Islandske og oldnordiske sagaer

Die Færeyinga saga ist ein einzigartiger Text im Kontext der altnordischen Literatur. Als einziger vormoderner Text hat sie die Färöer im Nordatlantik zum Gegenstand, deren Geschichte sie im Stile einer Isländersaga als Familienkonflikt auserzählt, ist selbst aber nur als Interpolation in anderen Texten überliefert. Drehte sich die bisherige Forschungsdiskussion stets um ihre Historizität, Datierung, Überlieferung, Gattung und Ideologie, so betrachtet die vorliegende Studie den Text als Erzähleinheit in diesem Spannungsfeld und fragt textimmanent nach ihren Themen und Erzählverfahren. Als zentral stellen sich narrative Portraits verschiedener Akteure im Streit um politische Macht und Einflusssphären in der kleinen Inselgesellschaft heraus, die mitunter paradox und die Deutung irritierend gegeneinander modelliert werden und so die Rezipienten zu eigenständiger Einordnung des Dargestellten aufrufen. Die Erzählstrategien der Saga zielen insofern auf eine Öffnung des Textgehalts zur Interpretation ab, der so nicht allein Einblick in vormoderne Vorstellungswelten und zeitgebundene Diskurse ermöglicht, sondern die altisländische Erzählkunst als Medium der Erzeugung sozial relevanter Diskussion und ihrer Grundlagen offenbart.

Arn og Birka er bror og søster. De bor i byen Kløvis. De har to griffe. Arn fodrer dem hver dag, når solen står op. Men en dag sker der noget.Solen er stået op, men med ét er lyset væk. Det er fyrst Sato og den onde heks Rana. De har skabt mørket. De vil erobre byen og have magten.Arn og Birka må have lyset tilbage. Men kan de stoppe Sato og Rana?

Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe.I dag skal Arn fodre dem. Men Arns grif Akva er syg. Akva skal have solurt. Uden solurt vil den dø. Arn og Birka må flyve til Satos land Grolan for at hente solurt. Men mange farer lurer i Grolan.Får Arn fat i solurt til Akva? Og kan han nå at redde den?

Arn og Birka er bror og søster. De har to griffe. Men en dag er der noget galt.Deres mor Madam Lifa råber. Hendes safir er væk. Den blå safir er magisk. Lifa kan ikke passe på byen uden den. Arn og Birka flyver til det mørke land Grolan. Her bor den onde fyrst Sato. Har han mon den blå safir?Satos ulve står vagt ved hans mørke ruin. Kan Arn og Birka komme forbi ulvene?

Reykholt, som ligger i Borgarfjörður på Island, er nok mest kendt for i det 13. århundrede at have været hjemsted for historikeren og forskeren Snorri Sturluson – forfatter til Heimskringla og Edda. Allerede inden Snorris ankomst i begyndelsen af 1200-tallet var Reykholt dog et vigtigt sted, der både fungerede som høvdingesæde og var et politisk og religiøst centrum. Stedets høje status er muligvis grunden til, at Snorri var ivrig efter at erhverve det og gøre det til sit hjem.Denne artiklersamling kaster nyt lys på Snorri, på det sted, han valgte at bosætte sig, og på hvordan han fremmede Reykholts politiske og kulturelle rolle. Forfatterne præsenterer nye interdisciplinære metoder til at forstå forskellige emner: Magtens centralisering i Fristatsperioden (930–1262), oprettelsen af politiske og gejstlige centre, samt udviklingen af bosættelse og litteratur. Gennem hele bogen ligger fokus dog på Reykholt på Snorris tid.

En fortælling fra sagaernes Island. Under et fjeld bor en kvinde som i løbet af sin korte tid har været nok igennem til at fylde et helt liv. Hendes mor og hendes far døde under sørejsen fra Norge. Hendes kæreste er myrdet for længst hendes mand slået ihjel mens han sov ved hendes side. Og hans bror som hun så giftede sig med har hun skilt sig fra igen. Den gård hun selv var med til at bygge har hun måttet forlade og sin søn og sin datter har hun måttet give fra sig. Hun var ung og levende men nu er hun frændeløs udstødt og alene fordi hun insisterede på at træffe sine egne valg. Mellem havet og ødemarken er en omdigtning af Gisle Surssøns saga en af de blodigste af de islandske sagaer. Men i stedet for som i forlægget at følge Gisle fortælles romanen ud fra søsteren Tordis' perspektiv. Hermed får historien en helt anden drejning for nu bliver det klart at Gisle ikke så meget er en eventyrlysten og ærekær yngling som han er en skruppelløs ufredsstifter og drabsmand der sår ulykke omkring sig. En fascinerende beretning om en selvstændig og handlekraftig kvinde i et samfund hvor mændene ellers er de mest synlige. Et samfund som er lige så genkendeligt som det er uoverskrideligt fjernt.