Bøger om Ukraine

Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer. GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig. Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen. ANMELDELSER ”En storslået fortælling.” ♥♥♥♥♥ – Politiken "Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten "Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad ”Fantastisk bog … En fænomenal blanding af rejseberetning, historiebog og socialantropologisk feltstudie.” ★★★★★★ – Nordjyske Medier "Fremragende rejseskildring… En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen.” – Weekendavisen ”Grænsen er et imponerende ambitiøst og overvældende detaljeret storværk.” – Information OM FORFATTEREN Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

Efteråret 1943. Kassandra og plejebarnet Aneta, Peter, Alexander og Debora ankommer til den jødiske partisanbevægelse Rudina-mat, hvor deres kusine Gracja Staskier med i ledelsen. Gracja, der er blevet stalinist, styrer lejren med hård hånd. Hun forlanger hårdt arbejde af alle, for at de ikke skal sulte den kommende vinter.Lejren overfaldes af en deling tyske soldater, og mange af indbyggerne dør. Kassandra beslutter sig til, at hun vil tilbage til Danmark for at føde sit barn i relativ sikkerhed. Kort efter fødslen påbegynder Peter, Kassandra og Aneta en farefuld rejse, som bringer dem forbi Sverige og England, inden de går ombord på en ishavskonvoy for at vende tilbage til krigszonen og kampen mod nazisterne.Partisangruppen holder til i Pripjatsumpene, et område i Ukraine og Hviderusland, der i 1943 var over tre gange så stort som Danmark. I sumpene opererer mange forskellige partisangrupper, der bekæmper tyskerne og ikke mindst hinanden. Mange af disse grupper er særdeles veludrustede, talstærke og slagkraftige. I realiteten behersker tyskerne kun de større byer i området, resten er partisanland.

Irina the Diva er i dag en af Danmarks største beauty-bloggere med eget make-up-brand, men vejen til at blive en succesfuld forretningskvinde har været snørklet og fyldt med modstand.I bogen IRINA – jeg rejser mig hver gang fortæller hun om at vokse op som skøjteprinsesse i Ukraine under et strengt olympisk træningsregime. Om at føle sig fremmed og uvelkommen, da familien flytter til Danmark. Om hvor stigmatiserende det er at være kendt fra reality-tv. Og om hvordan hun tacklede sin kærestes misbrug og kæmpede for sin familie.Det er fortællingen om, hvordan en opvækst med hundredvis af hårde fald på isen har gjort hende til en fighter, der aldrig bliver liggende – hun rejser sig hver gang.

Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

”Denne roman er en gave til læseren” * * * * * Ole Møller, Dagbladenes Bureau ”Intens … eksperimenterende og poetisk” Karina Høyer, Dansk BiblioteksCenter Han betaler hende for en hel nat. Hun skal blot lytte på hans historie – intet andet. Han vil fortælle om Tjernobyl, om ulykken, men enetalen bliver til en samtale om drømme drømt i gruset fra en smuldret stormagt, med støvet fra et eksploderet atomkraftværk i lungerne. Drømme om en fremtid der ikke findes, om kunst, katte og kærlighed. Carsten Müller Nielsen har otte udgivelser bag sig, senest romanen Kvartet til tidens ende (2018) og det narrative "opslagsværk" Bestiarium (2019), og er en de mest interessante, yngre danske forfattere i dag.

I Angrebet – Ruslands krig mod Ukraine og dens følger for verden forklarer en af verdens ledende forskere inden for ukrainsk historie, hvorfor Rusland gik til angreb mod Ukraine, og hvordan krigen vil ændre vores verdensorden.Hvorfor angreb Rusland? Selvom Rusland i månedsvis havde oprustet militært langs den ukrainske grænse, kom det som et chok for resten af verden, da det, der har vist sig at være den største konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, blev indledt, 24. februar 2022. I denne højaktuelle bog giver den anerkendte historiker og østeuropaekspert Serhii Plokhy sit bud på, hvordan Ruslands krig vil ændre verdensordenen i de kommende årtier. Han fortæller om et ukrainsk folk, der på tværs af etniske, kulturelle og sproglige grænser har fundet sin identitet som frontlinjestat i den nye kolde krig, der nu begynder. Og han skitserer en global udenrigspolitik, der bevæger sig væk fra økonomisk samarbejde mod dominans, vasalstater og militær styrke – med alvorlige konsekvenser for os alle. Kun hvis Vesten erkender dette, vil vi være i stand til at hævde vores frihed også i fremtiden.Serhii Plokhy er professor i ukrainsk historie og leder for Ukrainian Research Institute ved Harvard University. Han har udgivet en række bøger og artikler om Øst-Europa, Rusland, Den kolde krig og atomalderens historie. Han er blevet tildelt en række priser for sine bøger, blandt andet Lionel Gerber-prisen og Baillie Gifford-prisen.

Med krigen i Ukraine som tragisk bagtæppe har Thomas Ubbesen rejst fra Ishavet ved Kirkenes i Nordnorge til Odessa i Ukraine for at tale med Ruslands nærmeste naboer. Mennesker, som i dag lever med politisoldater, pigtråd, overvågningskameraer og gensidig mistænksomhed i skyggen af det splinternye jerntæppe.Hvordan er det at have Putins hær stationeret praktisk talt i sin egen baghave? Hvad mener de om russerne? Hvordan ser de på krigen? Er de bange?I skyggen af det nye jerntæppe er en dramatisk og medrivende rejseberetning og en lang række intense møder med hverdagsmennesker, som er dybt mærket af historien, geografien og naboskabet til det, der i dag har udviklet sig til noget nær en fremmed og truende planet: Putins Rusland.Europa er igen delt i to, for Ruslands leder har meldt sit land ud af vores kontinent og har konstrueret en uoverstigelig barriere mellem dem og os, mellem europæere og russere. Bogen viser, at dette grænseland syder af had og vrangforestillinger.

Ukraine er Europas næststørste stat, men tillige en meget ung stat i den europæiske statsverden. I den europæiske offentligheds opfattelse står landet helt i skygge af Rusland. Det gælder også dets historie. I Ukraines historie beretter Andreas Kappeler om de vigtigste begivenheder og sammenhænge, stiller det fremherskende russocentriske perspektiv over for et ukrainsk og søger samtidig at underlægge de ukrainske nationale myter en kritisk vurdering. Hermed fortælles ikke blot ukrainernes historie fra middelalderen op til vore dage, men der berettes tillige om de russere, polakker, jøder og andre etniske grupper, som har levet i Ukraine. Ukraines historie fører begivenhederne frem til efteråret 2014.Ukraines historie omfatter 99 illustrationer i farve og s/h samt 5 dobbeltsidede kort.

The war in Ukraine is the largest war Europe has seen since 1945. War photographer Jan Grarup and journalist/historian Adam Holm have documented the bloody struggle of the Ukrainians, in both the hinterland and on the front lines of eastern Ukraine (Zaporizjza, Donbas and Kharkiv). Through photography and reportage, they paint a picture of a country where death reaps its harvest daily. A country in which the fear of impending nuclear war is real and where an entire generation of children and adolescents carry iodine tablets and receive schooling inside basements and bunkers.Paper: 150 gr. fedrigoni tatami white, 100 gr. Tauro offsetBinding: clothbound and foil stamped hardback

Den tyveårige ukrainer Alexander Perkhov bliver bestilt til at være oversætter og guide for en ung amerikaner ved navn Jonathan Safran Foer. Foer er kommet til Lvov med et gammelt fotografi i hånden for at søge efter byen Trachimbrod og den kvinde som reddede hans morfar fra nazisterne. I et vrag af en bil og med Alex´ halvblinde farfar som chauffør og dennes overerotiske hund Sammy Davis Junior Junior rejser de rundt i øde øststatslandskaber på sporet af den tabte tid. Rejsen beskrives af Alex på et gebrokkent engelsk som han har lært sig ved hjælp af en håbløst forældet synonymordbog. Parallelt hører vi Jonathans beretning om Trachimbrod en bykrønike som begynder i 1791 hvor byen får sit navn og ender i 1941 da nazisterne tilintetgør alt og alle. Disse to spor flettes til sidst sammen i et krydspunkt som får afgørende betydning for dem alle tre.

Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.Kampen er her er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken “Dette frygteligt rastløse sted hedder altså Ukraine, men hvilket sprællevende inferno, som Zjadan her fylder med klang og kraft. Man får næsten lyst til at udbryde: Hurra for et helvede!” Christian Johannes Idskov, Politiken "Mens man læser hans roman, har man det da også på en fin måde, som om man sad sammen med ham og hans skumle venner og drak vodka og lo ad alle de sjove gamle historier om dengang, man for eksempel fik stukket en kniv ind mellem ribbenene af servitricens mand, fordi man havde inviteret den flotte unge kvinde med den pink læbestift ud på en køretur i den stjålne Mercedes" Jørgen Herman Monrad, Weekendavisen "Zjadan ... skriver i et poetisk sprog fuld af kraft og klang" Die Zeit "Hvis du vil forstå, hvad der er sket i det østlige Ukraine, skal du læse Sergij Zjadans bøger” Frankfurter Allgemeine Zeitung "... Frem for alt har han skrevet en mere sørgmodig, godmodig og kampklar bog, end vi længe har set. Et levende monument” Der Spiegel Ukrainsk litteratur finder sjældent vej til Danmark, men her er en tindrende smuk fortælling om forskellige mennesker, som de lever, drømmer og elsker i dag. Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orange-revolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det uroplagede Donbas, hvor russiske separatister kæmper. Hans tekster er oversat til bl.a. engelsk, tysk, fransk, norsk, svensk, russisk og italiensk. Zjadans bøger har modtaget flere internationale priser.

“Alt bliver i bogen kyndigt og pædagogisk beskrevet med ord og billeder. Stor ros, fordi tekst og illustration smukt og i en usædvanlig grad supplerer hinanden... Bogen kan med udbytte studeres af såvel fagfolk som af blot almindelig interesserede læsere. Dens faglige niveau er højt og i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater. Endog så sene fund som fra 2015 er inddraget. Desuden fremtræder bogen i det ydre ualmindelig smuk og indbydende. I stort format og med masser af fund-tegninger, historiske skitser, nyttige oversigtskort, smukke fotografier i farver samt gengivelser af national-romantiske kunstværker, malet af russiske kunstnere og med historiske motiver. En ren nydelse at læse eller blot bladre i. ... Den bedste om emnet på bogmarkedet i dag. Bogen kan under alle omstændigheder varmt anbefales til såvel læg som lærd. Den er omhyggeligt forsynet med en nyttig tidstavle, med noter, en omfattende kilde- og litteraturoversigt samt person- og stednavneregister”.Stort format, rigt illustreret (de fleste i farver). Uddrag af anmeldelse af universitetslektor emer. Thomas Petersen på historie-online.dk, 12. oktober 2016. Bragt i Flensborg Avis, 28. november 2016."En ny bog, der udkom for få uger siden, er et fagligt velfunderet og velskrevet overflødighedshorn af viden om skandinaverne i Rusland – eller Rus' som det kaldtes og stadig kaldes af historikere. Bogens titel er Vikingerne ved Ruslands vugge, og den giver en velkomponeret historie om den tid, baseret på såvel de klassiske kilder som den nyeste forskning. En dejlig bog. En lettelse for den, der har brugt mange timer på at studere fremmedsproget litteratur. Den fortæller historien om skandinaverne i Rus'… En fremstilling, som er lykkedes godt, idet bogen trods det høje faglige niveau er nem at læse for alle. Ikke mindst fordi den er gennemillustreret med fotografier, fund fra Det Statslige Historiske Museum i Moskva og Eremitagen i Skt. Petersborg, skitser, kort og tidstavle samt gamle, russiske malerier… Hvis man som arkæolog eller historiker – fritids- eller professionel – eller som lægmand, er historisk interesseret, kan jeg ikke tænke mig en bedre indføring i den tid, hvor skandinaver færdedes i Staraja Ladoga, Gnezdovo og Kiev, og hvor varægergarden sejlede helt til Konstantinopel for at beskytte kejseren. Bogen indeholder en omfangsrig og opdateret litteraturliste med oplisting af både gamle kilder (fx Den første Novgorod krønike og Nestors beretning om de svundne år) og artikler/bøger af nulevende forskere som "Viking" fra Natmus i 2013 mm." Uddrag af anmeldelse af Jan Eskildsen, Independent researcher consultant, editor. https://independent.academia.edu/JanEskildsen

Tjernobyl, to år efter atomulykken. En mand kører på motorcykel mod byen Pripjat i den forbudte zone omkring det nedbrændte kraftværk. I Kiev har han efterladt sin kone og dødssyge datter. Målet er den lejlighed, de boede i sammen, inden de i al hast blev evakueret. Her vil han i ly af natten hente noget med en ganske særlig betydning for ham. På vejen gør han holdt i en landsby hos gamle venner, som fortæller om selvlysende træer, om oprydningsarbejdet, om dyr og mennesker, der er døde af mystiske sygdomme. Antoine Choplin (f. 1962) er fransk forfatter og kulturel iværksætter. Han har siden sin debut i år 2000 udgivet 16 romaner og digtsamlinger, herunder Efter mørkets frembrud, som modtog Prix Roman France Télévisions i 2012. Den udkommer nu på dansk – 30 år efter Tjernobyl-ulykken d. 26. april 1986.

Den henvises til den engelske version. ISBN: 9788794091206 Krigen i Ukraine er den største i Europa siden 1945. Krigsfotograf Jan Grarup og journalist og historiker Adam Holm har dokumenteret ukrainernes blodige kamp både i baglandet og ved frontlinjerne i det østlige Ukraine (Zaporizjzja, Donbas og Kharkiv). Gennem fotografier og reportage tegner de med bogen While we bleed et billede af krigen i et land, hvor døden dagligt gør sin høst. Et land, hvor frygten for en kommende atomkrig er reel, og hvor en generation af børn og unge udstyres med jodtabletter og modtager undervisning i kældre og bunkers. Jan Grarup (f. 1968), fotograf og forfatter. Jan har flere gange vundet såvel danske som internationale fotopriser, bl.a. Årets Pressefotograf og World Press Photo of the Year. Han har desuden udgivet en række bøger, bl.a. Hvor jernkorsene gror – en krigsfotografs erindringer (2018), And Then There Was Silence (2017) og Shadowland (2006). Jan har kontinuerligt dækket krigen i Ukraine for både Politiken og forskellige medier i Italien, Tyskland, Sverige og Norge. Han har tilbragt flere end tre måneder i de krigsramte egne af Ukraine.Adam Holm (f. 1969), forfatter, journalist, Ph.d. i historie. Adam er vært på P1 og DR2 og skriver kommentarer i Berlingske og anmeldelser i Weekendavisen. Han var i mange år vært på Deadline (2005-2016), han har lavet dokumentarfilm for DR2 fra krigene i Libyen (Generation Gadaffi, 2011) og Syrien (Rejsen tilbage, 2016). Han har skrevet flere bøger, bl.a. Endestation Europa (Gyldendal, 2017), En by i krig (Kristeligt Dagblads Forlag, 2017) og Diktatoren i Damaskus (Gyldendal, 2020). Adam har været i Ukraine tre gange siden 24. februar 2022 og har skrevet om krigen for Weekendavisen og Berlingske.Indbinding: hardcover med stofovertræk og folieprægPapir: 150 gr. fedrigoni tatami white, 100 gr. Tauro offset

Den danske presses behandling af konflikten i Ukraine er udelukkende set ud fra en amerikansk synsvinkel, og amerikanernes syn på udlandet er kolonialistisk, imperialistisk og racistisk. De mener, at ”the American Way of Life” er den eneste måde at leve på, og at alle folkeslag inderst inde blot sukker efter at overtage den amerikanske dekadence og de såkaldte ”amerikanske værdier”. Når amerikanerne taler om et internationalt regelsæt, er dette et amerikansk regelsæt, der kun gælder for alle andre - ikke for USA. Mens skiftende amerikanske regeringer har hærget hele Latinamerika, den arabiske verden, det tidligere Jugoslavien, Korea, Vietnam, Afghanistan etc., vil man foreskrive Vladimir Putin, at Rusland ikke må sikre de så højtbesungne menneskerettigheder i Ukraine og skabe orden i sin egen baghave samt sikre sig imod en yderligere ekspansion af angrebspagten NATO. Dette er naturligvis absurd, men det har ført verden tættere på en ny verdenskrig, end vi nogensinde tidligere har været, og målsætningen om at ”knuse Rusland” vil uundgåeligt føre til en atomkrig, hvis man ikke hurtigt besinder sig. Målet med nærværende bog er at kaste et andet og klarere lys over denne konflikt.

Der er krig i Europa. Ikke bare propagandakrig. Ikke bare hybridkrig. Rigtig krig. Vladimir Putins Rusland har taget sigte på Ukraines hær og civilbefolkning, på Ukraines selvforståelse og eksistensret. Men Rusland er også i krig mod os, mod det Vesten, som i Putins øjne kontrollerer Ukraine og vil omskabe landet til et ’Anti-Rusland’.Vi kan kun være fjender samler fem af Peter Pomerantsevs essays om krigen i Ukraine. Bogen handler om armeringen af desinformation. Den handler om de bevæggrunde og det forestillingsunivers, der har drevet Putins Rusland ud i den blodigste krig, Europa har oplevet siden Anden Verdenskrig. Men ikke mindst handler den om Ukraines modstandsånd. Og om hvordan landets modstrategier kan inspirere verden.Peter Pomerantsev blev født i 1977 i Kyiv og er opvokset i Storbritannien. Pomerantsev er tidligere tv-producer på russisk stats-tv og i dag tilknyttet Johns Hopkins University som Senior Fellow. Pomerantsev er forfatter til de internationale bestsellere "Nothing Is True and Everything Is Possible" (2014) og "This Is Not Propaganda" (2019) om det postmoderne diktatur, som han kalder det russiske styre. Pomerantsevs essays bringes i bl.a. Time Magazine, The Atlantic, The Guardian, Granta og Newsweek.

This journal of Russia's 2022 invasion of Ukraine is a collection of Andrey Kurkov's writings and broadcasts from Kyiv.

A celebration of Ukraine's rich cultural heritage bringing to light the country's most important works of art and architectural monuments from prehistory to the present.

Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne. Bogen Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav. Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere, men kan læses som en selvstændig introduktion til emnet. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.

Dobbeltspil i Odessa er en politisk thriller og fjerde selvstændige bind i serien med efterretningsagent Maiken Tarp. I København kæmper Maiken Tarp for at komme sig over sin kærestes død, imens hun forsøger at være en god mor for deres étårige søn. Fra Kiev får hun besked om, at den danske politimand Tomas Tygesen har modtaget en dødstrussel. Mistanken rettes mod en magtfuld ukrainsk oligark og politiker. Maiken graver i sagen og opdager, at Tomas i al hemmelighed har lokket oligarkens tidligere elskerinde til Ukraine for at skaffe oplysninger om den mistænkte. Maiken Tarp forfølger parret til sortehavsbyen Odessa og langsomt går det op for hende, at ingen af de involverede spiller med åbne kort. Men også Maiken Tarp har sin egen dagsorden.

Var hendes navn virkelig Esther? Faderens bedstemor der blev alene tilbage da familien flygtede fra det af Nazi-Tyskland besatte Kiev i 1941? Katja Petrowskaja følger de personer der huserer i hendes familiehistorie. Et mangfoldigt fragmentarisk og til tider selvmodsigende materiale: Foruden Esther hendes fars bedstemor der i 1941 bliver skudt af tyske soldater i det besatte Kiev er der studenten Judas Stern en grandonkel som i 1932 myrder en tysk seniordiplomat i Moskva. Hans bror en revolutionær fra Odessa tager dæknavnet Petrowski. Og så er der en Simon som grundlægger et hjem for døvstumme børn i Warszawa. Kiev og Mauthausen Warszawa og Auschwitz: Petrowskaja fortæller om sine rejser til de steder og byer hvor hendes familie levede deres utydelige liv imens hun reflekterer over det traumatiserende århundrede der skiller dem ad. Hun forsøger at huske ansigter der truer med at gå tabt. Og igen og igen føres hun tilbage til den forfærdelige massakre ved Babyn Jar i Kievs udkant hvor tyske SD-officerer skød 33.000 mennesker. Måske Esther er et forsøg på at få brikkerne i en familiehistorie til at lægge sig i en forståelig mosaik. Striben af lapidariske brudstykker giver ikke et fuldstændigt billede. Men hvem kender vores histories sandhed? Hvordan fortæller man hvad man ikke ved eller når ikke engang navnene ligger fast? Katja Petrowskaja er født 1970 i Kiev studerede litteraturvidenskab i Estland og Moskva. Bosat i Berlin siden 1999. Måske Esther er hendes anden roman (og hendes første i dansk oversættelse). For romanen modtog hun den vigtige tyske litteraturpris Ingeborg-Bachmann-Preis i 2013.

Fortælleren er en kvinde, som er holdt op med at rejse Europa tyndt som scenograf. I påsken 2022 ser hun i sit sommerhus ved Vesterhavet tilbage på sit hæsblæsende teaterliv. Hun har dårlig samvittighed overfor sine børn. Seks uger før påsken i 2022 begyndte Rusland sin krig mod Ukraine, det påvirker hende meget, og hun spørger sig selv, om vores verdensorden er ved at falde fra hinanden. Hun er både flov over sig selv som mor og ulykkelig over den verden, hendes generation efterlader sig. Og under en påskegudstjeneste spørger hun sig selv, hvad den kristne tilgivelse betyder. Hvad er tilgivelse overhovedet? Hvordan gør man sig fortjent til den? Påskedage ved havet er en næsten dokumentarisk, både stilfærdig og stærk skildring af menneskeskæbner i et år, da verden blev en anden.

Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde .Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor 4 eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk i verden. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA .Carsten Olsen har som fotograf været på flere besøg i Tjernobyl, og resultatet kan ses i denne fotobog om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl-zonen. Fotobogen er en fortælling om den stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl-zonen og byen Pripjat, som i dag står forladt som en spøgelsesby. Billederne i bogen viser, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige, man forestiller sig. I de forgangne 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er der udenfor. Billederne viser også, hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver står stadigvæk fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. Alle fotos i bogen er taget i spærrezonen omkring Tjernobyl- atomkraftværket. Spærrezonen har været et lukket og forbudt område siden katastrofen i 1986.