Sande fortællinger: overlevelse efter misbrug og uretfærdighed

Mads Pramming er – med egne ord – Danmarks nok mest tabende advokat. Han tager sagerne, som andre advokater for alt i verden vil undgå, fordi de er tidskrævende og besværlige, og fordi succesraten er lav. Men han kan ikke lade være, drevet som han er af en god portion social indignation og en utæmmelig nysgerrighed efter at flytte juraens hegnspæle. Og når han vinder, rydder det forsider og får betydning for masser af hårdtprøvede mennesker.Mads Pramming igennem årene ført en stribe højtprofilerede sager, der har givet genlyd både i jurakredse og i medierne. Han har blandt andet ført sager mod myndighederne på vegne af:• Drengene fra børnehjemmet Godhavn• Flere hundrede danske krigsveteraner• De grønlandske eksperimentbørn• De forældreløse søstre Sapran, Nanna og Amal, som kommunen anbragte i familiepleje hos en pædofil• De mange syge borgere, der kan fremlægge læge­erklæringer på, at de ikke har nogen arbejdsevne, men alligevel tvinges i aktiveringSom advokat kæmper Mads Pramming utrætteligt for at afprøve lovgivningens grænser og for at sikre retfærdighed for en stribe udsatte borgere, som har fået deres helt rimelige krav tilsidesat af myndighederne. Dette er fortællingen om en utraditionel advokat og en række af de svære sager, han har ført – og som har været med til at gøre det danske retssystem en lille smule mere retfærdigt.

Før Nedim Yasar var fyldt 10 år, havde han besluttet sig: Han ville være gangster.Nedim ville have magten, æren og pengene. Og som barn i betonblokkene på Københavns Vestegn i 1990’erne kunne han finde alle de rigtige læremestre i rocker- og bandemiljøet lige uden for sin gadedør. Han lærte at svindle, true og afpresse, inden han kastede sig ind på det lukrative hashmarked. Han opbyggede sit ry og sit netværk i de kriminelle miljøer i og uden for fængslerne. Som præsident i sin egen bande og direktør i sin egen rygerklub nåede han barndommens mål.Først da opdagede han, at der fandtes en anden vej.I denne bog følger journalist Marie Louise Toksvig Nedim Yasars opstigning i bandemiljøet. Det er en beretning om kammerater og krig, forretninger og fængsler – og om de utallige uskrevne regler, der regulerer både vold og magt i de kriminelle parallelsamfund. Det er en historie om gangsterlivets grundskole. Om ærgerrighed og livsfarlige æresbegreber. Og om ghettodrengen, der måtte kappe alle rødder, da han endelig søgte vejen ud. Nedim Yasar, f. 1987, var leder for den i dag nedlagte bande Los Guerreros og levede indtil 2013 af afpresning, svindel og salg af hash med base i Ballerup på Københavns Vestegn. Efter at have gennemført to års exit-program er Nedim Yasar i dag pædagogstuderende og medvært på programmet Politiradio på Radio24syv.

Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

Nadja Engsig fra TV2-dokumentaren ”Nadja og de 170 kilo” fortæller i denne bog sin personlige historie om en kaotisk barndom, hvor mad blev det eneste faste holdepunkt. Om svigt, smerte og sorg – og et tiltagende misbrug af makrelmadder, marsbarer og mayonnaise.Hvordan bliver man et helt menneske, når man er vokset op i en sammenbrudt familie og er rundet af omsorgssvigt, sexovergreb og en spiseforstyrrelse, der har slået dybe rødder?Bogen handler også om mødet med systemet – med skiftende skoler, sagsbehandlere og sociale tilbud. Om desperationen, når man bliver mobbet af sine jævnaldrende og misforstået af de voksne. Om sorgen, når man føler sig brændemærket som den tykke pige, der selv er skyld i sine problemer. Og om at tage sagen i egen hånd med alkohol, hash, sex, selvskade og op mod 4.000 kalorier på ét måltid. Nadja Engsigs fortælling er en vedkommende og væsentlig førstehåndsberetning fra livets gang i Underdanmark. En fortælling om at synke til bunds med sin sociale arv. Og om at bryde mønstret, med hjælp fra de sjældne voksne, der ikke kun så et problem på 170 kilo, der skulle fikses.

Det var ikke en ønskelig situation for en 16-årig pige at blive gravid. Besøget hos lægen medførte ikke den ønskede abort. Som et uønsket barn kom Jimmy til verden den 13. december 1959. Tidligt i sit liv oplevede han sin fars voldelige temperament i form af fysisk vold. Som 8-årig blev han anbragt med sine to mindre søskende på børnehjem. Moderen overlod forældremyndigheden over Jimmy og hans lillebror til deres far, den voldelige og alkoholiske mand, hun selv var flygtet fra. I kampen for at beskytte sin lillebror blev Jimmy udsat for fysisk og psykisk tortur fra sin far. Det blev så voldsomt, at han som 11-årig forsøgte at tage sit eget liv. Som 11-årig blev han indlagt til observation for eventuelle hjerneskader på grund af den fysiske vold. Volden stoppede først, da han som 15-årig slog sin far for at beskytte sin lillebror. Uddrag af bogen Selv i sine bedste stunder, hvilke der var ufatteligt få af, så var far fuldstændig uberegnelig. Hans iltre temperament gjorde, at han reagerede uden at tænke på konsekvenserne af de skader, han forvoldte på mig eller vores hjem. På et tidspunkt kylede han i raseri sit krystalaskebæger efter mig. Han blev pissesur over ikke at ramme mig, for der kom et stort hul i væggen ved siden af stuedøren. Igen måtte jeg i gang med mine håndværksmæssige evner. Jeg fik dækket hullet til med en forside fra Familie Journalen februar 1957. Om forfatteren Jimmy Gørtz (f. 1959). Flylærling (SAS 1978-81), flymekaniker (SAS 1981-90), miljø- og sikkerhedsleder (SAS 1990-97), forhandlingskonsulent (SAS 1997-2000), personalechef, HR Director (SAS 2000-09), projektchef, adm. dir. (A2Z Turnkey 2010-12), sikkerhedsleder (Banedanmark 2013-), formand Røde Kors Herlev (2013-18).

Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.

MIT LIV er fortællingen om Jørn Jønke Nielsens unge år, fra opvæksten i 1960’ernes Storkøbenhavn og frem til maj 1984, hvor han skyder og dræber Henning Norbert Knudsen, lederen af den rivaliserende rockerklub Bullshit.Jønke forlader Danmark, og under sin fire år lange flugt skriver han første del af sin livshistorie. Den er hans bud på – med eget liv som eksempel – hvad motorcykelklubben Hells Angels står for, og hvad broderskabet mellem mænd betyder. Samtidig er den enøjenvidneberetning, et tidsdokument fra dengang i 1980’erne, hvor Hells Angels MC Denmark for alvor kom i offentlighedens søgelys. Det er historien om de storkøbenhavnske rocker- og motorcykelklubbers udvikling, fra knallertbander til hardcore bikerklubber, fra nævekampe til maskinpistoler. Bogen tegner ikke bare et billedeaf Jønke; et ungt menneske på vej mod en usikker fremtid og et liv i landflygtighed. Den fortæller også, hvorfor det gik, som det gjorde, og om Hells Angels MC’s etablering som den førende motorcykelklub i Danmark.MIT LIV udkom første gang i 1985, og siden har forfatteren skrevet yderligere fire selvbiografier. Denne nye og let reviderede udgave er forsynet med billeder og nyt forord af forfatteren.

Philippe Lançon tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad Charlie Hebdo og er ikke med til alle redaktionsmøder - men møder op den 7. januar 2015. Fortællingen begynder dagen inden terrorangrebet på Charlie Hebdo. Et glimt af normaliteten. Lançon bliver hårdt såret. Store dele af hans underansigt er skudt væk; og et meget langt sygdomsforløb venter forude. Det er ikke en sygdomshistorie, selvom Lançon kommer dybt ned i operationer, genoptræning og indlæggelser. Det er en fortælling om genopbygningen af et helt nyt liv. Der er ingen vej tilbage. Et uomgængeligt vidnesbyrd om ytringsfrihedens pris. Mikael Jalving, JP******Jakob Genz, Berlingske*****Adam Holm, 4. Division på P1Rystende og stærkt bevægende. Eminent. Et helstøbt erindringsværk.Et ubestrideligt, absolut mesterværk - Le Figaro Magazine

I 2013 flygter den kurdiske journalist Behrouz Boochani ud af sit fødeland Iran. Efter en farefuld færd over havet bliver han samlet op og indespærret på Manus Island, en ø i Stillehavet nord for Papua Ny Guinea.I fem år holdes han ulovligt interneret i asylcentret Manus Fængsel. Kun bjergene er min ven er hans vidnesbyrd. Smuglet ud af lejren én sms ad gangen er bogen en unik insiderfortælling og en litterær kraftpræstation i mange genrer. Den er også en oprørsk stemme, der vidner om trods, håb og menneskelighed i et umenneskeligt system.Har kurderne andre venner end bjergene? Bogens mange tekstbidder er samlet og oversat fra persisk af Omid Tofighian, som også har forsynet fortællingen med et efterordom den særlige tilblivelseshistorie. Denne danske udgave indledes med et forord af Carsten Jensen.

FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament. Siden fanget i et hjem uden grænser, på specialskoler, opholdssteder, ungdomsinstitutioner og – for Aris vedkommende – i fængsel. Mellissa Hussein fortæller, hvordan hun bevidnede sin lillebrors vej ind i den københavnske underverdens dødsspiral, fra knæk og ildspåsættelser som 12-årig til besiddelse af maskinpistoler og stoffer som 16-årig. Hvordan han blev pistolmand for Bandidos, skiftede til gadebanden LTF og rejste til Syrien og kæmpede mod Islamisk Stat, i et sidste desperat forsøg på at gøre noget nyttigt i et spildt liv.Mellissa Husseins bog er en rystende fortælling om børn, der lever på kanten i Danmark. Om storesøsteren, der vristede sig fri af arv og miljø. Og lillebroren, der valgte at leve uden for loven og blev indhentet af en fortid uden nåde. Bogen er baseret på Mellissa Husseins erindringer samt interviews med pårørende og vidner til Ari Husseins historie samt adgang til sagsfremstillinger fra sociale myndigheder og akter fra danske domstole.

True crime-fortælling om mordbranden på Bornholm i 1995. Et trekantsdrama, der endte som tredobbelt drab og rystede den danske lægestand og resten af Danmark.Rønne, 28. august 1995: I et rækkehus sidder en kvinde i en stol, bedøvet af morfin. På børneværelserne ligger hendes to små drenge i deres senge. Manden er på arbejde i København. Og i stuen står elskerinden, børnelægen Elisabeth, som han netop har forladt. Hun er fløjet til Bornholm for at fjerne det, der er kommet på tværs af hendes kærlighed. Forsmået, formørket, kold. Morgensolen er på vej op over Østersøen. Om lidt er der ild.Dødslægen er en dokumentarisk beretning om en af Danmarkshistoriens mest uhyggelige kriminalsager. Et tredobbelt drab, begået med en chokerende koldblodighed, der siden udløste den første livstidsdom til en kvinde siden Anden Verdenskrig. Bogen giver et minutiøst indblik i forbrydelsen og profilen af en morder, der fastholdt sin uskyld fra dag ét. Baseret på retsdokumenter og samtaler med førstehåndskilder undersøger forfatter Robert Zola Christensen branden, jalousimotivet, politiarbejdet og retssagen, og mens han trænger ind i materialet, dukker nye forbløffende detaljer op. Bogen er blevet til i et samarbejde med Miki Mistrati, der som den eneste journalist har ført samtaler med den dømte kvinde efter domfældelsen.

Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god pige der stadig prøver at navigere mellem to kulturer, bør opføre sig. Hun har taget tørklædet af, og hun vil leve et teenage liv som hendes veninders. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på en ufrivillig genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.

En bog om hvordan man kan gå igennem livet alene. Også i selskab med andre. Følelsen af ensomhed er overvældende, når livet er formet med mishandling, svigt, mobning og seksuelle overgreb. Denne følelse kan forstærkes, i mødet med læger, sagsbehandlere og andre, der sjældent har noget konstruktivt at byde ind med og tit forværrer situationen. Citat fra bogen: Den psykologiske binding og taknemmelighed over for en bøddel er stærk og ret uforståelig for de fleste, heldigvis! Der opstår et stærkt bånd imellem bøddel og offer, hvor al modstand er nytteløs, og al opmærksomhed ’god og eftertragtet’. Uddrag af bogenJeg lå i sengen hver aften og nat. Lyttede til, om hun kom ud af soveværelset. Hvis døren gik, så var den nok gal. Så stod jeg op og lyttede til døren og registrerede alt det, der foregik. Jeg var 7-8 år. Det var nu rutine, at jeg samlede de ting i køkkenet, som min mor kunne skade sig selv med, og tog dem med i seng. Men først når hun havde lagt sig. Om forfatterenJens Mortensen (f. 1969) Avisbud, trykkerimedarbejder, opvasker og meget mere de første arbejdsår indtil 14-årsalderen. Herefter fotohandler, fotograf, bartender og senere bl.a. butiks­chef. De seneste mange år som netværkskonsulent, systemadministrator og supporter. Det er overskrifter, som kan forvirre udtrykket på et CV. Men er også konsekvensen af et liv præget af angst, depression og bl.a. alkohol, som hjælper.

Alessandra Gigi Staunstrups historie er en øjenåbnende rejse gennem det danske stripmiljø, men også en skæbnefortælling, der kryber ind under huden.Historien begynder i underklassens nødspor og slutter i overklassens overhalingsbane. Intet er normalt på Alessandras utraditionelle dannelsesrejse. Fra brændt barn og ung og vild på Vestegnen. Til champagnepige i et dansk jetset, hvor pengemænd i dyrt tøj hænger ud med unge kvinder uden nogen af delene. Bogen er en fordomsfri fortælling om miljøer, de færreste almindelige danskere kender. Bogen skildrer de sociale ekstremer i Danmark i én skæbne – og samtidig er det en bevægende, opdateret version af den evige historie om, at alt kan købes for penge, undtagen kærlighed.

Som barn voksede David Goggins op i fattigdom, blev mobbet i skolen og fik tæsk af sin far. Da David var 24 år, vejede han 130 kilo, men han besluttede sig for, at han ville tage ansvar for sit eget liv og ikke være et offer. Med en uhørt selvdisciplin og vilje kom han i topform og skabte sig en militær karriere uden sidestykke. I sin bog fortæller han om sin personlige rejse fra taber til supermenneske og giver opskriften på, hvordan vi kan bruge hans metoder. Det afgørende er, at vi ser den hårde sandhed om os selv i øjnene, før det er muligt at skabe forbedringer. Han kalder det 40%-reglen; vi bruger kun 40% af vores evner. For at udløse vores potentiale kræver det, vi er brutalt ærlige over for os selv, overvinder frygten og fortsætter, når det gør allermest ondt.

Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret. Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor. Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor? Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest. Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Om forfatterenEva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.

HÆVNEt grusomt drab - en mishandlet krop - bagbundet og sat på havbunden på den yderste kant af Danmark.En forbrydelse, der sker i naturen ved Vadehavet og mellem mennesker i Sønderjylland.En politikommissær, der havde håbet på en rolig tilværelse med tid til at komme sig efter et brud.En lille gruppe politifolk og en socialrådgiver, der arbejder hårdt på at opklare forbrydelser, begået af den dræbte.HÆVN er en krimi på kanten. En historie om hemmeligheder og selvtægt - og en historie om retfærdighed.Men hvem er hævneren?Det varer længe, før politikommissær Thomas Andersen ser sammenhængen i en grum historie, hvor regningen skal betales, og prisen er høj.

‘De profundis’ er et brev, Oscar Wilde skrev, mens han sad i fængsel 1895-97 for sit ifølge loven groft umoralske forhold til vennen Bosie – og brevet er stilet til denne. Det skildrer et kærlighedsforhold, der gik helt skævt. Og det skildrer en mand, der prøver at grave sig op af et både eksistentielt og fysisk fangehul, da han mod slutningen af sit fængselsophold vil have ryddet op i fortiden, så der kan blive plads til fremtiden.Der er tale om en stor kærlighedshistorie, der bliver fortalt, mens det stadig ryger fra ruinerne, men den er i sin helhed mere en opgørelse end et opgør. Brevet er en meditation over menneskelivets lidelser, men også en katharsisk øvelse og et forsøg på forsoning. Med sin skildring af forholdet holder Wilde nemlig et spejl op for Bosie for derved selv at komme til afklaring.To gange tidligere har censurerede og forkortede udgaver af ‘De profundis’ været udgivet på dansk. Forkortet, fordi Wildes skånselsløse portræt af sin unge elsker blev fundet for privat og ubearbejdet sammenlignet med de mere modne, filosofiske overvejelser i bogens anden halvdel. Tiden er nu inde til, at læserne selv kan få lov at dømme.

Denne grusomme historie er hverken fordømmende eller sentimental, men udtrykker blot de følelser, alle skal leve med, når en ulykke pludselig ændrer livet.En uhyggelig beretning, men også en rørende historie, der viser Claus’ kampvilje og Mariannes evne, trods sorgen, til at kæmpe for Claus og for ikke at miste kærligheden.En umenneskelig kamp. For alle odds er imod hende.Claus fik den bedste lægelige behandling, men ingen af dem fik psykologhjælp til at bearbejde ulykken.Marianne har skrevet denne bog til sin datter, Sofia, der blev født midt i det hele.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

I første bog, Aldrig som mor, fulgte vi fortælleren som barn og som tidlig teenager, hvor hun alt for ung kom til at stå alene med ansvar for sig selv. I bog nr. 2 er vi i slutningen af 1960’erne, hvor myndighedsalderen er 21. Hun er i sidste læreår som maler og er i slutningen af teenageårene. Hun oplever den gengældte forelskelse, hun bor alene på lejet værelse og skal lære at klare sig for en lærlingeløn. Gradvist føres vi gennem en ung piges første gang i mange af livets faser. Man spørger sig selv, om en bog, hvor handlingen foregår for over 50 år siden, har noget at sige unge i dag?Ja, det har den! Der er temaer, som er universelle, og der er egenskaber, som til enhver tid kræves for at træde sikkert ind og gennem ungdommen. Mod er et af dem: at turde elske. At turde tro på, man selv er værd at elske, at tage sig mod til at spørge, at lære at få mod til at sige til og fra. Alle unge har behov for at have en troværdig voksen at spejle sig i under dannelsen af sin egen karakter. Det dejlige er, at det ikke behøver at være en forælder …Den er desuden også en hyldest til faglærepladser med mester, svende, lærlinge og kunder. Fortælleren får meget af sin livslæring og introduktion til det sociale liv via disse kolleger – foruden sin faglige stolthed og uddannelse. Bogen er for unge og for folk, der arbejder med unge på egne ben. Køb den også til lærepladser, fagskoler, ungdomsklubber, og drøft med hinanden. (Birthe Stahmer Humlum)

Jeg blev hentet hjem af et familiemedlem med få ord om, at jeg skulle med hjem. På vejen hjem så jeg en masse biler med forskellige blink på og tænkte blot: Hold da op, hvad er der sket i byen?Mit liv tog en uventet drejning tilbage i mine tidlige teenageår, hvor alt simpelthen blev vendt op og ned på vores liv som familie.Jeg ved, at der mange ting, jeg havde gjort anderledes, hvis jeg kendte opskriften på forhånd, ting, jeg i dag stadigvæk fortryder, jeg gjorde, men desværre handlede jeg ikke ud fra, hvad hjernen sagde, men ud fra følelser og styring, som jeg desværre ikke selv havde magt til at håndtere korrekt og konstruktivt.Denne bog er om ulykken, der vendte min familie på hovedet, der ændrede mig som person og gjorde, jeg røg ud i et misbrug, som havde store konsekvenser for mit videre liv.

Zarifa Ghafari er dissident, kvindesagsforekæmper og tidligere borgmester i en provinshovedstad nær Kabul. I denne bog fortæller hun om det afghanske folks kamp gennem fire årtier med undertrykkelse, fra Sovjet til Taleban.Zarifa Ghafari voksede op i Afghanistan i tiden efter 11. september 2001. Som pige oplevede hun sit hjemlands spinkle drøm om kvinderettigheder og demokrati blive holdt i live af vestlige soldater og milliarder af dollars. Hun kom i skole, og hun og elskede det. Men snart var Taleban og terroren tilbage. Efter flere traumatiserende oplevelser og med skader på krop og sjæl afsluttede Zarifa sin skolegang i Indien, inden hun som ung, veluddannet kvinde vendte tilbage til Afghanistan og blev udnævnt til borgmester i Maidan Shahr i provinsen Wardak vest for Kabul. I den rolle kæmpede hun indædt mod korruptionen i Afghanistan, indtil mordet på hendes far tvang hende til at rykke ind i forsvarsministeriet i Kabul af hensyn til familiens sikkerhed. Kort efter tog Taleban magten og tvang Zarifa på flugt, da kaos opslugte landet efter tilbagetrækningen af de sidste amerikanske tropper i sommeren 2021. I dag fortsætter Zarifa kampen mod den brutale undertrykkelse af afghanske kvinder fra Tyskland.ZARIFA er en inspirerende kvindes livshistorie, ligefremt og lidenskabeligt fortalt. Zarifa Ghafari giver et nuanceret portræt af sit smukke land og det rædselsvækkende og ødelæggende mørke, Taleban gennem årtier har spredt over Afghanistan.

The gripping true story of the fight for human, economic and environmental justice raging in the heart of the Amazon rainforest.

Med en opvækst, der i dag ville trække store overskrifter i medierne på grund af den ekstreme vold og omsorgssvigt i hjemmet, fik jeg det dårligst mulige afsæt i livet. Denne selvbiografi tager dig gennem mit omskiftelige og spændende livs rutsjebaneture.Jeg var godt på vej ind i en kriminel løbebane.Den eneste form for omsorg fra mine forældres side var, når de valgte ikke at straffe mig. Min far var alkoholiker, min mors alkoholforbrug var jeg mere i tvivl om. Fælles for dem begge var dog, at hænderne sad meget løst.En enkelt begivenhed ændrede mit liv. Det var, da jeg mødte min kone og hendes forældre. Her fandt jeg den støtte og omsorg, jeg manglede.Efter mange år med mange spændende karriereskift, daglige udfordringer, glæder og nedture endte jeg i endnu et helvede – denne gang i et psykisk helvede.