Bøger om Tabu

Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

Vi er vant til at snakke om alle mulige slags emner; botox, uønsket hårvækst, sex osv. Men hvis snakken skulle falde på toiletbesøg og dets resultat – eller mangel på samme, så begynder øjnene at flakke og stemmelejet forstummer, for alle ved jo, at i hvert fald vi kvinder helst skal dufte af rosenvand, når vi har været ude og lave nummer to. Vi giver det mindst muligt opmærksomhed – for det er jo både ulækkert og klamt. Det skal bare overstås i stilhed og diskretion – lugtfrit og lydløst – og helst hjemme under private omgivelser. I takt med at flere og flere mennesker lider af forstoppelse, irritabel tyktarm og oppustethed, så stiger salget af afføringsmidler og sygedage også. Vores hverdag i hamsterhjulet har sat kroppen skakmat og kombineret med en fremmedgjorthed og afstandtagen til kroppens naturlige udskillelse af vores afføring, ja, så bliver det svært. Da jeg åbnede klinik i 2005, var dr. Dennis Raahave allerede et veletableret og respekteret navn for folk, der havde fordøjelsesproblemer. Han var den eneste læge, der rigtig tog folks lidelser seriøst, og han var en eftertragtet herre med lang ventetid. Som en yngre tarmskyller indgød han en vis respekt tangerende til det autoritære. Han var jo det allerypperste videnscenter inden for mit område, og jeg husker, at det var med lige dele spænding og ærefrygt, da jeg fik lov til at følge ham en dag på hans Tarmlaboratorium på Hillerød hospital. Ligeså formelt jeg synes, han kunne være, ligeså gavmild og generøs var han med sine mangeårige erfaringer, som han gladelig delte ud af. Da vores veje krydsede mange år senere, var ideen om en bog om fordøjelsessystemet allerede sået. Raahave og jeg fandt hurtig ud af, at vores drive til at oplyse andre mennesker om det tabu, andre helst ikke ville tale om, var stærkere end nogensinde. Det er vores håb, at du vil blive oplyst, hvorfor din fordøjelse er så vigtig for din sundhed og velvære, uden at det skal blive for højttravlede og kedeligt. Vi kan gå i bad, klæde os pænt på og slutte af med et par stænk af dyr parfume, men hvad hjælper det, hvis vi er så forstoppet, at vi lider af kronisk dårlig ånde, uren hud, er så oppustet, så kjolen snærer - og mangler letheds fornemmelsen efter toiletbesøg? Glem buzzwords som glutenintolerance og detoxkure - et godt forhold til sin afføring er det nye sorte. Man kan vel ikke gøre for, at man har tarme. Om forfatterne Forfatterne bag bogen er; dr. med. Dennis Raahave, ph.d. speciallæge i kirurgi og kirurgiske mave-­tarmsygdomme, tidl. overlæge på tarmlaboratorie på Hillerød sygehus og Pia Brixved – der på 12. år driver tarmskylningsklinikken Colonic.

Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

De sociale medier er overalt, og vi er altid kun et klik væk fra at få fortalt, hvor dejligt alle andre ser ud til at have det. Vi ser deres træning, deres kost og deres sociale samvær, og vi bliver mindet om, hvor flade maver undertøjsmodellerne har. Samtidig bugner vores nyhedsfeed med træningsprogrammer til at stramme kroppen op, og ugebladene råber højt om den sidste nye slankekur, hvor man kan tabe tre kilo på tre dage (ja, hvem ønsker ikke det?). Sagt med andre ord: Hvis vi ikke allerede har det tilstrækkeligt dårligt med os selv, vores krop og vores liv, er der alle muligheder for at få det! Men hvis man har brugt det meste af sit voksne liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår, og det stadig ikke er lykkedes ... så er det måske på tide at prøve noget andet? I En overspisers bekendelser deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. Bogen behandler med kyndig, kærlig og humoristisk hånd en række emner, der alle på sin vis har en relation til spiseforstyrrelsen og det forbandede selvværd, som alt for mange kæmper med i det daglige. Hele kroppen – fra det ydre til det indre og fra top til tå – kommer i fokus, bliver vendt og sættes i relation til vores forståelse af os selv og til den rodede, magiske, smukke og besværlige størrelse, vi kalder livet. Om forfatteren Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter på otte – og så har hun i øvrigt haft en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet og påbegyndte sin lange rejse ind i sjælen og ud af spiseforstyrrelsen. Men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine erfaringer og sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene – både for at vende skammen ryggen og for at hjælpe andre med de samme vanskeligheder. Denne værdi har fulgt hende siden, og gennem sin blog og sin Instagram-profil – og nu gennem sin forfatterdebut, En overspisers bekendelser, vælger hun at tale frem for at tie.

Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.

Samleudgave af kulthistorierne om De 3 (tabu-knusere), bind 1-4 plus et helt nyt 5. bind om De 3's oplevelser hos Gud. Bøgerne er blevet kaldt "grummere end Grimm" og "fantastisk og grænseoverskridende" ...De 3 er 2 hårde hunde og 1 kat: Carlo, Simba og Gerda Røvlund. Der skal mod til at læse dem, for eksempel om aftenen under dynen. Med en lommelygte – ellers kan du jo ikke se noget. De er skide uhyggelige. Så er det sagt. Og så er de fra det virkelige liv. Ingen pjat med løgn og digt.Indbundet, samlet pragtudgave af de fire historier om De 3, der udkom på Dansklærerforeningens Forlag i årene 2006-8, samt den femte og aldrig tidligere publicerede historie: "Da Carlo, Simba og Røvlund kom i himlen og mødte Gud og hans mor og snothvalpen Jesus, der ikke kan få armene ned".Efterord af Jens Raahauge, der perspektiverer dette børnelitteraturbanebrydende brag af et værk.

Kan den snakke? – 12.000 dage set fra en kørestol er Preben Steen Nielsens farverige fortælling om at være anderledes og ligeglad med det. Preben har muskelsvind og er derfor afhængig af andres hjælp døgnet rundt. Det hindrer ham dog ikke i at have haft et særdeles begivenhedsrigt liv, hvor han til stadighed har formået at udfordre sig selv, gjort op med andres fordomme omkring det at være handicappet, iscenesat spektakulære events og fremsat vidtløftige udmeldinger på de sociale medier, der er nået ud til et stort publikum. Preben Steen Nielsen er hudløst ærlig i sin beretning og skåner ikke sig selv på nogen måde. Heller ikke når det drejer sig om prekære emner som sex og kærlighed, der, for mange i hans situation, byder på ikke så få udfordringer – kapitlerne om hans besøg i en stripbar og hos såkaldte “glædespiger” rammer ned i en række tabuer tilsat lige dele humor og selverkendelse.

Pipaluk bor i en grønlandsk bygd med sin far og søster. Familien er i opløsning, faren drikker og storesøster Ivalu er forsvundet. ’Ivalu’ er andet bind i en serie ved tegner Lars Horneman og forfatter Morten Dürr. Ligesom i første bind, ’Zenobia’, er der tale om en tegneserie for større børn og voksne, der handler om det, man helst ikke vil tale om. ’Ivalu’ handler om incest og selvmord. Desværre bliver mange børn, i Grønland og i resten af verden, udsat for seksuelle overgreb, og tragisk nok sker de fleste overgreb inden for hjemmets fire vægge. ’Ivalu’ er en fiktiv bearbejdning af et fælles og tabuiseret traume, der eksisterer i alle samfund.

"Farven lilla" er Alice Walkers mesterværk, som hun vandt en Pulitzer Prize og National Book Award for i 1982. Romanen foregår i 1930’ernes Georgia, USA, hvor afroamerikanske kvinders rettigheder var nærmest ikkeeksisterende, og de forventedes at finde sig i hvad som helst. Alice Walker fortæller om dem, der lod sig kue, og dem, der tog kampen op for at få et bedre liv.Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I 1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest kendte roman "Farven lilla". Alice Walkers bøger er blevet solgt i store oplag verden over, og hun er bredt anerkendt for sit virke i kampen for afroamerikaneres rettigheder."Alice Walker er overhovedet Amerikas mest interessante kvindelige forfatter i disse år. Med både Pulitzerprisen og The National Book Award i ryggen kommer nu hendes seneste roman til Danmark… Rå og gribende roman." – Politiken"Race, køn, klasse, kærlighed. Det hele bliver her til en menneskesag… Det er længe siden, at det sorte Amerika har talt så klart og stærkt." – Weekendavisen"Nogle bøger er så gode, at man får inderlig lyst til at begrænse sin anmeldelse til tre ord: Læs den bog! "Farven lilla" er en af dem." – Berlingske Tidende

** NY UDGAVE I TASKEFORMAT 17x24 cmSmå hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

Georgias stemme(r) er min personlige beretning om at være en ung kvinde med skizofreni og alt, hvad sådan en alvorlig psykisk sygdom indebærer. Fra manglende motivation til positiv og negativ stress, fra indlæggelse på psykiatrisk afdeling til den forbandede ambivalens, fra vanskeligheder ved kommunikation til oplevelser med mobning – og så selvfølgelig stemmerne! Gennem min blog, Georgias verden, er jeg ved at finde min stemme. Jeg skriver for det første, fordi det falder mig lige så naturligt som at trække vejret, men også fordi det er utroligt givende for mig at komme af med mine tanker og oplevelser. Det er terapeutisk, og jeg føler, det opbygger min identitet – på MINE præmisser. Jeg er altid blevet stemplet som ”den stille pige”, og det er en grænseløst frustrerende rolle at være i, når jeg har så meget på hjerte – men bare ikke kan kommunikere det mundtligt som følge af min sygdom. Og så er det da fantastisk, at jeg kan hjælpe andre samtidig! Skizofreni er en tabubelagt sygdom omgærdet af myter og misforståelser, og det er min oplevelse, at mange med skizofreni er bange for at fortælle andre, at de lider af det på grund af alle fordommene omkring sygdommen. Vidste du fx, at skizofreni ikke er, når man har flere personligheder? Det er en helt anden sygdom. Eller at langt de fleste med skizofreni ikke er voldelige eller farlige? Desværre bidrager mange medier ofte til denne fejlagtige opfattelse af skizofreni. Jeg håber, at jeg med dette værk kan være med til at bryde tabuet omkring skizofreni og vise, at vi med skizofreni er helt almindelige mennesker med værdier og talenter, styrker og særheder, meninger og håb og drømme for fremtiden. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil blive klogere på en ”usynlig” sygdom, der rammer 1 ud af 100. Du kender sikkert én! Den er også yderst relevant for fagfolk, der arbejder med psykisk sårbare, for pårørende og ikke mindst andre unge med skizofreni, der forhåbentligt vil læse med en følelse af lettelse – og ”jeg er ikke den eneste, der har det sådan!” Jeg håber også, at min historie kan bidrage til en rarere ungdomskultur end den, jeg ser i dag som værende barsk og præget af mobning. Jeg lægger ikke skjul på, at mine oplevelser med mobning har sat deres spor og måske endda udløst min sygdom. Forhåbentligt kan min beretning inspirere til, at man i stedet for at nedgøre en anden, rækker hånden frem. Om forfatteren Georgia Blane Brask er 23 år gammel. Hun er født og opvokset i London som datter af en skotsk mor, der er sangskriver, og en dansk far, der er bestyrelsesformand. Hun og familien, der inkluderer lillebroren Oliver, flyttede til Roskilde, da hun var 10 år gammel. Georgia har tegnet og skrevet, siden hun kunne holde på en blyant, og at udgive en bog er for hende en livslang drøm, der går i opfyldelse – selv om historien er noget anderledes, end hun havde forestillet sig! Georgia elsker at være kreativ og går til keramik hver uge med sin elskede farfar.

Selvmord er en bog om mit eget selvmordsforsøg. De venner, som jeg har mistet p.g.a. selvmord. Et telefonopkald med en person, som ønskede at begå selvmord. Mit arbejde som SSA og selvmord. Tanker omkring selvmord. Tanker optil mit eget selvmordsforsøg m.m.

En hudløs ærlig fortælling om en tragisk start på livet, der senere førte til psykiske problemer, gentagende misforståelser, overmedicinering og at blive sat i bås. En fortælling om en skelsættende dag, der ændrede alt og en fortælling om et menneske der tog sagen i egen hånd – og vandt en kamp, der syntes umulig at vinde.

Sommeren varer ikke hele året længere udspiller sig i 1970’ernes Tórshavn, hvor det vigtigste i verden er at holde facaden. Derfor vælger en ung pige mere eller mindre bevidst at skjule sin graviditet så længe som overhovedet muligt. Som en skumfødt færøsk Venus drøner hun rundt på sin knaldrøde tregears Puch og spekulerer over mulige udveje. En roman om ungdom og voksenskygger, skam, abort, moderskab, nervepiller, hemmeligheder … og frihed.Katrin Ottarsdóttir (f. 1957 i Tórshavn) er prisbelønnet filminstruktør, manuskriptforfatter og forfatter, uddannet – som den første færing – fra Den Danske Filmskole (1982). Sommeren varer ikke hele året længere er en selvstændig efterfølger til Ottarsdóttirs romandebut Pigen i verden (da. 2021). Ottarsdóttir har modtaget Færøernes Litteraturpris to gange, første gang i 2013 for sin debutdigtsamling Er der kobberrør i Himmerige? og anden gang i 2023 for Sommeren varer ikke hele året længere.

At sidde fast i samfundet er en følelse, der er svær at diagnosticere og beskrive. Dog er der nok symptomer at hive fat i. Når lægen ikke lytter, når ensomheden slår til, eller når barndomstraumerne genopleves. Der er mange måder at beskrive psykisk sygdom og udmattelse på. Psykiske sygdomme er noget, der er blevet en normalitet i samfundet, men derudover også et tabu.Digtsamlingen beskriver ét af de mange tusind synspunkter, der er inden for dette område, med et stærkt præg af sårbarhed og følelsesmæssig beskrivelse, der medfører en beskrivelse af samfundet fra et ungt underklasseperspektiv.

Der er sket meget de seneste fem år. Jeg har købt hus, haft en depression, været millionær, åbnet en plakatshop, fået hundehvalpe og klaret mig gennem en pandemi. Og nå ja, så har jeg mødt mit livs kærlighed og er blevet gift. Det har været en enorm glæde, men også en anledning til nye bekymringer. Det har givet mig en masse nye indsigter, netop som jeg troede, jeg ikke kunne blive klogere. Fik jeg i øvrigt sagt, at vi begge har muskelsvind, sidder i kørestol og skal have hjælpere omkring os 24/7?– Preben SteenEn atypisk love story er fortællingen om nogle uforglemmelige år, om at sluge kameler og forvandle sig selv i mødet med en anden. Gennem bogen bliver emner som liv, død, familie, handicap, kærlighed og venskaber udforsket i en form for dannelsesfortælling. Bogen handler om at få det bedste ud af de kort, man er blevet tildelt – og om at lade sig begrænse og finde sig til rette med, at man er den, man er.

Livets tabuer og hårde emner set fra Sascha Stranges synsvinkel kan gøres op i 12 ord. Tid. Sorg. Savn. Depression. Angst. Afmagt. Tvangstanker. Stilhed. Tvivl. Omverden. Liv. Håb.Fælles for ordene er, at tankerne om dem er mange, men kun få siges højt. Hvis de overhovedet bliver sagt. Den tavshed bryder forfatteren nu i en række enkeltstående tekster, hvor hun deler sine tanker og følelser om det at have mistet og savnet. Lært og tvivlet. Følt og gemt. Følelsen af at kunne høre en knappenål falde til jorden i et rum efter en tragisk hændelse, og de talrige negative og destruktive tanker, man har om sig selv, er blot nogle af Sascha Stranges betragtninger.Forfatteren slipper tankerne fri om alt det, vi ikke snakker om.Om forfatterenSascha Strange (f. 2001) debuterede med bogen Mit liv med sygdom. Med SLIP TANKERNE FRI – det vi ikke snakker om er hun klar med sin anden bog.De mange tanker og følelser får frit løb i små tekster om, hvordan mennesker forholder sig til tabubelagte og svære emner. For hvad sker der egentlig på indersiden af hovedet, og hvorfor snakker vi ikke om det?

Nogle mennesker dør og forsvinder, mens andre dør og bliver ved med at sprælle i hukommelsen. Bogens 17 personer spræller. De har det med at poppe op i forfatterens erindring enten i en drøm eller ved en sammenlignelig oplevelse. Fortrolige samtaler, hemmeligheder og tabuer samt de helt unikke oplevelser, man som omsorgsgiver bliver beriget med, er noget af det, der giver sådan et arbejde værdi. Teksterne giver anledning til refleksion over begreber som fx respekt, selvbestemmelse, tavshedspligt og det at være i stand til at bruge sin personlighed og professionalisme. Der er etiske og moralske dilemmaer, og der er anledning til gode diskussioner om, hvad omsorg og nærvær også er. Man får 17 korte, rørende tekster og et vindue ind i en sidste del af levede liv; kik ind der, hvor selv de nærmeste pårørende sjældent får lov at se med. Uddrag af bogen ”Du har da tid til en kop kaffe sammen med mig, ik’?” var fru Lorenz’ standardspørgsmål. Vi vidste, at når vi havde udført dagens plejeopgave omkring hr. Lorentz, så var der dækket op til kaffe; det var en del af en indforstået aftale. Vi kaldte det omsorg for den pårørende. Så kom det! En dag, hvor der tillige var sat et fad med wienerbrød på bordet, sagde fru Lorentz det, som jeg ikke kan glemme: ”Jeg hader ham!” sagde hun. ”Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader den mand.” Det skulle bare fortælles, alt det, der lå og trykkede igennem så mange år. Om forfatteren Ellen Johanne Larsen blev som ung uddannet sygeplejerske og tog senere en læreruddannelse. Hun har gennem 17 år undervist på en SOSU-skole, hvor omsorg er et vigtigt emne. Med en god fantasi, evne til indlevelse og til at se det skæve i enhver situation gør Ellen sine tekster lidt sjovere.

"Stærk i stormen" er en længe ventet biografi af Martin Mogensen, kendt fra. bl.a. dokumentarerne ”Smerten bag smilet” med Jason Watt og Søs Egelinds ”Søs og kampen om cannabis”. En personlig fortælling om hvordan man overlever livstruende, svær sygdom når social- og sundhedssystemet opgiver og de sparsomme kræfter er sluppet op. Hvor ingen længere tror på et liv og om hvordan man, mod alle odds, alligevel kan blive et helt og stærkt menneske.Martins historie tager skarpsindigt læseren gennem hans tidlige barndom med de første symptomer, gennem teenageårene og voksenlivet, mens han forsøger at finde behandling og lindring, inden han tog et opgør med døden. Og det uventede mirakel, der ændrede hans liv banebrydende.Læseren får et meget intimt indblik i, hvordan det er at leve med en invaliderende sygdom og de kampe, der følger med, men også hvordan Martins stærke fighterånd og kulsorte humor hjælper ham til at klare disse udfordringer. Bogen er både smertefuld og inspirerende for alle, uanset social status, med sin rørende, ofte humoristiske og ukuelig optimisme i sin fortælling.Søs Egelind har skrevet forordet, og bogen har fået godkendelse fra Kongehuset og indeholder et citat fra Hendes Majestæt, der kritiserer de myndigheder, der ikke behandler de svageste i samfundet ordentligt. Formentlig den stærkeste kritik af sociallovgivning til dato. Bogen indeholder illustrationer og tillæg der gør op med tabubelagte emner.

14-årige Stine dør under tragiske omstændigheder og efterlader et tomrum i sin familie. Et rungende minde, som erstatter den virkelighed, der også var Stine. På godt og ondt. En virkelighed, som kun eksisterer i spredte fragmenter hos dem, der er ladt tilbage. Stine efterlader også 14 sonetter. Skrevet til hende af en ukendt. Fragmenterne fletter sig om sonetterne, og tilsammen tegner de et billede af Stine. Eller flere billeder. For sådan er det for os mennesker. Små brikker af sandhed og usandhed danner det aftryk, vi sætter her på jorden. Alle, der har mødt os, kender os, men ingen kender os rigtigt. Fragmenterne fortælles af Stines mor og lillesøster og handler om livet før og efter Stine, men måske mest af alt om de svære følelser, der opstår, når en mor elsker sit ene barn mere end de andre.

Denne digtsamling tager læseren med ind i tanker og følelser, der kan fylde i et liv med psykisk sygdom. Med emner som håbløshed, selvhad, afmagt, samt liv og død. Læseren får et unikt indblik i forfatterens følelsesliv. Et indblik, der kan skabe genkendelse og muligvis røre læserens egne følelser. Digtene er personlige. Dette mærkes gennem hele digtsamlingen. Visionen med digtsamlingen er fokus på psykisk sygdom. Samt bryde tabuer. Digtene beretter om, hvordan forfatteren ser tilbage på barndommen. Men lige såvel hvordan livet kan opleves i nuet. Med udfordringer, angst, depressive tanker og frygt omkring fremtiden. I digtene bliver der sat ord på svære følelser og dystre tanker. Digtene kan give indblik for læsere uden en psykisk lidelse, i udfordringerne der kan medfølges af psykisk sårbarhed. Men særligt læsere, der kan føle sig alene med deres følelser, der søger ord til deres oplevelser i mødet med livet.

Det sætter dybe spor at miste et ufødt barn. Med min egen historie i centrum giver jeg et konkret indblik i den enorme indvirkning, det får, når man mister. For hvad er det egentlig, man gennemgår? Sorgens overvældende og udefinerbare greb og en verden, der samtidigt skal ageres i. Kommer man nogensinde over det? Fortællingen er skrevet i øjenhøjde og er tænkt som en medmenneskelig supplerende støtte til andre, der mister. Budskabet er også at mindske tabuet forbundet hermed. Men hvordan gør man så det? Det giver jeg mit bud på i denne bog ved også at række ud til pårørende og arbejdsgivere, der, uden de ved det, får en betydningsfuld rolle. Vi skal turde at favne hinanden, også forældre i sorg over at have mistet. For som det mest naturlige elsker vi vores børn, også dem, der bor i himlen.

Barndommens traumer sætter dybe spor, nogle gange dybere, end vi som mennesker selv forstår. Dette er en personlig digtsamling, der kommer omkring tabubelagte emner, som det kan være svært at tale om og bryde med.Livsfortælleren i denne bog har et barndomstraume med seksuelle krænkelser og overgreb. Dette mørke skildres og fører videre til et indblik i de senfølger, som et barndomstraume kan påføre. Digtene omhandler tabubelagte emner som depression, angst, smerte, skyld og skam. Samt den tavshed og ensomhed, mange overlevere oplever. Men det er også en digtsamling, som rummer utrolig meget håb, lys og kærlighed. Som giver et indblik i, hvor vigtigt det er at bryde med tavshedskulturen for at kunne heale sig selv som menneske. At det vigtigste er, at man som menneske er tro mod sig selv og sine egne følelser. Sætter grænser, lukker op og tør tro på, at man trods fortidens smerte fortjener at eje sit eget liv og fortjener kærligheden.

Kaptajnen og andre fortællinger er 35 erindringsbilleder om en barndom i en landsby lidt udenfor Amsterdam i efterkrigstidens Holland, en barndom, der udviklede sig til et absurd teater med en syg far, en dybt frustreret mor og lettere skøre onkler og tanter og en katolsk skolegang på en drengeskole hos munkene, hvor sex og piger var tabu. Det er lette og personlige erindringer skrevet mange år senere uden bitterhed, men med en blid og rammende humor. Anden del er noveller fra en skrivebordsskuffe om Leif den Lykkelige, der i 50’erne rejste rundt i verden med en udstoppet hval og blev meget rig, om et hus fra 70’ernes Vesterbro, hvor beboerne levede i en tidslomme igennem 40 år, om tante Iris, der sidder alene i sin lejlighed efter 40 år på en tobaksfabrik, og om en kvinde, der træder ind i sit barndomshjem, hvor hun aldrig har været før.

Den Brian, der kom ind i kaffehuset, var enorm. Godt nok kunne jeg ikke tillade mig at være dommer over hans størrelse, men hans beskrivelse af at være fast i kødet bestod nu mest i, at der var alt for meget af det. De 100 kg var mere 150 kg, og de 1,90 meter var mere 1,65 meter. Kort fortalt kom en lille rund mand ind med et noget nedslået udtryk i ansigtet, der tydeligt viste tegn på dårlig selvtillid. Jeg fik helt ondt af ham, men samtidigt var jeg faktisk også ret imponeret over, at han havde modet til at mødes med mig. Det sorte brillestel blev med jævne mellemrum skubbet op på næsen, mens han forsøgte at undgå for mange sammenstød med de andre gæster i kaffehuset. Da han kom nærmere, lagde jeg mærke til, hvor svedigt hans ansigt var. Sveden piblede frem i en lind strøm, og hans sure svedlugt hang i luften gennem hele vores møde. Vi hilste på hinanden ved at give hånd. Jeg havde ingen trang til at kramme ham. »Det er dejligt at møde dig. Var det nemt nok at finde?«Jeg forsøgte at bevare høfligheden, selvom jeg egentlig burde have skældt ham ud for de misvisende informationer.

Det her er min fortælling om, hvordan jeg har udviklet mig, og hvordan jeg er vokset efter mine traumatiserende oplevelser. Som 12-årig udsatte min far mig for incest. Det har medført senfølger såsom angst og posttraumatisk stress. Jeg fortæller om ensomheden og forkerthedsfølelsen. Hvordan det er at bryde tabuet om at være udsat for incest. Jeg fortæller om min historie, om at udvikle mig fra at være offer og leve i offermentalitet til i dag at være en fighter med et stort F. Og meget, meget mere. Jeg har skrevet min bog til andre ofre, så de kan se, at det er muligt at udvikle sig i en positiv retning og leve et almindeligt liv trods en tung bagage. Min bog er også til pårørende, så de har mulighed for bedre at forstå. Og til fagpersoner eller andre interesserede, som ønsker mere viden om at leve med psykiske udfordringer og overleve overgreb. Uddrag af bogenDa dagen kom, var jeg fyldt med anspændthed. Jeg var nervøs. Ondt i maven. Anspændt helt ned til mine tæer og op igen. Onde sommerfugle i min mave. De rumsterede. Det har de gjort, lige siden han forgreb sig på mig. Det gør de stadig, når jeg har angst. Når jeg er bange. Når noget, jeg frygter, skal ske. Når jeg skal være midtpunktet. Når jeg får opmærksomhed. Det var første gang, at jeg skulle se ham, efter at han var blevet anholdt. Jeg havde næsten glemt, hvordan han så ud. Hvordan hans stemme lød. Om forfatteren Emilie Staach Hedemand (f. 1997) læser til socialrådgiver. Som 12-årig blev hun udsat for incest, og i slutningen af sin HF besluttede hun sig for at fortælle sin historie for at hjælpe andre ofre og oplyse pårørende.

Tre kvinder – en tidligere misbruger, en retsmediciner og en måske alkoholiseret efterforsker. En kvinde findes død. Er det selvmord, et uheld eller drab? Kvinden, Marianne, er tidligere misbruger, og selvom det er flere årtier siden, så sættes der ikke gang i den store efterforskning fra politiets side. Tidligere misbruger tager sig et fix og dør af det. Sagen bliver lukket som ’uafklarede omstændigheder’. Én gang narkoman, altid narkoman. Sidse, Mariannes veninde og kollega, nægter at acceptere politiets konklusion. Sammen med veninderne Else og Fadime sætter hun sig for at løse det uløselige, for hvis Marianne ikke selv har indtaget heroinen, hvad er der så sket? Flere dødsfald følger efter, og de tre kvinder drages ind i et spind af løgne, bedrag og mord. Uafklarede omstændigheder er første bind i en serie om de tre kvinder Sidse, Else og Fadime. Udover at være en krimi stilles der skarpt på det, ”vi ikke taler om”. Specielt de tabubelagte emner for kvinder, der er ude over den første ungdom. Uddrag af bogenHun havde vinket farvel til Sidse, da veninden på sin cykel kørte afsted mod Odense. Bagefter var hun gået i bad og havde været omhyggelig med sin makeup, fordi hun ventede en gæst. Han skulle komme. De havde spist en dejlig middag, hygget og grinet. Og hvad så? Hvordan havde kærlighed og latter ført til denne tilstand? Igen flød tankerne sammen, og hun koncentrerede sig med en enorm kraftanstrengelse. Fokuser. Det gælder dit liv. – Hvorfor gælder det mit liv? spurgte hun sig selv og åbnede øjnene. Rædslen fyldte hende, da hun så, hvad der lå på sofabordet foran hende. En sprøjte, en ske … Jeg må væk, må bevæge mig. Hun forsøgte at bevæge sig, men kroppen ville ikke lystre. Han, hendes nye kærlighed, sad ved siden af hende, og da hun løftede blikket til hans ansigt, syntes hun, han så bedrøvet ud. Uendelig bedrøvet. Nu rakte han ud efter hendes arm, og uden at kunne forhindre det så hun, hvordan han førte nålen ind gennem hendes hud, fandt en blodåre og langsomt trykkede væsken ind i hende.Om forfatteren Sia Mau (f. 1956) er psykoterapeut og har arbejdet i misbrugsbehandling i mange år. Er nu bosiddende i Spanien og skriver om det, hun kender bedst til: livets bagsider, misbrug, mennesker, glæder og sorger.

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

Da en gigantisk energislugende kæde en dag skyder ud af ingenting og sætter sig uhjælpeligt fast i hans planet, beslutter Arc sig for at trodse forbuddet om at betræde det tabubelagte bjerg, hvorpå den er fæstnet. Det lykkes ham mod alle ods, sammen med sine venner Anna og Marius, at befri deres ellers dødsdømte hjem, men snart lærer de, at alle planeter i hele universet har lidt samme skæbne, og at et mystisk sort hul i dets centrum er kilden. Uløseligt forbundet til det mægtige Knibtangssværd via en sort kæde, der er direkte sluttet til hans hjerte, samt en ukuelig vilje og retfærdighedssans, drager han og vennerne ud på en fantastisk, men farefyldt mission for at redde verden. Alt imens de spørger sig selv, hvem eller hvad der står bag? Fyrtårn 2: De knuste dimensioner er en fortælling om ukueligt venskab og broderlig kærlighed. Det er den hæsblæsende opfølger til Fyrtårn. Uddrag af bogen Der var hvide streger og sprækker overalt, nogle steder var væggen allerede begyndt at krakelere, og det anede mig, at blot ét sammenstød til ville ødelægge den. “Stop, Noah!” råbte jeg med hånden fremstrakt og dirigerede hans opmærksomhed rundt i rummet omkring os, “kan du ikke se, hvad det er, vi gør? Vi er nødt til at sætte hjertet på plads med det samme, ellers vil alt, hvad vi nogensinde har kendt og haft kært, være borte for evigt!” Han fnyste. “Du mener, alt, hvad DU nogensinde har kendt og haft kært, broder,” sagde han koldt og begyndte at samle kræfter til det sidste altafgørende sammenstød. Om forfatteren Alex Mangor Grave er født i Gentofte og vokset op sammen med sin mor og to yngre søskende i Kongens Lyngby. Under sin opvækst fik han hurtigt interesse for videospil såvel som japanske tegneserier og film, og han holder meget af at fortælle historier, hvori han inddrager elementer fra disse.

Denne bog tager fat i den berøringsangst og de tabuer, der stadig møder mennesker i sorg. Med udgangspunkt i, at sorg er et menneskeligt livsvilkår, der uundgåeligt rammer os alle, belyser og undersøger bogen WHOs sorgdiagnose. Sorgdiagnosen er designet til at gøre det muligt at diagnosticere sorg som en mental lidelse på lige fod med andre psykiatriske og mentale lidelser. Bogen belyser og diskuterer de konsekvenser en sorgdiagnose vil føre med sig og problematiserer den samfundsmæssige trang til at sygeliggøre og diagnosticere på områder, hvor alle mennesker er i risikogruppen i kraft af deres individuelle sorg. Derudover giver bogen et forsøg på at vise sørgende en vej igennem sorgen, hvor en livsvarig sorgdiagnose kan undgås.