Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)
De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.
Dette er den sande historie om to mænds heroiske, men tilsyneladende umulige kamp for at overleve. En skibskok er strandet i en luftlomme i vraget af et sunket skib 34 meter under havets overflade. Med næsten ingen ilt og uden at nogen aner, at han er i live. Men nogen kommer ham alligevel til undsætning.Tre dage senere ankommer et redningsskib for at bjærge de døde. En nyuddannet dykker bliver som den første sendt ind, og til sin skræk og store overraskelse finder han kokken i live, dybt inde i det sunkne skib.Men det er først nu problemerne virkelig begynder, og de er begge i livsfare.Bogen bygger på Lasse Spang Olsens nye dokumentarfilm; på Lasses interviews med alle involverede samt blandt andet på de utrolige autentiske optagelser fra dykkerhjelme, kameraer og radiokommunikation. Og bogen er rigt illustreret med Lasse Spang Olsens egne stills, framegrabs og fotos.
Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.Jens Møller Jensen giver et unikt og personligt indblik i politiets arbejde, og fortæller om de overvejelser og svære beslutninger, han og medarbejderne måtte træffe i jagten på sandhed og retfærdighed.Efterforsket – drabschefens sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Opklaret – drabschefens erindringer fra 2018.
ET LIV I DEN HEMMELIGE TJENESTEFrank Jensen har stået inde i Blekingegadebandens hemmelige lejlighed og kigget på våben. Han har siddet over for hårdkogte terrorister, og han har jagtet en eftersøgt nazist, der måske gemte sig i Jylland. Som en af kun en håndfuld menne sker i Danmark var han indviet i hemmeligheden om den vestlige verdens nok mest værdifulde dobbeltagent under den kolde krig.Gennem årtier i PET var Frank Jensen spionchef, antiterrorchef og senest operativ chef med ansvar for at holde Danmark sikker. Han har et unikt indblik i efterretningsverdenen, og for første gang fortæller han nu den samlede historie om et langt liv i den hemmelige tjeneste.Frank Jensen fortæller også om opvæksten med en far ogen mor, som arbejdede for et hemmeligt spionnetværk.Familiehemmeligheden fi k den unge Frank Jensen tilselv at søge ind i spionernes verden, hvor han ogsåforsøgte at fi nde svar på, hvad der egentlig skete, da hansfar en forårsdag i 1971 blev fundet død på en strandunder mystiske omstændigheder.
Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.
”Dybeste rødder” er en bog, der består af flere inspirerende og enestående samtaler med selveste Dronning Margrethe. Den er skrevet af Thomas Larsen, der til dagligt arbejder som journalist for Berlingske. Samtalerne drejer sig om Danmarks historie og igennem de mere end 400 sider, bliver læseren introduceret for emner som blandt andet kredser om de første jægerfolk, vikingerne og tiden som stormagt. Dronning Margrethe kender sin historie og fortæller den på en levende og spændende måde. Man kan som læser mærke at Dronning Margrethe værner om Danmarks historie og holder den tæt ind til hjertet. Således bliver man rørt og underholdt, når der for eksempel berettes om den lille prinsesse Margrethe, der sammen med forældrene, Kong Frederik og Dronning Ingrid, rejser rundt i landet, udforsker nye egne og møder nye mennesker. ”Dybeste Rødder” er i det hele taget en bog, der tager læseren med på en eventyrlig og lærerig rejse. Dronning Margrethe gør det godt som rejsefører. Hun fortæller således hvordan hun som regent har oplevet den nyere tid. En tid, hvor Danmark blandt andet har oplevet en stor urbanisering, er gået fra knaphed til overfold og ikke mindst har udviklet en skepsis over for indvandring, hvilket ikke var tilfældet før i tiden. ”Dybeste Rødder” er ikke Thomas Larsens første bog. Udover at være Berlingskes poliske kommentator, har journalisten fungeret som forfatter og medforfatter til en række forskellige politiske biografier. Han har således skrevet om blandt andet Poul Schlüter, Uffe Ellemann-Jensen, Svend Auken, Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykketoft. ”Dybeste Rødder” er et vellykket forsøg på at fortælle Danmarks lange og begivenhedsrige historie på en interessant og underholdende måde, der har selveste Dronning Margrethe som rejsefører.
Frida Kahlo (1907-54) er en af det 20. århundredes mest markante malere. Hendes liv og skæbne og ikke mindst hendes selvportrætter har gjort Kahlo til et ikon. Selvportrætterne er karakteriseret ved skarpe farver og kraftige symboler, der bærer vidne om hendes forbindelse til hjemlandet Mexico.Kahlos liv var kort men begivenhedsrigt. Et af det afgørende vendepunkter for Kahlo, var da hun kom ud for en trafikulykke, så hun resten af livet må kæmpe med svære smerter. Paradoksalt nok er det dog ulykken, som får Kahlo til at søge i retning af billedkunsten.I 1929 gifter Kahlo sig med Diego Rivera. Rivera er på daværende tidspunkt en af Mexicos største malere – og desuden 20 år ældre end Kahlo. Deres ægteskab er stormfuldt og præget af utroskab fra begge sider. Kahlo, som er gløende kommunist, indleder en affære med Lev Trotskij. Rivera er langt fra uskylden selv, da han forfører sin hustrus yngre søster. Dette er naturligvis til stor sorg for Kahlo.Livet og kærligheden,kunsten og smerten. Dagene før sin død skriver den syge Frida Kahlo "Jeg ser frem til min afgang – og håber aldrig mere at vende tilbage".I ’Jeg maler mit liv’ behandler og fortolker Ester Bock Frida Kahlos liv i romanform. Bogen er derfor både en kunstnerisk bearbejdelse og en biografisk skildring af kvinden og kunstneren Frida Kahlo.Ester Bock (f.1936) er en dansk forfatter, der har skrevet både romaner, lyrik, tv-spil og børnebøger. Bock debuterede i 1971 med børnebogen 'Lea får en lillebror'. Sidenhen er fulgt mere end 20 udgivelser. Beck har tillige modtaget fire arbejds- og rejselegater bl.a. fra Statens Kunstfond og Litteraturrådet.
Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn fra Østerbro og ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus’ hovedindgang i Fiolstræde stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Kort efter finder hun barnevognen i en gård, men hendes datter et kidnappet. Moren slår alarm og politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang.I 27 døgn følger befolkningen på sidelinjen dramaet, eftersøgningen og forældrenes sorg, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, der er en anelse for stort, til den historie, hun fortæller, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre.Den 24. januar 1966 kommer Tina i audiens hos kongen på Amalienborg – som den yngste i Danmarkshistorien.Kun 13 dage efter Tinas audiens pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet?Politiet sætter endnu en gang en kæmpe eftersøgning i gang, men de finder aldrig Basse – og det udvikler sig til et mysterium. Hvis Basse lever i dag, er han 52 år! Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?
Enestående og bevægende vidnesbyrd fra en af de sidste Holocaustoverlevere. ”Du kommer nok tilbage, for du er ung, men jeg gør ikke,” sådan siger Marcelines far til hende, da de arresteres og deporteres i april 1944. Marceline er 15 år gammel. Hun sendes til Birkenau, han til Auschwitz. Hun overlever, han gør ikke. Nu 87 år gammel har hun skrevet sine erindringer i form af et brev til sin far. Med ekstraordinær klarhed mindes hun de rædsler, de gennemlevede, gaskamrene, den uundgåelige brutalisering, men også farens ubetingede kærlighed, som ansporede hende til at overleve. Hun skriver om, hvordan det er at komme tilbage, og om at leve videre i en verden, der ikke vil høre, om at engagere sig sager, der er større end hende og om at finde sit kald. Og hun skriver om den antisemitisme, som hun frygter, er på vej tilbage i Europa. Men du kom ikke tilbage er en personlig og dybt bevægende beretning, fuld af kærlighed og urokkelig overlevelseskraft - et unikt vidnesbyrd og måske det sidste af sin art. Bogen blev en fænomenal succes i Frankrig, hvor den blev hyldet af anmelderne og på få måneder blev solgt i mere end 60.000 eksemplarer. Pressen skriver: »Den frie brevstil og erindringsblanding, dens gru og varme, er sensitivt og artistisk velberegnet. Hvis kommunikationen med hendes slægtninge svigtede, er den nu for læseren fuldkommen klar og ikke til at komme udenom.« – Torben Brostrøm, Information »”Du skal vide, at jeg faktisk har været et muntert menneske”, lyder bogens første sætning, henvendt til den døde fader. Datidsformen gør det klart, at det er hun ikke mere. […] Det er kun en ganske lille flig af et håb, der er tilbage, og det gør vidnesbyrdet til stærkt foruroligende læsning.« **** – Lasse Horne Kjældgaard, Politiken »Et mesterværk, man holder vejret, mens man læser bogen.« – L'Express »Man bliver rystet, bevæget og lamslået.« – Le Nouvel Observateur »Denne bog er måske en af de vigtigste, du kommer til at læse i år!« ****** – Femina
Mads Pramming er – med egne ord – Danmarks nok mest tabende advokat. Han tager sagerne, som andre advokater for alt i verden vil undgå, fordi de er tidskrævende og besværlige, og fordi succesraten er lav. Men han kan ikke lade være, drevet som han er af en god portion social indignation og en utæmmelig nysgerrighed efter at flytte juraens hegnspæle. Og når han vinder, rydder det forsider og får betydning for masser af hårdtprøvede mennesker.Mads Pramming igennem årene ført en stribe højtprofilerede sager, der har givet genlyd både i jurakredse og i medierne. Han har blandt andet ført sager mod myndighederne på vegne af:• Drengene fra børnehjemmet Godhavn• Flere hundrede danske krigsveteraner• De grønlandske eksperimentbørn• De forældreløse søstre Sapran, Nanna og Amal, som kommunen anbragte i familiepleje hos en pædofil• De mange syge borgere, der kan fremlægge lægeerklæringer på, at de ikke har nogen arbejdsevne, men alligevel tvinges i aktiveringSom advokat kæmper Mads Pramming utrætteligt for at afprøve lovgivningens grænser og for at sikre retfærdighed for en stribe udsatte borgere, som har fået deres helt rimelige krav tilsidesat af myndighederne. Dette er fortællingen om en utraditionel advokat og en række af de svære sager, han har ført – og som har været med til at gøre det danske retssystem en lille smule mere retfærdigt.
I årevis har journalist Mads Brügger været besat af en gådefuld organisation ved navn Det Sydafrikanske Institut for Maritim Research (SAIMR), der tilhører Apartheid-regimets mørkeste hemmeligheder. Han har endda lavet en prisbelønnet dokumentarfilm om SAIMR (Cold Case Hammarskjöld), men det stopper ikke her.I Doktor Maxwell, formoder jeg? graver han sig endnu længere ned i kaninhullet og kommer tættere end nogensinde på sandheden om SAIMR og den mystiske og voldsparate kæderyger Keith Maxwell, der var instituttets sidst kendte leder.En beretning om besættelse og den fine linje mellem virkelighed og fiktion samt løgn og sandhed.
Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.
På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen
PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETer en dokumentarisk fortælling, der kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere tid. To journalister opruller, hvordan en 17-årig piges forsvinden greb en hel nation om hjertet og gennemsyrede alle lag af samfundet.Skridt for skridt undersøger de politiets efterforskning og de mulige fejl, der blev begået i de første afgørende døgn. Bogen viser samtidig, hvad det gør ved et samfund, når borgerne pludselig mister tilliden til politiet, retssamfundet og hinanden.PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETbringer nye spor og oplysninger frem i sagen og stiller skarpt på en række af politiets mistænkte. En rejse, der fører journalisterne ud i de mørkeste afkroge af den kriminelle underverden i jagt efter svar på spørgsmålet:Hvad skete der med Emilie Meng?
Kan man være stærk og sårbar på samme tid? Ja, mener den tidligere biskop og forfatteren bag "Sårbarhedens kraft", Per Arne Dahl.Fra den ene dag til den anden blev Per Arne Dahl døv på det ene øre og fik samtidigt kraftig tinnitus. Plagen var så stor, at han ikke kunne fortsætte sit arbejde som biskop. Men de pludselige livsforandringer fik ham også til at indse, at han ikke havde et sprog for at tale om sårbarheden. Livet havde indtil da lært ham, at man ikke skal være svag. At man ikke skal lade sig mærke med noget, men løfte hovedet og komme videre, når livet rammer én, hvor det gør ondt. Derfor var det svært at føle sig magtesløs; ikke at kunne gøre de ting, han plejede.Dahl måtte lære at forholde sig til sin egen sårbarhed og opdagede, at han fandt en styrke i den. Fandt mod i at være åben omkring den og bede om hjælp.Dahl har gennem sit virke som præst arbejdet med mennesker, der har det svært. Bogen er tænkt som en håndsrækning til dem, der føler sig alene med sin sårbarhed og skjuler den; det være sig sorg, sygdom eller noget helt tredje. Hans budskab er, at man er mere end blot sin sårbarhed, og at det kan være styrkende at acceptere den og leve videre med den. Det kan gøre os klogere at acceptere forandringer i livet og tage dem til os.Bogen består af korte kapitler, som indeholder vers, lignelser, fortællinger og eksempler hentet både i litteratur og populærkultur. Den indkredser det sprog, der kan tale om sårbarhed i et samfund, som det kræver ganske meget styrke at leve i.Per Arne Dahl (født 1950) er teolog, forfatter og tidligere biskop i Tønsberg, Norge. Han har i sit arbejde som præst arbejdet med sorg, herunder med de pårørende til tragedien på Utøya i 2011 og som leder af Institut for Sjælesorg på behandlingsstedet Modum Bad. På dansk er tidligereudkommet "At rejse sig efter en rystelse", 2011.
Da Mikkel var otte år, tog hans far sit eget liv. Det blev et tabu i familien, fordi det både var svært at tale om og forholde sig til. Som ung og voksen fik Mikkel angst og samtidig voksede hans frygt for at lide samme skæbne – for hvis man kan arve egenskaber og udseende efter sin far, kan man så også arve et anlæg for selvmord? Da Mikkel nærmede sig 38 – samme alder, som hans far havde, da han døde – gik det op for ham, at han var nødt til at nærme sig fortiden for at få en fremtid. Mikkel Frey Damgaard går systematisk og journalistisk til værks i sin undersøgelse af omstændighederne omkring sin fars selvmord. Stykke for stykke lærer han sin far, hans ophav, traumer og hemmeligheder at kende. Et familiemønster begynder at tegne sig, som rækker længere tilbage end faren, og som fortæller en større historie om fædre, sønner, identitet og familiehemmeligheder i flere generationer. SØRGEKÅBEN er en personlig beretning om savn, familie og en fars skygge.
"Danske kriminalsager gennem 100 år" er en samling af nogle af de mest uhyggelige og tankevækkende danske kriminalsager, der har fundet sted op igennem det 20. århundrede. Del 1 består af 41 sande historier om den mørke side af mennesket, og fortæller begivenhedernes gang med fokus på både forbrydernes, ofrenes og de pårørendes skæbner.Dette er første af i alt to bind i serien "Danske kriminalsager gennem 100 år".Palle Bruus Jensen (f. 1945) er en dansk forfatter, der er særligt kendt for sine faglitterære værker om nogle af de mest opsigtsvækkende danske kriminalsager igennem tiderne. Han har blandt andet skrevet "De døde, de dømte, de frikendte" (2008) og en bog om Peter Lundin-sagen ("Sagen Lundin: forbrydelse, opklaringen, medierne og ondskaben", 2003). Den todelte serie "Danske kriminalsager gennem 100 år" sætter fokus på nogle af de begivenheder, som har rystet det danske samfund op igennem det 20. århundrede. Del 1 indeholder 41 sager og del 2 indeholder 52 sager om nogle af de bestialske forbrydelser, der har fundet sted i 1900-tallets Danmark.
Jørgen Leth er vokset op med cykelsport. Han har skrevet om cykelsport, i digte og artikler, han har lavet dokumentarfilm om cykelløb og cykelryttere, og han kommenterer cykelløb. Ikke mindst Tour de France og Paris-Roubaix, hvor han på TV2 danner hold med Rolf Sørensen og Dennis Ritter.I “Det er et magisk øjeblik lige nu” besøger Jakob Kristian Sørensen Jørgen Leth i Haiti for at få ham til at fortælle, hvad det er ved cykelsporten, der bliver ved med at fængsle og fascinere ham.Jakob Kristian Sørensen er forfatter og fotograf og har gennem flere år leveret stof til det estimerede cykeltidsskrift Rouleur Magazine. Han har tidligere udgivet bøgerne “Støv og sten” samt “Dagen og vejen” og “Tværs gennem Europa” sammen med Morten Okbo.
Ingen kom uskadt gennem krigens år. Der blev sat dybe spor i den fælles historie, som endnu er en levende del af vores samfund og vores selvforståelse. Bo Lidegaard skriver her den samlede historie om årene op til og under Danmarks besættelse og giver sit engagerede bud på, hvad det var, der stod på spil, hvem, der kæmpede mod hinanden, hvad, der kom ud af det, og ikke mindst, hvor vi står i dag. "Fremragende og velskrevet politisk historieskrivning." Aage Trommer i Kristeligt Dagblad "Bo Lidegaards bog om dansk udenrigspolitik op til og under besættelsen er et nyt hovedværk ... Lidegaard er en ægte historiker i den forstand, at han aldrig moraliserer over fortiden, men bestræber sig på at vise, hvor komplekse og indviklede forholdene var ... Med demokratiforsvaret som centralt motiv har Bo Lidegaard skabt en syntese af usædvanligt format, der formentlig i lang tid vil være et hovedværk om besættelsens politiske historie." Steffen Heiberg i Politiken "Bo Lidegaard leverer en bred og dyb vurdering af Danmark i den til stadighed aktuelle periode 1933-45 ... Bo Lidegaard ... føjer endnu en bedrift til sit allerede bemærkelsesværdige historiske forfatterskab. Georg Metz i Information
Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.
I ca. 75 korte kapitler med hver deres tema fortæller Ole Feldbæk om de personer, forhold og begivenheder der på godt og ondt har sat sit præg på Danmark historie. Hvad skete der, hvorfor, og hvad kom det til at betyde? Det får man at vide i denne imødekommende - gennemillustrerede - Danmarkshistorie der er skrevet som enhver kan være med, og som desuden er forsynet med relevant opslagsstof, kongerækker, årstalslister, biografier m.m. Det er lystlæsning på højt plan, ingen står af undervejs, og det er med til at give Danmarkshistorien tilbage til danskerne - nye som gamle, unge som ældre.
No bullshit-generalenNormalt undgår kolonnen at køre samme rute tilbage, fordi det er for farligt. Men herude i Malis ørken er der kun én mulig vej.Michael Lollesgaard er chef for FN’s 11.000 styrker i det vestafrikanske land, og han har lige talt med store bogstaver over for en militsleder. Nu kommer modsvaret.”Fra min plads i en pansret Toyota SUV midt i kolonnen hører jeg et kæmpe brag,” fortæller Michael Lollesgaard om vejsidebomben, der sårer tre i den forreste vogn.Som chef for fredsbevarende styrker manøvrerer Michael Lollesgaard i områder med krig, terror, undertrykkelse og utryghed. Men uanset om han taler i FN’s Sikkerhedsråd, med terrorister eller med en presset civilbefolkning, er han altid ærlig og går lige til sagen.Han er en af de danskere, der har været mest involveret i Vestens krige de seneste fire årtier. I Bosnien, Afghanistan, Mali, Yemen og senest i Irak, hvor han var chef for Nato’s mission. Nu fortæller Michael Lollesgaard om en dramatisk karriere med storpolitik, vejsidebomber og døde soldater. En status over indsatsen – og håbet – efter 43 år i forsvaret.Michael Lollesgaard bar tre stjerner, og titlen var generalløjtnant. Han var en af de højest dekorerede i det danske forsvar. Men han har altid sagt til sine soldater: BARE KALD MIG CHEF.
Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.Brian Nygaard førte dagbog over Tour de France for Weekendavisen. Gennem en brandvarm sommer fulgte han løbets store historier og små detaljer, og i sin meget personlige dagbog endte han med at skrive sig helt ind på løbets sjæl og på de skæbner, der inkarnerer de vigtigste øjeblikke, fulde af lidelse og forløsning. Det blev en sommer, vi aldrig glemmer.Cykelsportsekspert Brian Nygaards bog Uden for kategori - Dagbog fra Tour de France 2022 er med fotos af Ashley og Jered Gruber.
Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.
Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08. Bogen udkom første gang i 1955.
Den danske admiral Niels Juels motto, nec temere, nec timide (“hverken ubesindig ellerfrygtsom”), har siden 1700-tallet stået som ledetråd for søofficererne i den danske flåde. Som skibschef har søofficeren ansvaret for skib og besætning, og mangt en skibschef har igennem tiden måtte træffe beslutninger, der kunne betyde liv eller død for dem selv og deres besætning.Hverken ubesindig eller frygtsom fortæller 11 dramatiske beretninger fra Flådens virke. Fra kampen mod algeriske korsarer i 1700-tallet over krigene i 1848-51 og 1864 til 2. Verdenskrig og vor tids indsatser mod pirater ved Afrikas Horn. Det er beretningen om de søofficerer og orlogsgaster, der ofte fjernt fra Danmark gennem tiderne har gjort deres bedste for at udføre ordrer fra kongen eller Danmarks regering. Med deres egne ord fortæller de, hvordan de oplevede kampene på kanondækket, på broen, i riggen og i maskinrummet.Bogen er illustreret med over 200 billeder, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjort.
Munk, hashsmugler, bogtrykker, lastbilchauffør, isolationsfange og virtuos. Den sande historie om 64-årige dansk-jamaicanske Robert, der i jagten på mening med livet har været længere ude i tilværelsens yderpositioner og tættere på nogle af verdenshistoriens store personligheder og begivenheder, end de fleste andre.
En personlig, journalistisk beretning i 81 kapitler om de voldsomme borgerkrige, der hærgede i Tjetjenien i 1990’erne, hvor russerne invaderede landet for at nedkæmpe dets forsøg på løsrivelse. Bombardementer, snigskytter, overgreb, tortur, deportationer, lig i gaderne, flugt, tab af familiemedlemmer – som privatperson og journalist var Magazieva førstehåndsvidne.
Nu om dage skal bondegårde helst være så store som muligt for at være rentable i nutidens målestok. Men der var engang for ikke så længe siden, hvor indtægterne fra et lille husmandsbrug som ’Den lille bondegård ved mosen’ ved bondefamiliens slidsomme arbejde og nøjsom sparsommelighed kunne brødføde en stor familie. Fortællingerne i bogen indeholder autentiske anekdoter, som måske kunne være foregået på en hvilken som helst anden lille bondegård. Men da bondegården lå tæt ved en mose beskrives især også tørvemosens store betydning for det lille samfund såvel som arbejdssted i forbindelse med tørvegravning, opdyrkning og græsning af dyr som i forbindelse med rekreative aktiviteter såsom jagt, lystfiskeri, leg og vandreture, hvor mosens skønne, særegne natur gratis blev nydt med alle sanser. Uddrag af bogen Om efteråret var det især meget interessant for Jesper at iagttage stærene, når de om aftenen i gigantiske flokke samlede sig i mosen og omkring den lille bondegård. Senere på aftenen slog fuglene sig ned for at overnatte i tagrørene, der groede i sumpene og vandet omkring mosens søer. Der hørtes et gigantisk spektakel af vingesus og skræppende stære, inden de endelig faldt til ro for natten. Efter nogle uger, når stærene havde samlet sig i passende flokke, fløj de sydpå for at overvintre. Jesper og de andre børn, der boede omkring mosen, var vant til de mange stære, men det var altid lige fascinerende at følge flokkene blive større og større, indtil de en dag var borte. Når stærene var fløjet sydover, var det tegn på, at vinteren hastigt nærmede sig, og snart ville mange af fuglestemmerne i mosen forstumme og holde en velfortjent pause indtil næste forår. Om forfatteren Jens S. Holt er opvokset i grænselandet et stykke nord for den dansk-tyske grænse. Oprindelig er han handelsuddannet inden for trælastbranchen, men har herefter i godt 30 år arbejdet i finanssektoren som især it- og systemansvarlig. Han har tidligere udgivet flere bøger både for børn og for voksne.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.