Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Pia fra Vestamager er 16 år, da hun i 1978 bliver kærester med det kriminelle bandemedlem Makrel. To drab begået med seks dages mellemrum bringer parret sammen: Makrels skolekammerat er skudt på Daddy’s Dance Hall i det indre København, og på Islands Brygge er en ung pædagogmedhjælper fra Pias vennekreds ramt i halsen af en haglbyge. Makrels bande og Pias venner søger hævn. Sammen danner de klubben Bullshit og udkæmper Danmarks første rockerkrig mod fjenden, den amerikansk funderede klub Hells Angels. Krigen udvikler sig til de største væbnede kampe i Danmark siden anden verdenskrig, og op gennem 1980’erne bliver yderligere seks Bullshit-medlemmer likvideret. BULLSHIT er en dokumentarisk beretning – skrevet på baggrund af et stort kildemateriale – om pigerne og drengene, der fandt en ny familie i bandelivet og lavede deres første rygmærke i den lokale ungdomsklub. Og det er historien om Makrel, der blev præsident for Bullshit og siden myrdet for øjnene af Pia.
Jens Møller Jensen har oplevet mørke sider af vores samfund. Ubådssagen, skuddramaet på Christiania, hvor blandt andre to betjente blev ramt, og terrorangrebene i København ved Krudttønden og den jødiske synagoge er nogle af de forbrydelser, drabschefen i Københavns Politi har stået i spidsen for at opklare. Han fortæller her detaljeret om en række af sine største sager, giver et unikt indblik i arbejdet med efterforskningen og beskriver de svære overvejelser og afgørende valg, han må træffe undervejs. Med stor åbenhed fortæller den garvede efterforsker også om, hvordan han tackler tanker og følelser i jagten på gerningsmændene.
Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen
For første gang fortæller tidligere politikommissær Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.
Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest bestialske straffesager har holdt Jakob Buch-Jepsen vågen gennem søvnløse nætter.Med denne bog vil Jakob Buch-Jepsen give læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler - både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. I bogen åbner han for første gang op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, der hørte til at være manden, der var “anklageren fra ubådssagen”. Buch-Jepsens åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være. Med udgangspunkt i andre konkrete sager, Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi som læser helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod: * Triple-drabsmændene på Frederiksberg * Voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn * Kidnapperne fra den asiatiske underverden * Pyromanparret Jakob Buch-Jepsen forsøger i bogen at komme med svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård? Hvordan kan man fastholde sine idealer og alt det fine i livet – troen, håbet, retfærdigheden, kærligheden og glæden ved de små ting? Kan man forblive sit gamle jeg, eller skal man erkende, at man forandres på godt og ondt – at man vokser og bliver mere erfaren?
Benny Frederiksen var 24 år og politibetjent på prøve, da han en mørk aften i oktober 1980 blev første mand på gerningsstedet i den bestialske sag om drabet på en af Simon Spies’ tidligere morgenbolledamer, Michelle Anderson. Det blev begyndelsen på den røde tråd i et politiliv, som kom til at handle om kunsten at hverve hemmelige meddelere og opklare sager om alt fra skjulte hashtunneler på Christiania til Snapchatdrabet i Gentofte. Gennem 40 år perfektionerede Benny sit talent for at få den danske underverden i tale, og i sin erindringsbog tager han læseren med på en enestående rejse gennem nyere kriminalhistorie, fra Uropatruljen til Rejseholdet og afdelingen for organiseret kriminalitet.Mellem de grumme og alvorlige kriminalsager tegner Benny Frederiksens også et farverigt og fascinerende portræt af en tid i dansk politi, som ikke er mere. Han knappede sin første uniform i en tid, hvor cheferne var veteraner fra krigens tid, der havde siddet i koncentrationslejr og ordnede politiforretninger bevæbnet med porter og cigar. Han var ung betjent med moderigtigt overskæg, dengang uniformen var en livsstil, og en rigtig politimand ikke sjældent havde tre-fire forliste ægteskaber på samvittigheden. Og han ser tilbage på sin tid i Uropatruljen og Rejseholdet, hvor han fik venner for livet og opklarede ”sine” største sager sammen med de bedste efterforskere i faget; blandt andet mordet på 12-årige Mia, der rystede Danmark; Sonay-drabet, Danmarks første store sag om æresdrab; og det store våbenkup på Antvorskov Kaserne.
Hans talent for at knuse mordgåder er uomtvisteligt. Allerede fra han læste om Rigspolitiets Rejsehold første gang, vidste han, at det var den vej, han ville gå - på jagt efter forbryderne og de uopklarede kriminalsager. Som en af de yngste nogensinde blev han ansat i Rejseholdet og senere forfremmet til Rejseholdets chef.I Man jager et bæst, fortæller politiinspektør Bent Isager-Nielsen om sit liv i politiet - og i skyggen af den ultimative forbrydelse, hvor et menneske har måttet lade livet. Med udgangspunkt i virkelige mordgåder og deres opklaring fortæller han om politiets efterforskningsarbejde, om retsmedicin, afhøringsteknik og kriminalvidenskab, for slet ikke at nævne de mere moderne discipliner som DNA-registrering og gerningsmandsprofilering, som Bent Isager-Nielsen var med til at få indført her i landet.Med mere end 20 år med drab på første hånd er Bent Isager-Nielsen en af Danmarks mest garvede drabsefterforskere. Men også en af de mest forstående. Og er der én ting, erfaringen har lært ham, er det, at der selv bag de frygteligste forbrydelser altid gemmer sig et menneske - ofte et skræmt, kuet og ødelagt barn i en stor mands krop.Det er bare ingen undskyldning for drab.
I Drabscheferne – De største sager mødes to af landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere, Ove Dahl (tidligere drabschef i Københavns Politi) og Kurt Kragh (tidligere drabschef i Rejseholdet). Sammen ser de tilbage på nogle af de mest spektakulære drab i nyere dansk historie, som de har stået i spidsen for at efterforske. I bogen kommer de to drabschefer med viden, som kun de har kendskab til, og beskriver de syv motiver, der ligger bag den ultimative forbrydelse – at slå ihjel: Jalousi. Hævn. Begær. Profit. Magt. Udstødelse. Fanatisme. Ove Dahl og Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen; om f.eks. profilering af gerningsmænd og afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed, kløgt og held! Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to garvede drabsefterforskere desuden politiets arbejdsforhold i dag og udveksler deres ærlige mening om bl.a. det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.
Sidst i marts 2021 dræber en 61-årig mand sin 62-årige ekskone i Horsens. Den dræbte er forfatteren Niels Franks søster, Elin. Knap tre måneder tidligere har Elin forladt sin mand gennem 30 år og faren til deres to voksne sønner. De næste uger flytter hun rundt mellem hemmelige adresser i Horsens, inden hun til sidst flytter ind på et krisecenter – hele tiden i frygt for, hvad hendes eksmand, der har brugt de sidste mange år på at ydmyge og skælde hende ud, kan finde på.Den dag bodelingen skal foregå, ringer Niels Franks telefon klokken 8.32, og så ved han, at det er gået galt.FANDEN TAGE DIG af Niels Frank er beretningen om tiden op til drabet og om tiden bagefter – om sorgen, vreden og afmagten, begravelsen, efterforskningen og retssagen. Om hvorfor mænd dræber kvinder, og hvorfor det er så forbandet forudsigeligt.
En sjælden beretning fra en retspsykologs og retpsykiaters arbejde.Hvorfor ender et menneske med at begå en forbrydelse? Hvad driver nogle til at overtræde loven – til at begå indbrud, overfald eller ultimativt slå et andet menneske ihjel?I Forbrydelsens sind giver den erfarne retspsykiater og næstformand i Retslægerådet Mette Brandt-Christensen og den anerkendte retspsykolog og chefpsykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans Tine Wøbbe et unikt indblik i arbejdet med nogle af landets værste kriminelle og farlige gerningspersoner og belyser de psykiatriske værktøjer til at diagnosticere og behandle de dømte. For eksempel gennemgår eksperterne de grundige mentalerklæringer, psykopatitjeklister og personlighedstest, der benyttes ved mistanke om psykisk afvigende adfærd, når de er med til at anbefale, om den skyldige skal i fængsel eller have en behandlingsdom.I bogen medvirker desuden nogle af de kriminelle, som Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe har siddet ansigt til ansigt med. En drabsmand, en seriekrænker, et bandemedlem, en stalker, en bankrøver, en ildspåsætter, en frihedsberøver og en overfaldsmand fortæller deres livshistorie og beskriver, hvordan deres vej førte til grænseoverskridende adfærd, vold, fængselsstraffe, anbringelser – og nogle gange psykiatrisk behandling.Mette Brandt-Christensen og Tine Wøbbe beretter om, hvordan de takler de intense og udfordrende møder med de dømte og om deres faglige søgen og personlige nysgerrighed eft er at afdække, hvad der ligger bag forbrydelserne.
To dage efter at en kvinde forsvinder, bliver hendes grædende baby fundet i en motorvejsrabat i Mexico. Med sort tusch er der skrevet to telefonnumre på den lille piges arme. En lokal advokat med en Batmanfigur i en kæde om halsen hører om forsvindingen før politiet.Sammen med advokaten leder Magnus Boding Hansen efter morderen. Han er Weekendavisens korrespondent i Latinamerika gennem fem år. På en ny rejse gennem Mexico, Brasilien og Venezuela forsøger han at forstå mysteriet om Latinamerikas mange mord. Latinamerika er verdens voldeligste verdensdel – med små tre millioner mord siden årtusindeskiftet. I samme periode er regionen ellers blevet rigere og mindre ulige. Hvad er gået galt?Svarene søger han blandt andet hos Sinaloakartellet. Hos en hemmelig indiansk agent, som udfordrer Venezuelas præsident. Og hos en brasiliansk alenemor, der blev forført til et liv med kriminalitet, men fandt en vej væk fra volden og i dag lever af at bygge violiner.
Det er varmt og lyst den sommeraften i 2005, hvor politiet banker på døren til et hus i Solderup lidt uden for Tønder. Indenfor sidder Zandra, som er 11 år, og halvsover nøgen op ad sin far, der ligger halvfuld i sofaen. Om lidt tager politiet hende og hendes søster med ud af huset. Hendes far kommer i fængsel, og deres fælles historie bliver forsidestof.De fleste kan huske historien om den ældste af pigerne fra Tønder-sagen, men hvem var hun – og findes hun i dag? Zandra Alex Berthelsen har levet tusinde liv og på en måde ikke et eneste. Som barn blev hun seksuelt misbrugt, som ung blev hun systemets sag – og som voksen forsøger hun at finde fodfæste i en tilværelse, hvor hun hver dag skal insistere på at være sig selv.Hun er vokset op i plejefamilier, på ungdomspensioner, på gaden og på forsiden. Nu sætter hun selv ord på den opvækst, der på mange måder kom til at føles som hendes skæbne, men aldrig som den, hun egentlig er. Her fortæller hun for første gang den historie, de fleste tror, de allerede kender.Zandra Alex Berthelsen, født 1994. Underviser, debattør og handicaphjælper. Har overlevet systemet og psykiatrien. I dag forfatter. Tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med. Og at man har pligt til at gøre det.Pia Møller Søe, født 1980. Tekstforfatter og cand.mag. i anvendt filosofi og kommunikation. Tilknyttet Et Cetera Magazine som kulturskribent. Tror på, at mennesker er hinandens mulighed. Og at man har pligt til at være det.
René Dahl Andersen tog fusen på true crime-Danmark i 2021 med sin bestseller HÆRDET. En hæsblæsende og hudløst ærlig fortælling om hans 15 år som narko- og undercoverbetjent i den kriminelle underverden. Og han har mere på hjerte.HELHJERTET er fuld af nye narkosager fra René Dahl Andersens ekstraordinære politikarriere. Flere skarpe operationer. Flere politiforretninger på kanten. Flere beslag mod bagmændene. Men det er også – og mest – en bog om den menneskelige side af sagen. Som betjent og agent var René Dahl Andersen drevet af politihjernen – at jagte stoffer og fjerne dem fra gaden. Men først og fremmest var han politimand med hjertet, drevet af nysgerrigheden efter at lære mennesket bag kriminaliteten at kende. For hvad er det, alle har til fælles – banditter og betjente, junkier og djøf'ere, ledere og ludere?I sin nye bog dykker René Dahl Andersen ned i politilivets dilemmaer. Han viser, at man skal turde være blød indeni, hvis man vil arbejde i det hårdeste miljø. At uperfekte løsninger kan give store resultater. Han deler bramfrit ud af sine erfaringer, også de dårlige. Og han hylder de hårdtarbejdende kolleger, der stadig balancerer i gråzonen. Bogen handler om, at det er mennesket, der bærer uniform – ikke omvendt. Om de helhjertede og de halvhjertede, de bøjede regler og de brudte – og om at man kan komme klogere og styrket videre, selvom man har begået sit livs dumhed og modtaget seks måneders ubetinget fængsel i Københavns Byret.
Da Taliban indtager Kabul i august 2021, og reportere og indbyggere flygter ud af landet, vælger Simi Jan at rejse den modsatte vej. Hun er drevet af dyb kærlighed til et land og dets folk, hvis historie er vævet sammen med hendes egen. Simi Jan er øjenvidne til et historisk øjeblik, da de første talibankrigere kører ind i Kabuls gader. Efter tyve års krig har de sejret over Vesten. De følgende dage bliver Simi Jan udfordret som menneske og reporter. Desperationen, hun er vidne til, sætter dybe og varige spor, længe e er hun er kommet hjem.
MIT LIV er fortællingen om Jørn Jønke Nielsens unge år, fra opvæksten i 1960’ernes Storkøbenhavn og frem til maj 1984, hvor han skyder og dræber Henning Norbert Knudsen, lederen af den rivaliserende rockerklub Bullshit.Jønke forlader Danmark, og under sin fire år lange flugt skriver han første del af sin livshistorie. Den er hans bud på – med eget liv som eksempel – hvad motorcykelklubben Hells Angels står for, og hvad broderskabet mellem mænd betyder. Samtidig er den enøjenvidneberetning, et tidsdokument fra dengang i 1980’erne, hvor Hells Angels MC Denmark for alvor kom i offentlighedens søgelys. Det er historien om de storkøbenhavnske rocker- og motorcykelklubbers udvikling, fra knallertbander til hardcore bikerklubber, fra nævekampe til maskinpistoler. Bogen tegner ikke bare et billedeaf Jønke; et ungt menneske på vej mod en usikker fremtid og et liv i landflygtighed. Den fortæller også, hvorfor det gik, som det gjorde, og om Hells Angels MC’s etablering som den førende motorcykelklub i Danmark.MIT LIV udkom første gang i 1985, og siden har forfatteren skrevet yderligere fire selvbiografier. Denne nye og let reviderede udgave er forsynet med billeder og nyt forord af forfatteren.
Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.
Hæsblæsende Hells Angels-historie fra et eksmedlem i bad standing.George Christie er den længst siddende præsident i Hells Angels’ historie. Han var rockerverdenens førende fredsmægler og nummer to i Hells Angels’ internationale hierarki, kun overgået af klubgrundlæggeren og veteranen over dem alle, Sonny Barger. Men i 2010 blev gammelt venskab til fjendskab. George Christie smed rygmærket, som han havde båret i mere end 40 år, og Hells Angels svarede igen. Status: out bad, no contact – forvist til den sorte liste af de tidligere brødre.I sin biografi fortæller George Christie om sit dramatiske liv som outlaw-biker i Amerika. Om kampene mod rivaliserende 1%-klubber, de indre magtkampe i Hells Angels og den evige kamp mod politiet. Og om hvordan man slipper ud af miljøet med både livet og æren i behold.Bogen er forsynet med en introduktion af Carsten Norton, journalist og forfatter til Engle dør aldrig om Hells Angels i Danmark.
Ny udgave 2019. Isbn: 9788712060895 I november 1892 hævede skarpretter Theodor Sejstrup sin bredbladede økse over halsen på den 29-årige Jens Nielsen i fængselsgården på Horsens Straffeanstalt. ”Hans henrettelse vil befri verden for et skrækindjagende uhyre” skrev The New York Times, for på trods af sin unge alder havde Jens Nielsen for længst gjort sig international berygtet som ondskaben par excellence. Han stod bag flere farlige indbrudstyverier, en brandkatastrofe i London af enorme dimensioner og nedbrændingen af fem gårde og et hus på Sjælland. Han havde siddet indespærret i flere lande og forsøgt at myrde tre fængselsbetjente i Horsens. Øksehugget blev skarpretterens sidste. Siden er ingen mennesker blevet henrettet i Danmark for forbrydelser begået i fredstid. Bogen belyser baggrunden for dette afgørende skel i retshistorien og går bag om en af Danmarks mest omtalte og berygtede forbrydere. Den fortæller om hans vej ind på forbryderbanen, om bekendtskabet med stifteren af Nordisk Film, om årsagen til hans had til offentlige myndigheder og i det hele taget om, hvordan det gik til, at en begavet ung mand endte på skafottet som øksens sidste offer.
De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.
Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.Jens Møller Jensen giver et unikt og personligt indblik i politiets arbejde, og fortæller om de overvejelser og svære beslutninger, han og medarbejderne måtte træffe i jagten på sandhed og retfærdighed.Efterforsket – drabschefens sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Opklaret – drabschefens erindringer fra 2018.
Den 14. december 1965 triller en ung kvinde sin flotte nye barnevogn fra Østerbro og ind mod City. Under kalechen ligger hendes lille datter – den kun 2 1/5 måned gamle Tina. Foran Daells Varehus’ hovedindgang i Fiolstræde stiller hun vognen under halvtaget, og går på juleindkøb. En halv time senere vender hun tilbage. Barnevognen og Tina er væk. Kort efter finder hun barnevognen i en gård, men hendes datter et kidnappet. Moren slår alarm og politiet sætter den største eftersøgning i Danmarkshistorien i gang.I 27 døgn følger befolkningen på sidelinjen dramaet, eftersøgningen og forældrenes sorg, før to betjente får et gennembrud. I Helsingør besøger de en mor med et spædbarn, der er en anelse for stort, til den historie, hun fortæller, og det viser sig at være lille Tina, der nu for rullende kameraer forenes med sine lykkelige forældre.Den 24. januar 1966 kommer Tina i audiens hos kongen på Amalienborg – som den yngste i Danmarkshistorien.Kun 13 dage efter Tinas audiens pakker en ung mor i Odense sin 3 ½ måned gamle søn, Basse, ned i barnevognen og slentrer ind til byen. Akkurat som Tinas mor stiller hun den foran en forretning på hovedgaden og går på indkøb i børnetøjsforretning. Da hun kommer ud på gaden igen og kigger ned i barnevognen er Basse forsvundet – kidnappet?Politiet sætter endnu en gang en kæmpe eftersøgning i gang, men de finder aldrig Basse – og det udvikler sig til et mysterium. Hvis Basse lever i dag, er han 52 år! Hang de to sager sammen? Hvad skete der den dag, og hvor er Basse?
Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.
På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen
PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETer en dokumentarisk fortælling, der kulegraver en af de mest omfattende kriminalsager i nyere tid. To journalister opruller, hvordan en 17-årig piges forsvinden greb en hel nation om hjertet og gennemsyrede alle lag af samfundet.Skridt for skridt undersøger de politiets efterforskning og de mulige fejl, der blev begået i de første afgørende døgn. Bogen viser samtidig, hvad det gør ved et samfund, når borgerne pludselig mister tilliden til politiet, retssamfundet og hinanden.PIGEN DER FORSVANDT - EMILIE MENG MYSTERIETbringer nye spor og oplysninger frem i sagen og stiller skarpt på en række af politiets mistænkte. En rejse, der fører journalisterne ud i de mørkeste afkroge af den kriminelle underverden i jagt efter svar på spørgsmålet:Hvad skete der med Emilie Meng?
"Danske kriminalsager gennem 100 år" er en samling af nogle af de mest uhyggelige og tankevækkende danske kriminalsager, der har fundet sted op igennem det 20. århundrede. Del 1 består af 41 sande historier om den mørke side af mennesket, og fortæller begivenhedernes gang med fokus på både forbrydernes, ofrenes og de pårørendes skæbner.Dette er første af i alt to bind i serien "Danske kriminalsager gennem 100 år".Palle Bruus Jensen (f. 1945) er en dansk forfatter, der er særligt kendt for sine faglitterære værker om nogle af de mest opsigtsvækkende danske kriminalsager igennem tiderne. Han har blandt andet skrevet "De døde, de dømte, de frikendte" (2008) og en bog om Peter Lundin-sagen ("Sagen Lundin: forbrydelse, opklaringen, medierne og ondskaben", 2003).Den todelte serie "Danske kriminalsager gennem 100 år" sætter fokus på nogle af de begivenheder, som har rystet det danske samfund op igennem det 20. århundrede. Del 1 indeholder 41 sager og del 2 indeholder 52 sager om nogle af de bestialske forbrydelser, der har fundet sted i 1900-tallets Danmark.
Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.
Den virkelige historie om Sixten Sparre og Elvira Madigan.Den 20. juli 1889 skød den svenske løjtnant Sixten Sparre først sin unge elskerinde Elvira Madigan, inden han rettede revolveren mod sig selv.Kærlighedsforholdet og den dramatiske afslutning er skildret i teaterstykker, romaner og på film som en romantisk historie om umulig kærlighed. Den dag i dag lægger nygifte brudebuketten på Elviras grav ved Landet Kirke på Tåsinge.Men sandheden om tragedien er ikke romantisk. I 1889 var Sixten Sparre en dybt falleret adelsmand, som ikke kunne leve op til omverdenens forventninger, og han så Elvira som muligheden for at iscenesætte sit eget selvmord. Hændelsen er gået over i historien, som om de to havde aftalt at gå i døden sammen. Men det var overlagt mord. Elvira vidste ikke, at hun skulle dø. Og hun vidste slet ikke, at det var en plan, Sixten havde haft i månedsvis.Kathinka Lindhe (f. 1950) er fil.dr., radiojournalist, bibliotekar og oldebarn til Sixten Sparre. Hun har tidligere udgivet Sixtens familiehistorie i Sverige.
"Danske kriminalsager gennem 100 år" er en samling af nogle af de mest uhyggelige og tankevækkende danske kriminalsager, der har fundet sted op igennem det 20. århundrede. Del 2 består af 52 sande historier om den mørke side af mennesket, og fortæller begivenhedernes gang med fokus på både forbrydernes, ofrenes og de pårørendes skæbner.Dette er andet af i alt to bind i serien "Danske kriminalsager gennem 100 år".Den todelte serie \"Danske kriminalsager gennem 100 år\" sætter fokus på nogle af de begivenheder, som har rystet det danske samfund op igennem det 20. århundrede. Del 1 indeholder 41 sager og del 2 indeholder 52 sager om nogle af de bestialske forbrydelser, der har fundet sted i 1900-tallets Danmark.Palle Bruus Jensen (f. 1945) er en dansk forfatter, der er særligt kendt for sine faglitterære værker om nogle af de mest opsigtsvækkende danske kriminalsager igennem tiderne. Han har blandt andet skrevet "De døde, de dømte, de frikendte" (2008) og en bog om Peter Lundin-sagen ("Sagen Lundin: forbrydelse, opklaringen, medierne og ondskaben", 2003).
I majestætens hemmelige tjeneste er tidligere kongelig livvagt Jesper Lundorfs gribende beretning om sine ti år i baglokalerne på de kongelige slotte som en af kronprins Frederiks mest betroede medarbejdere. I bogen fortæller han om sin uddannelse hos politiet og optræning til livvagt hos PET. Om tiden som trofast følgesvend for de kongelige. Samt ikke mindst om udfordringerne ved at følge Kronprins Frederiks som en skygge, der aldrig har fri. Bogen, der går tæt på og fortæller, hvordan den danske sikkerhedstjeneste PET opererer bag kulisserne, tegner også et nyt og levende portræt af den danske tronarving som et viljestærkt og ukueligt menneske og en særdeles kompetent og professionel kronprins.Forfatteren er tidligere mangeårig kampinstruktør med speciale i uddannelse af livvagter og arbejder i dag som højtbetalt sikkerhedsrådgiver for og i det private erhvervsliv. Desuden er han en efterspurgt foredragsholder.
Mordet på Stine Geisler er et af danmarkshistoriens mest berømte og endnu uopklarede kvindemord. I Jagten på Stine Geislers morder stiller Peer Kaae de spørgsmål, der ikke er blevet stillet i årevis, for at komme til bunds i den uopklarede tragedie.Bogen er en stærkt personlig beretning om den besættelse, der driver Kaae til at jage morderen, der er gået fri gennem tre årtier. Gennem utrættelig, årelang research finder han frem til to helt centrale vidner, der ikke har været afhørt i 30 år, men som begge har helt afgørende detaljer om sagen at fortælle. Ud fra disse vidneudsagn samt andre nye opdagelser formår Kaae at sammenstykke forløbet omkring drabet time for time – og der er noget, der ikke hænger sammen. Noget er helt, helt galt ...Jagten på Stine Geislers morder er illustreret med unikke fotos, hvoraf flere aldrig har været offentliggjort tidligere.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.