Bøger om Ukraine

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

Da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, forlod mange journalister landet, mens Rasmus Tantholdt blev. I krigens første uger var han således den eneste skandinaviske journalist i Kyiv. 65 DAGE I UKRAINE er hans personlige beretning fra en blodig krig, der langtfra er ovre, og som udover at have krævet store menneskelige ofre har vendt op og ned på vores verdensorden. En aktuel fortælling om håbløshed og håb – og om altid at være på menneskenes side, når katastrofen rammer. Fra en af Danmarks mest erfarne udenrigskorrespondenter, der i 2022 modtog årets publicistpris, netop for sin dækning af krigen i Ukraine.

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Ulykken blev en global katastrofe og i dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken. Den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken. Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Hvad er deres historie? I 2015 modtog Svetlana Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Zinkdrengene, De sidste vidner (Lindhardt og Ringhof), Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid (Forlaget Palomar). Svetlana Aleksijevitj (f.1948) i Ukraine. Hun er journalist og er en af de mest betydningsfulde for fattere i nyere russisk litteratur.

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

Efteråret 1943. Kassandra og plejebarnet Aneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staskier med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd. Hun forlanger hårdt arbejde af alle, for at de ikke skal sulte den kommende vinter.Lejren overfaldes af en deling tyske soldater, og mange af indbyggerne dør. Kassandra beslutter sig til, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Kort efter fødslen påbegynder Peter, Kassandra og Aneta en farefuld rejse, som bringer dem forbi Sverige og England, inden de går ombord på en ishavskonvoy for at vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne.Partisangruppen holder til i Pripjatsumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark. I sumpene opererer mange forskellige partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Mange af disse grupper er særdeles veludrustede, talstærke og slagkraftige. I realiteten behersker tyskerne kun de større byer i området, resten er partisanland.

Irina the Diva er i dag en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til at blive en succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.I bogen IRINA – jeg rejser mig hver gang fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

Fra 1979 til 1989 deltog 1 million sovjetiske soldater i en altødelæggende krig i Afghanistan, hvor mere end 50.000 mennesker døde. Da dokumentaren Zinkdrengene første gang udkom i Sovjetunionen, blev den kaldt en 'gang urigtig og æreskrænkende opspind' og del af et 'historisk kor af ondsindede angreb'. Gennem interviews har Svetlana Aleksijevitj givet soldaterne, sygeplejerskerne og mødrene stemme, og det er en helt anden historie end den officielle, de fortæller om krigen i Afghanistan; ubærlige og gribende vidensbyrd om krigens sande væsen og dens konsekvenser for en hel generation. Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.

Ukraine er Europas næststørste stat, men tillige en meget ung stat i den europæiske statsverden. I den europæiske offentligheds opfattelse står landet helt i skygge af Rusland. Det gælder også dets historie. I Ukraines historie beretter Andreas Kappeler om de vigtigste begivenheder og sammenhænge, stiller det fremherskende russocentriske perspektiv over for et ukrainsk og søger samtidig at underlægge de ukrainske nationale myter en kritisk vurdering. Hermed fortælles ikke blot ukrainernes historie fra middelalderen op til vore dage, men der berettes tillige om de russere, polakker, jøder og andre etniske grupper, som har levet i Ukraine. Ukraines historie fører begivenhederne frem til efteråret 2014.Ukraines historie omfatter 99 illustrationer i farve og s/h samt 5 dobbeltsidede kort.

Med krigen i Ukraine som tragisk bagtæppe har Thomas Ubbesen rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands nærmeste naboer. Mennesker, som i dag lever med politisoldater, pigtråd, overvågningskameraer og gensidig mistænksomhed i skyggen af det splinternye jerntæppe.Hvordan er det at have Putins hær stationeret praktisk talt i sin egen baghave? Hvad mener de om russerne? Hvordan ser de på krigen? Er de bange?I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.

Den tyveårige ukrainer Alexander Perkhov bliver bestilt til at være oversætter og guide for en ung amerikaner ved navn Jonathan Safran Foer. Foer er kommet til Lvov med et gammelt fotografi i hånden for at søge efter byen Trachimbrod og den kvinde som reddede hans morfar fra nazisterne. I et vrag af en bil og med Alex´ halvblinde farfar som chauffør og dennes overerotiske hund Sammy Davis Junior Junior rejser de rundt i øde øststatslandskaber på sporet af den tabte tid. Rejsen beskrives af Alex på et gebrokkent engelsk som han har lært sig ved hjælp af en håbløst forældet synonymordbog. Parallelt hører vi Jonathans beretning om Trachimbrod en bykrønike som begynder i 1791 hvor byen får sit navn og ender i 1941 da nazisterne tilintetgør alt og alle. Disse to spor flettes til sidst sammen i et krydspunkt som får afgørende betydning for dem alle tre.

“Alt bliver i bogen kyndigt og pædagogisk beskrevet med ord og billeder. Stor ros, fordi tekst og illustration smukt og i en usædvanlig grad supplerer hinanden... Bogen kan med udbytte studeres af såvel fagfolk som af blot almindelig interesserede læsere. Dens faglige niveau er højt og i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater. Endog så sene fund som fra 2015 er inddraget. Desuden fremtræder bogen i det ydre ualmindelig smuk og indbydende. I stort format og med masser af fund-tegninger, historiske skitser, nyttige oversigtskort, smukke fotografier i farver samt gengivelser af national-romantiske kunstværker, malet af russiske kunstnere og med historiske motiver. En ren nydelse at læse eller blot bladre i. ... Den bedste om emnet på bogmarkedet i dag. Bogen kan under alle omstændigheder varmt anbefales til såvel læg som lærd. Den er omhyggeligt forsynet med en nyttig tidstavle, med noter, en omfattende kilde- og litteraturoversigt samt person- og stednavneregister”.Stort format, rigt illustreret (de fleste i farver). Uddrag af anmeldelse af universitetslektor emer. Thomas Petersen på historie-online.dk, 12. oktober 2016. Bragt i Flensborg Avis, 28. november 2016."En ny bog, der udkom for få uger siden, er et fagligt velfunderet og velskrevet overflødighedshorn af viden om skandinaverne i Rusland – eller Rus' som det kaldtes og stadig kaldes af historikere. Bogens titel er Vikingerne ved Ruslands vugge, og den giver en velkomponeret historie om den tid, baseret på såvel de klassiske kilder som den nyeste forskning. En dejlig bog. En lettelse for den, der har brugt mange timer på at studere fremmedsproget litteratur. Den fortæller historien om skandinaverne i Rus'… En fremstilling, som er lykkedes godt, idet bogen trods det høje faglige niveau er nem at læse for alle. Ikke mindst fordi den er gennemillustreret med fotografier, fund fra Det Statslige Historiske Museum i Moskva og Eremitagen i Skt. Petersborg, skitser, kort og tidstavle samt gamle, russiske malerier… Hvis man som arkæolog eller historiker – fritids- eller professionel – eller som lægmand, er historisk interesseret, kan jeg ikke tænke mig en bedre indføring i den tid, hvor skandinaver færdedes i Staraja Ladoga, Gnezdovo og Kiev, og hvor varægergarden sejlede helt til Konstantinopel for at beskytte kejseren. Bogen indeholder en omfangsrig og opdateret litteraturliste med oplisting af både gamle kilder (fx Den første Novgorod krønike og Nestors beretning om de svundne år) og artikler/bøger af nulevende forskere som "Viking" fra Natmus i 2013 mm." Uddrag af anmeldelse af Jan Eskildsen, Independent researcher consultant, editor. https://independent.academia.edu/JanEskildsen

Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne. Kataloget Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav. Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Kataloget er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.

Dobbeltspil i Odessa er en politisk thriller og fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp. I København kæmper Maiken Tarp for at komme sig over sin kærestes død, imens hun forsøger at være en god mor for deres étårige søn. Fra Kiev får hun besked om, at den danske politimand Tomas Tygesen har modtaget en dødstrussel. Mistanken rettes mod en magtfuld ukrainsk oligark og politiker. Maiken graver i sagen og opdager, at Tomas i al hemmelighed har lokket oligarkens tidligere elskerinde til Ukraine for at skaffe oplysninger om den mistænkte. Maiken Tarp forfølger parret til sortehavsbyen Odessa og langsomt går det op for hende, at ingen af de involverede spiller med åbne kort. Men også Maiken Tarp har sin egen dagsorden.

Var hendes navn virkelig Esther? Faderens bedstemor der blev alene tilbage da familien flygtede fra det af Nazi-Tyskland besatte Kiev i 1941? Katja Petrowskaja følger de personer der huserer i hendes familiehistorie. Et mangfoldigt fragmentarisk og til tider selvmodsigende materiale: Foruden Esther hendes fars bedstemor der i 1941 bliver skudt af tyske soldater i det besatte Kiev er der studenten Judas Stern en grandonkel som i 1932 myrder en tysk seniordiplomat i Moskva. Hans bror en revolutionær fra Odessa tager dæknavnet Petrowski. Og så er der en Simon som grundlægger et hjem for døvstumme børn i Warszawa. Kiev og Mauthausen Warszawa og Auschwitz: Petrowskaja fortæller om sine rejser til de steder og byer hvor hendes familie levede deres utydelige liv imens hun reflekterer over det traumatiserende århundrede der skiller dem ad. Hun forsøger at huske ansigter der truer med at gå tabt. Og igen og igen føres hun tilbage til den forfærdelige massakre ved Babyn Jar i Kievs udkant hvor tyske SD-officerer skød 33.000 mennesker. Måske Esther er et forsøg på at få brikkerne i en familiehistorie til at lægge sig i en forståelig mosaik. Striben af lapidariske brudstykker giver ikke et fuldstændigt billede. Men hvem kender vores histories sandhed? Hvordan fortæller man hvad man ikke ved eller når ikke engang navnene ligger fast? Katja Petrowskaja er født 1970 i Kiev studerede litteraturvidenskab i Estland og Moskva. Bosat i Berlin siden 1999. Måske Esther er hendes anden roman (og hendes første i dansk oversættelse). For romanen modtog hun den vigtige tyske litteraturpris Ingeborg-Bachmann-Preis i 2013.

This journal of Russia's 2022 invasion of Ukraine is a collection of Andrey Kurkov's writings and broadcasts from Kyiv.

Ruslands invasion af nabolandet Ukraine har kastet Europa ud i kontinentets største væbnede konflikt siden Anden Verdenskrig. Mens invasionen er blevet fordømt i store dele af verden, insisterer man i Kreml på at kalde krigen for en specialoperation med det formål at afnazificere og demilitarisere Ukraine og at undgå et folkedrab på etniske russere i den østlige del af landet.Men hvordan endte de tidligere sovjetrepublikker i Østeuropa i denne situation, og hvad tænker ukrainere, russere, belarusere og transnistriere om deres egen og Ruslands plads i verden?Gennem reportagerejser i Rusland, Ukraine, Belarus og Transnistrien tegner journalist Frederik Tillitz et billede af det Østeuropa, der endte i væbnet krig mellem broderfolk.Fra fronten i Østukraine, ind i de belarusiske torturfængsler, ned langs Volgafloden, til Transnistrien, hvor man drømmer om en genforening med Rusland, og tilbage til Ukraines internt fordrevne flygtninge.Reportagerejserne er foretaget sammen med fotograferne Ólafur Steinar Gestsson og Anders Rye Skjoldjensen i perioden fra fejringen af 100-året for den russiske revolution i 2017 til de første uger af invasionen af Ukraine i 2022.

A celebration of Ukraine's rich cultural heritage, drawing on over 100 of the country's most important works of art and architectural monuments from prehistory to the present. Treasures of Ukraine chronicles the arts and heritage of Ukraine at a time when the country's people, culture, landmarks and artworks are facing destruction and devastation. Created in partnership with a group of renowned artists, curators and critics, this record of architectural monuments and artworks reaches from pre-history to the present day. It charts the development of ancient cultures from Trypillia and Scythia to early states such as Kyivan Rus and the Cossack Hetmanate,to the most important contemporary paintings and political art being produced today. Nineteenth- and twentieth-century artistic movements - from the dawn of Modernism to non-conformist art produced under Soviet rule - shine light on key periods of Ukraine's history. Organized chronologically across eight chapters, Treasures of Ukraine contains more than 220 colour images that showcase everything from Scythian gold, Byzantine icons and wooden churches to gold-domed cathedrals, avant-garde masterpieces and political art after the Orange Revolution, while accompanying texts reveal the history and significance behind the pieces. Examples of vernacular art, meanwhile, weave Ukraine's dynamic and inextinguishable folk narrative through the book, providing visual texture as well as a sense of the nation's living history.

Baseret på en sand historie, om heltemod, der er vokset ud af desperation, om en mor, der blev soldat, og om en kvinde, der fandt sin plads i verden og ændrede historiens gang for altid. Ljudmila Pavlitjenko, en nørdet og pligtopfyldende historiestuderende fra Kyiv, er ikke i tvivl. Hun vil kæmpe – kæmpe for sit lands, sit livs og sin søns fremtid. Da Hitler invaderer Sovjetunionen, tager Milas liv en helt ny drejning. Hun tager kampen op og forvandles fra flittig studine til livsfarlig snigskytte. 309 drab senere og nationalhelt, bliver hun hjemkaldt fra fronten for at blive sendt på charmetur til Amerika som det gode eksempel. Krigen har sat sine spor, og hun føler sig isoleret og ensom, indtil et uventet venskab med USA’s førstedamen Eleanor Roosevelt og et endnu mere uventet venskab med en tavs ligemand tænder lidt lys i et mørkt liv. Men da en gammel fjende dukker frem fra fortiden, er det ikke kun egne dæmoner, Mila tvinges til at tage kampen op imod.

”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen. Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

I flere år hersker krig i Europa. Kampene i Ukraine har kastet Rusland og Vesten ud i den værste konflikt siden Sovjetunionens opløsning. Kreml hjælper separatisterne i folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk, mens EU og USA har valgt at støtte regeringen i Kyjiv. Bogen giver et detaljeret indblik i den skrøbelige situation i Ukraine. Den bidrager til en bedre forståelse af den alvorlige splid. Hvordan konflikten løses kommer til at præge Europa i de kommende årtier. Bogen bygger på talrige interviews, fotografier og møder med de mennesker, der lider under volden og usikkerheden. Adskillige reportagerejser på kryds og tværs i Ukraine siden kampene begyndte gør, at konflikten beskrives med en anden dybde end i den daglige nyhedsdækning. Besøg på blandt andet Krim og i separatisternes del af Donbass giver læseren mulighed for at danne sig et indtryk af situationen i Ukraine-konfliktens brændpunkter. Desuden kommer bogen ind på, hvilken rolle medierne har for de krigsførende parter, samt hvilke økonomiske interesser der er på spil. Afstikkere til de små nationer Transnistrien og Abkhasien, hvor Rusland også også optrapper sit engagement, giver perspektiv til konflikten i Ukraine.

8-årige Oscar Sloth Lønnecker fra Hillerød har sammen med sin morfar, Ole Sloth, skrevet bogen Flugten fra Ukraine, som handler om en dreng fra Ukraine, der flygter fra krigen sammen med sin søster og mor og ender i Danmark.Gennem historien, som er skrevet i børnehøjde, får man en ide om, hvad det vil sige at flygte fra sit land. Samtidig lærer man, at selv om man kommer fra et fremmed land og taler et underligt sprog, er man bare en helt almindelig dreng ligesom alle andre. Bogen kan også være lærerig, idet man får et indblik i den russiske historie, og hvordan verden også hænger sammen, samtidig med man bliver underholdt af en god historie.Overskuddet ved salg af bogen går til Røde Kors 
for at hjælpe børnene i Ukraine.

Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.Kampen er her er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin.Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.  Centralt står spørgsmålet: Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne et land, der med flyvende faner bevægede sig væk fra statsdiktat og stormagtsekspansionisme, havne i en situation, der på mange punkter er værre og mere udsigtsløs end dengang? Mange faktorer spiller ind – historiske, socialpsykologiske, kommercielle, menneskelige. Det er denne komplekse, historiske udvikling bogen beskriver i en række skæbnefortællinger, der til sammen udgør den store historie om det moderne Ruslands vej mod katastrofen.

Eva Berg er klimaordfører for Radikale Venstre, men får tilegnet sig mere politisk magt. Hun har store ambitioner om at lave klimapolitik, der rykker. Hun er gift med den økologiske mælkebonde Asmus, som er et naturtalent til at passe køer. Køerne er dog desværre klimasyndere, og Eva får gennemført en voldsom reduktion af det animalske landbrug. Det fører til et dramatisk brud med Asmus. På skift følger vi Evas klimapolitiske løbebane og Asmus’ besvær med at få enderne til at nå sammen på landbruget. Sammen med Marek, hans ukrainske medhjælper, og Mareks mor, Irina, afprøver han nye ideer. Lykkes det? Sønnen, klimaingeniøren Martin, er ansat hos Ørsted og kommunalpolitiker for Liberal Alliance. Han og kæresten Judit er vigtige sidefigurer. Kærligheden mellem Eva og Asmus får et knæk med bruddet. Men kærlighed træder frem på forskellige scener gennem hele romanen.