Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Litteratur og litteraturstudier

Her finder du spændende bøger om Litteratur og litteraturstudier. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - samtaler om tro og livsmod
    af Bodil Jørgensen, Mikkel Wold & Joan Øhrstrøm
    187,95 - 230,95 kr.

    Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold viser os veje tilbage til tilværelsens vidunderlighed gennem varme og livskloge samtaler.De to venner griber selv ud efter både Gud og bogreolen, når kriser viser sig. For de ved, hvilke skatte man kan finde i troen, kunsten og naturen – med forundring og selvforglemmelse som vigtige tilgange til livet.Gå med fred er både en velsignelse og livsopfordring, når man bliver sendt ud af kirken eller en god sjælesorgssamtale med nyt håb. Sådan går man også ud af denne bog med mere mod på det hele.

  • - En biografi om Henrik Kauffmann
    af Bo Lidegaard
    118,95 - 308,95 kr.

    Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske. Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under Anden Verdenskrig og i begyndelsen af Den kolde Krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.Bogen er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Kauffmann handlede bag om sin regering, og han er selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd.

  • af René Karpantschof
    265,95 - 277,95 kr.

    Danmarks moderne gennembrudstid var mere vild og spektakulær end hidtil antaget. Det fortæller historiker René Karpantschof i denne bog, som er den første brede fremstilling af dansk politisk liv som helhed i de epokegørende år 1848-1920. Vi følger oprørte demonstranter, religiøse afvigere, passionerede kunstnere og farlige tjenestepiger, men også politiet, politikere, præster, direktører, generaler og konger. Vi bliver vidne til et politisk kaos og forræderiske sammensværgelser, og vi ser, hvordan perioden kulminerede i en styrkeprøve mellem to samfundssystemer: kapitalisme eller socialisme. I 1848, hvor enevælden faldt, var Danmark helt anderledes end i dag. Men fremme ved 1920 var alle de moderne danskertyper kommet på banen: Socialdemokratiet, Radikale, Venstre og Konservative samt voldelige Nørrebroanarkister, racistiske højrenationalister og en masse andre som højskolefolk, frikirkelige, fagforeningsfolk, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister og vegetarer. Som en særlig aktualitet begynder og slutter bogen med den nationale kamp om Slesvig og striden om monarkiets rolle i et moderne demokrati, der med Genforeningen og Påskekuppet begge har 100-års jubilæum i 2020.

  • - Ungdomserindringer
    af Michael Falch
    72,95 - 237,95 kr.

    Michael Falch spoler ved hjælp af gamle dagbøger og hundredevis af gemte breve tilbage til sin ungdomstid i grænsebyen Tønder. Han inviterer åbenhjertigt inden for i teenageværelsets kombination af lyst- og tugthus, vi hører om kæresterne og den første erotik, om venskabet med den uvorne præstesøn, om forældrenes misbrug og hjerteskærende kriser, og vi hører ikke mindst om den svære relation til faren. I samme bevægelse skildrer han Tønder som et mentalt landskab og illustrerer, hvordan 70’ernes oprørske ungdomsdrømme prægede tilværelsen i en fjern provins.

  • - Samlede værker i ny oversættelse
    af Platon
    347,95 kr.

  • af Henrik Schelde Andersen & Katrine Raae Søndergaard
    221,95 - 283,94 kr.

    En hjælp til projektledere til at kunne navigere i komplekse sammenhænge, hvor standardiserede processer oftest langt fra er løsningen. Forfatterne bidrager med teori, tanke- og handleværktøjer som gør projektledere i stand til: - At forholde sig reflekteret til de værktøjer, som projektledere har adgang til- At klæde projektledere på til at kunne facilitere de nødvendige processer i og omkring projektet. Det er ikke de enkelte værktøjer og tilgange som er afgørende for om en projektleder lykkes. Det er i højere grad den måde man som projektlederen og projektorganisation ser på disse værktøjer og bringer dem i spil, der er afgørende. Formålet med denne bog er at skærpe projektlederens opmærksomhed på og refleksion over de værktøjer, der nu engang er til rådighed, samt at skabe refleksion over, hvordan man kan tænke og arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for projektledelse.

  • af Søren Ulrik Thomsen
    72,95 - 157,95 kr.

    Store Kongensgade 23 er Søren Ulrik Thomsens reflekterede erindringsessay fuldt af minder om hans pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler, om klasselærer Bodil, morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgade Skole, men også af tanker om, hvorfor man skriver, om frygten for alderdommens rædsler, om efteråret, hvor alting på én gang flammer op og dør ud. Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, hvor forfatteren kun boede et enkelt år, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.

  • - En antologi af yndlingsdigte
    af Ib Michael & Thomas Boberg
    197,95 kr.

    Den rullende kanon er 242 yndlingsdigte fra hele verden, udvalgt af to lyrikelskere gennem lange læsende liv. Digtene i Den rullende kanon taler sammen på tværs af tid og rum og uden for enhver kronologi; der er beduindigte, haikudigte, mayadigte, beatdigte, prosadigte og rimede digte fra alle tider og alle dele af verden - selv om det er en bærende pointe, at samlingen ikke er repræsentativ. Som Ib Michael skriver i efterskriftet:”Udvalget er vilkårligt sammensat af ren lyst og ud fra dagens læsning. Digtene er alle uden undtagelse med, fordi de har haft en tone, som vi er faldet for. Og som har vakt genklang. Snublesten. De ligger på vejen og får dig til at miste fodfæstet. Et øjeblik er du fri af tyngdekraften og kan flyve til en stjerne”. Her er blandt mange andre snublesten af Naja Marie Aidt og John Ashbery, af Paul Celan og Glenn Christian, af Sappho og Gunnar Ekelöf, af Nicanor Parra og Li Po. Der er 242 digte at gå på opdagelse i, at blive beruset i og inspireret af; digte som alle burde læse, så de for en stund kan miste jordforbindelsen.

  • - Erindringer fra Auschwitz
    af Primo Levi
    72,95 - 212,95 kr.

    Primo Levis vidnesbyrd og refleksioner om Auschwitz for første gang samlet på dansk. Tre af det tyvende århundredes allervigtigste litterære værker i én bog. Den 13. december 1943 blev den italiensk-jødiske kemiker Primo Levi arresteret i Alperne og ført til dødslejren Auschwitz. Det er begyndelsen på en grum fortælling om, hvordan man overlever kz-lejrenes ubegribelige brutalitet og meningsløshed, om vejen tilbage til de levendes verden og ikke mindst om behovet for at aflægge vidnesbyrd. Til sammen er de tre værker Hvis dette er et menneske (1956), Tøbrud (1963) og De druknede og de frelste (1986) en dyster udforskning af det, vi forstår som menneskelighed, fyldt med visdom og sort humor på trods. Denne udgave samler for første gang Primo Levis tre bøger om Auschwitz på dansk. Pressen skriver: »En af det 20. århundredes absolut mest nødvendige bøger« – Philip Roth »...fremstår, til trods for at der er gået mere end 60 år, sprogligt med en uhyggelig klarhed og mangel på patos til trods for det ubærlige emne [...] Man kan lære meget af at læse Primo Levi . Han er en meget stor forfatter, og det er en beskæmmende nydelse at læse om hans ubærlige oplevelser fra Auschwitz og hans efterfølgende refleksioner over, hvordan man skal forstå den vilde civilisatoriske udskejelse, som Holocaust er. Gid at Levi med denne fornemme udgivelse vil få mange nye læsere.« – Peter Nielsen, Information »Hans vidnesbyrd hører trods deres modbydelige indhold – eller måske snarere netop i kraft af behandlingen af dette indhold: deres præcision, mangel på sentimentalitet, stramme sproglige økonomi, nuancerede betragtninger, humor og menneskelighed – til blandt litteraturens smukkeste, mest berigende værker og er for mig at se enestående.« – Jacob Lund, Standart »Levis bøger – i sær Hvis dette er et menneske – er selv små mirakler« – Hans Hertel, Politiken »Levis egen overlevelse prægedes af dyb skam, og han håndterer den i fuldt dagslys på bogens hvide sider, så ingen undslipper. « – Elisabeth Åsbrink, Weekendavisen

  • af Jens Andersen
    187,95 - 267,95 kr.

    Nyt biografisk værk om en unik dansk slægts-, erhvervs- og kulturhistorie.For første gang nogensinde udkommer en bog om LEGO Koncernens og slægten Kirk Kristiansens fascinerende historie gennem 100 år, som familien selv medvirker i.Et liv med LEGO er skrevet af Jens Andersen, kendt for sine biografier om bl.a. Kim Larsen, Kronprins Frederik og Astrid Lindgren, og er en eventyrlig fortælling om verdens største legetøjsproducent. Den begynder i 1916, da Ole Kirk Christiansen slår sig ned som snedker i Billund på den jyske hede, og følger slægten og virksomheden i et til tider dramatisk forløb frem til i dag, hvor LEGO brandet er et af de mest elskede på kloden.Jens Andersens bog er samtidig en kulturhistorie om skiftende generationers syn på børn og barndom og forskellige epokers opfattelse af legens betydning.Værket bygger på halvandet års studier i LEGO Koncernens historiske samling og arkiv i Billund. Som fortælling er den også blevet til på grundlag af månedlige møder og samtaler gennem halvandet år med Kjeld Kirk Kristiansen, der gennem hele bogen uddyber og kommenterer sit eget og sin slægts liv med LEGO.

  • - Fortællinger fra det jyske fjordlandskab
     
    314,95 kr.

    I Jyllands hjerte ligger Limfjorden. Et smukt og snørklet stræde, der strækker sig fra Thyborøn i vest til Hals i øst og forbinder to af Danmarks have, Vesterhavet og Kattegat. Bogens skribenter og fotografer tager i ord og billeder læseren med fra de vindblæste bredninger nær Vesterhavet, gennem det betagende, bakkede istidslandskab med stille fjorde og vige, ø-perler og købstæder - til smeltediglen Aalborg, hvor gammel industri og arbejderklasse møder moderne turisme og storbystemning.De kendte danskere, der fortæller om deres forhold til det jyske fjordlandskab, er blandt andre: Kim Blæsbjerg (forfatter) Lemvig. Ghita Nørby (skuespiller) Thisted. Preben Kristensen (skuespiller) Skive. Lotte Kirkeby (forfatter) Skive. Kasper Harboe (journalist og radiovært) Livø. Christian Mejdahl (tidl. formand for Folketinget) Løgstør. Søren Vester (designer og tv-vært) Salling.Kristian Geo Heltboe (komiker) Aalborg. Niels "Niarn" Roos (rapper) Aalborg.

  • af Rikke Hyldgaard & Phillip Faber
    187,95 - 207,95 kr.

    Den Danske Sang har i de senere år oplevet en sand renæssance, og coronakrisen har for alvor fået danskerne til at synge med - selv på landsdækkende tv. Sangene har en helt særlig evne til at samle os og skabe glæde i en ellers trist og udfordrende tid. De bygger på en fælles kulturarv samtidig med, at de er konstant forandring. En af dem, der for alvor har fået Danmark til at synge med, er komponist og chefdirigent for DR Pigekoret Phillip Faber. Phillip Faber har en enorm viden om, indsigt i og ikke mindst kærlighed til den danske sangskat, som han i bogen deler ud af. Han ved alt om sanghistorie, tekster, melodier, og hvad hemmeligheden er bag en velskrevet sang. Hans talent for at komponere har senest udmøntet sig i sangen “Og Gud Sang”, der har fået den ære, at være blandt de udvalgte sange i den nyeste udgave af Højskolesangbogen. Når man læser bogen kan man virkelig mærke, at det er et emne, der ligger Phillip Fabers hjerte nær, og glæden ved den danske sangskat smitter af på læseren. I bogen søger han også at undersøge, hvad det er, der gør netop den danske sang så særlig, og hvorfor den betyder så meget for os. Hvis du får lyst til at bryde ud i sang, når du læser bogen, indeholder bogen tekst og melodi på nogle af de mest elskede sange, så du nemt kan synge med. Rigtig god fornøjelse med at synge Den Danske Sang. 

  • af Inger Christensen
    117,95 - 151,95 kr.

    Sommerfugledalen. Et requiem. Anden udgave med grafisk arbejde af Jørgen Rømer. 1991.

  • - Den fulde historie efter 45 års tavshed
    af Jan Priiskorn Schmidt & Klaus Thodsen
    147,95 - 292,95 kr.

    Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

  • af Jørn Jønke Nielsen
    157,95 - 257,95 kr.

    Efter 40 års medlemskab blev Danmarks mest prominente biker og berygtede rocker, Jørn Jønke Nielsen, smidt ud af Hells Angels. Jønke var en af grundlæggerne af den første skandinaviske HA-afdeling, og i fire årtier tegnede han klubben i Danmark. De sidste ti år var han et af de mest indflydelsesrige medlemmer i det verdensomspændende motorcykelbroderskab, men endte i unåde, sat i Out af det fællesskab, han loyalt havde tjent siden sine teenageår.I JØNKE – EN NY BEGYNDELSE fortæller han historien om de sidste ti år af sit liv; ture med Hells Angels, samvær og splid i klubhusene, forfatterskab og foredrag, familie og kærester – og det mødehelvede, som i takt med klubbens konflikter og interne stridigheder truer med at opløse det før så stålsatte broderskab. HA-veteranen fortæller levende om, hvordan han arbejdede for klubben, men samtidig trak sig for ikke at miste den sidste rest af respekt for de brødre, han selv havde været med til at gøre til medlemmer. Om at blive uvenner med gamle venner, livet på godt og ondt. Med en sjælden set insiderviden bringer forfatteren os videre i den historie, han allerede har beskrevet i sine tidligere selvbiografier. Læs hans beretning om vejen til en ny begyndelse.

  • af Mich Vraa
    93,95 - 119,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • - Tænkeboks 3
    af Svend Andersen, Peter Lodberg, Steen Hannestad, mfl.
    385,95 kr.

    Tænkepauser 25-36. Tænkeboks 3:Familien, Lykke, Universet, Spørgsmål, Gud, Sex, Nydelse, Korruption, Politik, Tro, Hjernen, Hjertet

  • af Dan Turèll
    43,94 - 151,95 kr.

    Dan Turèlls folkelige og litterære gennembrud. Efter snart fire årtier lige så underholdende som da den blev skrevet i 1975.Vangede var dét sted i Gentofte, hvor lossepladsen og sindssygeanstalten og husvildebarakkerne blev anbragt, hvor alle de toværelses lejligheder i kommunen samledes væg ved væg, og hvor de nye middelklasserækkehuse så småt begyndte at skyde op.”Dan Turèlls første prosabog – om barndom og ungdom i et arbejderkvarter – er et sjældent gennembrud.”- Hans Hertel”Bogen er meget alvorlig og ustyrlig morsom. Dan Turèll har på det nærmeste opfundet en ny litterær genre.”- Ole Storm”Den synes at være sprunget galoperende og hæsblæsende ud af et hedt kærlighedsforhold...han har skrevet en øm og menneskevarm bog, som er godmodig, indiskret og 'skideunderholdende'.”- Bent Irve”Hans klassiske hit fra den første folkelige tid og måske det bedste af alle 70'ernes bud på en ny og jordnær brugsrealisme. En forvandlingskugle, et myldrebillede, en hjemstavnsskildring i hippieregi. Hele verden fødes og mødes i Gentoftes rabarberkvarter, hvor forfatteren havde sine rødder.”-Bo Green Jensen

  • af Sten Lennart Jakobsen & Palle Gravesen
    167,95 kr.

    Praktisk, letanvendelig og righoldigt illustreret guide til Skrivekridtets fossiler inklusive kridtets tilblivelse, findesteder, slægtskabet til nutidens dyr, indsamling og præparation.

  • af Jakob Skovgaard-Petersen
    72,95 - 269,95 kr.

    Muhammad er Islams profet, han er central i en verdensreligion og i den debat, der præger vores samtid. Han er også verdenskultur: Muhammad (o. 570-632) har formet historien, men den har også formet ham. Ligesom Jesus har profeten en lang fortolkningshistorie, og de historiske udviklinger har gjort ham til den, han er i dag. Professor i islamiske studier Jakob Skovgaard-Petersen indleder sin bog med en fremstilling af, hvad der vides om den historiske Muhammad, centreret omkring de centrale begivenheder i hans liv og karriere, og derpå tages læseren med gennem en fortælling om Muhammad fra tiden efter hans død til i dag. I en række kronologiske og tematiske kapitler skriver Jakob Skovgaard-Petersen en nuanceret, levende og vidtfavnende historie frem om profeten og den måde, enhver tid har set sine idealer og ideer legemliggjort i Muhammad.

  • - den definitive biografi
    af Lesley-Ann Jones
    157,95 - 237,95 kr.

    Freddie Mercury var sangeren i ‘Queen’, og vi glemmer ham aldrig. Men selvom han blev superstar, og alle kan synge med på We are the Champions, så fik ikke ret mange bare et glimt af manden bag glitterfacaden. Han var den første store rockstjerne, der døde af aids, og Lesley-Ann Jones forsøger ikke at skjule hans vilde eksesser. En meget omfattende biografi, ikke blot om, hvordan verden så Freddie, men også om, hvordan han så på sig selv. Et indtagende og bevægende portræt af en af rockmusikkens mest komplekse og elskede personer. Bogen her er baseret på over 100 interviews med Freddies nærmeste, og Lesley-Ann Jones rejste rundt fra London, over Zanzibar og Indien for at lære hans liv at kende. * “Overbevisende definitiv, helt igennem Freddie, en energisk, underholdende og væsentlig biografi.” Sir Tim Rice “Ingen har bedre end Ann-Lesley Jones fanget Freddie Mercurys magiske, fortryllende dualisme.” The Times

  • af Tommy Heisz & Rane Willerslev
    277,95 kr.

    Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner. I Kamtjatka stod han ansigt til ansigt med en aggressiv bjørn. I 65 graders sibirsk kulde var han ved at fryse ihjel. Da den russiske skindmafia var i hælene på ham, måtte han flygte ud i tajgaen og gemme sig i månedsvis. Senere rejste han til Uganda for at møde stammen, der var kendt som ”verdens mest modbydelige folk”.Rane Willerslev vil se, hvordan verden hænger sammen, og han bevæger sig gerne helt ud til kanten for at finde ud af det. Sådan har han haft det, fra han var en ung og uprøvet antropolog, til i dag hvor han er direktør for Nationalmuseet.

  • - Geologien
    af Kaj Sand-Jensen & Gunnar Larsen
    557,95 kr.

    Læs om det danske områdes geologi gennem mere end 500 millioner år. Om hvordan jordskorpebevægelser, klimaforandringer og naturlige, kemiske processer har skabt vores landskaber, som de ser ud i dag.

  • af Lisanne Wilken
    118,95 - 232,95 kr.

    Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.

  • af Ditte Giese & Anne Sofie Allarp
    118,95 - 213,94 kr.

    En skarp og klog brevveksling mellem to af vores generations stærkeste stemmer. Om mænd og børn, sex og politik, længsel og håb. Om at leve og skulle dø. Om at være kvinde midt i livet. Ditte Giese & Anne Sofie Allarp har markeret sig som to af deres generations stærkeste og modigste stemmer i debatten om køn og kultur, og det afspejles i brevene mellem dem, som er en bramfri og ærlig status på at være kvinde midt i livet i 2020. Ditte Giese er kulturjournalist og har i årevis fungeret som kritiker, kommentator og analytiker af sin samtid og generation. Hun er især kendt som feministisk debattør og var i et årti en af Dagbladet Politikens mest markante stemmer, inden hun for nylig skiftede spor til det digitale, start-up-medie Heartbeats, hvor hun laver podcast og er journalistisk chef. Ditte Giese er født og opvokset i København. Hun er mor til Alfred og bor i en sammenbragt familie på Amager og har tidligere udgivet bogen '90-er bogen – fortællinger fra det sjove årti. Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har i en årrække arbejdet som skribent og journalist, blandt andet som vært og international redaktør på Radio2syv. Hun er fast kommentator på Berlingske og jævnligt på TV2News, og mener i det hele taget ofte noget om politik og internationale forhold i danske medier. Anne Sofie Allarp har boet 1/3 af sit voksenliv uden for Danmark på fire forskellige kontinenter, og bor i dag sammen med sine to børn i København. Hun skrev i starten af 2010erne de to anmelderroste spændingsromaner Falske Stemmer og Hændelsen.

  • af Holly Black & Cassandra Clare
    127,95 - 187,95 kr.

    “Hvis du leder efter et alternativ til Harry Potter, så læs denne bog!” – The Guardian ”Jeg kan ikke vente med at læse resten af serien!” – Rick Riordan, forfatter til PERCY JACKSON-serien Callum har i løbet af sine fire års magikertræning på Magisterium måttet kæmpe med sig selv, med de andre elevers mistro og frygt, mod grænseløs ondskab, sorg og tab. Til sidst overvandt han truslen mod magernes verden i et altafgørende slag – men prisen var høj. Nu vender Callum sejrrig, men med tungt hjerte tilbage til Magisterium for at afslutte sin træning. Det står dog hurtigt klart, at han aldrig har været mere udstødt eller forhadt. Kammeraterne vender ham ryggen, og en ældgammel ondskab venter på ham. I dette afsluttende bind i Magisterium-serien står Callum og han trofaste venner over for den allerstørste trussel mod verden og alt det, de holder af – for den ondskab, som Callum troede, var væk for altid, har ikke givet op … FEMTE OG SIDSTE DEL AF SERIEN MAGISTERIUM.

  • af Steen Hundborg & Birgit Lynggaard
    873,94 kr.

    Denne nye udgave af Sygeplejens fundament er en stærkt revideret, udbygget og opdateret udgave, som kan anvendes som grundbog på alle sygeplejerskeuddannelsens 14 teoretiske og kliniske moduler.Bogens 61 kapitler er organiseret i forhold til sygeplejens virksomhedsområde: at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje. Der indledes med en række kapitler, som beskriver generel viden rettet mod sygeplejeprofessionens grundlag. Her gives en indføring i fagets udvikling, genstandsfelt, teknologi og sygepleje, interkulturel sygepleje, værdier, metoder, teorier og anerkendte sygeplejeteoretikeres syn på sygepleje.Dernæst følger 29 kapitler, som alle har fokus på klinisk sygepleje. Kapitlerne i relation til den ledende funktion giver en indføring i bl.a. patientsikkerhed, sygeplejedokumentation, evidens i sygepleje og accelererede patientforløb. De formidlende kapitler har bl.a. fokus på sygeplejerskens kommunikation og pårørende i sundhedsvæsenet. Endelig har den udviklende del, som afslutter bogen, fokus på teoriudvikling og vidensdeling i sygepleje, sygeplejeforskning og -videnskab.Som noget nyt inden for lærebogsområdet er bogen kompletteret med en hjemmeside, www.supplerendemateriale.dk, hvor der findes supplerende materiale i form af cases, studiespørgsmål, links til relevante hjemmesider, videoklip, fotos, øvelser og meget andet, som løbende bliver opdateret og udviklet i overensstemmelse med vidensudviklingen.63 eksperter bidrager i værket, hvoraf flertallet er sygeplejesker med master- eller kandidatuddannelser og flere med ph.d.-grader.Bogen er tænkt som et grundbogsværk til sygeplejestuderende, men på grund af det høje faglige niveau kan bogen med fordel også anvendes som opslagsværk i klinisk praksis, på efter- og videreuddannelse inden for sygeplejen samt på andre sundhedsuddannelser.

  • - Københavnertrilogi 1
    af Tove Ditlevsen
    151,95 kr.

    BARNDOM er et ærligt og intimt portræt af opvæksten på Vesterbro, af venskab og de første spirende forfatterdrømme fortalt med Tove Ditlevsens velkendte humor og sårbarhed.Under titlen Københavnertrilogien blev Tove Ditlevsens tre ikoniske erindringsromaner BARNDOM, UNGDOM og GIFT lanceret i Penguin Classics i 2019. Næsten et halvt århundrede efter sin død har forfatteren nu fået et velfortjent internationalt gennembrud med udgivelse i 28 lande.“Læst sammen former de en bestemt slags mesterværk; den slags der hjælper med at udfylde et tomrum.” - The New York Times

  • - Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner
    af Ingen Forfatter
    72,95 - 237,95 kr.

    Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 1 indeholder: Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner.

  • - En livsfortælling
    af Peter Bastian
    43,94 - 247,95 kr.

    Peter Bastian blev verdensberømt i Danmark efter i 1987 at have udgivet bogen IND I MUSIKKEN, der alt i alt har solgt i godt 100.000 eksemplarer og var en øjenåbner af dimensioner.    I denne nye bog tager han fat i sin samtid og giver med afsæt i sit eget liv som dreng, ung mand, voksen og patriark en kærlig og nådesløs karakteristik af nutidens mennesker, nutidens dårskab, nutidens målløshed. Han er stadig væk en fandenivoldsk, vittig og skarp samfundsborger der kigger sig omkring og tænker: det her kan vi gøre bedre. Og det kommer han så med sit bud på hvordan.  I ngen væsentlige emner går fri - kønsroller, opdragelse, musikkens væsen, identitet og mangel på samme, global bevidsthed - Peter Bastian tager livtag med det hele og gør det forrygende godt.  Lydbogen er indlæst af forfatteren.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.