Sagaer og epos

Otto Steen Due har nyoversat Homers Iliade, så den både fremstår på de smukkeste heksametre og tilgængelig og ligefrem for nutidslæseren. Iliaden er beretningen om grækernes krig mod Troja, om Achilleus og hans vrede, om Agamemnon, den smukke Helene, Patroklos, Hektor og Andromache og mange, mange flere.Illustreret af Peter Brandes.

Med Otto Steen Dues nyoversættelser af Homer er der endelig kommet en udgave af verdenslitteraturen, som både er mundret og tro over for originalen. Odysseen fortæller om helten Odysseus’ besværlige hjemfærd fra krigen mod Troja. Undervejs støder han bl.a. på Kyklopen og må navigere mellem Skylla og Charybdis, inden han efter tyve år kan vende hjem til Ithaka og blodigt genvinde sin kongemagt. Både Iliaden og Odysseen tilskrives en Homer, som vi intet ellers ved om, ikke engang om navnet betegner den samme person eller er en slags varemærke for flere ophavsmænd. Digtene bygger på en lang mundtlig tradition og er nok nedskrevet i Grækenland omkring år 700 fvt., med Odysseen som det yngste. Med dem begynder den europæiske litteratur – i form af to fuldbårne mesterværker. I Otto Steen Dues oversættelser kan vi læse de klassiske fortællinger på et nutidigt og let tilgængeligt dansk. Efter selve teksten følger en ledsager, der hjælper med forståelsen af både den historiske, arkæologiske og kulturelle baggrund for de gamle heltedigte. ”En rejseroman fyldt med gode eventyr og oplevelser i en blanding af fantasi og virkelighed …” - Jørgen Mejer, Weekendavisen

Pausanias på dansk – komplet for første gangHelligdomme, templer, ritualer, gude- og atletstatuer – historie, natur, religion og myter – indviklede mytologiske fortællinger og gudernes erotiske eskapader – evindelige krige mellem byernes magtfulde familier, glorværdige sejre og forsmædelige nederlag, svig og bedrag – alt går hånd i hånd, når Pausanias har ordet.Pausanias blev født i den vestlige græske del af Tyrkiet i begyndelsen af 2. årh. e.Kr., mens den græskvenlige Hadrian var kejser i det vidtstrakte Romerrige, og han døde under kejser Marcus Aurelius. Han begynder sin beskrivelse ved Kap Sunion i Attika og tager os med på en tur gennem det klassiske frie Grækenlands vigtigste områder. Hans hensigt er at skildre ‘alt det græske’ fra storhedstiden, 600- til 300-tallet f.Kr. Det gælder især det, han kan opsøge og se med egne øjne, men også det han kan læse sig til eller får fortalt undervejs.Udgangspunktet er således Attika med Athen, grækernes toneangivende by. Derfra går turen videre – ikke straks til den vigtige by Theben i Boiotien eller til den store Apollonhelligdom i Delfi – men først til Peloponnes, som behandles grundigt. Overalt beskrives levn fra denne storhedstid – templer, gravmæler og storslåede vægmalerier samt de utallige statuer af sejrende atleter opstillet i den store Zeushelligdom i Olympia.Pausanias’ værk bliver på denne måde en af vores bedste kilder til både historie, religion og kunst i klassisk græsk tid.

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

OVIDS METAMORFOSER hører hjemme blandt eventyrenes skatte sammen med 1001 Nat, Grimm og H.C. Andersen. Beretningen strækker sig fra verdens skabelse til kejser Augustus' tid, og i den ramme får Ovid fortalt de fleste af den græsk-romerske verdens sagn om guder og helte. Han gør det mesterligt, således at digtet i sin helhed er en beskrivelse af menneskelivet og dets vidunderlighed. Kærlighed og kamp (eller, om man vil, sex og vold) er hovedmotiver i de flere hundrede fortællinger, der spænder fra det heroiske til det idylliske, fra det gruelige til det sentimentale, fra det skrækindjagende til det charmerende, fra det tragiske til det komiske. Dues oversættelse er sprudlende, medrivende og yderst nutidig. I tilgift får vi Pablo Picassos 30 mesterlige raderinger fra Alberto Skiras udgave af OVIDS METAMORFOSER fra 1931. Bogen har samme udstyr og format som Homers ILIADE og ODYSSÈ.

Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage i Rick Riordans nye serie Olympens helte Jason har et problem. Han vågner op i en skolebus – og holder en pige i hånden. Åbenbart er det hans kæreste, Piper, og hans bedste ven hedder Leo, og de er alle elever på Ødemarksskolen, en særlig skole for ’problembørn’. Jason har ingen anelse om, hvordan han er endt der – han ved bare, at det hele føles meget, meget forkert. Piper har en hemmelighed. Hendes far har været forsvundet i tre dage, og Pipers meget levende mareridt afslører, at han er i livsfare. Nu aner hendes kæreste ikke engang, hvem hun er, og da en pludselig storm og vilde væsner angriber skoleudflugten bliver hun, Jason og Leo ført til et sted kaldet Halvblodslejren. Hvad sker der? Leo er god med værktøj. Hans nye hytte i Halvblodslejen er fyldt med værktøj. Seriøst, lejren slår Ødemarksskolen med mange længder – med våbentræning, uhyrer og virkeligt søde piger. Det er selvfølgelig ikke så godt med den der forbandelse, som alle snakker om, og den lejrdeltager, som er forsvundet. Men det mest foruroligende er, at de andre i hans hytte insisterer på, at de alle – også Leo – er i familie med en gud. Riordans fortælletalent flyder af sted, så glat som nogensinde – sprængfyldt med humor, action og indlevelse. Hans fans vil ikke blive skuffede. Publishers Weekly

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 1 indeholder: Vølsungernes saga, Ragnar Lodbrogs saga, Ragnar Lodbrogs dødssang, Totten om Ragnars sønner.

Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage! Percy er forvirret. Han kan knap nok huske sit eget navn, og selv efter at ulven Lupa har fortalt ham, at han er en halvgud og trænet ham til kamp med en besynderlig fyldepen, er der stadig meget, som ikke giver mening. På en eller anden måde lykkes det ham at finde vej til en lejr for halvguder, men lejren føles ikke rigtig. Hazel burde egentlig være død. Og nogle gange ville det måske være nemmere, hvis hun bare var det, så hun ikke konstant skal være bekymret for, at hendes lejrkammerater opdager den frygtelige hemmelighed, som ligger i hendes fortid. For det er på grund af den og på grund af Hazel, at verdens fremtid nu er i fare. Frank er en klodsmajor. Hans farmor siger ganske vist, at han nedstammer fra helte, og at han kan blive lige, hvad han vil, men det kan han ikke selv få øje på. Hvis bare han vidste, hvem hans far er, så ville det måske give ham lidt mere selvtillid i lejrens krigsspil. Og lidt mere selvtillid ville også være rigtig godt, når Hazel er i nærheden.  Serien Olympens helte er en selvstændig fortsættelse af bestseller-serien om Percy Jackson.   Fra ca. 10 år

#1 NEW YORK TIMES BESTSELLER”Fængslende.” Donna Tartt”Vildt romantisk.” Time”Nervepirrende og spændende … smukt gjort.” Washington Post”Stærk, opfindsom, lidenskabelig og smukt skrevet.” Boston GlobeMadeline Millers mesterlige genfortælling af Homers Iliade – den klassiske myte om den trojanske krig – handler om Patroklos, en akavet ung prins, som sendes i eksil hos kong Peleus og dennes søn Achilleus. Achilleus er stærk, smuk og søn af en gudinde – alt det, som den forsigtige Patroklos ikke er. Trods deres forskelligheder spirer et venskab imellem dem. Drengene trænes i kamp og undervises i lægekunst, og efterhånden som de vokser op, udvikler deres venskab sig til kærlighed. Da den smukke Helena kidnappes af en trojansk prins, sender grækerne deres stærke helt Achilleus i krig mod Troja. Patroklos frygter for sin ven og tager med ham, uvidende om, at de næste år kan koste ham alt.Achilleus’ sang er en storladen og følelsesfuld roman om krig, ære og udødelig kærlighed.

Halvblodslejren, de gale guder, mytologiske monstre og seje helte er tilbage! Annabeth er skrækslagen. Netop som hun troede, at hun skulle genforenes med Percy efter seks måneders adskillelse, ser det ud til at Jupiterlejren gør klar til angreb på Leos fantastiske kreation, Argo II, der – indrømmet – ser alt andet end venlig ud. Men det kan jo ikke nytte noget. For det første vil hun have Percy igen. Og for det andet er det mindst lige så vigtigt for hele missionen, at Halvblodslejren og Jupiterlejren finder ud af at samarbejde på trods af uoverensstemmelser, for ellers kan de godt kysse verdens overlevelse farvel. For at opfylde profetien må halvgudebørn fra begge lejre nemlig sammen drage ud på endnu en farefuld færd. Og selv om de ved, at de temmelig sikkert er på vej ind i en fælde, har de intet andet valg end i al hast at sætte kursen mod Rom og de eventyr, ofre og rædsomt hævngerrige guder, som venter der. Serien Olympens helte er en selvstændig fortsættelse af bestseller-serien om Percy Jackson.   Fra ca. 10 år

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. Oldtidssagaerne 2 indeholder: Sagaen om Hervør og Hejdrek, Rolf Krakes saga og Skjoldungernes saga.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 3 indeholder: Gøtreks saga og Rolf Gøtrekssøns saga.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge. Her er portrætter af misundelige fædre, hævngerrige mødre, der slagter egne børn og grænseoverskridende kærlighed, her beskrives ekspeditioner til ukendte verdensdele og uciviliserede egne langt mod nord, befolket af trolde og jætter. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Universet minder om Game of Thrones, men sagaerne er den ægte vare.Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. De er beslægtede med eddadigtene og tilhører Nordens ældste litteratur. De har allerede fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie. Oldtidssagaerne er historieskrivning og skønlitteratur efter middelalderens smag, uden dem ville vores sagnhistorie være både kort og kedelig.I november 2019 udkommer de sidste to af i alt otte bind af den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne nogensinde. Udgaven er redigeret af Annette Lassen og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes.Bind 7 indeholder: Sagaen om Bose og Herrød, Sagaen om Den Enarmede Egil og Asmund Bersærkdræber, Sørle den Stærkes saga, Sagaen om Illuge, Grids fostersøn og Sagaen om Halfdan, Branas fostersøn.

Dues berømmede oversættelse af et af verdenslitteraturens største værker.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016.Bind 4 indeholder:Asmund Kæmpedræbers saga. Sagaen om Half og hans kæmper.Totten om Toke Tokessøn. Torsten Vikingssøns saga. Fridtjof den Modiges saga. Om Fornjot og hans slægt. Hvordan Norge blev fundet. Hvordan Norge blev bebygget. Om Opplands konger.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 6 indeholder: Sagaen om Sturløg den Stræbsomme. Ganger-Rolfs saga. Halfdan Ejstenssøns saga. Romund Gripssøns saga.

I anledning af 100-året for Finlands selvstændighed udgives Finlands nationalepos Kalevala som Finlands svar på den islandske Edda og Homers Iliaden og Odysseen forløser Kalevala den finske folkesjæl gennem mytologiske skildringer af bl.a. verdens skabelse, mægtige heltegerninger, stærk magi og vild natur. Kalevala består af 50 sange og blev nedskrevet efter mundtlig tradition og udgivet første gang i 1835 af den finske læge, folkemindesamler og sprogforsker Elias Lönnrot (1802–1884).Epossets mange temaer og personer udfolder sig i en mytisk verden, der udgøres af tre riger. I Kalevala bor heltene: gamle, vise Väinämöinen, muntert viltre Lemminkäinen og mestersmeden Ilmarinen. I riget mod nord, Pohjola, regerer Pohjagårdens magtfulde kone, Louhi. Mellem de to riger hersker en indædt strid, dels om kvinder, dels om vidunderkværnen Sampo, der maler penge, korn, salt og andre uundværlige goder. Stor betydning har også dødsriget, Tuonela, hvis grænse markeres af Tuonielven. Denne jubilæumsudgave er illustreret med værker af den finske kunster Akseli Gallen-Kallela (1865–1931), der gennem det meste af sit liv var dybt optaget af at fortolke Kalevalas righoldige emnekreds som et centralt element i det finske folks karakter og historie. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har skrevet bogens forord, i hvilket majestæten beskriver sit første møde med det finske nationalepos, sin fascination af digtet, sin glæde over, at det nu præsenteres i denne form, og sit ønske om, at det må finde mange nye danske læsere. Værket udgives i Hilkka og Bent Søndergaards prisbelønnede danske oversættelse fra 1994. Den 23. sang med formaninger til en ung kvinde, der skal giftes, er i denne nye udgave tilføjet i oversættelse af Erik Skyum-Nielsen. Desuden bringes en introduktion til Kalevalas verden af direktør for Kalevalaselskabet i Helsinki, Ulla Piela, samt en fyldig kunsthistorisk præsentation af Akseli Gallen-Kallelas œuvre ved Jens Fleischer.

Oldtidssagaerne har fra gammel tid spillet en enorm rolle for vores viden om den ældre danske historie; uden oldtidssagaerne ville den danske sagnhistorie ganske enkelt være både kortere og kedeligere. Med dette kulturhistorisk vigtige oversættelsesprojekt tilvejebringes den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne. I et mundret og moderne dansk gøres samtlige oldtidssagaer tilgængelige for danske læsere. Seriens i alt otte bind er illustreret af Peter Brandes, som har skabt ni nye træsnit i farver til hvert bind. Ligeledes har han stået for typografi og omslag. Serien er redigeret af Annette Lassen. De to første bind udkom i april 2016. Bind 5 indeholder: Ketil Høngs saga. Grim Loddenkinds saga. Pile-Ods saga. Ån Buespænders saga.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnhelte og vikingekonger, som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand og mere ukendte helte som Den Enarmede Egil og Halbjørn Halvtrold. I oldtidssagaerne møder man skurke fra Jylland, voldelige møkonger, vise dronninger, bersærker, trolde, blåmænd, drager og magikyndige dværge. Her er portrætter af misundelige fædre, hævngerrige mødre, der slagter egne børn og grænseoverskridende kærlighed, her beskrives ekspeditioner til ukendte verdensdele og uciviliserede egne langt mod nord, befolket af trolde og jætter. Og hele denne fantastiske verden præsenteres i sagaernes tilbageholdte og lakoniske stil. Universet minder om Game of Thrones, men sagaerne er den ægte vare.Oldtidssagaerne er islændingesagaernes frække lillesøster. De er beslægtede med eddadigtene og tilhører Nordens ældste litteratur. De har allerede fra gammel tid spillet en stor rolle for vores viden om den ældre danske historie. Oldtidssagaerne er historieskrivning og skønlitteratur efter middelalderens smag, uden dem ville vores sagnhistorie være både kort og kedelig.I november 2019 udkommer de sidste to af i alt otte bind af den første samlede oversættelse af oldtidssagaerne nogensinde. Udgaven er redigeret af Annette Lassen og illustreret med nye træsnit i farve af Peter Brandes.Bind 8 indeholder Sagaen om Yngvar den Vidtberejste, Sagaen om Erik den Vidtberejste, Totten om Heden og Høgne, Totten om Torsten Gårdkraft, Totten om Helge Toressøn, Totten om Norne-Gæst ogTotten om Vølse.

Hvad er det værste, der kan ske for en mægtig gud? Svar: At blive gjort til teenager.   For at straffe Apollon har Zeus gjort ham menneskelig og bortvist ham fra Olympen. Så kan han lære det! Uden sine guddommelige kræfter må den 4000 år gamle gud lære at overleve i nutidens verden som almindelig teenager. Han får først sin gudestatus igen, når han har bragt orden i de 5 orakler, som ikke længere virker. Men hvorfor virker de ikke længere? Og hvilke mægtige kræfter har ødelagt dem? Apollon, nu kendt som Lester, har klaret de første to prøver. Nu står han over for den tredje! Og svaret findes i en brændende labyrint. Det bliver et kapløb med tiden - og større magter står på spil for at forhindre Apollon ... nåeh nej, Lester, i at løse gåden.    Den brændende labyrint  er tredje bind (ud af planlagte 5 bind) i serien Apollons prøvelser. Fra 11 år og op. Spænding, humor og græsk mytologi.   Apollons prøvelser er på i alt fem bind. Rick Riordan arbejder flittigt videre med næste bind, som forventes at udkomme i efteråret 2019.

Jim Lyngvild er drevet af sin kærlighed til fortiden, til naturen og til den nordiske mytologi. I bogen her tager han os med på besøg i Udgård, Midgård og Asgård, og gennem eddaernes personbeskrivelser og sin viden om vikingetidens tekstiler og mode giver han et overraskende og fantasifuldt bud på, hvordan Nordens guder så ud og gik klædt.De smukke fotografier af den nordiske gudeverden illustrerer sagnene om verdens tilblivelse, Thors brudefærd, lænkningen af Fenrisulven, Lokes væddemål med dværgene, Odins rejser, Ragnarok og mange flere. Teksten er Vilhelm Grønbechs genfortælling af eddaer og skjaldeviser, en tekst der stadig står levende og medrivende her 100 år efter sin tilblivelse. Herefter bliver en række af guderne præsenteret med deres familierelationer, særlige egenskaber og kendetegn og selvfølgelig Lyngvilds portrætter.Nordens guder er for alle, der ligesom Jim Lyngvild selv holder af de gamle fortællinger, og ikke mindst er det en bog for alle dem, der holder af Lyngvilds vilde og overdådige dragter og fotografier.

Sapfo er den mest berømte kvindelige digter fra antikken – og fik allerede i sin samtid tilnavnet den tiende muse. Hendes digte er gennemtrukket af længsel, erotik og begær efter begge køn og foregår i et privat og personligt rum. Og selvom de fleste af digtene kun er overleveret i fragmenter, har de med deres skildring af det mangefarvede kvindelige begær haft en stor virkningshistorie helt frem til moderniteten og i dag. Dette er den første samlede danske nyoversættelse af Sapfos digte. Det sidste forsøg var Thøger Larsens udgave i 1924, der i højere grad var en meddigtende gendigtning – som dertil forsøgte at reparere fragmenterne – end en egentlig oversættelse. I 2002 udkom imidlertid en oversættelse af Sapfos fragmenter på engelsk af Anne Carson, der har dannet skole. Den lod teksterne stå rå frem, så læseren selv kan møde det overleverede og fornemme det tabte. Afstanden og den sitrende tilstedeværelse.‘Jeg er grønnere end græs’ følger den vej. Og rummer end videre en række helt nyfundne fragmenter. Digtene er oversat fra oldgræsk til dansk af kunstneren Mille Søndergaard og filologerne Lene Carlskov og Signe Andersen. De fremstår side om side med Sapfos originale græske tekst – og akkompagneres og kommenteres af kunstneren Mille Søndergaards værker, der er særligt skabt til bogen. Endelig vil bogen rumme et efterord af Elisabeth Friis.Sådan taler den mest moderne af de antikke til os – på én gang fremmed og velkendt, intim og aktuel.

Spændende myter fra vikingetidenDe barske vikinger gav hinanden kampmod med vilde historier om uhyrer og helte og om guder og jætter.Mød blandt andre den bistre tordengud THOR og den frække ballademager LOKE, som kan skifte form, i kamp mod søslanger, dæmoner og jætter i de spændende myter fra vikingetiden.

Sagnene om de nordiske guder og helte er levende og farverige beretninger om elskov og død, tapperhed og svaghed. De er blevet fortalt og genfortalt, læst og genlæst gennem generationer. Her er udvalgt 28 af de bedste sagn - fra Jordens skabelse til Ragnarok, om guderne Tor og Odin, Loke og Balder og helten Regnar Lodbrog og hans sønner. "Sagnene har et eventyrligt præg, fyldt med overnaturlige væsner, guder, halvguder, lindorme, vølver og tapre mænd og kvinder ... Men når man sier alt det eventyrlige fra, så står man tilbage med en lille kerne i fortællingerne, som giver et indblik i, hvordan livet som viking var.« Fra Jeanette Varbergs forord

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt 6 bind. De 3 første udkom i september 2017. Bind 4 og 5 følger nu i 2018. Bind 6 er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Alle sagaerne i dette bind tilhører den undergruppe af islændingesagaer, som kaldes skjaldesagaer. Skjalden er en særlig mennesketype i sagaerne. Gisles saga foregår i Vestfjordene, kredser om den fredløse helt Gisle, som også er skjald, men som er konsekvent og trofast over sin familie og kone. Kormaks saga - hovedpersonen Kormak er en elskovssyg og utilpasset ung mand med et rodet kærlighedsliv. Sagaen om Bjørn, helten fra Hiddal handler om skjalden Bjørn og hans livslange ulykkelige kærlighed. Gunløg Slangetunges saga indledes med en drøm, der forudsiger de tragiske hændelser, og handler om den unge, iltre og fremadstormende skjald, Gunløg med den giftige tunge, der forlover sig med Helga den Skønne, samme dag han drager udenlands. Halfreds saga – han er uregerlig og dameglad, forelsker sig tidligt i pigen Kulfinna, men ønsker ikke at gifte sig med hende, da hendes far beder ham om det, hvorfor faren skaffer hende et andet giftermål. Halfred sendes til Norge, hvor han kommer i Olav Trygvessøns tjeneste.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. -- BIND 1: NJALS SAGA dateres til sidste fjerdedel af 1200-tallet. Sagaen, som er den længste islændingesaga, er berømmet for sin kunstneriske komposition og sine uforglemmelige scener. Den handler blandt meget andet om det ubrydelige venskab mellem Gunnar og Njal og deres hævngerrige koner, og den viser hvordan en konflikt, der starter mellem enkelte individer til sidst ender med at udfordre hele retssystemet og bringe samfundet på randen af borgerkrig. I sidste ende bliver redningen den kristne tilgivelse. Men før det sker, har mange helte ladet livet: Gunnar, der ene mand angribes på sin gård og svigtes groft af sin kone, Halgerd, og Njal, der brænder inde med hele sin husstand.

Færingesagaen er en af de ældste og vigtigste islandske sagaer. Ikke desto mindre er den ikke moderniseret til dansk (eller et af de andre nordiske sprog), og som sådan er den stort set ukendt for et nordisk publikum.Da det samtidig er en af de tidligste kilder, der omtaler den danske kong Harald Blåtand, og da Nordens største helgenkonge den norske Olav den Hellige – og hans tidligere navnebror Olav Tryggvason – spiller en central rolle i sagaen, er en modernisering på dansk relevant.Bind I indeholder en introduktion til sagaen med vægt på den islandske skjalde- og sagatradition og på den nyeste tværfaglige forskning. Bind II indeholder selve Færingesagaen. Bogen forsøger sig med en syntese, som ser Nordens middelalderhistorie i et nyt perspektiv – nemlig ud fra en færøsk og islandsk synsvinkel.Den er rigt illustreret med farvefotos af den anerkendte islandske fotograf Einar Falur Ingólfsson, som har udstillet sagafotos i Danmark (Johannes Larsen Museet), Island (Reykjavík) og USA (New York). Ud over sagafotos fra Island har Ingólfsson også rejst i ‘Færingesagaens fodspor’ rundt på Færøerne for at tage billeder, som for første gang præsenteres i denne bog.Færingesagaen består af to bind i en smuk kassette.

Dronning over verdens magter er et langdigt skrevet af Enheduana, verdens første kendte digter. Som ypperstepræstinde i byen Ur, herskede hun for 4300 år siden over det åndelige og politiske liv i byen. Fra sit tempel holdt hun guderne tilfredse og fordelte arbejde og rigdomme blandt folket. Men en dag bliver hun overfaldet af oprøreren Lugal-ane, og smidt ud af byen. Ydmyget og i eksil begynder hun at forfatte sit værk, hvori hun beder til sin gudinde Inana om hjælp. Inana er svær at få i tale og Enheduana må finde sine bedste skyts frem, for at opnå det hun ønsker. Dronning over verdens magter er en hyldest til en gudinde der transcenderer godhed og ondskab, og som regerer over alt og alle med sin utæmmede kaoskraft. På tværs af fire årtusinder taler digtet til os og bringer en vild og tiltrængt energi med sig.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. --- BIND 3: EGILS SAGA, som dateres til omkring 1230, menes at være en af de ældste islændingesagaer. Sagaens første del kredser om Egils forfædre i Norge, mens dens anden del handler om Egil. Sagaen er utvetydig i sin kritik af den norske kongemagt. I udlandet og over for den norske konge er Egil ukuelig og uregerlig, men hjemme på Island er han fredelig. Egil er gennemhård og pengegrisk, men også trofast og følsom, hvad der kommer til udtryk i hans kvad. Et af dem, Sønnetabet, digter han, mens han ligger i sin alkove og håber på at dø, fordi han har mistet en højt elsket søn. FOSTBRØDRENES SAGA handler om to voldsmænd og bøller i Vestfjordene på Island, skjalden Tormod og Torgejr. De indgår fostbroderskab og efterlever et æreskodeks, der dikterer råhed, tavshed og hævn, og de begår det ene drab efter det andet. Da Torgejr er blevet dræbt, begiver Tormod sig ud på et langvarigt hævntogt. Han ender sine dage som en af Olav den Helliges mænd. ERIK DEN RØDES SAGA, som menes at være skrevet i begyndelsen af 1200-tallet, anses for at være blandt de ældste islændingesagaer. Sagaen handler om nye landopdagelser: Grønland og Vinland, østkysten af Nordamerika, hvor nordboerne møder skrællingerne (indianerne). Kristendommen og den gamle hedenskab er et underliggende tema i sagaen. Erik den Røde er af den gamle hedenske verden, hvorimod hans ene søn, Lejf, får som opgave af den norske missionskonge, Olav Tryggvessøn, at kristne folk på Grønland, hvor gammel magi ellers holdes i hævd.