Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Biografier: skønlitterære forfattere

Her finder du spændende bøger om Biografier: skønlitterære forfattere. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Alex Schulman
    133,95 - 139,95 kr.

    Efter års opslidende skænderier indser Alex, forfatter og far til tre, at han bærer på en enorm vrede, et underliggende mørke, der skræmmer ham selv, hans børn og hans hustru. Han beslutter sig for at finde ud af, hvor vreden stammer fra, og sporene fører ham tilbage til sommeren 1932 og vinteren 1988 og bedsteforældrene Karin og Sven Stolpe – og de skæbnesvangre begivenheder, der kom til at forandre alt."Brænd alle mine breve" er en fængende og intens spændende roman om kærlighed, rivalisering og hævn. Og om hvordan en enkelt mands vrede kan sætte varige spor – i litteraturen og i familien."Romanen er oprigtig, ægte ... en fortælling om voldsom lidenskab, stor kærlighed og en langvarig, mørk vrede." – Expressen"Den svenske Knausgård." – BørsenAlex Schulman (f. 1976) er journalist, forfatter og podcaster. Han har udgivet fire autofiktive bøger og fik i 2020 sit internationale gennembrud med romanen "Overleverne".

  • af Andrea Hejlskov
    158,95 - 308,95 kr.

    Vølve er Andrea Hejlskovs tredje roman. En overvældende og stærk fortælling om en kvindes kamp for at leve og overleve gennem utallige sammenbrud. Andrea Hejlskov er vølve og gydje i den nordiske tro, asatroen, og fortællingen er en central del af hendes magiske praksis. Med romanen genvinder hun sin egen fortælling og beskriver hvordan det der betragtes som svaghed og sygdom i samfundet, vendes til hendes styrke i heksemiljøet og asatroen. Her bliver hun indviet som vølve, fordi hun besidder den magiske evne, at bevæge sig mellem verdener og fortælle dem frem. Fortællingen følger Andrea Hejlskov fra ung pige til ung mor, til voksen kvinde med fire børn, flere forliste parforhold og en vildmarksdrøm som hun må opgive, for at noget nyt kan spire frem. Bogen er bygget op omkring Hejlskovs egen gendigtning af Vølvens spådom, det første langdigt i den Ældre Edda, som beretter om verdens skabelse, sammenbrud og genskabelse. På samme vis oplever vi hvordan Hejlskovs liv bygges op og brydes ned igen og igen, for til slut at styrke hende til den vigtige opgave, i en verden på klimasammenbruddets rand; fortællerens.Uro har indgået en aftale med Naturfonden, som sikrer frikøb af 1 kvadratmeter fri dansk natur, for hver solgt eksemplar af Vølve.

  • af Hanne-Vibeke Holst
    44,50 - 138,95 kr.

    En råkold aprildag 1936 fødes en dreng i et indremissionsk landarbejderhjem i Vendsyssel. Knuds forældre er nøjsomme,hårdtarbejdende mennesker, og Knud ved hurtigt, at han vil noget andet og mere. Han har store drømme: Han vil være digter ogberømt, han vil tjene mange penge – og det lykkes. Han bliver en af 1960’ernes mest anerkendte digtere, og han får sin store kærlighed, politimesterens livskraftige og lattermilde datter Bu. De bosætter sig i Løkken, en lille by ved havet, og får tre døtre. Men fortidens dæmoner kan underløbe selv den største lykke. Da Knud har erobret alt det, han drømte om, må han kæmpe desperat for ikke at miste sig selv og sætte alt over styr. Knud, den store er Hanne-Vibeke Holsts bevægende fortælling om hendes egen far, forfatteren Knud Holst. Det er også et portræt af Danmark fra en meget nær fortid og en roman om en betydningsfuld generation. En stærk historie om et halvt århundrede og et helt liv.

  • - En livsskildring
    af Marianne Juhl
    288,95 kr.

    Karen Blixen i billeder - en livsskildring af Marianne JuhlGennem ca. 250 fotos og andre illustrationer fortælles historien om Karen Blixens liv, om barndommen  på Rungstedlund, om faren, Wilhelm Dinesens selvmord, opvæksten i et stærkt 'kvinderegimente' bestående af moren, mosteren og mormoren, ægteskabet med halvfætteren Bror Blixen-Finecke, det 17 år lange ophold i Afrika, kærlighedsforholdet til Denys Finch Hatton, skilsmissen, konkursen, hjemkomsten til barndomshjemmet, debuten, forfatterskabet, betydningen og positionen i det danske litterære miljø og verdensberømmelsen.  Billeder – nogle af dem ikke tidligere offentliggjorte - og tekst supplerer hinanden, så de tilsammen danner en biografi.

  • af Annie Ernaux
    138,95 - 158,95 kr.

    “Min far ville slå min mor ihjel en søndag i juni først på eftermiddagen.” Sådan begynder Skammen. Annie Ernaux er 12 år, da hun overværer, at hendes far forsøger at slå hendes mor ihjel i kælderen ved familiens café og købmandsbutik. Umiddelbart efter den voldsomme hændelse falder faren til ro. Moren erklærer, at “det er ovre”. Samme eftermiddag tager forældrene Annie med på en cykeltur. Et halvt århundrede senere undersøger den voksne Annie Ernaux, hvad der præcis skete den dag i juni, og hvordan familien kunne eksistere herefter. Jo mere Ernaux dykker ned i fortiden, jo mere indser hun, hvilket spændingsfelt hendes forældre har levet i. Mellem ønsket om social fremgang og skammen over det, de kom fra. Samtidig skildrer Ernaux sin egen skam og sine bestræbelser på at undslippe de konventioner, hun er vokset op med, og i stedet følge sin længsel efter et andet liv end sine forældres.

  • - Med forord af Kwamie Liv
    af Tove Ditlevsen
    138,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Kwamie Liv.Ungdom er fortællingen om den unge Tove Ditlevsens første spæde skridt ud i en tilværelse som forfatter.Tove er sulten: sulten efter poesi, efter kærlighed og efter at det rigtige liv skal til at begynde. Mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen, bliver Tove kastet rundt mellem en række uinspirerende ansættelser, en nazistisk udlejer og mere eller mindre interessante mandlige bekendtskaber.Ungdom er et ærligt og indlevende portræt af ungdomsårene, fortalt med Toves velkendte humor, sårbarhed og poetik.Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.

  • af Louise Zeuthen
    44,50 - 288,95 kr.

    Med fri adgang til et kolossalt brev- og dagbogsmateriale, som hidtil har været lukket, har Louise Zeuthen skrevet en biografi om de første 40 år af Suzanne Brøggers spektakulære liv. Hovedvægten lægges på forholdet til den egocentriske mor, til den franske diplomat, der prædikede om seksualitetens frigørende kraft - og praktiserede sin ideologi - og på Brøggers debut, der indeholder alle de temaer, der udfoldes i det senere forfatterskab. En medrivende, velskrevet, indfølt, provokerende og solidarisk skildring af en af nutidens mest betydende danske forfattere.

  • af Alex Schulman
    166,95 - 224,95 kr.

    Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far.

  • - Natur og kunst på Rungstedlund
    af Steen Eiler Rasmussen, Sven-Ingvar Andersson, Frans Lasson & mfl.
    215,95 kr.

    Ny udgave af Karen Blixens blomster, der længe har været udsolgt.Karen Blixen var en sand blomsterdekoratør. Hun elskede at lave overdådige kompositioner med blomster, grene, ukrudt, frugter og kålblade m.m. i vaser, terriner, opsatser og skåle. Hun kunne bruge timer, nogle gange dage på at arrangere dem. Når blomsterdekorationen var færdig, kom hendes nabo, arkitekturprofessor Steen Eiler Rasmussen, og fotograferede. Det er hans illustrationer, der ledsager bogens essays om Blixens dekorationer. Og det er også en bog, der dokumenterer hendes kunst på dette område.

  • - Et portræt af Tove Ditlevsen
    af Jens Andersen
    139,50 - 165,95 kr.

    Til døden os skiller viser Tove Ditlevsens mange ansigter og familieroller: som barn og ung kvinde på Vesterbro, som hustru til fire ægtemænd og mor til tre børn. Bogen skildrer også hendes mange forfatterroller: lyriker, roman- og novelleforfatter, debattør og brevkasseredaktør gennem tyve år, hvor hun vejledte kvinder i krise, mens hendes eget familieliv lå i ruiner.Bogen går tæt på hendes opgør med den mandlige modernisme i 1960'erne, vurderer hendes vægring mod at blive en del af kvindesagen og forklarer den tro, der lå bag hendes liv og digtning, og som havde solide rødder i 30'ernes kulturradikalisme og en drøm om det fri menneske.Illustreret.

  • af Lise Nørgaard
    44,50 - 138,95 kr.

    Første bind af de berømte erindringsbøger om Lise Nørgaards barndom og ungdom i Roskilde, her som indbundet gavebog. Fra fødslen - hvor hun nærmest blev betragtet som en fejlleverance - til hun som attenårig kom i lære som journalist på Roskilde Dagblad. "Kun en pige er en storartet sædeskildring ... Det er desuden en overordentlig morsom bog." - Weekendavisen.

  • - portræt
    af Eva Tind
    44,50 - 248,95 kr.

    Stumfilmstjernen Asta Nielsen er den første og største diva, Danmark nogensinde har fostret. Den nulevende fortæller, Eva, tager i ”Astas skygge” afsæt i en række tilfældigheder, der binder den afdøde filmdiva sammen med hendes eget liv. Eva flytter ind i en lejlighed på Gammel Kongevej i København og opdager, at hun bor i det hus, hvor Asta Nielsen blev født. Asta Nielsen er navnesøster med fortællerens mor, og de to kvinder deler andet end navn, de er nemlig begge født d. 11. september. Nysgerrigheden vokser yderligere, da hun falder over et brev, Asta Nielsen skrev til en ukendt kvinde to år inden sin død. Asta Nielsen var en usædvanlig rollemodel. Hun var kendt for sine overbevisende skildringer af stærke, frigjorte kvinder og sit engagement i udviklingen af film som en seriøs kunstart. Hun forlod sin datter i Danmark for at arbejde i Berlin, hvor hun etablerede sit eget filmselskab i en tid, hvor kvinder kæmpede for stemmeret og ligestilling. Men mens verden hyldede hendes talent, betragtede mange danskere stadig hende som en afviger, der ikke fortjente dansk anerkendelse. Da hun vendte tilbage til Danmark på grund af Anden Verdenskrig, sluttede hendes filmkarriere brat. Hun levede de sidste 30 år uden kontakt med det danske kulturliv og kun omgivet af ganske få venner indtil sin død i 1972. En af disse venner, antikvarboghandleren Frede Smidth, optog uden Asta Nielsens viden 100 timers telefonsamtaler mellem hende og ham i perioden 1956-57. ”Astas skygge” er en usædvanlig biografi. Fortælleren Evas researcharbejde og selve præsentationen af Asta Nielsens liv løber i forskellige spor, der giver den polyfone biografi sin form; en vekslen mellem nutid og fortid, mellem Evas og Astas stemmer og noter, mellem indre dialoger og en ydre dokumentarisk virkelighed. ”Astas skygge” er derfor et dobbeltportræt af to kvinder og undersøger betydningen af dobbeltidentitet og køn, indre og ydre virkelighed, spejling og selviscenesættelse, overlevelses- og beskyttelsesmekanismer, fremmedhed og ensomhed.

  • af Selma Lagerlöf
    74,95 - 157,95 kr.

  • af Orhan Pamuk
    44,50 - 128,95 kr.

  • af Deborah Levy
    148,95 - 208,95 kr.

    Prisbelønnet trilogi om at skrive og om at finde sin plads i verden. I andet bind af sit anmelderroste erindringsværk undersøger Deborah Levy, hvad det vil sige at være fri – som kunstner, som kvinde, mor og datter. Levy er nu i 50’erne, og hendes liv er i opbrud. Ægteskabet er gået i stykker, moren er ved at dø, og døtrene er på vej ud i verden. Selv leder Levy desperat efter et sted at skrive og finder det til sidst – i et redskabsskur under et æbletræ i en venindes have. Med ubesværet elegance bevæger Deborah Levy sig mellem fortid og nutid, mellem små hverdagssituationer og skarpe litterære iagttagelser, og resultatet er et sprudlende portræt af en skrivende kvindes liv, fuld af vid, dybde og menneskelig indsigt. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil, også af danske anmeldere, og er blevet kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys. Deborah Levy (f. 1959 i Sydafrika) er prisbelønnet forfatter, digter og dramatiker. Hun romandebuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række romaner, novellesamlinger, digtsamlinger og skuespil. Hun har to gange været shortlistet til den prestigefulde Bookerpris for sine romaner Swimming Home (2013) og Hot Milk (2016). Hun har modtaget flere priser for sin trilogi, bl.a. den fornemme Prix Femina.

  • af Anna Grigórjevna Dostojevskaja
    198,95 kr.

    “Historien om Dostojevskijs ekstraordinære andet ægteskab, hvor han skrev sine største romaner, er en roman i sig selv … Det er en enkel, ligefrem, ærlig og bevægende beretning om et lykkeligt, dristigt ægteskab … Den modige, ligetil, unge tilbeder har skrevet det eneste virkeligt intime portræt, vi har af ham.” – V.S. Pritchett, New York Review of BooksAnna Grigórjevna Dostojevskaja er blevet kaldt Fjodor M. Dostojevskijs hjerte og sjæl. Hun var Dostojevskijs anden hustru og var gift med ham i fjorten år frem til hans død i 1881.I efteråret 1866 stod Dostojevskij i en katastrofal situation. Forfulgt af kreditorer med trussel om gældsfængsel havde han i desperation indgået en kontrakt om at levere en ny roman på ca. 200 sider med afleveringsfrist 1. november. Som sikkerhed for leveringen havde han stillet rettighederne til alle sine tidligere udgivne romaner.Den 1. oktober havde han endnu ikke påbegyndt den nye roman, og det forekom fysisk umuligt for ham at udfærdige og nedskrive romanen på 30 dage. Vennerne foreslog ham da at ansætte en stenograf, som han kunne diktere til og som efterfølgende kunne renskrive manuskriptet.Den 20-årige stenograf, Anna Grigórjevna Snitkina, løste opgaven på 26 dage. Manuskriptet blev afleveret til tiden og rettighederne sikret. En måned senere friede Dostojevskij til stenografen, som blev hans anden hustru og hans redning.Anna Dostojevskajas erindringer Mit liv med Dostojevskij er et unikt vidnesbyrd om Dostojevskijs liv og arbejde, ægteskabet med Anna, deres kærlighed og uselviske hengivenhed både til hinanden og til en fælles sag: skabelsen af nogle af verdenslitteraturens største værker."Hvad skulle 'verdens bedste romanforfatter' dog have gjort uden sin kone? Hun faldt for ham, da hun var 20, og kæmpede for ham og hans skriveri til hans død 18 år senere. 'Mit liv med Dostojevskij' giver et godt tidsbillede af tsartidens Rusland. Og er så kærligt skrevet, at man ikke kan lade være med at holde af hovedpersonen." – Thomas Bredsdorff, Politiken ♥♥♥♥"... af samme grund kan man glæde sig over en udgivelse, der relancerer Dostojevskijs sidste kone, Anna Dostojevskaja (1846-1918), og hendes erindringer, der handler om at elske forfatteren Dostojevskij ... Anna græder og griner med Dostojevskijs romaner som den første læser og burde blive en modellæser for os andre." – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad"Elsker man Tolstojs Anna Karenina, Thomas Hardys Fjernt fra verdens vrimmel og andre store kærlighedsfortællinger, så skal man læse med her (...) Dialogerne og hendes oplevelse af mødet med Dostojevskij er fremragende. Det er kunst, kærlighed og dedikation (...) Jeg var komplet opslugt fra start til slut og kan varmt anbefale romanen til alle, der elsker at læse erindringer." – Julie Rasmine Larsen, litfix ★★★★★ "Der er ikke noget, der er så smukt som en ægte kærlighedshistorie. Og det er først og fremmest det, som Anna Dostojevskajas fortælling om sit liv med Dostojevskij handler om. Anna og Fjodor. (...) Fortællingen om deres liv er inderlig og stærk, og den giver et utroligt blik ind i, hvordan livet var for parret i samtiden og kulturen." – Louise Trankjær, Skriv for livet "Mit liv med Dostojevskij anbefales til alle, der interesserer sig for Dostojevskijs værker og hans tid – og for dem, der gerne vil møde en usædvanlig stærk og klog kvinde anno 1866." – Katrine Lester, Bogblogger.dk"… Anna Dostojevskaja har skrevet en smuk og indtagende bog … hun fortæller så jævnt og naturligt, med en anskuelighed, som kun den jævne fortæller kan eje, eller den store digter kan nå." – Vagn Riisager, Kristeligt Dagblad, 1957"… den [bogen] brillerer ved de enkeltstående skildringers evne til som billeder eller små noveller at anskueliggøre livsformer fra en tid, der snart helt er forsvundet (…) oplevet og genfortalt af et menneske, der ganske afgjort har sit eget talent og ikke blot er den, der har kendt en berømthed." – Social-Demokraten, 1957 "Man kan uden tøven kalde dette værk ‘spændende som en roman’ for samlivet var en roman, præget af den fælles kamp mod fattigdom og gæld og hendes kamp mod digterens uudrydelige tilbøjelighed til at understøtte alt og alle." – Jacob Paludan, Dagens Nyheder, 1957"Den charmerende historie om deres møde og frieri, som er berettet i Erindringerne [Mit liv med Dostojevskij], der blev redigeret og udgivet efter hendes død, er en af de mest lysende episoder i et liv, der ellers var fyldt med mørke og ulykker." – Joseph Frank, Dostoevsky – A Writer in His Time "… den må være det vigtigste enkeltstående dokument om de sidste fjorten år af Dostojevskijs liv – de år, hvor han skrev Idioten, De besatte og Brødrene Karamazov." – Philip Toynbee, Observer"Hun holdt sin mands værker i live, lagde grundlaget for Dostojevskijstudier og efterlod et billede af manden selv, som vi ikke ville have været foruden." – Anthony Burgess, Guardian "… kaster et vidunderligt suggestivt lys på de omstændigheder, de følelser og den medrivende atmosfære, der omgav ham [Dostojevskij] i det skabende arbejde. Bedst af alt, muligvis, er det en enkel, glødende fortælling om stor kærlighed." – Helen Muchnic, Introduction to Dostoevsky: Reminiscences, 1977

  • af Anders Houmøller Thomsen & Helle Retbøll Carl
    133,95 - 238,95 kr.

    Det hele begyndte på et lille loftsrum, øverst oppe på Kabbelejevej i Brønshøj, hvor Bjarne Reuter isolerede sig som barn. Loftet var hans frirum væk fra den lille lejlighed; en stille oase, midt i en kværnende og krævende verden, for en sensitiv dreng, der tog alting ind og helst ville være sig selv.På loftet fandt han litterære klassikere, som hans far havde gemt langt væk. Så Bjarne Reuter begyndte at læse. Og skrive. I al hemmelighed. Først fædrelandssange. Senere fiktive historier, der alle blev nedfældet i de tonsvis af kladdehæfter, som han huggede på skolen. Reuter har skrevet lige siden og selv skabt verdenslitteratur.I En som Bjarne Reuter fortæller forfatteren for første gang – uden fiktionens slør – om sin magiske barndom, om et brat og traumatisk uskyldstab, der ændrede alt, og om sin families mange hemmeligheder. Gennem hele sit liv har Bjarne Reuter forsøgt at komme tættere på sin gådefulde far og få svar påde ubesvarede spørgsmål. Blandt andet i sine bøger, som han selv kalder for en evig eftersøgning efter barndommens tabte Atlantis.

  • af Jens Andersen
    139,50 kr.

    Den første bog, der kastede lys over hele Thit Jensens person, for hvilken Jens Andersen blev tildelt Georg Brandes-prisen, her i ny udgave med nyskrevet forord, der sætter Thit Jensen i et frisk perspektiv. Det er en gribende beretning om en modig og kompromisløs kvinde, der slog og fik slag - og aldrig rigtig fandt lykken i sit liv. Og det er et livsbekræftende og grinagtigt eventyr om, hvordan en kvinde ved hjælp af humor, intelligens, høj stemme og spids blyant udfordrede hære af mænd. Vi besøger den sære dyrlægefamilie og opklarer det ulykkelige forhold til broderen, Johannes V. Jensen. Vi følger Thit Jensens lange vej til berømmelse, hører om ægteskabet og skilsmissen og om hendes syn på erotik, kunst, psykoanalyse, politik, kvindefrigørelse, religion, mænd, moral, spiritisme, reinkarnation - og sig selv.

  • af Jens Andersen
    248,95 kr.

    Dette er den første biografi nogensinde om børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard, der døde som 38-årig. Allerede som dreng var han begavet med et alsidigt talent, der med tiden gjorde ham til en fremragende maler, stor forfatter og original skolelærer. Lærer Kirkegaard brugte ikke kun børnenes fantasi og humor som et pædagogisk redskab, men også som løftestang for et af dansk litteraturs mest lysende og læste forfatterskaber. I årene 1967-75 skrev og tegnede han seks klassikere på stribe og blev på papiret far til drengeskikkelser som Lille Virgil, Albert, Orla-Frøsnapper, Hodja fra Pjort, Topper, Gummi-Tarzan, Arnold, Frode, Per og bette Mads. Men i kølvandet af den uafbrudte succes og stigende popularitet følte Ole Lund Kirkegaard sig i 1970'erne mere og mere spærret inde i sit lærerjob, sin kunst og sit ægteskab, vendte ryggen til det meste og kastede sig ud i en kaotisk og selvdestruktiv livsførelse, der endte i en snedrive på en øde kirkegård i marts 1979. Jens Andersen, én af Danmarks førende biografiforfattere, der tidligere har portrætteret Thit Jensen, Tom Kristensen, Tove Ditlevsen, H.C. Andersen samt fodboldlegenden Frank Arnesen, fortæller her den bevægende, dramatiske historie om Ole Lund Kirkegaards alt for korte, men forunderligt rige liv, der løb parallelt med alle de moderne strømninger i det danske samfund, som førte frem til ungdomsoprøret i 1968. Og ikke mindst til Kirkegaards revolutionerende debut som børnebogsforfatter i 1967 med "Lille Virgil". Biografien bygger, udover på Kirkegaards bøger og efterladte papirer, dagbøger og breve, på research i avis-, radio- og tv-arkiver, og ikke mindst på en lang række samtaler med alle de mænd, kvinder og børn, der gennem fire årtier levede, legede, fantaserede, studerede, rejste, underviste og lavede kunst sammen med ham. Bogen, der udkommer primo august, kort efter Ole Lund Kirkegaards 70 års-dag i juli 2010, samtidig med at et nyt skoleår begynder, er overdådigt illustreret og rummer et væld af ukendte fotos, samt aldrig tidligere offentliggjorte tegninger og malerier fra den unge og ældre Ole Lund Kirkegaards hånd.

  • af Niels Bille Hansen
    236,95 kr.

    Musikken og især Richard Wagner spillede en meget stor rolle i Thomas Manns liv og forfatterskab. “Jeg skaber så megen musik, som man med rimelighed kan skabe uden musik”, skriver Mann. Han regner sig blandt digterne til musikerne.Denne bogs fire første hovedkapitler behandler romanen Buddenbrooks, novellerne Tristan og Vølsungeblod og romanen Trolddomsbjerget, alle ud fra synsvinklen ‘musikken’, hvilket langt hen ad vejen vil sige Richard Wagner. Det er ham, Thomas Mann tænker på, når han i sin store musikerroman Doktor Faustus skriver: “Den højeste passion gælder det absolut suspekte”, og om Manns livslange “entusiastiske ambivalens” i forhold til Wagner handler det femte kapitel, som også beskriver, hvor skæbnesvanger denne ambivalens blev for Thomas Mann og hans familie efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Doktor Faustus er emnet for bogens sjette kapitel; romanen skildrer i en art parallelforløb komponisten Adrian Leverkühns og Tysklands skæbne i første halvdel af det 20. århundrede.Thomas Mann har gennem hele sit forfatterskab – direkte og indirekte – beskæftiget sig med musikken, dens væsen, dens gåde. Den store ironiker har fået sin livsholdning bekræftet og underbygget ved musikkens principielle tvetydighed.Niels Bille Hansen (født 1932) er cand.mag. i dansk og tysk. Har undervist i gymnasieskolen, lavet udsendelser i Danmarks Radio om Thomas Mann og musikken og undervist i Thomas Mann på Folkeuniversitetet. Medstifter af Det Danske Thomas Mann Selskab.

  • af Deborah Levy
    168,95 - 258,95 kr.

    Tredje bind af Deborah Levys enestående og prisbelønnede erindringsværk. Deborah Levy nærmer sig tres, børnene er fløjet fra reden, og skilsmissen ligger bag hende. Hun bruger sin nyvundne frihed til at forlade sin faldefærdige lejlighed i London og rejse ud i verden. Til New York for at rydde sin afdøde stedmors lejlighed, til litteraturfestival i Mumbai, på skriveophold i Paris og rejser til Berlin og Grækenland. Imens drømmer hun om sit næste hjem - et prægtigt gammelt hus med svungne trapper, hvælvede lofter og et granatæbletræ i have - og funderer skarpt og fuld af humor over alle de forestillinger, vi knytter til ideen om et hjem, over vores forståelse af ejendom og besiddelser, og vores måde at opgøre værdien af en kvindes intellektuelle og personlige liv. Trilogien blev et internationalt fænomen, rost for sin elegante, genrebrydende stil og kaldt for en moderne coming-of-middle-age. Selv kalder Levy den for en ’levende selvbiografi’, skrevet mens livet raser omkring hende og ikke i eftertankens klare lys.

  • - En livsskildring
    af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
    123,95 - 270,95 kr.

    Tove Ditlevsen har fået en sand renæssance, hun er blevet optaget i kanon, hun sælges i store tal - hun er blevet kult.Forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortæller gennem mere end 100 fotos, hvoraf mange aldrig tidligere har været offentliggjort, om Tove Ditlevsens liv: barndommen på Vesterbro, de fire ægteskaber og tilsvarende antal børn, det omfattende forfatterskab, positionen som folkekær brevkasseredaktør, de mange priser, narkomanien, de psykiatriske indlæggelser og til sidst selvmordet i 1976.

  • af Sylvia Plath & Karen V. Kukil
    233,95 kr.

  • - arbejde og kærlighed
    af Tuula Karjalainen
    298,95 kr.

    Tove Janssons historier og figurer er kendt og elsket af børn og voksne over hele verden. Millioner af børn er vokset op med historier fra Mumidalen om Mumitrolden, Snorkfrøken, Lille My og mange flere.Tove Jansson (1914-2001) er en af Finlands mest kendte kunstnere, og hendes bøger er på nuværende tidspunkt oversat til mere end 40 sprog. Jansson var et multitalent– billedkunstner, forfatter, illustrator, manuskriptforfatter, sangskriver, ja næsten hvad som helst.Tuula Karjalainens biografi sætter Tove Janssons lange, farverige og produktive liv ind i 1900-tallets historiske sammenhæng og viser, hvordan Janssons liv og kunst er tæt forbundne med hinanden – for eksempel hvordan Mumidalen og dens beboere opstod under anden verdenskrig, hvor forfatteren selv følte sig nødsaget til at flygte fra de grumme tider ind i sin fantasi, til en blidere verden.Som menneske påvirkede Tove Jansson sin samtids værdier og holdninger, forandringer – aldrig som revolutionær fanebærer, men som en stille eksistens, der dog levede kompromisløst i overensstemmelse med sine egne valg.

  • af Lev Tolstoj
    178,95 kr.

    Lev Tolstoj (1828-1910) er en af verdenslitteraturens store russiske forfattere. Hans to hovedværker Krig og fred og Anna Karenina hører begge til litteraturhistoriens uundgåelige klassikere. Forfatterskabet omfatter herudover en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Barndom, opvækst og ungdom er Tolstojs debutroman. Den semibiografiske dannelsesroman blev udgivet i tre dele mellem 1852 og 1857, og den blev omgående en succes. Den store russiske forfatter Ivan Turgenjev var imponeret og spåede Tolstoj en stor litterær karriere. I Barndom er hovedpersonen Nikolai Irténjev, søn af en rig godsejer, blot 10 år gammel. Mennesker, steder og begivenheder er levende skildret fra barnets umiddelbare perspektiv, som beriges af den voksnes ironiske, tilbageskuende forståelse. I løbet af Nikolais opvækst og ungdom hos sin bedstemor i Moskva hører vi bl.a. om hans uddannelse, hans begyndende kærlighedsliv, hans litterære ambitioner og hans moralske kampe, som alt sammen er med til at forme og modne ham som mand. Allerede i dette første litterære forsøg demonstrerer Tolstoj sin evne til gennem en række bipersoner at beskrive sin hovedpersons indre liv, og der er i det hele taget mange af de samme teknikker og temaer, som genfindes i hans senere værker.”Tolstojs debutroman er uden tvivl en af hans mest indtagende og dybsindige fortællinger … Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for nye Tolstoj-læsere at starte eller en mere indsigtsfuld, fornøjelig genopfriskning for erfarne Tolstojanere.” – William Mills Todd III, Litteraturprofessor ved Harvard College”Det er en russisk familiekrønike, skrevet med bevæget hjerte af en ung, skarpt sansende, dybt oprigtig digter.” – Ejnar Thomassen, indledning til Barndom, opvækst og ungdom

  • af Katherine Rundell
    106,95 kr.

    Super-Infinite is a captivating book by the renowned author Katherine Rundell. Published by Faber And Faber Ltd. in 2023, this book is a must-read for all book enthusiasts. The genre of the book is a well-guarded secret, adding to the intrigue and excitement of the readers. Katherine Rundell, with her unique storytelling ability, takes you on a journey that is both intriguing and enlightening. The story unfolds in a way that keeps you hooked till the very end. This book is a testament to Rundell's exceptional writing skills and her ability to create a world that is both real and imaginary at the same time. Super-Infinite is not just a book, it's an experience that stays with you long after you've turned the last page. Published by Faber And Faber Ltd., a name synonymous with quality literature, this book is sure to be a valuable addition to your collection. Don't miss out on this literary masterpiece.

  • - En biografi
    af Jens Andersen
    119,95 - 208,95 kr.

    Tove Ditlevsen skrev autofiktion, længe før det ord var opfundet, og brugte sig selv og sine nærmeste nådesløst i sit forfatterskab. Hun skrev om psykisk sygdom, misbrug og moderskab, om køn, begær og sex, mens det stadig var tabu.I sin brevkasse i Familie Journalen rådgav Tove Ditlevsen i to årtier kvinder om det gode familieliv. Selv levede hun et kaotisk et af slagsen – mor til tre, gift og skilt fire gange – og når det hele brændte sammen i hjemmet, skrev hun allerbedst.I DITLEVSEN. EN BIOGRAFI tegner Jens Andersen med en række nye kilder det hidtil mest nuancerede portræt af en flamboyant og kompromisløs kunstner.

  • af Joan Didion
    178,95 kr.

    The Year of Magical Thinking, written by the acclaimed author Joan Didion, is a captivating exploration of grief and loss. Published by Random House LCC US in 2007, this poignant work delves into the year following the death of Didion's husband, painting a raw and honest portrait of mourning. This book, which falls under the genre of autobiographical narrative, chronicles Didion's personal journey of coming to terms with her loss, filled with reflections, memories, and the so-called 'magical thinking' that often accompanies grief. Didion's masterful storytelling and profound insights make this a must-read for anyone seeking to understand the complexities of human emotion. The Year of Magical Thinking is a testament to Didion's skill as a writer and her courage as a human being.

  • af Edna O'Brien
    248,95 kr.

    James Joyces roman Ulysses gælder som et af de absolutte hovedværker i verdenslitteraturen. I år er det 100 år siden romanen udkom. I den anledning udsendes denne fine lille biografi over Joyce i digteren Peter Laugesens oversættelse.James Joyce - der sandsynligvis er den mest indflydelsesrige forfatter idet tyvende århundrede – bliver ved med at inspirere forfattere, læsere og tænkere i dag. Edna O'Brien, selv en af Irlands store forfattere, skriver om mesteren, som kun en landsmand kan. Fra Joyces teenageår over hans rejser til udlandet til udgivelsen af Ulysses - det skandaløse mesterværk, der oprindeligt blev forbudt i USA, men senere hyldet som en af de mest geniale romaner gennem tiderne - følger O'Brien buen i Joyces bemærkelsesværdige liv. Hendes biografi er en hyldest, på én gang kærlig og hård, til en af vores mest betydningsfulde litterære forfædre.

  • - Samtalememoirer
    af Alf van der Hagen
    119,95 - 248,95 kr.

    Suzanne Brøgger i samtale med den norske kulturskribent Alf van der Hagen, men det er meget mere end Brøggers erindringer: Det er synspunkter på samfundsmæssige forandringer, kommentarer til eget forfatterskab, eksistentielle overvejelser, livsbetragtninger, holdninger og meninger. Suzanne Brøgger siger selv, at dette er den mest biografiske bog overhovedet og den eneste om hele hendes liv. 

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.