Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Universitetsuddannelse

Her finder du spændende bøger om Universitetsuddannelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 338 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anette Søgaard Nielsen, Per Hove Thomsen, Susan Hart, mfl.
    612,95 - 727,95 kr.

    Grundbog i psykiatri er det autoritative hovedværk inden for dansk psykiatri. Denne tredje udgave er væsentligt opdateret, og beskrivelser af både den nuværende diagnoseliste ICD-10 og den kommende ICD-11 er inkorporeret i alle kapitlerne. Bogens kapitler er grundigt revideret af både tidligere og nye forfattere, ligesom der er kommet nye kapitler til.Hvert kapitel indeholder casemateriale, oversigtsbokse, relevant litteraturliste og resumé, hvilket gør bogen til en oplagt grund- og opslagsbog for medicin- og psykologistuderende samt andre studerende inden for social- og sundhedsfagene. Kan også bruges af professionelle med interesse for psykiatri, fx praktiserende læger, kliniske psykologer, psykiatriske sygeplejersker og psykiatere samt personale på bosteder og i socialforvaltninger.Grundbog i psykiatri giver en opdateret beskrivelse af psykiatrien med mennesket i centrum og med en bred videnskabelig tilgang. Alle psykiske lidelser i WHO’s ICD-diagnoselister bliver gennemgået med fokus på årsagsforhold, forekomst, det klinisk billede, diagnostik og behandling. Fremstillingen af de enkelte lidelser og deres behandling er baseret på den nyeste forskning, og der lægges vægt på, at alle kliniske beslutningsprocesser og behandlinger er evidensbaserede.Erik Simonsen er professor emeritus ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og speciallæge i psykiatri tilknyttet Forskningsenheden Psykiatrien Øst, Region Sjælland. Bo Møhl er professor emeritus i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, cand.mag. og cand.psych., specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykoterapi. Begge har mere end 35 års klinisk erfaring fra psykiatrien.

  • - Indføring i mundtlig retorik
    af Jonas Gabrielsen & Tanja Juul Christiansen
    287,95 kr.

    Denne bog er en grundbog i mundtlig retorik – kunsten at holde en overbevisende tale. I bogen introduceres talekunstens centrale greb, såsom vigtigheden af at analysere sin talesituation, strategisk brug af argumentation, virkningen af eksempler, hensigtsmæssig opbygning af en tale, effektiv sprogbrug, samt hensigtsmæssig selvfremstilling og fremførelse.Bogen henter sin teoretiske forståelsesramme fra den 2500 år gamle lære om retorik, mens de praktiske eksempler og anvisninger er tilpasset en nutidig brugskontekst. Formålet er en kontinuerlig bevægelse fra teori til praksis, så bogens indsigt i talekunstens væsen hele tiden omsættes til konkrete anvisninger.Bogen henvender sig til alle, som ønsker at kunne tale overbevisende. Det gælder indføringen i mundtlig retorik på videregående uddannelser, seminarier og professionsstudierne samt retorikkurser i det private erhvervsliv.

  • af Nanna Mik-Meyer & Lise Justesen
    297,95 kr.

    Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet:   - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier   Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision.   Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser.   Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer er hhv. adjunkt og lektor ved Institut for Organisation, CBS.

  • - Om testmetoder i den psykologiske undersøgelse
    af Ann-Charlotte Smedler & Eva Tideman
    331,95 kr.

    At teste børn og unge er en grundbog i psykologisk testning og undersøgelse af børn og unge. Bogen er en opdateret og udvidet udgave af den svenske klassiker, Att testa barn, og er forsynet med et dansk forord af professor Anegen Trillingsgaard. Forfatterne forklarer, i hvilke sammenhænge det kan være aktuelt at teste børn og unge, og giver en grundig præsentation af relevant psykometri samt principperne bag valg af testmetode. En række centrale test præsenteres med grundige kommentarer: udviklings- og intelligenstest, specifikke funktionstest og personlighedstest. Ud fra deres mangeårige erfaring beskriver forfatterne, hvad man skal være opmærksom på i den praktiske testsituation, og hvordan forskellige testresultater kan tolkes. I bogen beskrives også, hvordan man giver feedback på undersøgelsesresultater – i skriftlige psykologudtalelser og i samtaler. Et særligt kapitel er viet testning af børn med anden sproglig og kulturel baggrund.  Test er et hjælpemiddel, der kræver solide psykologiske kundskaber og kritisk tænkning for at kunne bruges på den rigtige måde. Forfatterne gør sig derfor til fortalere for et helhedssyn og understreger, at testresultater bør vejes sammen med al anden information om barnet eller den unge. Bogen henvender sig til studerende på psykologistudiet og uddannelser inden for neuropsykologisk testning, til praktiserende psykologer samt andre, der ønsker at vide mere om psykologisk testning og undersøgelse af børn og unge.  Ann-Charlotte Smedler er autoriseret psykolog og professor i psykologi ved Stockholms Universitet, Sverige. Eva Tideman er autoriseret psykolog, specialist i klinisk psykologi og neuropsykologi samt fil.dr. i psykologi i Sverige.

  • af Rasmus Willig
    212,95 kr.

    Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har en fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Ja, så er denne bog absolut pensum. For andre professioner er der også rigeligt at hente. Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og bogen dokumenterer en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. Afvæbnet kritik er resultatet af syv års indsamling af de svar på kritik, som møder de kritiske medarbejdere. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009) og Kritikkens U-vending (2013) og har skrevet introduktioner til bl.a. Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003) og Kamp om anerkendelse (2006) samt til Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).

  • - Introduktion til den kvantitative metode
    af Erik Jørgen Hansen & Bjarne Hjorth Andersen
    358,95 kr.

    Et sociologisk værktøj er en introduktion til den kvantitative metode. Bogen udkom første gang i 2000 og er siden blevet en klassiker på området. Den foreligger her i en revideret udgave.   I bogen gennemgås kerneområderne i den kvantitative metode: stikprøver, spørgsmålsformulering, spørgeskemakonstruktion, elementære analyser af data og statistisk analyse. Desuden sættes der fokus på, hvordan kvantitative data kan passes ind i en bredere forståelse af samfundsmæssige forhold.   Erik Jørgen Hansen er tidligere forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og Bjarne Hjorth Andersen er tidligere lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

  • - Perspektiver på organisationer og samfund
    af Liv Egholm
    227,95 kr.

    En skarptskåren og præcis introduktion til videnskabsteori inden for samfundsvidenskab og organisationsstudier.Der sættes fokus på de mest centrale videnskabsteoretiske positioner: positivisme, hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, kritisk realisme, socialkonstruktivisme, pragmatisme og ANT. Dertil præsenteres centrale temaer som videnskabelige paradigmer og modstillingen mellem realisme og konstruktivisme.Bogen har et praktisk sigte, og hvert kapitel afsluttes med et eksempel på en analyse af en case, hvor det præsenteres, hvilke spørgsmål, analyser og konklusioner der vil være mulige og interessante set fra det pågældende perspektiv. Den gennemgående pointe er, at videnskabsteori ikke kun handler om, hvordan man i almindelighed tænker om viden og verden, men at det også har en meget konkret betydning for, hvordan man arbejde i praksis.Liv Egholm er lektor på Department of Business and Politics, CBS.

  • - En grundbog
    af Birger Steen Nielsen, Hans Hauge, Casper Bruun Jensen, mfl.
    557,95 kr.

    Kvalitative metoder er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Birger Steen Nielsen. Denne bog, udgivet i 2020, dykker dybt ned i de forskellige aspekter af kvalitative forskningsmetoder. Det er et must for enhver, der ønsker at forstå de komplekse processer og teknikker, der anvendes i denne type forskning. Bogen er en del af Gyldendals imponerende katalog og er et vidnesbyrd om forlagets engagement i at levere høj kvalitet og oplysende indhold til læserne. Kvalitative metoder er en bog, der både udfordrer og oplyser, og som vil være en uvurderlig ressource for alle, der er interesseret i dette område.

  • af Hartmut Rosa
    212,95 kr.

    Fart er et vilkår, som i dag præger ikke mindst arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Samtidig er fart et teknologisk fænomen, og vi har i dag gode muligheder for at effektivisere tilværelsen og spare tid. Men spørgsmålet er, om de mange muligheder, som vi har til rådgihed, giver et bedre liv, og hvilken betydning fart i det hele taget har for vor tids samfund.I Acceleration og fremmedgørelse giver Hartmut Rosa en skarp samfundsdiagnose og spørger kritisk til, om den accelererede tilværelse i virkeligheden fjerner os fra det liv, som mange gerne vil leve.Hartmut Rosa er sociolog ved universitetet i Jena og en hovedskikkelse i kritisk teori.

  • af Ove Kaj Pedersen
    287,94 kr.

    Murens fald og opløsningen af Sovjetunionen indvarslede en ny epoke i den internationale handel i retning af kraftigt øget globalisering. Globaliseringen er i løbet af de seneste årtier blevet et fænomen, de fleste har et forhold til. Men globalisering er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også et spørgsmål om politik, nemlig de politiske forhandlinger, beslutninger og traktater, der med udvidelse af EU, ophævelse af internationale toldmure og importskatter etc. har muliggjort den økonomiske globalisering. Der er tale om en politisk strategi, der har gennemsyret de vestlige politiske kredse og bredt sig til stort set alle dele af verden.I Konkurrencestaten fortæller Ove K. Pedersen globaliseringens politiske historie. Det er en historie, hvor politik og økonomi væver sig ind i hinanden. Det er samtidig historien om en bestemt forståelse af moderne stater – nemlig ideen om ”nationernes konkurrence”, dvs. ideen om, at alle lande i dag er del af en bestandig international kamp på kompetencer, viden og udvikling. Og at denne kamp er et grundvilkår, som vi ikke kan undsige os.Ove K. Pedersen er professor ved International Center for Business and Politics, CBS. Tildelt videnskabsministeriets pris Årets forskningsformidler 2008.

  • - Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren
    af Nanna Mik-Meyer & Kaspar Villadsen
    237,95 kr.

    "Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

  • af Irvin D. Yalom
    167,95 kr.

    Hans Reitzels Forlag genudgiver nu tre af den amerikanske psykiater Irvin D. Yaloms værker om psykoterapeuter og deres klienter, nemlig Kærlighedens bøddel, Meningen med livet og andre psykoterapeutiske fortællinger og Sex, løgn og psykoterapi.   Yaloms bøger har vundet stor international udbredelse og anerkendelse, således også i Danmark, hvor han har en trofast og stadigt voksende læserskare. Sammen med Rollo May er han den vigtigste amerikanske eksponent for den såkaldte eksistentielle psykoterapi.   Ifølge Yalom har mennesket fire eksistentielle grundvilkår: At vi skal dø, at vi i afgørende stunder er alene, at vi har frihed til at vælge vores liv, og at vi kæmper med at skabe mening i en verden hvor vores livsmening ikke er givet på forhånd. Disse fire grundbetingelser sætter dagsordenen for den enkeltes liv. De fleste vil helst undgå at tænke på eller tage stilling til grundvilkårene, fx døden, men det bliver deres indflydelse ikke mindre af, snarere større.   Irvin D. Yalom (f. 1931) er professor emeritus ved Stanford Universitet, Californien, og har skrevet en række væsentlige lærebøger, blandt andet The Theory and Practice of Group Psychotherapy. På dansk er ud over de ovenfor nævnte værker, der er af mere eller mindre fiktiv karakter, udkommet Eksistentiel psykoterapi og Terapiens essens, begge på Hans Reitzels Forlag.

  • - - en indføring
    af Peter Nielsen, Kirsten Bransholm Pedersen, Hubert Buch-Hansen, mfl.
    477,95 kr.

    Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

  • af Poul K. Faarup, Birgitte Nygaard Alexandersen, Susanne Meldgaard & mfl.
    385,95 kr.

    Markedskommunikation er en ny, praksisnær lærebog til faget markedskommunikation.Bogen giver en operationel introduktion til planlægning af markedskommunikation i et kommercielt perspektiv med henblik på at gøre de studerende i stand til at arbejde med markedskommunikation i praksis. Den er en opdateret indføring i et fag, der spænder fra strategiudvikling til konkret udførelse.I de første kapitler behandles fundamentet for fagområdet, herunder kommunikationsteori og -modeller samt branding. Dernæst går bogen i dybden med forudsætningerne for markedskommunikation: målsætninger (kapitel 3), målgruppeanalyser og indsigter (kapitel 4), kreativitet (kapitel 5), mediestrategi (kapitel 6) og medievalg (kapitel 7).Bogen behandler derefter eksekveringen af markedskommunikation gennem forskellige kommunikationsformer:• intern kommunikation (kapitel 8)• awareness (kapitel 9)• engagement (kapitel 10)• action (kapitel 11)• loyalitet (kapitel 12).Til sidst ser bogen på, hvordan man måler og evaluerer effekten af indsatsen.Markedskommunikation er udarbejdet som grundbog til faget markedskommunikation på Markedsføringsøkonomuddannelsen. Den henvender sig endvidere til studerende på andre korte videregående uddannelser som for eksempel Serviceøkonomuddannelsen og Multimediedesignuddannelsen. Endelig kan den læses som inspiration af personer, der arbejder med markedskommunikation i det daglige.

  • - Syv traditioner
    af Nanna Mik-Meyer, Søren Kristiansen, Kaspar Villadsen, mfl.
    430,95 kr.

    Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

  • af Hanne Kathrine Krogstrup
    253,94 - 338,94 kr.

    Der evalueres som aldrig før, og der eksisterer et utal af evalueringsmodeller. I denne informative og fagligt velfunderede lærebog gennemgår den kendte forsker og forfatter Hanne Kathrine Krogstrup et stort udvalg af disse modeller. I forhold til den foregående udgivelse af bogen fra 2003, afrundes Evalueringsmodeller nu af en omfattende perspektivering, der bl.a. inddrager begreber som: Evalueringers individorientering McDonaldisering af evaluering Opbygning af evalueringskapacitet Institutionalisering af evaluering Bogen beskriver, vurderer og giver et overblik over en række evalueringsperspektiver og -modeller: Klassisk effektevaluering Målopfyldelsesevaluering Realistisk evaluering Præstationsmålinger Brugertilfredshedsundersøgelser Responsiv evaluering Interessentmodellen Dialogorienteret brugerinddragelse i evaluering Kompetenceevaluering Empowermentevaluering Modellerne repræsenterer et bredt spektrum af internationalt udviklede evalueringsmodeller, der allerede anvendes eller har potentielle anvendelsesmuligheder. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med evaluering.

  • af Bente Hagelund
    565,95 kr.

    Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Hvad er en nødløgn juridisk set? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?Lærebog i offentlig ret giver en bred introduktion til principper, problemstillinger og centrale lovkomplekser inden for den offentlige rets hovedområder:• Statsret• Forvaltningsret, herunder behandling af personoplysninger i henhold til GDPR og databeskyttelsesloven• Folkeret og menneskerettigheder• EU-retBogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde.2. udgave er opdateret og revideret. Kapitel 13 om behandling af personoplysninger er helt omskrevet.Bente Hagelund er cand.jur., mangeårig underviser i forvaltningsret og rektor for Folkeuniversitetet i København.

  • af Chr. Gorm Tortzen
    327,95 kr.

  • - en aktivitetsbog
    af Peter Stray Jørgensen, Lotte Rienecker & Signe Skov
    250,95 kr.

    Specialestuderende i hele landet har gennem flere år anvendt Specielt om specialer.4. udgave er udformet som en aktivitetsbog, der hjælper dig til at gøre specialet så godt som muligt, så effektivt og hurtigt som muligt.I hvert kapitel er der en række læse-, undersøge- og skriveaktiviteter, som er specialearbejde i en struktureret form. Før og efter aktiviteterne forklarer vi hvorfor og hvordan. Det du skriver i aktiviteterne, er enten planlægning af eller kladdeudkast til specialetekst. Når du har gennemført en aktivitet, har du faktisk skrevet noget på dit speciale.

  • af Erik Albæk, Bente Halkier, Flemming Svith, mfl.
    394,95 kr.

    En lærebog om samfundsvidenskabelige metoder i journalistik og politisk kommunikation   Denne lærebog er skrevet til alle, der beskæftiger sig med journalistik, medier og kommunikation, særligt politisk kommunikation. Den henvender sig især til studerende, men også alle andre, der ønsker at lave deres egne undersøgelser eller skærpe deres kritiske sans, når de bliver præsenteret for en undersøgelse eller en ny meningsmåling.   Forskningsmetoder i journalistik og politisk kommunikation præsenterer forskningsprocessen fra planlægning til dataindsamling og -analyse og giver indblik i både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Bogens forfattere præsenterer desuden en lang række eksempler på aktuelle forskningsresultater, der dækker alt fra praktikanters dagligdag på redaktioner over politikernes tone i valgkampe til effekterne af, hvordan kontanthjælpshjælpsmodtagere omtales i medierne.   Bogen er redigeret af David Nicolas Hopmann og Morten Skovsgaard, begge fra Syddansk Universitet.

  • - en grundbog
    af Michael Hviid Jacobsen, Inge Kryger Pedersen, Søren Kristiansen, mfl.
    358,95 kr.

    De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

  • af Susan Hart, Lars J. Sørensen, Jens-Erik Risom, mfl.
    527,95 kr.

    Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Alle bogens bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne er ikke en ny behandlingsmetode, men et ”landkort”, der kan vise vej i forhold til mange forskellige hensigtsmæssige psykoterapeutiske metoder: Hvilken metode er anvendelig til hvem, til hvad og hvornår?Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fem dele:1. Integration af neuroaffektiv viden i det psykoterapeutiske felt2. Neuroaffektiv udviklingspsykologi som grundlag for at forstå den psykoterapeutiske proces3. Afstemningsprocesser i psykoterapi4. Psykoterapeutisk intervention i forhold til alvorlige relationsforstyrrelser, traumer og dissociative lidelser5. Mentaliseringsprocesser og psykoterapi.Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i psykoterapi og miljøbehandling med voksne, heriblandt også familiebehandling.Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Neuroaffektiv psykoterapi med børn (2011), Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.

  • - Læring - Udvikling - Intervention
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    277,95 - 337,95 kr.

    Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.

  • af Knud Erik Bang, Jan Furbo Sørensen & Jørgen Waarst
    537,95 kr.

    Denne 4. udgave af lærebogen ERHVERVSØKONOMI - VIDEREGÅENDE UDDANNELSER er revideret i overensstemmelse med den nyeste fagmodulplan fra 2012. ERHVERVSØKONOMI - VIDEREGÅENDE UDDANNELSER giver læseren en grundlæggende beskrivelse af centrale erhvervsøkonomiske problemstillinger og beslutningsprocesser. I tilslutning hertil beskrives, hvorledes man kan anvende erhvervsøkonomiske løsningsmodeller og -metoder. Bogen indledes med en beskrivelse af virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold samt værdikæder. Herefter gennemgås aktivitetsoptimering, kapacitetsstyring, virksomhedens budgetter, investering og finansiering. Lærebogen er beregnet til brug ved undervisningen i erhvervsøkonomi på akademiuddannelserne. Bogen kan desuden anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for en grundlæggende indføring i erhvervsøkonomi. Desuden kan bogen med fordel anvendes som grundlag for selvstudium. Der findes en opgavesamling til bogen. Til bogen hører en hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde bogens figurer til download, opgaver og links til supplerende læsning.

  • - i statskundskab, sociologi og forvaltning
    af Michael Hviid Jacobsen, Svend Brinkmann, Heine Andersen, mfl.
    527,95 kr.

    Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

  • af Jean-Paul Sartre
    187,95 kr.

    Eksistentialisme er en humanisme foreligger nu i en ny udgave. Skriftet udkom første gang i 1946. Oversat fra fransk efter L'existensialisme et un humanisme af Anders Thuborg med forord af Jacob Dahl Rendtorff. 5. udgave indeholder desuden et efterskrift af Arlette Elkaïm-Sartre.

  • af Mads Uffe Pedersen, Hanne Mainz, Steen Juul Hansen, mfl.
    385,95 kr.

    Udsathed er et kernebegreb i socialt arbejde. Når man som fagperson bevæger sig ”ude i virkeligheden”, bliver det hurtigt klart, at udsathed er et sammensat fænomen. Det giver som regel ikke mening at tale om eksempelvis hjemløshed uden også at tale om misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed osv. Samtidig bliver det klart, at udsathed også afhænger af øjnene, der ser, og at forskere, praktikere og borgere har hver deres perspektiv.Perspektiver på udsathed giver borger-, praksis- og forskningsperspektiver på forståelsen af fem sociale problemer: hjemløshed, misbrug af rusmidler, psykisk sårbarhed, kriminalitet og prostitution. Problemerne belyses ud fra forskellige perspektiver med henblik på at besvare en række centrale spørgsmål: Hvordan beskrives og forstås det sociale problem? Hvilke indsatser peges der på og med hvilke begrundelser? Hvordan opleves indsatserne, og hvilken viden er der om, hvordan de virker? Hvilke forandringsperspektiver kan der peges på?Redigeret af Hanne Ramsbøl, koordinator i socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune, og Steen Juul Hansen, VIA University College.

  • af Peter Dahler-Larsen, Palle Rasmussen, Flemming Larsen, mfl.
    394,95 kr.

    Evaluering har spillet en stadig større rolle i den offentlige sektor de seneste årtier, og politiske tiltag og reformer evalueres som standard for at vurdere deres værdi. Denne grundbog i evaluering giver et samlet overblik over området og spiller en dobbelt rolle: For det første beskrives, hvordan evaluering af offentlig politik og administrativ praksis har ændret sig de seneste år, herunder hvordan de politiske vinde påvirker måden at evaluere på, og omvendt hvordan evalueringsbølgen påvirker måden at føre politik på. For det andet præsenteres de mest centrale måder at evaluere på.Bogen giver dermed en praktisk indføring i evalueringshåndværket for nuværende og kommende evaluatorer samt offentligt ansatte, der selv skal bestille evalueringer.Redigeret af Thomas Bredgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, AAU.

  • af Peter Munk Christiansen, Jørgen Elklit, Anne Skorkjær Binderkrantz, mfl.
    322,95 - 430,95 kr.

    3. udgave af "Det demoraktiske system" bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. Bogen sætter fokus til centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet, partierne, det parlamentariske system, det administrative system, interesseorganisationer og medierne. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

  • - Studier i afvigelsessociologi
    af Howard S. Becker
    304,95 - 338,94 kr.

    I Outsidere forklarer Becker, hvordan afvigelse først og fremmest handler om andres reaktioner. Et individ bliver stemplet som afviger, når andre observerer hans eller hendes opførsel og reagerer herpå ved at stemple vedkommende. Ingen særlig handling er i sig selv afvigende – den bliver det først, når en socialt magtfuld gruppe stempler den som sådan. Howard Saul Becker (f.1928), sociolog, jazzmusiker og fotograf, bor og arbejder i San Francisco, USA. Ud over Outsidere har han skrevet bøgerne Art Worlds (1982), Writing for Social Scientists (1985) og Doing Things Together (1986). Oversat fra engelsk efter Outsiders. Studies in the Sociology of Deivance af Søren Søgaard. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.