Dialekt, slang og jargon

Samtaleanalysen (efter Conversation Analysis og ofte forkortet CA) har verden over vundet fodfæste som en væsentlig tilgang til analyse af interaktion og mundtlig kommunikation. I Danmark vinder metoden også frem, og en del danske forskere og studerende arbejder med metoden. I denne bog giver forfatterne Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen en kortfattet og basal indføring til metoden og dens væsentligste begreber. Således viser de, hvordan man arbejder med en analyse, og hvad metoden giver af unikke indsigter.Bogen henvender sig især til sprog- og kommunikationsstuderende på de indledende stadier af universitetsstudiet.

Bornholmsk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af forældre- og bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye bornholmere. Mina fossta tuzen or på borrijnholmst oversat af Alex Speed Kjeldsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.Der er ingen officiel bornholmsk retstavning, men bogen følger konventionerne i Bornholmsk Ordbog (bornholmskordbog.ku.dk). De har rod i en lang tradition og giver en god indikation af, hvordan ordene udtales.De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. ejn, en og et. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).For hvert solgt eksemplar doneres 10 kr. til Bornholmsk Ordbog.

Sproget vækster hele tiden, nye ord dukker op, og hvis man ikke er woke, må man spørge sig selv: Hvad fanden betyder det?50 danske bladtegnere forsøger at fremme forståelsen ved at tegne de nye ord. Måske bliver du klogere, når du kigger denne regnbuefamilie af visuelle ord igennem, måske bliver du mere forvirret. Det kan også være, at du hurtigt når et glasloft eller kommer til at lide af hudsult. Måske er bogen i virkeligheden blasfemi eller for meget mansplaining, eller måske er du for privilegieblind eller føler dig for bemægtiget af mikroaggresivitet til at kunne forstå den. Måske udspringer denne bog af postkoloniale strukturer, eller også er den for politisk korrekt. Eller er der simpelthen tale om hyggeracisme eller kulturel appropriation, eller er vi ovre i overvågningskapitalisme, rematerialisering eller mangel på retsfølelse, når man sådan tegner sproget? Eller symbolpolitik? toksisk maskulinitet? For mange personlige pronominer eller mangel på safe space? Tænker du: Sikke en sølvpapirshat – eller tænker du bare spurgt?Bogen er produceret i samarbejde med DANSKE BLADTEGNERE.

Asterix har gennem årtier bidraget til utallige danskeres første møde med klassiske latinske citater. Med René Goscinnys mesterlige sans for humor blev historierne om de gæve gallere krydret med bevingede ord på latin som en vittig replik i handlingen – og ofte som en finurlig satirisk kommentar til samtiden.Latinbogen samler og forklarer på underholdende vis mere end 70 af citaterne fra de populære tegneserier med Asterix og Obelix. Alle naturligvis illustreret med Albert Uderzos vidunderlige tegninger. Bogen indeholder også fakta om oldtidens klassiske forfattere, digtere og talere, der griflede citaterne ned eller deklamerede dem allerede for et par tusind år siden, samt om det latinske sprogs historie og Romerrigets storhed og fald.

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer. Mien føst tusi or på wæjlbomol oversat af Ingrid Carlsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel retstavning på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige rim på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.På lydbogen kan alle remserne høres med den dialektale udtale. De er indtalt af Ingrid Carlsen og forfatteren selv. To af dem er indsunget af Ib Grønbech og en af Sæby Friskole – Vær og lær v/ Peter Kastrup Krogh.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Hvordan forvalter københavnske unge social og etnisk heterogenitet? Hvordan skaber de som deltagere i praksisfællesskaber orden og mening i den sproglige forskellighed og gør den til en betydningsressource i sociale og stilistiske praksisser? Disse og andre spørgsmål søger Stilistisk Praksis at give svar på i kraft af resultaterne fra en etnografisk og sproglig undersøgelse foretaget blandt unge på Nørrebro. Bogen undersøger, hvordan identitetsprocessen ser ud for eleverne på en multietnisk skole i en tid præget af traditionsopbrud, omskiftelige fremtidsperspektiver og øget fysisk og social mobilitet. Der fokuseres på det, der kendetegner den komplekse og sammensatte sproglige virkelighed, eleverne befinder sig i. Forfatteren behandler således en lang række sammenhængende sociolingvistiske temaer, fx sociolingvistik i senmoderniteten, praksisfællesskaber, identiteter og spørgsmålet om stil og stilistiske praksisser. Pia Quist, ph.d., adjunkt ved Nordisk Forskningsinstitut, Afd. for Dialektforskning, Københavns Universitet.

Hvad er grimt sprog? Og kan man tale om, at børns sprog er krænkende? Denne bog går i dybden med skoleelevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord.Med udgangspunkt i 'Sprogsneglen' som analyseredskab undersøger forfatteren såkaldt grimt sprog. Forfatteren viser både, hvordan lærere og pædagoger kan håndtere elever, der taler grimt, og hvordan eleverne kan fortolke hinandens intentioner med sproget.Bogen indeholder en række konkrete redskaber, som giver et alternativt bud på, hvordan man kan arbejde med sproget i skolens mellemtrin og udskoling. Med emner som sms-sprog og Facebook lægges der endvidere op til et samarbejde mellem elev, lærer og vejleder med et mål om øget trivsel og et inkluderende læringsmiljø.Bogen er et konkret redskab til pædagoger, folkeskolelærere og AKT-vejledere, der arbejder med elevernes sprogbrug i skolens mellemtrin og udskoling. Heidi Honig Spring er lærer og uddannet i systemisk ledelse og konsultation. Hun arbejder som AKT-konsulent i Høje-Taastrup Kommune.

»Din luder!«, siger Bertram fra 1.A til sin lærer, der bliver sur og sender ham ud af klassen. Bertram bliver ked af det. Inden timen begyndte, hørte han nogle af de større elever sige ’luder’ til hinanden, og de havde det så sjovt! Bertram ville også bare være sjov …Bogen går i dybden med de mindre elevers sprogbrug og tilbyder alternativer til sanktioner og forbud mod bestemte ord. For hvad er grimt sprog? Og er børns brug af ord som ’luder’ og ‘fuck’ altid krænkende?Bogen er skræddersyet til indskolingen og SFO’en og tager udgangspunkt i, at forbud og straf er udtryk for en instrumentel og endimensionel tilgang. Læreren/pædagogen skal i stedet være medoversætter af sproget og dets virkninger og sørge for, at eleverne reflekterer over, hvorvidt og hvornår ord kan vække anstød og ændre betydning.Bogen er sprængfyldt med opgaver og øvelser – lige til at tage med ud i klassen. Masser af tegninger gør det nemt for de yngste at følge med.Opgaverne og øvelserne kan downloades gratis nedenfor.Heidi Honig Spring er lærer og uddannet i systemisk ledelse og konsultation. Hun arbejder som AKT- og inklusionskonsulent i Høje-Taastrup Kommune og er forfatter til flere bøger.

Alle ved fra Asterix, at hele Gallien i år 50 f.Kr. var besat af romerne – men passer det? I tegneserierne bevidner vi historiske hændelser og møder personer fra oldtiden, men hvad er fup, og hvad er fakta? Smovsede gallerne faktisk i helstegt vildsvin og bar deres høvdinge rundt på skjolde? Var det virkelig populært at være bautastenhugger? Tilbragte romerne al deres tid på badeanstalter og i teatret, før de proppede sig ved daglige orgier – mens gallerne gik rundt og var bange for, at himlen skulle falde ned om ørerne på dem? Førte alle veje til Rom, og fik Cæsar rent faktisk en søn med Kleopatra? Bernard-Pierre Molin, som også har skrevet bestselleren Asterix: Latinbogen, har gransket mere end 70 myter og mere eller mindre sande fakta og anakronismer fra Asterix-serien og afslører her, hvad der er op og ned. Vær forberedt på en underholdende og lærerig historietime!Ekstra: Tidsoversigt, historiske landkort, galliske, romerske og andre byer – og kundskabens kilder: hvor ved man egentlig hvad fra?

Il volume esplora il ruolo della linguistica contrastiva nel lavoro del traduttore, concentrandosi sui problemi posti da alcuni "punti di conflitto" che caratterizzano la traduzione dal tedesco all¿italiano e dal francese all¿italiano. In particolare, un primo gruppo di contributi parte da una forma semantico-sintattica del francese o del tedesco per indagarne attraverso fonti grammaticali, teoriche e/o di corpora, gli equivalenti funzionali in italiano. A questo gruppo appartengono uno studio sui determinanti del nome in francese e italiano, un¿analisi del vocabolo francese même e delle sue traduzioni in italiano e due studi su mezzi di espressione della modalità in tedesco e italiano. Un secondo gruppo di contributi affronta questioni lessicali nella traduzione dal tedesco in italiano di fenomeni di variazione in testi letterari, la resa in italiano dei neologismi presenti in due romanzi francesi e questioni di traduzione dall¿italiano al tedesco in prospettiva diacronica.

Der erste Band des Sammelwerks zum 100-jährigen Jubiläum der Niederdeutschen Philologie in Rostock beleuchtet die Fachgeschichte dieser Disziplin. Die Beiträge behandeln in chronologischer Ordnung Stationen, Institutionen und wichtige Vertreter der Fachgeschichte von den frühen Vorläufern (Nathan Chytraeus) bis in die Gegenwart.August Lübben und Bruno Claußen stehen am Beginn der systematischen Forschung zum Niederdeutschen. Der Verein für niederdeutsche Sprachforschung, das Mecklenburgische Wörterbuch, Arbeiten zur altsächsischen Lexikographie und nicht zuletzt die Professur Hermann Teucherts markieren die Professionalisierung des Fachs. Der gesellschaftliche Kontext der Fachentwicklung wird in Beiträgen zur Zeit des Nationalsozialismus, des Zweiten Weltkrieges und der DDR thematisiert.

Vestjysk er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vestjyder. Mi føst tuwsen uuor o væstjysk oversat af Marc Daniel Skibsted Volhardt er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser.Der er ingen officiel vestjysk retstavning, men Marc Daniel Skibsted Volhardt har udviklet en systematisk stavemåde, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale.Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk.Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Now in Paperback

Der Philologe und Germanist Karl Regel (1817 - 1889) schreibt im Vorwort zu dem hier vorliegenden Werk: " ... wer eine solche Studie als umfang­reiche Monographie der Öffentlichkeit übergeben will, der bedarf dazu noch jener besonderen Berechtigung, welche allein die sprachwissenschaftliche Bedeutsamkeit der bei einer so speziellen Forschung gewonnenen Ausbeute zu gewähren ver­mag. Dieser Fall schien mir bei der thüringisch-hennebergi­schen Mundart des Gebirgsdorfes Ruhla unzweifelhaft vor­zuliegen ..." Nachdruck der Originalausgabe aus dem Jahr 1868.

Das vom Kölner Unternehmer Fritz Hoenig (1833 - 1903) zusammengestellte und posthum 1905 veröffentlichte Wörterbuch der Kölner Mundart ist auch heute noch eine beachtenswerte Quelle des lokalen Dialekts.

Im 19. und frühen 20. Jahrhundert wanderten zahlreiche Personen aus Europa nach Lateinamerika aus. So ließen sich auch viele Menschen aus dem deutschsprachigen Gebiet und aus Ländern mit anderen germanischen Sprachen, etwa aus den Niederlanden oder aus Skandinavien, dort nieder. In Teilen haben sich Sprachgemeinschaften bis heute erhalten können. Der vorliegende Band widmet sich solchen Gemeinschaften, die heute Sprachminderheiten darstellen. In zwölf Beiträgen werden hoch- und niederdeutsche Sprachgemeinschaften sowie die dänische Sprachgemeinschaft in Argentinien in den Blick genommen. Dabei werden auch methodische Fortschritte ¿ z.B. durch den Aufbau von Korpora ¿ und neue Forschungsansätze durch Einbindung mehrsprachiger, didaktischer oder ökonomischer Perspektiven aufgezeigt.

What do 'bimbo,' 'glitch,' 'savvy,' and 'shtick' all have in common? They are all expressions used in informal American English that have been taken from other languages. This pioneering book provides a comprehensive description of borrowings in informal American English, based on a large database of citations from thousands of contemporary sources, including the press, film, and TV. It presents the United States as a linguistic 'melting pot,' with words from a diverse range of languages now frequently appearing in the lexicon. It examines these borrowings from various perspectives, including discussions of terms, donors, types, changes, functions, and themes. It also features an alphabetical glossary of 1,200 representative expressions, defined and illustrated by 5,500 usage examples, providing an insightful and practical resource for readers. Combining scholarship with readability, this book is a fascinating storehouse of information for students and researchers in linguistics as well as anyone interested in lexical variation in contemporary English.

Der erste Teil dieser Sprachgeschichte hat den Sprachstrukturwandel im mecklenburgischen Varietätengefüge nachgezeichnet. Der zweite Teil beleuchtet ergänzend, was 90 Zeitzeuginnen und Zeitzeugen über den Wandel in ihrem Sprachgebrauch und ihren Spracheinstellungen berichten und welche Veränderungen sie in ihrem gesellschaftlichen und sprachlichen Umfeld beobachtet haben. Der Fokus dieser oral language history liegt dabei wieder auf dem Gefüge von konkurrierenden Kontaktvarietäten, die nach dem Zweiten Weltkrieg in Mecklenburg aufeinandertrafen: auf dem Niederdeutschen, den Herkunftsvarietäten der immigrierten Vertriebenen und dem (regionalen) Hochdeutschen. Rekonstruiert werden jeweils Entwicklungen im Spracherwerb, in der Sprachkompetenz, der Sprachpragmatik und der Sprachwahrnehmung.

The Polish language was brought to Brazil by Polish-speaking peasants who came to the New World in the late 19th and early 20th century. Since then, the language has been developing in relative isolation from the European Polish context.In this monograph, the author focuses on a dialect of Polish still spoken in a remote community in the south of Brazil. The dialect¿s origins, history, and present character are investigated to portray the language as a result of a multilingual process with a specific starting point. On the basis of the original data recorded in the community, the author establishes a viable baseline for future in-depth studies of linguistic phenomena. She pays special attention to the distinct identity of the speakers, which mirrors the dialect¿s distinct character.