Arkitektur: boligbygninger

Smuk, gennemillustreret bog om hvordan - og med hvad - du bedst behandler dit gamle hus.Utallige gamle huse har op igennem tiden været underlagt forskellige modeluner og er blevet forsynet med forsænkede lofter, elementkøkkener, plastikvinduer osv. I de seneste årtier er der kommet langt mere fokus på at istandsætte på den "rigtige" måde."Huse med sjæl" handler om nogle grundlæggende restaureringsprincipper, der sikrer, at man ikke ødelægger huset i forhold til dets oprindelige udseende og den håndværksmæssige kvalitet. Ovenikøbet er der tale om principper, der gør istandsættelsen langt billigere end ellers.I et engageret, underholdende og letforståeligt sprog formidler Søren Vadstrup sin store både håndværksmæssige og kulturhistoriske viden, der bygger på årelang forskning i "nænsom bygningsbevaring". "Landets mest vidende mand, når det gælder restaurering af gamle bygninger, har skrevet en stor værdifuld håndbog om nænsom istandsættelse og bevaring af aldrende huse ... Alle de, der gerne vil bevare deres huse og de gedigne gamle materialer og sætte dem i stand på så at sige husets, og ikke byggemarkedes, præmisser, har fået en stor håndsrækning. Og alle interesserede en voldsomt inspirerende bog." Politiken

De danske herresæder har været vigtige brikker i historien om Danmark siden middelalderen, knudepunkter for rigdom og magt, for store adelsslægter og for fremtrædende byggekunst. I Danmarks Herregårde, Fyn og Langeland, fortæller Niels Peter Stilling, der er en af landets eksperter i herregårdenes historie, om 70 udvalgte herregårde på Fyn og Langeland. Bogen er andet selvstændige bind i det rigt illustrerede pragtværk om de danske herregårde, der udkommer i disse år. Første bind om herregårdene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster er udkommet.

De danske herregårde er en af landets store kulturskatte og har været vigtige brikker i historien om Danmark siden middelalderen.Med en veloplagt fortællelyst og eminent overblik fortæller forfatteren om et rigt udvalg herregårde på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, så vi får både historie, store adelsslægter og arkitektur med i fortællingen og et indblik i, at de op igennem historien har været knudepunkter for rigdom og magt. Bogen er rigt illustreret og er et selvstændigt bind i et pragtværk om de danske herregårde, der vil udkomme de kommende år. Hvert bind er geografisk og kronologisk bygget op, så hver af de udvalgte herregårde i landsdelene får sin egen fortælling – en lystvandring til en af landets store kulturskatte.

DANMARKS HERREGÅRDE præsenterer en af landets store kulturskatte. Herregårdenes historie er en del af den farverige Danmarkshistorie siden middelalderen – og stadig i dag ligger de som perler i det danske landskab. I dette bind 4 af pragtværkserien om herregårde i det historiske Danmark tager Niels Peter Stilling sine læsere med til 106 jyske herregårde. Med veloplagt fortællelyst og eminent overblik hører historie, store adelsslægter og arkitektur med i fortællingen. Bogen er rigt illustreret og er et selvstændigt bind i værket, hvor de tidligere bind dækker herregårdene på Sjælland, Fyn og i Skånelandene.

En flot illustreret bog om landhuset, skrevet af landets vel nok mest vidende mand på området. Om hvordan man istandsætter og ombygger landhuse på en måde, som er i overensstemmelse med husets oprindelige arkitektur og brug af materialer. Bogen er relevant for alle, der bor på landet, eller bare drømmer om at flytte ud. Vi får her en spændende gennemgang af både landsbyens og landhusenes udvikling fra de ældste tider til i dag, herunder de ændrede funktioner, de arkitektoniske stilarter og materialer. Der er kapitler om de forskellige typer af boliger, deres baggrund, karakteristika og indretning. Endelig giver bogen konkret rådgivning og vejledning om istandsættelse, ombygning, bygningsbevaring og reetablering, hvor de forskellige bygningsdele gennemgås systematisk, lige fra bindingsværkshuse med stråtag til murede huse, træhuse, sommerhuse osv.Søren Vadstrup er restaureringsarkitekt, tidl. leder af Raadvad-Centeret og forskningslektor på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Udgav i 2004 bogen Huse med sjæl og i 2014 Byhuset.

Findes i en engelsk udgave – Secret Places (9788793604810)Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise Høstbo viser os med denne bog 50 oversete bygninger i og omkring København. Særlige steder, som med garanti vil både overraske og udfordre.Med sit kreative blik deler forfatteren i 50 bygningsportrætter sin entusiasme og respekt for dansk arkitektur. Hun sætter værkerne ind i en historisk sammenhæng og viser, hvordan de er skabt med en omhu i relation til kontekst, materiale og detaljering, som opløser deres samtidighed, så en universel relevans træder frem. De udvalgte værker har en menneskelig skala og appellerer til brugeren — taktilt, finurligt, sanseligt og visuelt. De er alle en væsentlig del af den danske arkitekturtradition, som samfundet i dag er bygget op om, og de er alle holdbare såvel æstetisk som praktisk.Under temaerne Nordisk lys & funktionalisme, Tegl & monolitter, Mønster & farve, Geometri & komposition samt Brutalisme & konkretisme samler forfatteren ypperlige eksempler fra de seneste 90 års moderne danske arkitektur. Detaljer og vinkler peger på nye sammenhænge på tværs af tid, stil og sted, og for arkitekturelskeren vil byen forandre og åbne sig på ny.

Pt. udsolgt, men kommer snart på lager igen.Ellers kan vi anbefale bogen "Secret Nuclear Government Bunkers. REGAN VEST & how NATO prepared for World War III" som er på lager (9788797397008)Gemt bag et anonymt udseende hus med have, garage og flagstang findes indgangen til et af de største og mest spektakulære bygningsværker i Danmark. Skjult for offentligheden og landets fjender opførte de danske myndigheder i 1960’erne en atomsikker bunker til 350 personer. Herfra skulle regeringen, kongehuset, forsvarschefen og de ledende embedsmænd fra centraladministrationen – i demokratiets mest komprimerede form – lede landet igennem 3. verdenskrig. Dette reserve-Christiansborg var så hemmeligt, at det ikke engang havde et officielt navn. Atombunkeren – der først efter flere årtier fik kodenavnet REGAN VEST – ligger flere hundrede meter inde i en bakke. Anlægget som er en underjordisk by med 232 rum, er bygget til at kunne klare en atomkrig, har egen vand- og elforsyning, hospital, radiostation, krisestyringsfaciliteter og en lejlighed til kongehuset. Med udgangspunkt i REGAN VEST fortælles nu for første gang den samlede historie om Nøddanmark og hvorfra og hvordan regeringen, civilregionerne og kommunerne kunne føre Danmark gennem atomkrig. Regeringsanlæggene – og en meget stor del af den civile beredskabsplanlægning – har hidtil været holdt usynlig og hemmelig. Danmark havde forberedt sin egen undergang med nødbegravelsespladser, nye pengesedler, en ny opdeling af landet og meget mere. Bogen er fyldt med anekdoter om f.eks. et hemmeligholdt dødsfald, inspektionsbesøg af dronningen, statsministerens dommedagstale, øvelser i at bemyndige brug af atombomber samt historien om faren og sønnen der, til begges store overraskelse, pludselig mødte hinanden 60 meter under jorden.Danmarks dybeste hemmelighed er desuden den eneste bog der indeholder fotos inde fra det aktive REGAN ØST.

Et pragtværk om Kronborg Slot. Bogen er fortællingen om slottets 600 år – en bygning, der er skabt til at imponere og gennem sin brogede historie har været en manifestation af magt og pragt.Med hvidgule sandstensmure, himmelstræbende kobberspir i rødbrunt og grønt og teglstensklædte røde bastioner blev det bygget ved indgangen til Østersøen som en respektindgydende hilsen til alle, der kom sejlende på Øresund og skulle vide, at den danske konge beherskede området.Bogen rummer fortællingen om fæstningen og slottet, om ødelæggelse, krige og genopbygninger, om de mennesker, der har boet, arbejdet, kæmpet og lidt i det gamle slot. Den rigt illustrerede fortælling giver slottets mure og mennesker liv – fra middelalderens tunge borg over renæssanceslottets manifestation af magt og pragt under Frederik 2. og Christian 4. til nutidens fascinerende seværdighed, hvor ikke kun renæssancekonger, men også Holger Danske og Hamlet huserer.

250.000 sommerhuse findes der i Danmark. Husene bliver flittigt brugt. Danskerne elsker deres tid i sommerhuset. Man finder ro i livet og kontrast til en travl hverdag ude i naturen– ude i sommerhuset!Allerede i slutningen af 1800-tallet fik det bedre borgerskab i København øjnene op for de skønne sommerhusområder i Skagen og Hornbæk. I første omgang var det malerne, som blev opmærksomme på det smukke lys, som man finder ved strandene. Peter Severin Krøyer nævnes som en af forgangsmændene. Han opholdt sig meget i Hornbæk i starten af 1870’erne og blev siden betaget af Skagen og lyset deroppe.Efter 2. Verdenskrig begyndte velstanden at vokse i Danmark, og i 1950’erne og ca. 20 år frem i tiden blev der bygget sommerhuse som aldrig før i Danmark.Vi skaber en anden verden i sommerhusene, og selvom der er dukket langt flere huse op, hvor luksus har overtaget det enkle og primitive fra vores bedsteforældres tid i sommer-landet, er det stadig her, vi kan trække stikket for en stund og lade op igen mentalt.Hvorfor er vi så glade for sommerhusene? Måske er sommeren i det nordlige så kort, at glæden og forventningen vokser gennem en lang, mørk vinter og forløses kort og intensivt i sol, lys og varme.Hvad er det så, man finder i sommerlandet? Duften af sommer, salt på læberne, solgylden hud og morgendug i græsset. Den klassiske lugt fra et hus, der har været lukket ned, forventningen ved igen at kunne åbne dørene og lade fuglefløjt og en doven brumbasse komme ind. Dugfugtige sommerhynder, fiskefileter med hjemmerørt remoulade og masser af sprøde, søde danske jordbær med fløde.Det er ikke alle forundt at kunne træde ind i sådan en oase, og de sommerhuse, forfatterne har besøgt, er unikke og alle ejet af mennesker, som sætter stor pris på deres huse. De passer og plejer dem og nyder alle de timer, de kan få i sommerlandet. En stor portion kærlighed lyser ud af den ”anden” verden, hvor hvert eneste minut nydes med glæde og velbehag.

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet. Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik indrettede sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil. Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiste frokost i Lille Barokspisestue og tilbragte aftenerne i Frederik 4.s Rum.

Skåne, Halland og Blekinge var dansk kerneland i mere end 650 år, indtil det blev tabt efter svenskekrigene midt i 1600-tallet. I dette bind af Danmarks Herregårde tager Niels Peter Stilling sine læsere med til et rigt udvalg af herregårde i de historiske landsdele og fortæller endnu en gang skarpt og veloplagt om danmarkshistorie, store adelsslægter og arkitektur. Bogen er et selvstændigt bind i værket om Danmarks Herregårde, der udkommer i disse år. Første bind omfattede Sjælland, Møn og Lolland-Falster, andet bind Fyn og Langeland.

Monografi om arkitekten Svenn Eske Kristensen (1905-2000)og hans væsentligste værker op gennem det 20. århundrede.Eske Kristensen var en af Danmarks ypperste og mest produktive arkitekter i efterkrigstiden. Med en nøgtern tilgang og et socialt engagement byggede han alt fra sociale boligbyggerier til store produktionsanlæg. I dag står Eske Kristensen som foregangsmand for byggeriets industrialisering og som en central figur i opbygningen af velfærdssamfundet.Bogen består af tre dele, der ser på Eske Kristensens værker ud fra henholdsvis et historisk og et arkitektonisk perspektiv efterfulgt af en værkfortegnelse. Bogen gennemillustreres af Eske Kristensens egne tegninger, historiske fotos og af fotograf Jens Lindhes fotografier. Bogens forfattere er professor og arkitekt maa, phd. Peter Thule Kristensen og historiker Kenn Schoop.

København bliver tættere og højere end nogensinde før. Hvordan fungerer byens nye højhuse, hvordan bidrager de til livet omkring sig, og hvad gør arkitekturen for at mod- eller medvirke til byens stigende sociale ulighed? Mens vi samler os stadig flere på samme plads, stiger afstanden mellem rig og fattig.KAPITALEN handler om, hvordan hovedstadens arkitektur, bygninger og rum ændrer sig i denne situation. Foruden en indlevet præsentation af Københavns nye bydele byder bogen på klartseende analyser af, hvad arkitekturen gør, socialt og økonomisk, for byen omkring den.KAPITALEN er skrevet af Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør ved dagbladet Politiken, med nyoptagelser af den prisbelønnede arkitektur-fotograf Jens Markus Lindhe.

Københavns Befæstning fortæller historien om et af Danmarkshistoriens største og mest omstridte forsvarsværker.Københavns Befæstning, der blev opført fra 1885-1894, var ikke mindst et svar på de nye sikkerhedspolitiske udfordringer, der meldte sig efter det traumatiske nederlag i 1864. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, blev Københavns Befæstning gjort klar til kamp og bemandet med næsten 50.000 soldater.Krigen kom aldrig til Danmark. Til gengæld viste den, at tiden og den teknologiske udvikling var løbet fra befæstningen, og i 1920 blev Københavns Befæstning nedlagt som forældet. I denne første samlede fremstilling af Københavns Befæstnings militære historie fortælles om Danmarks sikkerhedspolitiske problemer i spillet mellem stormagterne og den rivende militærteknologiske udvikling i årene op til 1. Verdenskrig; om de forsvarspolitiske overvejelser bag anlægget, om den planlagte anvendelse af Københavns Befæstning i kamp og om de centrale aktører i en dramatisk periode af Danmarkshistorien.Københavns Befæstning er skrevet af en gruppe historikere tilknyttet Statens Forsvarshistoriske Museum med seniorforsker Jens Ole Christensen, seniorforsker Michael H. Clemmesen og museumsdirektør Ole L. Frantzen i spidsen.

Kom med indenfor hos dig selv og dine nærmeste. Livsstilsekspert Anne Glad og arkitekt Kristine Virén åbner dørene til danskernes hjem gennem 100 år. I 117 nedslag tager de to forfattere dig med på visit til ryatæpper, amagerhylder, kaffemaskiner og kuglegrill. For hvad siger måden vi indretter os på om danskerne?Rum for rum kan du blive klogere på danskernes liv fra 1930 til 2030. Hvornår og hvorfor blev græsplæner almindelige? Hvorfor er der så mange parcelhuse? Hvad købte vi før airfryeren? Alle disse spørgsmål – og mange flere – besvarer Anne Glad og Kristine Virén, der også kigger ind i fremtiden; for hvor er vi på vej hen med vores boliger, og hvad fortæller det om vores kultur?Det er en nostalgisk, morsom og tankevækkende tur, der garanterer et smil eller to undervejs.

Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.

En lystrejse gennem den herskabelige bygningskultur i det omstridte grænseland ved Jyllands fod. Niels Peter Stilling beskriver veloplagt  74 herregårde i Slesvig og Holsten i dette selvstændige bind fem i pragtserien Danmarks herregårde og tager som i de øvrige bind læseren med til herresæder, hvor bygninger og slægter på forskellig vis er en del af det puslespil, der har formet Danmarks historie.

H.C. Andersen var en flittig gæst blandt adel og rigmænd. Kom med eventyrfortælleren rundt i hele Danmark og besøg vores smukke slotte og herregårde.Bogens flotte fotos viser os slotte, steder og værelser, hvor den store digter fik inspiration til sine charmerende eventyr.H.C. Andersen blev født i ydmyge kår i Odense. På trods af den fattige baggrund var gæstfriheden stor blandt de velstillede, og han blev fyrsteligt modtaget, hvor end han kom frem.Andersen var nemlig en eftertragtet gæst, for han medbragte både underholdning, nyheder og rejsebeskrivelser. Han skrev fantastiske eventyr og historier og var en stor fortæller. Desuden klippede han de fineste papirklip, lavede smukke collager og var i det hele taget fingernem og fuld af fantasi.De mange slotte er stadig fulde af charme og atmosfære, som bliver formidlet i de mange luftfotografier af Hans Henrik Tholstrup, samtidige fotos og den fine tekst af historiker Henning Dehn-Nielsen.

Parcelhuset er danskernes foretrukne boligform. Flere end halvdelen af alle danskere bor i parcelhuse, som er blevet en integreret del af det danske livsmønster, og er en væsentlig del af de sidste 100 års danske kulturhistorie. De to forfattere - Olaf Lind og Jonas Møller - gennemgår parcelhusets udviklingen og fortæller historierne om hvorfor husene ser ud som de gør, alt efter den periode de er bygget i. Rigt illustreret med gammelt og nyt, sort/hvid og farvefotos.

Alle der passer på vores fredede bygninger – og dem er der omkring 9.000 af i Danmark – fortjener i virkeligheden at blive fejret og bygningerne vist frem,så alle kan fornemme, at det at forstå vores umistelige bygningsværdier går på tværs af historien, selvom skønheden skifter udtryk gennem tiderne.Med Elskede huse viser fotograf Susten Bonnén og forfatter Louise Svanholm 53 ’nye’ gamle bygninger. Hovedmotivet er det særlige samspil, der er mellem de historiske bygninger og æstetikken som en sanseligerfaring, der styrker vores fornemmelse af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.Elskede huse er bind 2 om den danske kulturarv set gennem vores fredede bygninger. Bogen hylder de mennesker, der bruger deres liv på at vedligeholde og bevare vores bygningskultur på en sådan måde, at husene får nye funktioner og muligheder, der passer til nutiden og det omgivende samfund.Bind 1: De bevarer Danmark – kærlighed til fredede huse udkom i 2014.

Bogen om Københavns ZOO er beretningen om dyrenes boliger igennem tiderne og om tankerne bag. De skiftende tiders syn på dyr og dyrevelfærd i fangenskab afspejler sig i bygningerne og i deres forhold til publikum. Haven har i sit mere end 150-årige liv skiftet karakter fra et beskedent menageri til en af de førende zoologiske haver i verden. Den åbnede under meget primitive forhold i 1859, og først efter udvidelser 1861-1873 kunne den begynde at måle sig med andre haver i Europa. En lang række arkitekter har sat deres præg på ZOO igennem hele dens levetid, senest internationale kapaciteter som Sir Norman Foster og BIG. Bygninger og projekter præsenteres i tekst, tegninger og fotos, heraf et stort antal optaget specielt til bogen. Afslutningsvis trækkes linjerne op til den fremtidige udvikling.

Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Den blev kaldt bofællesskab og er siden blevet hædret og udbredt internationalt. Selvom den står som en nyskabelse for sin tid, trækker bofællesskabet tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur, ligesom den har sit sidestykke i andre kulturer og epoker.'Bofællesskaber – 1970 til i dag' tager fat på den fornyede interesse for livet i et fælles hjem, som ikke mindst skyldes det store fokus på bæredygtig levevis. Det er en boligform, som tilsyneladende både kan opfylde vores individuelle behov og positivt påvirke de samfundsmæssige og globale udfordringer, som vi står overfor.I 'Bofællesskaber' undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier.Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet 'Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke'. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.Foruden Michael Asgaard Andersen har Anette Høite Hansen, Henrik Gutzon Larsen, Mette Boisen Lyhne, David Tapias Monné, Anu Siren og Mark Vacher skrevet bogens kapitler.

Arkitektkonkurrencer er så tæt sammenvævet med arkitekturens udvikling, at dansk bygningskunst ville være en anden uden dem. Mange af vores fineste værker er skabt gennem arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at netop konkurrencerne bliver bærere af værdier, som det nyslåede demokrati efter systemskiftet i 1901 famlede sig frem imod. De er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til monumenter og design. Bogen undersøger konkurrencernes vekselvirkning med arkitektur, fag og samfund. Som en sidegevinst belyser den velfærdsbyggernes visioner og fysiske manifestationer – på godt og ondt.

Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv handler om sommerarkitekturens historie fra Frederik 2.s lille lystslot Lundehave ved Kronborg til årtusindskiftets primitive overnatningssteder i naturen. Udviklingen afspejler forskellige perioders og samfundsgruppers forestillinger om "det gode liv". Bogen undersøger deres baggrund og formidling i debatter, bøger og tidsskrifter. Den uddyber den historiske udvikling i forskellige dele af landet og dokumenterer de mange typer af bygninger og bebyggelser - fra landsteder, sommervillaer og typehuse til feriebyer, kolonihaver og campingpladser. I sommerlandet findes væsentlig kulturarv.Den øgede fritid har skabt nye bebyggelser og landskaber. Her er der historisk og nutidigt opstået anderledes livsformer med friere kropskultur i mere naturlige omgivelser. Som en form for nære utopier er der muligheder for at nærme sig det gode liv, om ikke hele livet, så dog i ”den frie tid” om sommeren. Sommerlivet kan føre til gentagelse af hverdagen, men det kan også opleves som frirum for sociale, arkitektoniske og indretningsmæssige eksperimenter, som kan pege frem mod mere uformelle livsformer og en lettere og lysere boligkultur og større bæredygtighed.Margrethe Floryan skriver om 1700-tallets forfinede salonkultur på Sophienholm og andre landsteder og Peter Thule Kristensen om borgerskabets både rekreative og sundhedsorienterede ferieformer i Cottageparken ved Klampenborg fra midten af 1800-tallet. Nan Dahlkild uddyber den fortsatte udvikling af borgerskabets landliggerkultur med store farverige sommervillaer og hoteller omkring 1900, der blev efterfulgt af demokratisering af friluftslivet i form af kolonihaver, vandrebevægelse og Dansk Folkeferies feriebyer. Vibeke Andersson Møller fokuserer på modernismens feriehuse. Efter 2. Verdenskrig har sommerlandet fået sine egne typefritidshuse og sommerlige parcelhuskvarterer, som beskrives af Jørgen Hegner Christiansen og Nan Dahlkild.Flemming Skude formidler årtusindskiftets arkitektoniske eksperimenter.Bogen og udstillingen Sommerlandets arkitektur. Drømmen om det gode liv er realiseret med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalBergiafondenKøbenhavns UniversitetRealdaniaTømmerhandler Johannes Fogs FondAage og Johanne Louis-Hansens Fond.

København forvandledes i årene 1600–1728 fra en lille by afmiddelalderligt tilsnit til ‘Kongens København’, der medlange lige gader og symmetri bar præg af barokkens idealer.Byen var omsluttet af fæstningsværkerne, der gav byen denramme, den havde frem til voldenes fald i 1870.Planerne for fæstning og by fulgtes ad. Under Christian4. blev de gamle fæstningsværker fornyede og byen udvidet.I 1649 udtænkte Rigsråd og Frederik 3. et nyt projektfor fæstning og by, der efter svenskernes belejring 1658–60blev ændret med opførelsen af Kastellet. Centralt i fortællingenstår Kongens Nytorv, byens centrale plads, som manforsøgte at give en harmonisk form. Først ved opførelsen afen ny hovedvagt i 1680 og opstillingen af Christian 5.s rytterstatuei 1688 kom der nogenlunde styr på symmetrien.Dette stort anlagte trebindsværk om Københavns militæreog civile byplanlægning giver et helt nyt billede af,hvor stor betydning 1600-tallets udbygninger havde forbyen. Heri fortælles om de ingeniører, daglejere og voldmestre,der arbejdede på fæstningen, og samtidig gennemgåsde særlige forhold, skiftende kommandanter måttetage stilling til i spørgsmål om portenes lukketider, adgangtil voldene mm.Værket er rigt illustreret med mange hidtil ukendte kortog tegninger fra samtiden.Bjørn Westerbeek Dahl er bibliotekar og historiker og hartidligere udgivet monografier om bl.a. Fredericias og Nyborgs fæsstningsværker.

Forty new residential projects from all over the world, in a timeless style. Text in English, French and Dutch.

Arkitektur kan overraske, forundre og gøre os nysgerrige på mere. Den kan – særligt når vi går helt tæt på – formidle fortællinger om kreative arkitekter, visionære bygherrer, dygtige håndværkere og skildre sammenhænge på tværs af tid i en evigt foranderlig verden.Marie-Louise Høstbo tager dig med på en arkitektonisk opdagelsesrejse gennem 35 bygningsværker i det midtjyske – fra Ebeltoft i øst til Vemb i vest og fra Skive i nord til Askov i syd. Hemmelige steder – Arkitektens guide til særlige bygningsværker i det midtjyske viser dig de særlige detaljer og oversete historier, der ligger gemt i bygninger af høj arkitektonisk værdi på turen gennem Jylland.Forfatter og fotograf Marie-Louise Høstbo er arkitekt MAA. Hun har gennem mange år beskæftiget sig som design- og arkitekturspecialist. Høstbo arbejder med formidling af dansk design og arkitektur i ord og billeder.

DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk