Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Sverige

Her finder du spændende bøger om Sverige. Nedenfor er et flot udvalg af over 6.250 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 20%
    af Cilla & Rolf Börjlind
    119,50 - 119,95 kr.

    En brutal eksplosion med flere døde ryster Sverige. Politiet mistænker, at det drejer sig om terror og den nationale indsatsstyrke sættes ind. Snart pågribes en mistænkt gerningsmand, der bedyrer sin uskyld, men alligevel dømmes. På trods af at de tekniske beviser peger på den dømte, mistænker Olivia Rönning og kriminalkommissær Mette Olsätter, at der er tale om justitsmord og de genoptager efterforskningen. En efterforskning som fører Olivia ind i en verden, hvor mænd begår seksuelle overgreb, og er klar til at gøre hvad som helst for at bevare deres magt. Samtidig befinder Tom Stilton sig på et retreat i Thailand. Han kontaktes af en kvinde, som behøver hans hjælp til at finde en mand, der siges at holde til på en flodpram i Den Gyldne Trekant, hvor en stor del af verdens heroin produceres. For at ransage sig selv, og forsones med en forbrydelse han for nylig har begået, påtager han sig opgaven. Koldbrand er den femte bog om Tom Stilton og Olivia Rönning. Pressen skriver: »Forfatterduoen Cilla & Rolf skriver modigt, uden klicheer og med sans for så mange detaljer, at man ikke kan dukke sig for de billeder, der skrives frem.« ***** – Femina »…forfatterne kan deres krimikram ned til mindste ledetråd.« ***** – Nordjyske Stiftstidende

  • af Emelie Schepp
    133,95 kr.

    Mester Jakob er en åndløst spændende krimi om identitet, relationer og forholdet mellem søskende. Men det er også en hjerteskærende historie om at finde modet til at gøre op med sin fortid.En regnfuld forårsdag finder man liget af en brutalt myrdet kvinde i Norrköping, det andet kvindemord inden for ganske kort tid. De to mord har de samme grufulde detaljer til fælles. Begge kvinders ben er syet sammen på langs, og deres livløse kroppe er fundet flydende med strømmen i den flod, der løber gennem byen. Hvem har villet have de døde kvinder til at ligne havfruer – og hvorfor? Da en tredje kvinde meldes savnet, bliver det klart for politiet, at de har at gøre med den samme gerningsmand. Anklager Jana Berzelius bliver koblet på politiets efterforskning, og hun finder hurtigt et spor tilbage til sagen om den unge Simon Norell, der myrdede hele sin familie og nu sidder i forvaring på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Men Simon nægter at tale. Nogen må vinde hans fortrolighed, inden det er for sent. Den eneste, der kan gøre det, er manden, der bevæger sig som en truende skygge gennem Janas liv – Danilo Peña.

  • Spar 15%
    af Stefan Ahnhem
    66,95 - 84,95 kr.

    Den femte bog i den svenske krimiserie om Fabian Risk begynder få sekunder efter afslutningen på Motiv X. I X måder at dø på bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og det univers han har skabt med Risk og hans kolleger hos politiet i Helsingborg i centrum. En sommeraften lægger en gummibåd ud fra Raa havn. Ombord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke. I X måder at dø på sætter den ultimative jagt på terningemanden ind ...

  • Spar 23%
    af Lars Kepler
    119,95 - 267,95 kr.

    Hypnotisøren er tilbage! I Spejlmanden, der er ottende bog i Lars Keplers serie om Joona Linna, forsvinder en ung pige ved højlys dag. I jagten på den uhyggelige bortfører opsøger Joona Linna sin gamle bekendt, hypnotisøren Erik Maria Bark, for at få tilgang til afgørende informationer. Opklaringen af sagen bliver en dybt fascinerende - og skræmmende - nedstigning i det menneskelige sind. Enegængeren Joona Linnas lynende intelligente efterforskning fører ind i det mest uhyggelige psykologiske mørke. Men han møder også en næsten overmenneskelig offervilje og overlevelsesdrift, der byder dette mørke trods.Med andre ord: Spejlmanden er en ægte Kepler-krimi. Den svenske krimikonge er tilbage i topform.

  • Spar 15%
    af Johanna Mo
    84,95 - 139,95 kr.

    Politiefterforsker Hanna Duncker har ikke været tilbage på sin barndomsø Öland i seksten år. Ikke siden det, der skete med hendes far Lars. Men nu er han død, og på trods af sin brors advarsler er hun vendt hjem for at bosætte sig og arbejde ved Kalmar politi.På sin første arbejdsdag kastes hun hovedkulds ud i en tragisk sag, hvor en teenagedreng bliver fundet død ved øens store naturområde Alvaret. Pludselig står hun midt i en mordefterforskning, og sammen med sin makker Erik Lindgren må hun stå ansigt til ansigt med flere spøgelser fra sin fortid. Det bliver tydeligt, at ikke alle er begejstrede for at se Lars Dunckers datter tilbage på øen, og Hanna har en snigende fornemmelse af, at nogen holder øje med hende. Har det noget med efterforskningen af drengens død at gøre eller med sagen mod hendes far?Natsangeren er første bog i en ny krimiserie. Bog 2 er planlagt til udgivelse i 2022. 

  • Spar 18%
    af Cilla & Rolf Börjlind
    119,95 - 190,95 kr.

    Liget af en mand dukker op i en smeltet snelomme i Arjeplogfjeldet efter en lang varm sommer. Manden er blevet skudt og har været død i omkring tyve år.Olivia Rönning bliver sendt afsted for at undersøge sagen, men på vej til findestedet overraskes helikopteren af en voldsom storm og styrter. Da Olivia vågner, er piloten hårdt såret, der er intet mobilsignal og nødradioen er ødelagt. Det er umuligt at kontakte omverdenen.Men hun er ikke alene i fjeldet. Der er andre der også vil finde ud af - eller skjule - sandheden om den døde mand.Da Tom Stilton hører, hvad der er sket med Olivia, forlader han straks sit stille liv i Thailand for at komme hende til hjælp.Det viser sig, at mordet på fjeldet trækker tråde endnu et halvt århundrede tilbage i tiden.

  • Spar 15%
    af Camilla Grebe
    64,50 - 133,95 kr.

    Hvem beskytter man ved at lyve eller fortie sandheden?Maria er lykkelig. Hun har det fantastisk i sin sammenbragte familie med sin søn, sin nye mand, franske Samir, og hans datter, 16-årige Yasmin. Men en kold decembernat bliver Maria vækket til beskeden om, at Yasmin er forsvundet. Ifølge efterforsker Gunnar har et vidne set en person skubbe en anden person i vandet, og efter flere samtaler med politiet, går det op for Maria, at Samir mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Det nægter hun selvfølgelig at tro, for hun kender sin mand, sin blide, elskelige og omsorgsfulde mand, alt imens tingene begynder at smuldre omkring hende. Pludselig bliver hun i tvivl. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hvem kan hun nu stole på? Hvem taler sandt og hvem lyver?Alle lyver er femte selvstændige fortsættelse af Skyggejægeren, Dvale, Husdyret og Når isen brister. "Camilla Grebe er en af tidens bedste krimiforfattere." - Politiken om Skyggejægeren"En flot komponeret og meget velskrevet krimi." - Jyllands-Posten om Skyggejægeren  

  • Spar 23%
    af Lars Kepler
    148,95 - 267,95 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.

  • Spar 24%
    af Cilla & Rolf Börjlind
    119,95 - 190,95 kr.

    Sverige, december 2020. Gråvejret og covid-19 holder landet i et jerngreb. Et lys skimtes i mørket, da det meddeles at den første vaccine er godkendt af EU.Olivia Rönning er forsvundet. Hendes kollega ved den national operative afdeling, Lisa Hedqvist, indser hurtigt, at hun må være forsvundet mod sin vilje.     Da Tom Stilton hører, hvad der er sket, beslutter han sig for at bryde sin selvvalgte corona-karantæne i Skærgården. Sammen følger Lisa og Tom sporene til en ensomt beliggende hytte. Men da de når frem, står hytten i flammer, og senere findes en forkullet kvindekrop i resterne af huset. Er det Olivia?     Mette Olsäter, deres pensionerede chef, er udnævnt til national sikkerhedskoordinator for levering af covidvaccinen. Men der er tydeligvis nogen, der er villige til at gøre alt for at sabotere transporten.Den barmhjertige samaritaner er den syvende bog i bestsellerserien om kriminalassistent Olivia Rönning og tidligere efterforskningsleder Tom Stilton.

  • Spar 24%
    af Olga Ravn
    119,95 - 228,95 kr.

    Efter at have født et barn taber forfatteren Anna sin plads i verden.Stadig chokeret efter fødslen flytter hun med sin svenske kæreste, Aksel, og deres lille søn til et sneomsust Stockholm. Snart må parret se sig selv falde ind i gamle kønsroller mod deres vilje, og en afgrund åbner sig imellem dem. Angst truer med at opsluge Anna, der læser alt for mange nyheder på nettet og shopper alt for meget tøj, hun ikke har råd til. For at stå imod en truende galskab må hun læse og skrive sig til rette i verden igen.Mit arbejde er en roman om den enestående og grundlæggende erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, digt, journal, brev og meget mere for at udforske forholdet mellem moderskab og skrift. En bog om fødselsdepression, husholdning og shopping. Og om hvordan man kan lære at elske det ængstelige, åbne liv med et barn.

  • af Fredrik Backman
    123,95 - 138,95 kr.

    Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far! Fredrik Backman tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. Med hudløs ærlighed og ubetinget kærlighed går Backmans skriv til sin søn direkte i hjertekulen, hvad enten du er barn, forælder eller bedsteforælder.

  • Spar 14%
    - Historien om verdens mest gådefulde fisk
    af Patrik Svensson
    213,95 - 218,95 kr.

    Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”

  • - 6. Bind
    af Jan Guillou
    82,95 - 128,95 kr.

    Eric, tredje generation i familien Lauritzen, vokser op i 1950’erne. Det er en tid, hvor grunden bliver lagt til den svenske velstand. Et sønderbombet Europa skriger på svenske råvarer, men samtidig præges tiden af skrækken for atomkrig. For Eric er faren tættere på. Hans beskyttede tilværelse i Saltsjöbaden er ved at gå i stykker. I den store forandring fødes også en ny ungdomskultur, og indflydelsen kommer ikke længere fra Europa, men fra Amerika. Eric trækkes med i fascinationen af alt det nye inden for musik, mode og film, og han har ikke bare held med det kunststykke at smugle den forbudte drik Coca-Cola til Sverige – han bliver også den første i klassen, der har ægte amerikanske cowboybukser. ÆGTE AMERIKANSKE COWBOYBUKSER er sjette bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. "Det 6. bind i Jan Guillous romanserie Det Store Århundrede er det hidtil bedste. (...) Følsomt fortalt med fine detaljer om tidsånd og tøjmode. I et usmykket sprog, som griber læseren." Politiken, 4 hjerter ★ ★ ★ ★ "...det er genialt at lade et barn fortælle om dette årtis mange påvirkninger af samtiden." Nordjyske, 4 stjerner ★ ★ ★ ★ ”…serien [udgør] samlet set et unikt værk af stor vægt og (ret sikkert) af blivende betydning.” Drustrups bogblog "En ægte Jan-bog." Fyns Amts Avis "Jan Guillou kombinerer kompetent samfundskritik og familiehistorie." Jyllands-Posten, 4 stjerner ★ ★ ★ ★

  • - Vejen til en anti-inflammatorisk livsstil
    af Maria Borelius
    188,95 kr.

    Maria Borelius, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og iværksætter, var 52 år, da hun begyndte at føle sig gammel, træt, slidt og uoplagt. Hun havde rygsmerter og symptomer på overgangsalder og havde en følelse af at livet snart var slut. Hvorfor? Det var starten på en fire år lang rejse, hvor hun ved en tilfældighed opdagede en helt ny livsstil - den anti-inflammatoriske. Hun begyndte at søge efter viden og rejste jorden rundt for at mødes med ledende forskere, guruer og fitnessspecialister på den videnskabelige frontlinje. Det handlede om kost og træning, men også om følelser, solnedgange, grupper af længstlevende og urgamle indiske sundhedsråd. Sundhedsrevolutionen er den fascinerende fortælling om en vidensrejse og en livsrejse; om hvordan en anti-inflammatorisk livsstil kan holde dig ung og frisk – men også gøre dig mere harmonisk og lykkelig. Bogen er lige så spændende som nyttig med en række enkle kurer, opskrifter og tips, som hjælper dig i gang med dit nye, gladere liv.alt om: Maden * Forskningen * Skønheden * Indsigten * Harmonien * Helheden

  • af Mari Jungstedt
    133,95 - 188,95 kr.

    Gotland-serien har solgt mere end 5 millioner eksemplarer alene i Sverige Roen har lagt sig på Gotland efter turistsæsonen, men septembervejret er smukt, og havet er stadig varmt efter den lange, hede sommer. Frida Vallskog og tre studiekammerater tilbringer weekenden på den golde og isolerede ø Lilla Karlsö, inden de atter skal i gang med jurastudierne. Efter en kort lur på en afsidesliggende strand vågner Frida op i kærestens arm og gør en frygtindgydende opdagelse. Både han og de to andre studiekammerater er døde. Hun er den eneste overlevende. Hvem ville de unge mennesker til livs? Er nogen ude efter at myrde studerende eller befandt de sig bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Og hvorfor undslap Frida? Politikommissær Anders Knutas bliver trukket ind i en skræmmende sag, der trækker tråde langt tilbage i fortiden. En nervepirrende page-turner om udsathed, besættelse og forfølgelse.

  • - 8. Bind
    af Jan Guillou
    123,95 kr.

    1972: Den venstreradikale bølge fra 1968 virker nærmest idyllisk sammenlignet med den krig, der nu vokser frem mellem Europas sikkerhedstjenester og en mere og mere splittet venstrefløj. Eric Letang arbejder om dagen som fuldmægtig i Henning Sjöstrands berømte og berygtede advokatfirma, men om aftenen og i weekenderne er han aktiv på venstrefløjen.Hans store kærlighed Gertrude er advokat i Hamborg i et brutalt politisk klima, hvor hun oplever, at hendes venner en efter en sættes i fængsel eller bliver dræbt. I Sverige arbejder hemmelige agenter efter vesttysk forbillede på at fremprovokere en åben konfrontation mellem “terrorister” og staten, og for den modstandsbevægelse, som Eric Letang er med i, bliver det et farligere og farligere spil. Samtidig dør den ældre generation af familien Lauritzen, og en ny kommer til. DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG ­er ottende bind i Jan Guillous romanserie om 1900-tallet. Serien skildrer familien Lauritzen i flere generationer. "DEM DER DRÆBER DRØMME SOVER ALDRIG [er] i mine øjne forfatterens bedste i hans ambitiøse slægtskrønike." Politiken, 4 af 6 hjerter "… et fint og farverigt portræt." Berlingske, 4 af 6 stjerner" "At Jan Guillou er forfatter i topklasse, har han for længst bevist. Sprog, handling og plot fungerer som altid i hans bøger. Også denne gang formår han at gøre sine personer lyslevende og realistiske … slagfærdig, stakåndet og strålende underholdning." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Guillou er en fantastisk håndværker på sit felt, her er detaljer, spænding og holdninger i rigt mål." Litteratursiden.dk

  • Spar 10%
    af Jonas Jonasson
    82,95 - 225,95 kr.

    Johanna Kjellander forlader prædikestolen for evigt, mens sognebørnene kaster salmebøger efter hende. Nå, men hendes erhvervsvalg var alligevel aldrig noget valg. Hendes far, en inkarneret modstander af kvindelige præster, tvang hende ind i præsteriet. Per Persson lever et tarveligt liv, efter at hans farfar formøblede den formue, som rettelig burde have været hans. Farfaren døde ludfattig, sparket ihjel af sin sidste hest, og Per er nu en usselt betalt receptionist på et af Sveriges allerbedrøveligste hoteller. Præsten og receptionisten møder tilfældigt hinanden på en parkbænk, og snart krydser en lige så farlig som naiv mand deres vej. Han hedder Johan Andersson, men inden længe kender hele Sverige ham som Morder-Anders. Trioen danner en uhellig alliance og kaster sig ud i erhvervsvirksomheder med meget mådelig moralsk beskaffenhed. Alt havde dog kunnet gå, hvis bare ikke en greve, en grevinde og selveste Herren og hans søn havde blandet sig. "Jonasson skriver i et knapt og stringent sprog, satiren sitrer, og det er bare så dejligt at få en historie fortalt som voksen. Ja, det er næsten som at være barn igen. Tak til Jonas Jonasson for en sjældent dejlig læseoplevelse." Fyns Amts Avis ★ ★ ★ ★ ★ ★ "Jonasson har som få så et fast greb om det komiske og kan om nogen snige vitaminer ned i frugtyoghurten.... Det er aldrig kedeligt at læse en Jonas Jonasson-roman – hatten af for påhitsomheden." Børsen ★ ★ ★ ★ "Jonas Jonasson har fantasi som få og forstår at formidle det med masser af humor." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "Forfatteren bag 'Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt' og 'Analfabeten der kunne regne' har igen skrevet en forrygende historie, hvor alt kan ske, også det mest utrolige. Man morer sig kosteligt i selskab med de skæve eksistenser." Søndag "Jonas Jonasson er en mester i absurd logisk tænkning og spiddende naive afsløringer af alt det, vi tager for givet uden at skænke det en tanke. Han skriver verden på hovedet og gør således sine læsere (mere) bevidste om livet i stort og småt. Det er underholdende..." Berlingske "Jonassen er sublim til at portrættere de skæve eksistenser, og han skriver de mest absurde fortællinger.... en original og særpræget roman, der sætter spor." Bognørden.dk ★ ★ ★ ★ "Hvis du har læst Den hundredårige og Analfabeten og kunne lide dem, så kan du glæde dig til ”Morder-Anders”. Hvis du endnu ikke har læst nogle af dem, så prøv om du ikke også bliver fanget af den helt specielle tone, som Jonas Jonasson har." Bogblogger.dk "Morder-Anders og co. er et fuldkommen uforligneligt slæng, og hvis man holder af dén form for humor, som Jonasson bedriver, kan man roligt glæde sig til at stifte bekendtskab med persongalleriet, der strækker sig fra denne verdens hellige til de brodne kar i den stockholmske underverden." Litteratursiden.dk "Jeg kan kun sige at Jonas Jonasson har gjort det igen, han har skrevet en virkelig humoristiske fortælling. Den er skæv og fuldt med de der sætninger, du bare er nød til at læse en gang til, fordi de simpelthen er så sjove." Livetidukkethuset.dk "Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle, der har brug for et godt grin og en skøn læseoplevelse." Bookeater.dk "Jonas Jonasson skriver fremragende. Hans sætninger er et langt studie i kunsten at underspille de mest sindssyge situationer, og det fungerer rigtig godt.Bogrummet.dk ★ ★ ★ ★ "...nu har Jonasson scoret et fornemt hattrick. Den tredje roman " Morder-Anders -og hans venner samt en uven eller to", er vidunderlig læsning. Den er topunderholdning." Horsens Folkeblad

  • - 5. Bind
    af Jan Guillou
    123,95 kr.

    En ny generation af familien Lauritzen er i centrum. Lauritz’ yngste datter, Rosa, er ansat i forsvarets efterretningstjeneste. Hun tilhører dermed den lille kreds i samfundet, som ved allermest om krigen. Hendes søster, Johanne, arbejdede allerede fra begyndelsen af krigen som kurér for den norske modstandsbevægelse. Nu befinder hun sig i Stockholms illegale verden af spionage, svigt og forræderi, rekrutteret af den engelske spion- og sabotageorganisation SOE.Efter en række spektakulære operationer får hun ansvaret for den største og vigtigste: at redde Norges jøder på flugt fra holocaust. Englændernes kodenavn for Johanne er Blå Stjerne. BLÅ STJERNE er femte bind i Det Store Århundrede, Jan Guillous roman serie om 1900-tallet. Tiden er den samme som i IKKE AT VILLE SE, men vi møder en helt anden og sjældent skildret side af Anden Verdenskrig. ”Jan Guillou skriver medlevende, underholdende og humoristisk tilsat en sej agent, som vi kender fra Hamiltonserien. At helten denne gang er Hamiltons kvindelige modstykke er uimodståeligt. Især fordi forfatteren beskriver Johanne troværdigt, charmerende og loyalt og burde alene af den grund have seks stjerner. Den sidste må dog vente til serien er slut. Men heldige den, der også har de fire første bind til gode.” Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ ★ ”… Jan Guillou [er] på suveræn hjemmebane, når han skildrer Stockholm som spionagens myretue, og når han med kølig pen beskriver nazisternes afstumpede voldtægts-orgier. 'Blå Stjerne' er mere action end historietime - og det er slet ikke så tosset.” Ekstra Bladet ★ ★ ★ ★ ” glimrende og eftertænksomhedsfremkaldende underholdning.” Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★

  • af Mari Jungstedt
    68,95 - 191,95 kr.

    Under den årlige havkapsejlads Gotland Rundt blæser det pludselig op til storm, og da masten på favoritbåden knækker, er besætningen nødt til at søge læ i en vig på Östergarnslandet. Men der, hvor morgensolens første stråler ellers rammer Gotland, ligger i strandkanten en død mand med en knebel i munden og bagbundne hænder. Den døde er den vellidte kroejer og lærer Tobias Ström, der forsvandt for et par dage siden på vej hjem fra sin populære beværtning på det sydlige Gotland. Hvem ville dræbe ham? Det spørger kriminalkommissær Anders Knutas sig selv om, men samtidig må han kæmpe med sine følelser for kollegaen Karin Jacobsson. Efter at Anders havnede i seng med sin ekskone, vil Karin ikke have noget med ham at gøre. Nu tvinges de to til at samarbejde under den halsbrækkende jagt på morderen tværs gennem den gotlandske højsommeridyl: En jagt, der fører Anders Knutas og Karin Jacobsson ind i et mørke midt iblandt os, dybere, end de nogensinde kunne forestille sig. Mari Jungstedts Et mørke iblandt os er den fjortende bog i hendes Gotland-serie og en nervepirrende kriminalroman, hvor fortiden kaster lange skygger ind over nutiden.

  • af Fredrik Backman
    69,50 - 133,95 kr.

    Elsa er syv år gammel og ikke helt almindelig. Hun er ret klog og har kun én ven. Det er mormor på syvoghalvfjerds, som har været kirurg og et geni engang. Nu er hun Elsas superhelt og nabo, der skyder med paintballgevær efter ubudne gæster og kører bil uden kørekort. Folk siger, at mormor er tosset. Men mormor kan fortælle historier om kongeriget Miamas, hvor alting er anderledes end i hverdagen. Indtil den dag mormor bliver syg og sender Elsa ud på et sidste lokalt eventyr for at sige undskyld til ejendommens beboere – en flok af militante boliglejere, fanatiske kaffedrikkere, emsige damer og drukkenbolte. Med enestående komisk træfsikkerhed og bankende hjerte fortæller Fredrik Backman en historie om at miste en, man elsker, og om bid for bid at komme under huden på dem, man bor dør om dør med, og dem, man elsker allermest.

  • af Fredrik Backman
    69,50 - 133,95 kr.

    ”Et lille mirakel. En gribende og rørende fortælling om tiden, der en dag rinder ud for os alle.” Blekinge Läns Tidning Farfar og Noah sidder på en bænk ved et lille torv og snakker. Farfar og Noah kan tale om alt. Om livets spørgsmål, stort og småt, matematik, hyacinter og om at vokse op. Farfar fortæller Noah om dengang, han blev forelsket i farmor, og hvordan det var at miste hende mange år senere. For kort tid siden. Han kan stadig se hende lyslevende for sig. Men noget er anderledes, end det plejer. For mens farfars erindringer bliver mere og mere fjerne, rykker det øjeblik, hvor hukommelsen glemmer, tættere på, og det, der sker her og nu på bænken, bliver vigtigere. “Tusind og nok et tusind og flere følelser. En uforglemmelig fortælling om, hvordan det er at glemme, at man har glemt.” Sydsvenskan ”En fortælling, som bør nydes og genlæses, om en dreng, hans far og farfar, der prøver at sige farvel.” San Francisco Chronicle, US

  • Spar 16%
    af Kristina Olsson & Eja Nilsson
    168,95 kr.

    Pippi Langstrømpe synger i eventyrparken Astrid Lindgrens Verden. En kajak glider lydløst mellem skærgårdens solvarme klipper. Der er musical i Göteborgs Opera og tranedans i Västergotland. Sydsverige er både stilhed ved skovsøen og mode og god mad i Malmø.Turen Går Til Sydsverige dækker Skåne, Halland, Blekinge, Småland og Öland, Bohuslän og Dalsland, Gotland og Västerog Östergötland. Fold omslagets forreste flap ud, og se bogens områder. Supplér med Turen Går Til Stockholm & Midtsverige.

  • af Fredrik Backman
    123,95 - 168,95 kr.

    Peter er flyttet hjem for at støtte sin lokale ishockeyklub efter at have lykkedes med en karriere som professionel ishockeyspiller. Mira står over for valget mellem en advokatkarriere og et stille og roligt liv som hustru og mor. De bor i samme by. Bjørneby. Bjørneby er første roman ud af to om en lille by med store drømme. Det er en fortælling om femtenårige pigers ubrydelige venskaber og syttenårige drenge, der spiller ishockey med byens stolthed på skuldrene. Om sport, lidenskab, familiens bånd og holdånd, men også om hvor let et helt samfund kan vende det blinde øje til, når katastrofen slår ned, og hvor langt vi er villige til at gå for vores børn i kærlighedens navn. Bjørneby er den første roman ud af to om en lille by med store drømme. "Et totalt knockout. Fra halvvejs i bogen og frem til sidste side læste jeg med tårer i øjnene. Jeg på skift grinte, blev ramt og berørt, frustreret og vred. Det er fortalt så overbevisende." - Bloggen Just här - just nu Bind 2 udkommer oktober 2018.

  • af Fredrik Backman
    118,95 - 168,95 kr.

    Årets mest uregerlige roman er skrevet af forfatteren til En mand der hedder Ove. Folk med angst er en roman om et gidseldrama, der stikker af og når uden for rækkevidde af al sund fornuft. Gidseltagningen finder sted under et åbent hus-arrangement, hvor en mislykket bankrøver låser sig inde sammen med en overentusiastisk ejendomsmægler, to bitre IKEA-afhængige, en gravid, en selvmorderisk multimillionær og en irriterende kanin. Det ender med, at gidseltageren giver op og sætter alle fri, men da politiet stormer lejligheden, er den … tom. Alle vidnerne fortæller efterfølgende deres version af begivenhederne i en række af usammenhængende vidneforklaringer, der rejser mange spørgsmål, og en klassisk kriminalgåde tager form: Hvordan lykkedes det den mislykkede bankrøver at undslippe fra lejligheden? Hvorfor er alle så vrede? Og: Hvad er der GALT med folk nu til dags?

  • Spar 17%
    af Alex Schulman
    95,95 - 139,95 kr.

    Tre voksne brødre er sammen kørt op gennem Sverige til den ødegård, hvor de har tilbragt alle deres barndoms somre. Det er første gang i tyve år, de er tilbage. Med sig har de deres mors aske, som de vil sprede ved stedet.Som børn legede de frit på klipperne omkring det lille hus, badede i søen og gik på opdagelse i skoven. Men der skete noget, som gjorde, at de aldrig tog tilbage. Noget, de aldrig har talt om. De tre brødre har meget forskellige erindringer om den sidste skelsættende sommer, om deres forældre, og om det, der fik alt til at gå i stykker.Overleverne er en rørende og foruroligende roman om at genopleve sin barndom som voksen. Om at forstå sin familie og de hændelser, man er formet af..

  • - A European Story of Beauty and Freedom
    af Lene Rachel Andersen & Tomas Bjorkman
    108,95 - 269,95 kr.

    Folkeoplysningens historie i Danmark, Norge og Sverige. Hvordan blev de nordiske landes succes skabt? Hvad er dannelse? - How do societies go through major technological, economic and structural changes peacefully? The ways in which Denmark, Norway and Sweden went from feudal agricultural societies to industrialized democracies were exceptionally peaceful. In the process, they climbed from the bottom of the European economy around 1860 to the very top as of the 1930s and have remained prosperous and progressive ever since. Finland made a similar journey after 1918 in just 30 years. They also invented Scandinavian design and are often ranked among the world's happiest peoples. This book explores how they did it.

  • Spar 15%
    af Stefan Ahnhem
    66,95 - 84,95 kr.

    Hvor meget af et menneskes liv kan man stjæle? En bil kører ud over kajkanten i Helsingborgs havn efter en heftig biljagt. Alt peger på, at der er tale om en ulykke, men da føreren obduceres, viser det sig, at han har været død i to måneder. Og har været frosset ned. Fabian Risk og hans team hos Helsingborg politi kæmper mod tiden i en sag, hvor intet er, som de tror. Hvis ikke de handler hurtigt, vil endnu et offer ende i fryseren. Atten grader minus er en isnende spændende krimi om jagten på en bestialsk og kynisk morder. Bogen er 3. bog i serien om Fabian Risk.

  • af Sofie Sarenbrant
    123,95 - 191,95 kr.

    Hvad ved du egentlig om dine nærmeste? En pige lægger sig på jernbaneskinnerne i Stockholmsforstaden Bromma og venter på toget. I en anden del af Sverige havner en mand i et dybt hul i skoven. Ingen af deres familiemedlemmer eller venner ved noget om den forestående katastrofe. Kan deres liv reddes? De to mennesker kender ikke hinanden, men har noget livsvigtigt til fælles. Og det er op til kriminalinspektør Emma Sköld at finde sammenhængen, før det er for sent. Skammekrogen er syvende fritstående bog i den populære serie om kriminalinspektør Emma Sköld.

  • Spar 29%
    af Karin Smirnoff
    98,95 - 198,95 kr.

    I Smålanger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død. Maria, hver mands glæde i den lille by, er fundet død ved savmøllen, og det lille samfund syder af rygter. Hendes mand, John, er flyttet ind i et nedlagt hus, hvor han maler. Jana beslutter sig for at blive. Hun får et job som hjemmehjælper og starter en affære med John, der er ligesåintens som han er psykisk ustabil. Hans malerier vækker uundgåeligt fortiden til live. Et mistet barn.Hvordan Jana forsøgte at slå sin far ihjel med en høtyv. Hvordan Bror til sidst lykkedes med det, og blev tagetfra hende. Jeg tog ned til Bror er en sort, rå, voldsom og øm fortælling. Med uovertruffen humor og varme lader Smirnoff os opleve selve livet i sit helt eget særegne og betagende sprog.

  • Spar 26%
    af Hjorth Rosenfeldt
    103,95 kr.

    Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage – lige så arrogant, provokerende og uimodståelig som altid. Manden, som kollegerne hader, og forbryderne frygter.En kendt dokusoap-deltager findes myrdet på en forladt skole, skudt i hovedet med en slagtepistol. Han sidder bundet til en stol i et klasseværelse med ansigtet vendt mod hjørnet og en klovnehat på hovedet. Et spørgeskema er fæstet til stoleryggen med en hæftepistol. Det er en test i almenviden, og den myrdede har tilsyneladende ikke klaret kravene.Flere ofre følger, og alle er en slags mediekendisser. Rejseholdet kobles på sagen. De famler efter beviser, men Sebastian Bergman finder spor i anonyme indlæg i aviser og på chatsider. Skribenten ironiserer over manglen på almenviden hos den nye generations forbilleder, men udtrykker lidt for stor interesse for mordene. Sebastian begynder at undersøge det nærmere og indser hurtigt, at den anonyme skribent har kendskab til detaljer om mordene, som kun politiet kender til.Sebastian og hans kolleger står over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i den succesfulde serie om Sebastian Bergman. Forfatterduoen er garant for skandinavisk krimi i topklasse. Intens spænding og underholdning fra start til slut.”De to svenskere, Hjort og Rosen­feldt, har virkelig fået skruet et fremragende gennemgående persongalleri sammen med serien om kriminalpsykologen Sebastian Bergman og den gruppe fra politiets rejsehold, som han arbejder sammen med… underholdning af høj klasse”5 af 6 stjerner– 24 timer“Bøgerne om Sebastian Bergman er velskrevede, spændende og samtidig meget troværdige. Deres persongalleri er interessante at læse om… Jeg glæder mig allerede til den næste bog fra Hjorth Rosenfeldt.”5 af 5 stjerner– krimifan.dk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.