Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Manto lever et stille liv i en havneby i landet Assuldúr. Det forventes, at han en dag skal være smed, men Manto plages af mærkelige drømme, og det begynder at gå op for ham, at hans formål med livet måske ikke skal findes i smedjen …Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, vikles Manto ind i et livsfarligt magtspil med tråde tilbage til et urgammelt sagn om Assuldúrs oprindelse. Et sagn, som involverer drager og mystiske sten – og som kan betyde hele landets undergang. Manto må lære at stole på sig selv i en verden, hvor intet er, som det ser ud. ”Jeg er Manto” er anden bog i serien om Assuldúr. Læs også ”Jeg er Saga”.Om forfatteren:Silja Okking (f. 1983) er bedst kendt som Ramasjang-vært og sanger. Fritiden går ofte med at spille Dungeons and Dragons, hvilket kan følges i podcasten, Stemmernes Tårn. Silja er ambassadør for @danskfantasy og deler åbenhjertigt egne læse- og skriveoplevelser på Instagram: @silja_ok_king. Med temaer som forventningspres og søgen efter identitet behandler Silja emner, der ligger hendes eget hjerte meget nært.
Hæsblæsende actionfortælling om krig og luftkampe, venskab og forræderi.Max fra det krigshærgede land Beleria drømmer mere end noget andet om at blive jagerpilot som sin afdøde far og få hævn over fjenden fra Darien, som har gjort ham forældreløs. Sammen med vennerne Amir og Sita har han bygget sit eget fly, som kun mangler en solkrystal for at kunne flyve. Max er villig til at gå langt for at skaffe en krystal og få sit fly på vingerne, og snart befinder han sig i skudlinjen på en måde, han slet ikke havde planlagt. Selv da han får sine ønsker opfyldt, må Max indse, at ingenting er så enkelt, som han havde forestillet sig: At deltage i en krig koster dyrt, og hvor meget er han villig til at betale?Max Vero – Venner i krig er en hæsblæsende actionfortælling, der loyalt mod børns fascination af våben og kamp fortæller en tankevækkende og gribende historie om venskab, kærlighed og krigens hårde konsekvenser.Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman 'Styrke (Karanagalaksen Log I)' nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Hun skriver mest for børn og unge, men har læsere i mange aldre. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.
”Sort sejl” er første bind i den nye krimiserie Søredderne, der foregår i Stockholms smukke skærgård.En ensom sejlbåd driver på bølgerne i skærgården udenfor Stockholm. Da søredderen Annika går om bord, er der helt tomt. Båden er forladt. Har den revet sig løs? Ankeret er trukket op, og alle tove er på plads. Hvad er der sket?Varmen dirrer i luften, da Joanna står på molen og kigger ud over lystbådehavnen. Hun skal sejle et par dage med sin storebror Zack. Med sig ombord bærer hun en tung sorg. Kan havet og samværet med broren hele hende?Det bliver nogle stegende varme sommerdage på havet. Bagefter er alt forandret.Om forfatteren:Rebecka Aldén er journalist og forfatter til en række psykologiske thrillere, hvoraf ”Den ottende dødssynd (2017) er udkommet på dansk. ”Sort sejl” er første bind i serien Søredderne.
I Tid, ingen vil give mig forsøger de to 3. g’ere Oli og Mathilde at navigere rundt i popularitetsjunglen på Marselisborg Gymnasium. Mens Oli kæmper for at blive accepteret og forstå de sociale koder, han ikke selv har været med til at skabe, er den gådefulde Mathilde ufrivilligt blevet royalty på skolen – et forbillede uden at være et forbillede. De serverer hver sin del af historien, mens de lærer hinanden at kende, og Mathildes verden langsomt bryder sammen. Som læser oplever man begivenhederne udfolde sig og blive fortolket gennem to menneskers vidt forskellige perspektiver – ofte med fatale konsekvenser. Det er en klassisk coming-of-age-fortælling om ensomhed. En fortælling om tid. Om angst for at ikke at slå til – og for at vælge til. Om sex. Om kærlighed, venskaber og tab. At høre til – og ikke høre til.
Dit liv er blevet til en ørken. Intet gror omkring dig.Du trives ikke, og midt i ingenmandsland bryder uroen løs.Dit fodfæste forsvinder, og bekymringerne knuger dit bryst.Du vil søge. Du vil tabe. Du vil miste … Og en dag rejser solen sig på ny op over bjergene.Du vil vide, at et nyt land tages ind.”Endnu en overgang på min vej” vil den vise tænke – og med smerte huske, de der gav op.
”Overboen forklarer, at hun ikke har set mor i et år. Der gik rygter om, at hun var flyttet. At hun var ude hos sin datter eller sammen med Æggemanden. Jeg kender Cowboyen, Sømanden, Flaske Finn, Krystal Kirsten, Søs med Psyko. Jeg spørger, hvem Æggemanden er.”Hvilken ret har man til at sørge, hvis man er den, der gav op? Hvordan får man sagt farvel til et menneske, man selv har afskåret kontakten til, inden døden gjorde det?Man forsvinder ikke bare er en fortættet fortælling fra dage med en kuglepen knyttet i hånden, en vanvidstekst der sanseligt blotlægger, hvordan komplekse relationer afføder kompleks sorg. Et vredesudbrud og en kærlighedserklæring – og et dybt håb om, at selvom man er barn af blokkene, kan mønstret brydes. Bogen igennem griber hovedpersonen efter litteraturen som redningskrans, sproget som ilt.
Anna Kløvedal mistede i 2004 sit eneste barn, der døde af leukæmi, 15 år gammel. I de 18 år, der siden er gået, har hun levet med og i sorgen.Bogen her tager den sørgende i hånden og giver inspiration og hjælp til at være i smerten ved tabet.»Der er skrevet mange bøger om sorg og tab. Mange virkelig gode og anbefalelsesværdige bøger. Denne bogs ambition er at hjælpe dig gennem de mere konkrete sider af at være til i livet med din sorg og dit savn« skriver Anna Kløve dal.Når man er i sorg, har man ikke overskud til at læse ret meget. Træthed fylder og koncentrationsevnen svigter. Derfor er denne bog bevidst kortfattet.Anna Kløvedaldebuterede i 2006 med den roste spændingsroman Bangebuks, og i 2009 udkom Ingenmandsland – om afmagt og kærlighed, der efter hendes datters død beskriver det at være patient og pårørende på et hospital i et år og dels fortæller om at leve videre med tabet. Hun har i mere end 25 år været ansat i film- og teaterbranchen som bl.a. forfatter, dramaturg og projektudvikler, og har de seneste ti år afholdt mange foredrag og retreats for folk, der har mistet.
Syttenårige Juno har netop vinket farvel til både sin familie og de to unge mænd, hun har elsket mest i sit liv. Anden verdenskrig raser og moderen og stedfaderen er rejst til Canada, mens de to mænd er sendt i krig for at forsvare deres land mod nazisterne. Netop som Juno er blevet efterladt alene, begynder luftsirenerne at hvine over London. En fremmed mand, Evelyn, tilbyder hende beskyttelse i sit hus og lige idet hun tror, hun er i sikkerhed, dør Evelyn pludseligt i nattens løb. Fast besluttet på ikke at flygte til moderens nye hjem i Canada rejser Juno i stedet til Cornwall for at finde Evelyns familie. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.
Den unge kvinde Julia er passager på et tog, da hun pludselig opdager et væltet får på marken. Hun får stoppet toget øjeblikkeligt og skynder sig ud for at redde fåret. To mandlige medpassagerer får øje på hende. Den empatiske Sylvester, hvis liv ligger i ruiner efter en lang og kompliceret skilsmisse og den uhyggelige privatdetektiv Maurice. Begge mænd er dybt optaget af Julias mærkværdige opførsel og det sørgmodige udtryk i hendes ansigt. Efter oplevelsen på toget begynder de tre personers veje at krydse hinanden og langsomt afsløres Julias tragiske fortid. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.
Fem fætre og kusiner rejser til Cornwall i sommeren 1939. Varmen har lagt sig over England og de unge mennesker har besluttet sig for at få mest muligt ud af deres ungdoms sidste sommer. Oliver er netop vendt hjem fra den spanske borgerkrig, dybt mærket af krigens rædsler. Den smukke, men egoistiske Calypso er fast besluttet på at gifte sig til penge, mens søskendeparret Polly og Walter lever deres sædvanlige hemmelighedsfulde liv. Og så er der den unge Sophie, som ingen rigtig elsker. Sommeren er stilhed før storm, for krigen er på trapperne, og før de fem fætre og kusiner har set sig om, er de hvirvlet ind i en storm af sex, utroskab, kærlighed og tab. Men inden det hele bryder ud i lys lue har de sommeren sammen i huset ved den store kamille-eng. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.
I denne fortsættelse af trilogien Skyggerne fra fortiden er Pete tynget af sorgen efter det pludselige og uventede tab af hans elskede. Et tab, som har rystet Pete i hans grundvold og sat spørgsmålstegn ved deres fælles kærlighed og mangeårige venskab og desuden kastet en skygge over fremtiden. Med hjælp fra sin familie rejser han sig igen og finder modet til at fortsætte. Rammerne for hans tilværelse har imidlertid ændret sig markant og dermed også hans forestillinger for fremtiden. I trængslerne med at starte forfra og redefinere drømme og planer støves gamle bekendtskaber op, og nye tager deres begyndelse. I transformationen finder Pete sig mere end en gang trædende vande i de omvæltninger, livet byder ham, og han må søge indad og tage livsforandrendende beslutninger i sin søgen efter mening med tilværelsen og et nyt liv. Om forfatterenBetina Grønbæk er en forfatter, hvis fængslende skrivestil får læseren til at ville vide mere. Dette oplevede man i første del af trilogien Skyggerne fra fortiden, og det forsætter i anden del, Et nyt liv, som man har svært ved at lægge fra sig, når man først er begyndt.
Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.
Ubalance binder energi, som kan frigøres gennem erkendelse. Ubalance i livet skyldes hændelser og tab.Forfatteren fortæller ærligt og med humor om de hændelser og tab gennem livet, som er årsagen til hans konstante uro.Om oplevelser fra sine fattige opvækstvilkår med en syg far. Mødet med betydningsfulde lærere. Og mødet med det andet køn.Om et turbulent liv med skilsmisser og tab af datter. Og om en søgen efter identitet i et samfund, hvor både muligheder og kønsroller er under voldsom forandring.Undervejs giver forfattere som Leif Panduro. Piet Hein, Benny Andersen, Sartre, Kierkegaard, Suzanne Brøgger, Jørn Riel, Villy Sørensen m.fl. deres mening til kende.I bestræbelsen på at nå frem til en erkendelse og forvandling af tab til vind inddrages som sparringspartnere:- Pär Lagerkvist ... med en søgen efter livets mening.- Aksel Sandemose ... med varulven, og janteloven.- Alberoni ... med forskning om kærlighed og venskab.
De syv noveller kredser om livets forunderlighed, sorg og glæde, tab og tilgivelse. Og de har alle syv KÆRLIGHEDEN som omdrejningspunkt. Livet bliver så meget, men det bliver aldrig kedeligt. LÆS SELV! Og lad din mand / veninder / mor / datter læse med. Uddrag af bogen Han ville gå, da hun besværet kaldte ham tilbage. – Mikkel, sagde hun næsten uhørligt. – Kan du tilgive mig? Jeg ved jo godt, hvor ondt jeg gjorde dig, men hvis det kan interessere dig, har jeg betalt prisen. Jeg har været så langt ude, Mikkel, der, hvor man slet ikke kan bunde, og nu … ja, nu spiller jeg her i Malmø. Det er trygt og roligt. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville have mere kærlighed ind i mit liv, det gør for ondt. Og så sker det her pludselig … er det ikke mærkeligt, at jeg har tænkt så meget på dig i den sidste tid? Far og mor fortalte, at du var blevet gift og havde fået et lille barn. Hvor må du være lykkelig. Han så på hende med et forfærdet blik, som hun misforstod. Han fik billederne ned fra røntgen. Kompliceret brud på håndleddet og en brækket fod. – Hvor lidt der skal til, før hele ens liv ændrer retning, tænkte han. – En løbetur, et biltur til veninderne ... Hendes hjerte hviskede: – Bliv hos mig. Bliv. Hos. Mig. Jeg vidste ikke, at jeg elskede dig, før du ikke var der mere. – Manon har du ikke fået at vide? Hun så uforstående på ham. – Jeg er ikke lykkelig, sagde han tonløst. Nu var det sagt. Højt. ”Jeg er ikke lykkelig.” Fra novellen Manon og kærligheden. Om forfatteren ANNA ELBEN er en gåde. Forlaget kender forfatterens identitet, og vi er stolte af, at hun gav os tilladelse til at udgive denne retrospektive samling af livskloge noveller, alle skrevet i tidsrummet 1990-2010. Lang tid før nogen anede, hvad #Metoo indebar. Novellerne kan læses enkeltvis og er hver for sig et lille mesterværk, skrevet i et enkelt og ligefremt sprog og med problematikker, vi kan nikke genkendende til.
'Lysere dage' er fortællingen om en introvert maler, der pakker sit knuste hjerte og ikke så meget andet og flygter i eksil på landet. Hun er træt af omgivelsernes pres for, at hun skal komme sig, komme videre, komme op på en eller anden ny hest. Hun vil have lov til at være i sorg. I et kedeligt sommerhus er hun så endelig alene med smerten, som glider ned med en ordentlig spand gin og YouTube-videoer med soldater, der overrasker deres familier ved at komme hjem på uventet orlov. Her er det helt i orden, at alle græder igennem. Dette er en historie om at snuble og komme op igen med hjælp fra en interesseret landsby.
Denne bog handler om sygdommen kræft. Den beskriver arbejdet som uddannet sygeplejerske, erfaringerne som datter til en kræftsyg mor, som mor til en søn med kræft og rollen som patient med kræft. Derudover de tætte relationer til venner med kræft. Den handler om livet og døden, kriser, sejre, håb og tab og strækker sig tiden fra først i 1970’erne til i dag. Uddrag af bogen Poul ”Er den her sygdom noget. man kan dø af?” Vi ligger begge to lysvågne i mørket. ”Ja, Poul, det er det, det er en sygdom, man kan dø af, men det tror jeg bestemt ikke, at du gør.” Jeg holder forsigtigt på min 13-årige søn. Ikke noget med alt muligt udenomssnak. Kort og kontant svar, tak. Ida Vores samvær bliver i den næste tid meget intenst, ofte kommer Ida grædende ned til mig. Jeg forholder mig lyttende og støttende, men også realistisk og optimistisk. Sender min gode uddannelse en kærlig tanke, det er brugbare erfaringer, jeg har dels fra mit eget liv, dels fra min læretid som professionel sygeplejerske. Om forfatteren Lisbeth Seierøe Mortensen Født 1946 i Nyboder, bor i Farum. Uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Har tidligere skrevet avisartikler om “Sund familie” i Frederiksborg Amtsavis Denne bog er hendes første og er egne erfaringer med kræft gennem et langt og aktivt liv.
En bevægende bog om sorg og glæde og kærlighed. Den henvender sig til alle, som har levet med sygdom eller mistet et menneske, de elsker.Per Lykke Jacobsens digtsamling "Du gik før mig" består af 75 digte, nogle korte, andre længere. De kan læses hver for sig, men som helhed udgør de en smuk fortælling, der går meget tæt på det, man oplever, når man står magtesløs overfor døden og må tage afsked med en af sine nærmeste.
Min grå maske kan ikke tale er en personlig beretning om at møde den eksistentielle meningsløshed. Om at miste sit ønskebarn under graviditeten, om at føle ensomheden og smerten som usynlig mor og far. Om ikke at kunne flygte fra sin egen klaustrofobiske og voksende kvindekrop, når noget går galt indeni, og om at skulle føde sit døde barn. Om at mærke forståelseskløften til omverdenen, sundhedssystemet og dem, der elsker en. Om at møde sorgens had og jalousi og overleve bag en stille maske. Men det er også en beretning om to mennesker, der vælger kærligheden og livet midt i tomheden. Og om, hvordan forestillingen om fairness, forældreskab og meningen med ens eksistens får en ny dimension gennem tabet og igennem erkendelsesglimt af, at livet er utæmmeligt, forgængeligt og enestående. Uddrag af bogen Jeg skulle ikke være med til at slå mit barn ihjel. Jeg skulle ikke være med til at føde mit lille kærlighedsmenneske, hvis ikke det skulle leve. Jeg skulle ikke se mit elskede lille Tigerdyr ligge stille i mine arme. Jeg insisterede på, at jeg ikke kunne. Hun lyttede. Perler af frygt trillede ned ad mine kinder. Mit hjerte gjorde ondt. Hun talte til mig, og ordene lagde sig som skyer af tåge over mine tanker. Jeg hørte intet. Jeg frøs. Jeg mærkede pludselig kærlige strøg inde fra min mave. Fra en lille fiskehale, der beroligende kærtegnede mit forpinte hjerte. Tårerne svømmede ud. I oceaner af sorg. Om forfatterenLouise Desirée Handberg-Huusfeldt (f. 1987) er uddannet bachelor i Internationale Virksomhedsstudier og kandidat i Service Management fra Copenhagen Business School. Min grå maske kan ikke tale er hendes første non-fiktive udgivelse.
Efter sommerferien skal Meena starte i 2. klasse. Familien skulle have været på ferie i Pakistan, men de kom aldrig af sted, fordi Meenas mor blev syg. Bogen starter, hvor Meenas mor er død, og skildrer ærligt og rørende kærligheden, sorgen og savnet, og hvordan Meena og far forsøger at leve videre uden mor. Meena ønsker brændende sin mor tilbage. Og en morgen hører hun morens stemme. Hvordan kan det lade sig gøre? Forfatter Salma Ahmad (f. 1974) har pakistansk baggrund, og er født og opvokset i Danmark. "Uden mor" er hendes debut. Bogen er gennemillustreret i farver af Runa Steppinge, og den har modtaget udgivelsesstøtte fra Statens Kunstfond.
Vores kristen tro, samfund, moral og næstekærlighed, er under voldsom beskydning. I denne for Danmark, så svære brydningstid. Man skammer sig over det dekadente, og en ligegyldig ondskab, som breder sig i vort samfund. Samt "Gæster" der under pladerhumanisters paraply river Danmark i stykker. Men også med et håb om, at man stadig kan komme tilbage til gensidige respekt, kærlighed og den kristentro, som vort land er bygget på. Størst af alt er dog kærligheden.
Efter bestigningen af Mount Everest i 1996 stod Lene Gammelgaard over for en lang sorgproces. Bestigningen lykkedes, men kom også til at koste flere af hendes nærmeste livet. Smerten fik Lene Gammelgaard til at opbygge en følelsesmæssig forskansning, og det har været en lang og sej kamp at bryde den.I "Håbets sejr" fortæller Lene Gammelgaard om sine erfaringer med at bearbejde sorgen og om den vilje til genfinde håbet, som har været drivkraften. "Håbets sejr" er samtidig også en refleksion over, hvad der driver mennesker mod de ekstreme udfordringer, hvor den vilde natur ofte er rammen. Det er udfordringer der stimulerer, fordi de giver mulighed for at afprøve og udvikle vores potentiale til det yderste. Men det er også oplevelser, som kræver eftertanke for at kunne bruges i sammenhæng med livet som helhed. For at kunne berige det og give håbet plads.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLene Gammelgaard (f. 1961) er forfatter, jurist, journalist, psykoterapeut, globetrotter, langturssejler og bjergbestiger. I 1996 blev hun den første skandinaviske kvinde, der besteg verdens højeste bjerg, Mount Everest. Hun er en efterspurgt foredragsholder både i Danmark og udlandet.
Andreas kæmper med at holde styr på både forholdet og familien. I sin fortvivlelse beslutter han sig for at slå op med sin kæreste, Monika. Men kan han overhovedet undvære hende, og hvordan kan man være sikker på sådan noget? "Kæreste søges" er 3. bind i serien "Fucking forelsket" og udkom første gang i 2006. Fucking forelsketNils J.A. Schous ungdomsserie ”Fucking forelsket” følger Andreas i de hårde og intense teenageår, fra han er 15 til 17 år. Andreas kæmper som så mange andre teenagere med at holde styr på det hele: venner, skole, pigerne, forelskelser, fester, familie og kærligheden.Den danske forfatter Nils J.A. Schou (f. 1942) har en lang litterær karriere bag sig. Siden årtusindeskiftet har Schou primært udgivet børne- og ungdomsromaner. Nils J.A. Schou har flere gange modtaget støtte fra Statens Kunstfond og modtog i 1995 Etatsråd Thomas Møllers Legat.
Tjenestepigen Ida Kristina er den centrale figur i denne roman af Lars Widding. Men persongalleriet er omfattende: kokkepigen Siri, der er ivrigt medlem af Svenska Missionsförbundet, den unge løjtnant Vallerius, der er stærkt interesseret i byens kvindelige indbyggere, trælasthandler Sulliwan, der støder an mod moralen i den lille by ved åbenlyst at lade sin elskerinde flytte ind hos sig. Derudover møder vi politimester Sandin, fru landshøvding Bohmansson og mange flere. Lars Widding skildrer provinsbyens idyl og konflikter og viser de forandringer, der nødvendigvis må komme under indtryk af internationale begivenheder og nye tanker, der kommer til byen.Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.
En fortælling om drengen Thomas, der vokser op på en hedegård i angst for sin hårde far og i evig frygt for at miste sin dødssyge mor. Romanen rummer en spænding mellem de barske vilkår på de sandede midtjyske jorder og drengens løbske fantasi og får desuden næsten kriminalromanens karakter, da Thomas en nat pludselig hører sin far stå op for at give moren medicin og føler sig helt sikker på, at faren i virkeligheden vil give moren gift. En roman om forholdet mellem personlighed og vilkår, og hvordan dette påvirker en ung mands udvikling.\"Et hus splidagtigt med sig selv\" er en fortsættelse af \"Dybet\", og handler om den jyske dreng Thomas og hans familie. De to bøger blev i 1956 udgivet under titlen Dybet 1-2. Jørgen Nielsen, 1902-1945, dansk forfatter. Han blev født i meget små kår på et midtjysk husmandssted, i et hjem stærkt præget af et indremissionsk sortsyn. Flyttede senere til København for at realisere drømmen om at blive forfatter. Trods hurtig succes med dette levede han ofte i fattigdom. Desuden led han af fobier og forfølgelsesvanvid, og i de sidste 8-9 år af sit liv isolerede han sig mere og mere, indtil han tog sit eget liv.
'En radikal roman på en stilfærdig måde. Silkestærk prosa.' Berlingske Tidende ★★★★★ 'Vellykket, overbevisende. Norske Rune Christiansen demonstrerer vellykket, hvor meget der kan fortælles uden sproglig gestikuleren.' Weekendavisen 'En klog og smuk bog. Rune Christiansen skriver sjældent skønt om menneskets forhold til omverdenen og om kunstens betydning for livet. Fyns Stiftidende ★★★★★ Agnes Løv er en kvinde midt i trediverne, som har bosat sig alene i en fremmed by mens hun skriver på en afhandling. Hun er vokset op hos sin far, og da han dør og hun tilfældigt møder en ung intens kvinde på et fly, sætter det stille gang i forandringer i hendes nøgterne og velovervejede liv. Krysantemum er en fin og intens roman om at indgå i relationer, om at leve sit eget liv og om gradvist at åbne sig mod verden på en vedkommende og håbefuld måde. Tidligere på dansk 'Ensomheden i Lydia Ernemanns liv' (BATZER & CO 2015) Berlingske ★★★★★ Politiken <3 <3 <3 <3 <3
En åben og ærlig digtsamling der handler om det at miste, elske og de udfordringer der kommer i livet. Gør det ondt? Ja det gør ondt. Det gør ondt når man mister dem man elsker. Livet gør indimellem ondt og er ikke altid retfærdigt, men man lærer også af det og man lærer at komme videre og leve med smerten. Og man lærer også at se lyset forude igen.
Denne bog er Henning Mouritzens anden digtsamling.Henning Mouritzen har siden sin første digtsamling LIV OG ÅND fra 1995, gennemlevet en stor personlig sorg, ved at miste sin kære Esther.Henning har formået at skrive sig igennem den værste smerte, og har på meget følsom og kunstnerisk vis skabt denne smukke og vedkommende digtsamling.
Hvad sker der, når timeglasset rinder ud og vi forlader denne verden? "En anden verden langt borte" er en eventyrbog baseret på en 10-årig pige, der mister sin far. I sin sorg søger hun trøst i troen på at Paradis findes, og på denne måde giver hun sin far evigt liv deroppe over skyerne. Man følger Viggo fra det øjeblik hans menneskehjerte slår sit sidste slag og sjælen rejser hjem til det vidunderlige sted kaldet Paradis.Lad eventyret begynde!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.