Bøger om Teori

En antologi om ‘busteaktionen’ og det vi taler om, når vi taler om denBidragsydere: Afroinstitutionen, Amalie Skovmøller, Annarosa Krøyer Holm, Carsten Juhl, Edin Hajdarpašić, Elizabeth Löwe Hunter, Farhiya Khalid, Frida Sandström, Jakob Jakobsen, James Day, Jeppe Wedel-Brandt, Jonas Eika, Kirstine Mose, Maja Kjems Henssel, Mikas Lang, Mathias Danbolt, Mikkel Bolt, Nermin Duraković, Virgin Islands Studies Collective

TAP. Teori til Analyse og Praksis i billedkunst lægger op til en fleksibel, flertydig og åben undervisning, der gør det muligt for eleverne at arbejde undersøgende og eksperimenterende med billedkunst på alle niveauer i gymnasiet.Bogens del I introducerer TAP-metoden – en opskrift på, hvordan du kan få teori, analyse og praksis til at vekselvirke i din undervisning i og elevernes arbejde med billedkunst.I bogens store del II præsenteres 27 teoriartikler, der også rummer inspiration til, hvordan eleverne kan arbejde med teorien i deres analytiske og praktiske undersøgelser af kunstværker. De 27 teorier er:affekt, anarki, avantgarde, camp, das Unheimliche, det antropocæne og posthumanisme, det grimmes æstetik, det magiske, drømme, erindring, etnoæstetik, gestaltpsykologi og pareidolia, grotesk æstetik, haptisk og optisk syn, klassisk æstetik, køn og feminisme, kønnede blikke, mad, national identitet, performativitet, postkolonialisme, queerteori, relationel æstetik og åbne værker, semiotik, stedets ånd og fænomenologi, vanitas og memento mori, æstetik.Del III er Kogebogen. Den indeholder opskrifter på, hvordan du kan bruge bogens indhold i undervisning og vejledning – til aktiviteter, lektioner, forløb, projekter, opgaver og eksamen i billedkunst.

INDHOLD Præsentation af medietekster 1. TEORI. GENRER. FORTÆLLEFORMER. 2. MEDIERNETRYKTE TEKSTER. PRESSEN. BILLEDER (formsprog?). Mediernes billeder (fokus på billedet som tegn i elektroniske medier og på nettet) 3. TVa.FAKTAGENRER PÅ TVb.REALITY. ANALYSEFORMER? 4. INTERNET. Medietekster på nettet. (VIRALE) REKLAMER. Reklamer som medietekster (med vægt på nye former i de elektroniske medier (TV og på nettet). 5. Elevproduktion af medietekster. 6. Antologi af medietekster til elevarbejde 7. Netdel med fyldigt billedmateriale og opgaver

Et brændende højt tårn på toppen af en enkeltstående bjergtinde. Engrusom storm raser og et gult lyn slår ned. En ny verden kan begynde.Det er prologen til Glenn Christians udgivelse: Taarn. Encirkel bestående af fem aktører: Jeg (idioten), Vagten, Hustru/kvinden,Mand og Satan. Afsnit inddelt i kun epiloger. Fire bøger samlet med kamp og overlevelse. Der bliver forvandlet, lynhurtige overgange. Hvor ermor, når far er spist?Taarn er udgivet i samarbejde med Krabbesholm Højskole ideres bogserie "Schade-bøgerne". Bogen er tilrettelagt i samarbejde medelever fra Grafisk linje og trykt på højskolens eget trykkeri.Glenn Christian (f. 1976) er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og debuterede med digtsamlingen Det hjemlige (Edition After Hand, 2008). Han har senest udgivet digtsamlingen Månen atlas over sandparken avenue (Gyldendal, 2017). Taarn er hans tolvte udgivelse.

monsieur antipyrines manifestDADA er vores intensitet: som uden konsekvens hæver bajonetterne mod den tyske babys sumatrahoved; Dada er livet uden tøfler eller paralleller; som er imod og for enhed og så afgjort imod fremtiden; vi ved fornuftsmæssigt at vores hjerner vil blive til dunede puder at vores antidogmatisme er lige så indskrænket som embedsmanden og at vi uden at være frie dog råber frihed:en streng nødvendighed uden disciplin eller moral og lad os spytte på menneskeheden. DADA holder sig indenfor svaghedernes europæiske ramme, det er alligevel noget lort, men fra nu af vil vi skide i forskellige farver for at pryde kunstens zoologiske have og alle konsulaternes flag. Vi er cirkusdirektører og fløjter mellem markedernes vinde, mellem klostrene, prostitutionerne, teatrene, realiteterne, følelserne, restauranterne HoHi HoHo Bang Bang. [...]

S.T. indskriver sig i en serie af tidligere digtsamlinger (dødebøger), som har et nærtstående familiemedlems dødsfald som omdrejningspunkt. For nærværende er det faderen Hans Emil Carstensen (1931-2020), som bogen er dedikeret til.S.T. er sammensat af elementer og formater, der slynger sig ud og ind ad Carstensen digtsamlinger: noter, anagrammer, ekfraser, billeder, lister, afskrivninger, poetikker, manifester, tvangstanker, fejlciteringer osv. Digtsamlingen bliver en asynkron tidskapsel, med en kompleksitet af aflejringer; sproglige, teoretiske, historiske såvel som samtidige.

[...] at etablere mening imellem tilsyneladende inkompatible kunsthistoriske størrelser [...]Somdet for eksempel er tilfældet i Aroldo Bonzagnis maleri af en rækkehængte tyrkere, der hænger i et juletræ. Det er placeret overfor etmaleri fra Psykiatrisk Samling i Middelfart af en patient ved navnVilhelm Hansen, som har titlen Nisseskibet fra 1930’erne. Detinteressante i sammenstillingen af de to billeder er, at Hansens maleriudfolder en fortælling i tværformatet: Fra et skib i baggrunden kommerder en masse nisser ind imod os bærende på gaver. Billedet er malet somerstatning for det juletræ, de aldrig havde på afdelingen. I det andetbillede har vi præcis det modsatte, nemlig et højformat med et juletræ,hvor der hænger en række tyrkere, malet af en bagstræberisk futurist.Bonzagni var medunderskriver af det futuristiske manifest, hvad stil­enpå ingen måde giver indtryk af. Billedet er malet efter, at italienernehavde hængt en række tyrkere i forbindelse med den imperialistiske,italiensk-tyrkiske krig 1911-12.

Hvepseår består af fem enkelte essays med et fælles udgangspunkt: en kritik af den nationalisme – og andre identitære projekter – som er dominerende for vores samtid. De fem essays arbejder med en blanding af direkte, politisk kritik, teoretiske stykker og mere personlige betragtninger.Titlen Hvepseår er en reference til den ungarske forfatter Imre Kertész, som Wedel-Brandt skriver ind i første essay: “Imre Kertész’ mørke frugt modnes igen og igen i disse talløse fornedrelsers glitrende stråler. Det har været et godt år for hvepse.” Hos Kertész er det et billede på Auschwitz, som er den mørke frugt, der falder ned i hovedet på menneskeheden – modnet på fornedrelsen af det menneskelige i historien og kulturen. Essayene bruger billedet i analysen af asylsystemet og rækken af systemer, for destruktionen af menneskeliv, det er forbundet med. Hvepseår er en beskrivelse af en tid, hvor hvepse svirrer rundt om den overmodnede frugt: asylsystemet – eller modningen af en endnu værre frugt, der en dag vil falde ned i hovedet på os.

Historien kort fortalt: På en bogturné i Australien mø­d­er det amerikanske modkulturs-ikon og forfatter Kathy Acker, den fjorten år yngre akademiker og medie­teoretiker McKenzie Wark, og de indleder en affære, som varer en lille uges tid, inden Acker igen forlader Australien. En del af efterspillet kan læses i denne bog. To ugers intens korrespondance, hvor mails flyver frem og tilbage og forbi hinanden i et frenetisk tempo gennem æteren og på tværs af atten tidszoner. Der samles op på løse ender, småsludres om dagligdag, teori, sex og kærlighed og sladder. Og selvfølgelig om deres relation.

Antologi

De glemte værkers bog I forbindelse med udstillingen AD ACTA – ARKIVEREDE VISIONER udgiver KØS Museum for kunst i det offentlige rum en tankevækkende og original publikation om kunstneriske visioner, deres fascinationskraft og deres betydning for vores fælles kulturhistorie. Kunstner Lasse Krog Møller er kendt for sit eksperimenterende arbejde med bøger som en omfattende del af sit kunstneriske virke. Han har udgivet over 35 af dem og derfor har KØS Museum for kunst i det offentlige rum i forbindelsen med hans aktuelle udstilling besluttet sig for at udgive et ambitiøst og originalt bud på en kunstbog. Bidragsydere til bogen tæller ti forfattere, forskere og historikere, heriblandt forfatter Gitte Broeng, digter Morten Søndergaard og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Anders Troelsen. De skriver hver især om et af de ikke-realiserede kunstværker, der er med på udstillingen. Disse værker er udvalgt af Lasse Krog Møller fra museets omfattende samling af skitsearbejder og i bogens tekster filosoferer, analyserer og mediterer bidragsyderne over de kunstneriske visioner bag dem, den tid, de blev skabt i, og hvilke historier, de kan være med til at fortælle os. Det er tekster, der går i kødet på kunstprojekterne, og det er tekster, der ofte dykker ned i de politiske dramaer, værkerne var eller kunne have været med til at starte. Det er poetiske, humoristiske og kritiske historier, der beskriver visionen bag bygningen, skulpturen eller mindesmærket, der kunne være blevet virkelighed. Bogens gennemførte visuelle side er skabt af grafikeren Anni’s og væver teksterne sammen med værkfotografier af Anders Sune Berg og ikke mindst et veloplagt udvalg af de værker Lasse Krog Møller har skabt til udstillingen. Her er tale om akvareller, der portrætterer de arkiverede visioner som en del af det offentlige rum, de var tiltænkt, og fotodokumentationer fra Lasse Krog Møllers feltekspeditioner rundt i Køge by.Disse billeder fremmaner en alternativ virkelighed, hvor det, der før gemte sig i museets magasiner, står levende for os og byens oversete detaljer toner frem som en vigtig del af dens identitet. Ad Acta – arkiverede visioner er en bog der peger på fremtidens foranderlighed og på alt det, der kunne have været, men aldrig blev. Ad Acta – arkiverede visioner er redigeret af kuratoren på udstillingen Peter Ole Pedersen. Bidragsyderne til bogen er: Forfatter Gitte Broeng, professor på Arkitektskolen Aarhus Anders Troelsen, forfatter Morten Søndergaard, litteraturforsker Kasper Green Munk, kunsthistoriker Christian Salling, lektor i kunsthistorie Lars Kiel Bertelsen, kunstformidler og kurator Rikke Lund Paulsen, samlings- og forskningschef Lene Bøgh Rønberg, kurator Peter Ole Pedersen og inspektør på Holstebro Kunstmuseum Teresa Østergaard.

"Jeg sidder der, læner mig ind over mine tomatplanter, og beskærer de nederste blade, sådan at kun toppene bevares, og mens jeg varsomt luger ukrudtet rundt om dem, ser jeg for mig, hvordan jeg arbejder på dennemåde i Tarnac, og at tomaterne, som jeg dyrker i en meget begrænset delaf min have, bliver et symbol, en slags essens eller reference. Jeg vedaf erfaring, at jeg fungerer ganske godt som forsøgsdyr, og reagereromtrent som alle andre i det, numerisk beskedne miljø, jeg tilhører."Tomater er et essay af den franske digter Nathalie Quintane (f.1964), om dyrkning af tomater, om brændenældegødning, om Tarnac-sagen,om poesifestivaler, om fascisme, om antiterrorlove, om fængslinger, omfolket, om Blanqui-brødrene, om optøjer, om muligheden for opstand, ogom at være i mindretal, om solidaritet, om bøger og poesi som modstand.

Den græske filosof Epikur levede i perioden 341-270 f.Kr, og det meste af sit liv boede han i Athen. Han var ikke en helt almindelig filosof, for han ønskede at demonstrere sin filosofi ved den måde han levede på snarere end ved stive teorier. Han fik snart tilnavnet den filosofiske havemand, fordi hans liv og virke altid foregik i hans have, hvor han holdt skole og drøftede det gode liv med sine studerende. I eftertiden blev den epikuræiske filosofi udlagt som en søgen efter nydelse og velbehag, men faktisk advarede Epikur mod det umådeholdne og anbefalede i stedet at holde sig på den gyldne middelvej mellem for lidt og for meget. Bogen har Epikur som den centrale person, men tidligere og samtidige tænkere samt efterfølgernes refleksioner over epikuræismen inddrages også. Endelig er der den lille ekstragevinst ved bogen, at man tillige kan bruge den som en filosofisk guide til alle de filosoffer, der har befundet sig i Athen samt en berømt apostel ved navn Paulus, så man med bogen i hånden ikke blot bliver filosofisk og teologisk bevandret, men også vil kunne vandre fra det ene fysiske minde om en eller flere filosoffer til det andet.Uddrag af bogenJeg har dvælet ved mange græske filosoffer og også nogle af de få filosofiske romere, og nu er turen kommet til Epikur eller den filosofiske havemand, som jeg kalder ham. Det gør mig, hver gang jeg har læst om ham, varm om hjertet, når jeg hører om hans filosofiske havekollektiv, hvor der var plads til alle, og et sådan kollektiv må alle med lyst til at tænke og tale ønske sig at være en del af. Derfor er jeg nu i Athen for at formidle tankerne fra den havemand, der gjorde det til sit livs ideal at være filosofisk i samvær med andre. Han ønskede ikke total uafhængighed fra livets glæder, men advarede alligevel mod for stor afhængighed af de samme glæder, så det gjaldt om at finde et liv i al stilfærdighed og tilbagetrukkethed, hvor man kunne være i ro med sine tanker og tillige sine venner.Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale og er ansat på Silkeborg Bibliotek som husfilosof. Lise Søelund har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

En grundlæggende udfordring for lærer- og pædagogstuderende er at forbinde pædagogisk teori og praksis.Det er udgangspunktet for denne bog, som viser, hvordan teori og praksis kan relateres på flere forskellige måder, og at disse måder hver især understøtter bestemte opfattelser af pædagogik og undervisning. Bogen præsenterer samtidig en række svar på, hvordan disse forskellige relationer mellem teori og praksis kan omsættes i studier og aktiviteter.Relationer mellem teori og praksis giver viden om:Hvordan og hvorfor teori og praksis relaterer sig til hinanden som forskellige vidensformer, og hvordan disse forskellige former for viden ofte knytter sig til den kultur, de optræder i.  Hvordan studerende kan analysere og skærpe den måde, de i deres eget pædagogiske arbejde relaterer teori og praksis på, så de dermed skærper blikket på andres praksis. Hvordan man kan skabe en pædagogisk praksis, hvor der er en transparent sammenhæng mellem teori og praksis.  Relationer mellem TEORI OG PRAKSIS henvender sig særligt til lærer- og pædagogstuderende i forbindelse med praktikken, bachelorprojektet og pædagogiske udviklingsprojekter. Bogen igennem diskuteres relationen mellem teori og praksis gennem cases og eksempler.

Monsieur Antipyrine åbner en ny genetisk massegrav i det kapitalistisk-postmarxistiske imaginære og nærmeste omegn: en virkelig fesen, sen, blå-i-blå affære. Vi kan slet ikke blive ortolitterært-tænksomme eller akademisk-normative eller kunstnerisk-klæbrige eller dumkritisk-medløberiske eller poetisk-idiotiske nok. Vi kan ikke tilstrækkeligt bekræfte al den vederhæftige kanonicitet, på størrelse med et fordøjelsessystem-forvekslet-med-et-kønsorgan, eller alt det mægtig, mægtig sukkersubtile. Og ganske specielt ikke når det drejer sig om dem, der for eksempel måtte bilde sig noget særligt ind vedrørende nogen som helst fordrejnings strategiske habitus, status eller vomitus lige nu. Se blot alle disse fodnoter hos Monsieur Antipyrine: en interplanetarisk forvokset klump af møllesten, der ikke kan kyles noget sted hen, men kun være på en eller anden fæl forkant hos hele den godmodige bestand af for længst givne individer. Rundtomkring gnider alt mod alt. Alle disse uendelige litteraturlister: amazon.coms demokratiske genitalier, Marx the Profit. Fra skridtets forfængeligheder og helt ned i knæ på de højere læreanstalter. Monsieur Antipyrine kan simpelthen ikke komme af med sig selv, det er ikke nogen misforståelse. Og der bliver ingen metastasering til nye, hidtil usete højder af modifikation, heller ikke denne gang, ikke en globalobskøn skid. Monsieur Antipyrine tager afstand fra al etableret diskurs og tænker mere eller mindre, som en tumpe tegner, og fatter ikke, hvad der menes, når andre påstår i det hele taget at kunne ‘se noget’ i en tegning. Nogle vil sikkert spørge: Tager Monsieur Antipyrine afstand fra eller afstand fra al etableret diskurs? Altså, er det ikke diskursen i sig selv, den er gal med, så må det fandme være det etablerede — etableringen og, øh, snarere diskursen, den skrumper rent faktisk iøjnefaldende for dernæst at eskalere sit verdensomspændende grovæderi, sit mentale tyngdepunkts objektive diktatur. Ja, vi kender det jo alligevel ikke. Det private er sgu da ikke nulpunkt nok. Ærlig talt, det er snarere Monsieur Antipyrine, den er gal med: Antipyrine-i-kapitalismen. Og vi kan godt gentage det, bare med os selv som modsat fortegn. […]Følgende har bidraget til de rørende scener:Claus HandbergSimone WeilEva La CourJørgen MichaelsenAnne-Louise BosmansGayatri Chakravorty SpivakMathias SæderupCæcilie H. PoulsenErik SteinskogRoswitha ScholzRobert KurzJonas Georg ChristensenLaura JacksonAlexander TrocchiHenriette HeiseMorten Holm LarsenElizabeth BishopLaureNaja Vucina PedersenMikkel ThykierMikkel BoltHenrik HaveDen redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt Claus Handberg Mathias Kokholm Jørgen Michaelsen Mikkel Thykier

Monsieur Antipyrine er et tidsskrift, der allerede er ude af sync med fortid, fremtid, nutid, samtid, sommertid og vintertid og befinder sig godt dér, mellem årstiderne og Statstidende. De voldsomme følelser og de intense udsving, den store uret og den pinefulde uretfærdighed, intet er andet end en leg. Følgende har bidraget til de rørende scener: Søren Andreasen, Jørgen Michaelsen, Jacob Wamberg, Mikkel Thykier, X:YU142, Mikkel Bolt, Jan Bäcklund, Kasper Opstrup, Kristine Kemp, Rasmus Graff, Maja Lee Langvad, Claus Handberg Christensen, Claire Fontaine, Carsten Juhl, Sarah Rifky, Franco “Bifo” Berardi, Ida Börjel, Janus Kodal, Lars-Emil Woetmann. Den redaktionelle uorden varetages af: Mikkel Bolt, Claus Handberg Christensen, Mathias Kokholm, Jørgen Michaelsen og Mikkel Thykier. Alle andre er gået hjem.