Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Tre måneder efter hans franske hustrus forbrændte lig blev fundet i et sommerhus, vågner han en morgen og opdager at alle lyde i København er forsvundet. Ting står ikke hvor de stod i går. Solen skinner gennem vinduer, den aldrig før har skinnet gennem, og hans skygge opfører sig underligt. På gaden er der ingen mennesker, biler står forladte på vejene, rådhuset er styrtet sammen. Mærkeligst er dog at der indløber en besked om at hans hustrus telefon er blevet tændt i Paris. På sin gamle motorcykel kører han sydpå gennem et stedse mere surrealistisk Europa. Ekstreme skyformationer kommer og går, menneskeflokke har hængt sig i skovene, Paris står under vand, regnen ødelægger hegnene i de zoologiske haver, og de vilde dyr strejfer om. Han når La Ciotat på den franske sydkyst hvor hustruen tilbragte sin barndoms somre. Han finder de første spor efter hende og jagten fører ham på en klaustrofobisk rejse gennem underjordiske grotter hvor han prøver at forstå hvad der er virkelighed, og hvad der er håbets illusion.
Repulsive Attraction er en socio- og økokritisk novellesamling i toksisk farvepalet. En samling dystopiske pantomimefortællinger om det snarligt forestående samfundsnedbrud, kapitalismens grådige mutanter og dommedagens absurde og frastødende fremtidsvisioner. Her er der ingen tekst eller talebobler – kun radioaktive, psykedeliske farver.
En spændingsfyldt kærlighedsroman om en ung piges svære valg. Det er sommeren 1944, og Helene er presset på alle fronter. Arbejdet i modstandsbevægelsen bliver mere og mere farligt. Ikke mindst fordi meget tyder på, at der er en stikker iblandt dem. Samtidig er Helene stadig forelsket i den tyske soldat Johan, hvilket hverken familien eller modstandsgruppen må kende til. Da Helene kommer under mistanke for at være stikker, bliver det altafgørende for hende at rense sit navn. Men hvordan kan Helene bevise sin egen uskyld og samtidig være sammen med Johan? Både i modstandsgruppen og hendes eget hjem truer mistilliden og frygten, og Helene må kæmpe hårdt for både kærligheden og befrielsen. Helenes befrielse er andet bind i den fængende serie om Helene og danskernes liv under Anden Verdenskrig.
Nogle bøger er forud for deres tid. Merete Pryds Helles gennembrudsroman Vandpest og efterfølgeren Men Jorden står til evig tid udkom i 1993 og 1996, men som en forundret anmelder noterede sig, virker de "som skrevet et sted inde i det næste årtusind". Et stykke inde i dette nye årtusind er de to bøger med deres skarpe betragtninger af klima og køn litteratur til tiden.I Vandpest rejser vi med Beatrice og Malcolm ud på en forunderlig ballonfærd over truende landskaber i konstant forandring. Men Jorden står til evig tid er et portræt af parrets datter, Iris. Mens Beatrice hænger fast i sorgen over Malcolms død, finder Iris sin egen stemme. Tilsammen ridser de to bøger en verden op, hvor naturen spiller en lige så vigtig rolle, som vores hovedpersoner, hvis uhyrlige skæbner minder os om altings konstant: Jorden, som står til evig tid.De to bøger udkommer nu i én samlet udgave. Med genudgivelsen af ungdomsværkerne Vandpest og Men Jorden står til evig tid møder vi en legende og eksperimenterende Pryds Helle, der klipper citater fra gamle naturvidenskabelige opslagsværker ind i sin tekst og lader byen, landskabet og englene få en stemme. Sådan føres vi ind i et drømmende univers, sitrende af nerve og nærvær.
Nyctophilia er et noirmareridt, som flyder over med betændte stikmærker, bristede vener og dødens dybeste hemmeligheder. En novellesamling, hvor man støder på neondetektiver, herionafhængige gravere, hjemsøgte fyrtårne og psykedeliske tidsrejser. Der er en djævel på hver skulder og på hvert gadehjørne. Et forvrænget, dystopisk Gotham uden Batman. Fortællingerne bør nydes på afkølede, regnfulde nætter.
Højt synger Nattens Dronning er en kontrafaktisk slægtsroman, der dækker en periode på mere end 100 år. Den kontrafaktiske fortælleform dækker over faktiske hændelser og virkelige personer, som forfatteren digter videre på og sætter ind i sit helt eget univers der, med afsæt i forfatterens egen familiehistorie, bringer læseren til både zarens Rusland, til en sigøjnerfamilies opbrud fra Preussen og til Skagen, lige før de berømte malere for alvor slog sig ned i den lille købstad. Uddrag af bogen Sankt Petersborg, maj 1880 Vinterpaladset levede overhovedet ikke op til sit navn, som det lå der i den lyse og milde majaften, skinnende som en tre etagers kæmpestor, citrongul lagkage. En lagkage, der var taget en ordentlig mundfuld af for til højre for hovedindgangen skæmmede et hul fra kælder til kvist helhedsindtrykket af stringent orden. Et spinkelt stillads var fastgjort til facaden, og man var tilsyneladende i gang med en eller anden form for renovering. I et mindre forgemak på første sal stod Vladimir Alexandrovitj og betragtede de et hundrede fireogtyve gæster, der var på vej til officersballet. Om forfatteren Finn Hviid Bredahl (f. 1953) er uddannet som skuespiller på Aalborg Teater og arbejde her og på Det Danske Teater og Aarhus Teater frem til 1987, hvor han forlod teaterverdenen og gik ind i reklamebranchen. Vendte i 1997 tilbage til de skrå brædder som skuespiller på Aalborg Teater, Jomfru Ane og Jako Bole Teatret. I 2003 grundlagde han, sammen med skuespilkollegaen Susanne Sangill, egnsteatret Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterchef, skuespiller, oversætter og dramatiker frem til 2014, hvor han, på grund af et synshandicap, blev nødt til at stoppe sit teaterarbejde.
Hemmeligheder og løgne har altid været en del af livet i siloerne, men nu har Juliette opdaget sandheden. Hun er opsat på at føre sit folk til frihed, men først må hun kæmpe hårdt for at overbevise siloens fanatiske beboere om, at det ikke er hende, der er fjenden.Vejen ud bliver lang og farefuld – for hvem ved, hvordan verden virkelig ser ud, når man har været spærret inde under jorden i hundredvis af år?Støv er sidste bind i bestseller-forfatteren Hugh Howeys Silo-serie, en spændingsfyldt fortælling om sandhed, løgne, kamp for overlevelse og jagt på frihed.
7 Minutter, er en samling opfindsomme og fintfølende fortællinger som er skrevet på 7 minutter. Fortællingernes livsemner som forelskelse, venskaber, naturen, beslutninger, døden, tro, nærvær og nuet tager afsæt i 33 overskrifter, og under disse overskrifter kan læseren gå på opdagelse i fortællingernes tidløse og humoristiske univers. 7 Minutter er et håndgribeligt eksempel på at inspiration er menneskets brændsel til et kreativt udbytte. Bagest i bogen er der plads til at læseren kan skrive sine egne 7 minutters historier under – naturligvis – forskellige, inspirerende, overskrifter.
En mandsling, en magisk marionetdukke, en skægget danserinde og shamanens bevingede assistent er et udvalg fra persongalleriet i 9 fantastiske fortællinger, der overvejende udspiller sig i Asien. Historierne tematiserer opløsning og forvandling, død og udødelighed. Den foruroligende virkelighed balancerer ofte på kanten af et magisk univers gennemsyret af myterog overtro – og blander østens legender med vestens eventyr.Dette er dragende historier om skibbrudne, der alle på hver deres måde formår at gribe ind i deres skæbne.
Der er gået flere årtier efter afslutningen af Anden Verdenskrig, og efterhånden som der bliver givet færre og færre midler til at jagte de forsvundne nazister, der skal stilles for en domstol, ser Yakov Liebermann sig nødsaget til at tage sagerne i egen hånd. Han støder på et rygte om en gruppe nazister, der holder til i Sydamerika og sætter straks gang i en større jagt på tværs af kontinenterne. For iblandt forbryderne er der særligt én, som Liebermann gerne vil have fat i: selveste Josef Mengele.Den amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Udover sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.
Første bog i serien om Morgendagens Børn (trilogi). Skye og hendes tvillingbror, Ecco, kæmper for at overleve i en verden uden voksne. I fem år har de vandret i skovene alene. Men de er ikke de eneste. Andre grupper af børn lurer ude i vildmarken. Nogle er fjender. Andre er venner. Hvem kan de stole på? Skye og Ecco finder snart ud af, hvor langt de selv er villige til at gå for at overleve. Og hvad med den mystiske sygdom, som slog alle de voksne ihjel - er den vendt tilbage? En spændende fortælling om overlevelse, venskab, håb og kærlighed. Målgruppe: fra ca. 12 år og op.
I samarbejde med Initiativet Donna Wood udgiver Arena Glenn Christians Grusomhedsudstillingen.KONCEPTET Oplæsningsarrangørerne Initiativet Donna Wood og forlaget Arena står sammen bag en serie, der med genskrivninger af eksisterende værker undersøger vores begreber om litteratur og originalitet. Initiativet Donna Wood har eksisteret siden 2011 og udgøres af forfatterne Andreas Pedersen, Asta Olivia Nordenhof, Daniel Dalgaard, Martin Bastkjær, Pernille Abd-El Dayem og Cæcilie Højbjerg. De har stået bag oplæsninger, hvor de inviterede forfattere har fået følgende opgave: "Læs en andens tekst/tekster op, eller vælg én, som du gerne vil have til at læse din/dine tekster op. Én, hvis stemme du synes, det kunne være interessant at høre læse op af dit værk, eller en, hvis værk du gerne vil læse op af. Det kan være en hvilken som helst anden." Med dette særdeles åbne oplæsningsformat har arrangørerne villet henlede en opmærksomhed på forholdet mellem krop og tekst, mellem forfatter og tekst og mellem forskellige tekster og deres indbyrdes relationer. I 2014 blev konceptet overført til skrift i samarbejde med Arena. Initiativet Donna Wood redigerer således serien Donna Wood-genskrivninger, der præsenterer værker, korte som lange, baseret på samme greb som oplæsningerne: Ved genskrivninger tænker vi, at det mellemværende, den inviterede har med værket bliver mere udtalt og udfoldet end ved oplæsningsarrangementerne. Vi inviterer nogle forfattere til at genskrive et værk efter eget valg. Ved en genskrivning forestiller vi os, at den inviterede tager ordet genskrivning for pålydende. Så teksten altså bliver en videreskrivning, mutation, amputation af et allerede eksisterende værk. Vi forestiller os, at genskrivningen kan være både af et helt værk, et uddrag eller for den sags skyld en enkelt linje. Vi synes, projektet er vigtigt, fordi vi opfatter litteraturen som noget kollektivt og dialogisk, og vi vil gerne opstille nogle rammer, der understreger og giver mulighed for at undersøge den udveksling, der allerede finder sted i al litteratur. Om GrusomhedsudstillingenGrusomhedsudstillingen er en genskrivning af den britiske forfatter James Graham Ballards roman af samme navn. Ballards roman udkom første gang i 1969. Williams S. Burroughs skriver i sit forord, der også er optrykt i denne udgave, at Ballard står for en undersøgelse af seksualitetens ikke-seksuelle rødder. Især insisteres der på bilulykken som noget seksuelt og begærsstimulerende. Hos Glenn Christian er der en lignende ødelæggelsesfetichering på færde. I Grusomhedsudstillingen er vi i en nær og dystopisk skildret fremtid, 2019: Det har ikke regnet i mange år. Solen slår hårdt. Ingen regelmæssig himmel/ hvor fuglene trives som kugler i den gamle vind. Intet liv/ som ligner/ et liv på jorden/ hvor et spark genopliver omgående Naturen beskrives ofte sådan med negative poetiske billeder. En form for afsjælende sproglig gestus: Fuglende synger på ingen måde I dette undergangsklima ligger perspektivet blandt andet hos et jeg, en James, og en Obama. Disse karakterer er indhyllet i opløsnings- og sygdomsscenarier. Katastrofen, undergangen og bilulykken er transcenderende og opløsende begivenheder i deres historier, som tæller en barndomsskildring, en immigrationsbeskrivelse og resterne af en kærlighedsfortælling. Rent sprogligt flyder psyken og landskabet sammen. Rummet er både konkret og bevidsthedsmæssigt. Begæret er voldeligt og abjekt: Jeg husker lysten: Min var non-figurativ/ brækfarvede lagner under vores sejlende væsker. Enhver form for indmad blev højlydt gennemtævet ud af os/ vi flettede kødet sammen/ så knoglerne kunne høres. Som klinger. Sådan fortsætter Glenn Christian undersøgelsen af det seksuelles ikke-seksuelles rødder. I den katastrofe-fetischering der i det hele taget præger bogen lægger penetration og orgasme sig parallelt med ulykkens opløsning af eller indtrængen i kroppen. Men midt i det dystopiske kommer en ømhed til syne der klinger som øer af ro i midt i det opløste landskab og de syge kroppe. Om forfatterenGlenn Christian, f. 1976. Tog afgang fra Forfatterskolen i 2007. Debuterede i 2008 med digtsamlingen Det hjemlige (After Hand). Siden er bl.a. udkommet Ruben (After Hand, 2010), Det sorte ved munden (After Hand, 2011), Fabriksnoter (OVBIDAT, 2012), Hydra! (After Hand, 2013), Mudret sol (Arena, 2013) og senest Gran Canaria (OVO Press, 2015).
Indespærret. Dehumaniseret. Dødsdømt.Den menneskelige verden, som vi kender den, er kollapset. En ny, ukendt art har indtaget Europa, og resten af menneskeheden holdes fanget i forskellige gårde.På gården kendt som Opfostringen vokser M24 op under brutale og forfærdelige forhold. Hun ved ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra, men flygtige erindringer minder hende om, at hun engang levede i frihed. Nu er hun forvist til et liv, hvor overlevelse er det eneste mål. Bliver man først fragtet væk fra gården, er man død.Da tiden løber ud, må M24 træffe et valg. Ønsker hun at acceptere sin skæbne og dom, eller vil hun gøre et sidste desperat forsøg på at genfinde friheden udenfor? Hvor langt er hun parat til at gå for sin og andres frihed? Og hvad er der egentlig tilbage af menneskeheden uden for fjendens gårde? Én ting er sikkert i det mørke paradis: Kun den stærkeste overlever.Mørkt Paradis præsenterer læseren for et smukt, men brutalt Europa i forfald. Det er en barsk historie om venskab, retfærdighed og viljen til at leve frit. Bogen behandler temaer som miljø og dyrerettigheder blandet med elementer, der også ses i The Hunger Games og Abernes Planet.OBS: Forlaget gør opmærksom på at denne bog er for den ældre målgruppe, idet den indeholder barske emner og scener. Trigger warnings tæller bl.a. vold og voldtægt.
Louise og Jakob møder en dag en nisse i et gammelt forladt hus og straks begynder mystiske ting at ske. I deres forsøg på at skelne imellem illusion og virkelighed bliver de involveret i jagten på et mystisk væsen der kendes som Tom Snark og alt hvad de troede de vidste viser sig at blive mere og mere besynderligt. Peter Hertel-Storms roman om viden, illusion, filosofi, videnskabsteori og meningen med livet, er nu tilgængelig i en annoteret bogudgave der er lige så anvendelig som lærebog i videnskabsteori som den kan læses som en spændende og underholdende roman, i en stil der ligger et sted mellem Umberto Eco og Jostein Gaarder, og så alligevel er helt sin egen.
To allegoriske noveller af den verdenberømte forfatter Franz Kafka.I den første novelle bliver "den fordømte" i en unavngivet fangekoloni udsat for en grusom torturmetode, hvor hans dom fatalt indgraveres i hans hud af en forfærdelig maskine. Selv er den fordømte ikke klar over, at han langsomt skal henrettes. Der udvikler sig et socialt og psykologisk drama henover de 12 timer, straffen varer, og typisk for Kafka virker karaktererne i novellen nærmest løsrevet fra de frygtlige begivenheder, der hos læseren skaber rædsel.I den anden novelle nægter en trapezkunstner at forlade sin trapez. Han forvolder store problemer, da det cirkus, han optræder i, begynder at rejse rundt, hvilket tvinger ham ned på jorden. Den stædige trapezkunstners besværlige behov imødekommes uden undtagelse af cirkusdirektøren, der kører ham fra by til by i en racerbil for at forkorte hans lidelser. Men da trapezkunstneren en dag kræver endnu en trapez, bliver cirkusdirektøren ramt af tvivl.Franz Kafka (1883-1924) var en tysktalende, jødisk forfatter, der i dag anses som en af det 20. århundredes vigtigste. Hans værker fusionerer ofte fantasi og realisme til absurde virkeligheder, gennemsyret af ensomhed, desperation og undertrykkelse af individet. Hans tanker har i eftertiden haft stor indflydelse på vigtige forfattere, filosoffer og kunstnere – herunder George Orwell og Jean-Paul Sartre.
Tre personer vågner op liggende på hver sit jernbanespor, lænket fast. Ved siden af er et fjerde spor, der er tomt. Sporene er delvis tilgroet med ukrudt, men skinnerne er blanke, som der jævnligt kører tog. De tre har ingen erindring om, hvordan de er kommet der og hvem, der har lænket dem fast. De kan intet huske fra den seneste uges tid. Der er ingen andre mennesker, ingen huse eller veje med trafik, der er synlige fra der, hvor de ligger. Landskabet kan være hvor som helst i Nord- eller Østeuropa. De taler om, hvad der er sket, hvad de kan gøre, og om meningen med tilværelsen. De bliver filosofiske og taler om, hvorfor verden er sådan, hvis gud findes, og om mennesket er guds mål, eller kun en mellemstation på vej mod et helt andet mål, der er den egentlige hensigt med skaberværket.
Frygtløshed er ikke fraværet af frygt, men at kende sin frygt og være fri til at træffe valg, fordi frygten ikke har magten. At leve med frygtløshed er helhjertet at stille sig til rådighed for Livet og være sig selv tro. Hvis du vil være fri til at udleve din Kraft, følge din intuition og dine drømme, må du kende din frygt, for frygt gør ufri. Du spørger måske dig selv, hvorfor du ikke kommer i mål med det, du gerne vil? Hvorfor du ikke får handlet? Hvorfor får du ikke gjort det, du ved, gør dig godt? Et af svarene kunne være, at der er kamufleret frygt på spil. Kamufleret frygt er de impulser, der næsten usynligt styrer mange af dine valg, tanker, følelser og overbevisninger. Bogen her er en vejviser ind i at møde frygtens væsen på flere niveauer: både fysisk, psykisk og åndeligt. Den afdækker den næsten usynlige frygt og giver et bud på, hvordan du kan leve med frygtløshed.
Mina er en ung afghansk kvinde med ben i næsen. Da Taliban indtager Kabul i Afghanistan i august 2021, rammer en tragedie Minas familie. Med sin familie flygter Mina til USA og bosætter sig i New York. I New York oplever Mina nye muligheder med spændende venskaber og den første kærlighed. Resultatet af præsidentvalget i november 2024 i USA medfører voldsomme forandringer. De udgør et vendepunkt i Minas liv. Hun vender tilbage til Afghanistan på en hemmelig mission, som skaber store og overraskende forandringer i hendes liv.MIN MOR SAGDE MIT NAVN er en bog, du aldrig glemmer. En spændende, rørende og tankevækkende bog om en datter og tabet af hendes mor.
My search for the origins of the whale culture has now taken me from the first findings on the East coast of Greenland across the Arctic Ocean and down the Bering Sea to the Aleutian Islands. Here I have found evidence that they originated in the Pacific, which brings us to Japan and the Yonaguni monument. Here it becomes evident that the Whale culture originated from hunter-gatherers, on the Eurasian Mammoth step, who have begun to hunt seals and whales in the Sea of Japan and have then crossed over to Japan from where their culture has adapted to the rich hunting waters of the Pacific during the ice age. The abundance of hunting game has led them to be very successful in the Pacific and to have the resources to develop their unique culture, where they lived on and hunted from the ice cover on the Ocean. On the journey from Japan across the Pacific we find evidence on Hawaii that causes us to take a detour to Kiritimati.There we find evidence that very specific ocean currents during the ice age created a continent of ice in the pacific during the ice age with very rich waters both to the north and south of this ice continent on which the whale culture established a civilization that must have been the real lost continent of Mu. From this continent the whale culture of Mu could cover the entire pacific in their airships based on whale skin and bone. In our continued search we come to Tahiti and New Caledonia to find the source of the specific conditions in the ocean currents that led to the formation of the ice continent of Mu and how these conditions started to collapse and led to the decline of the Whale culture in the Pacific. We thus end up following the whale culture to New Zealand, where it tries to adapt to the missing sea ice and follows the ice south towards the Antarctic before disappearing.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de to første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Jonah har fået alt, hvad han kunne ønske sig, men samtidig indser han, hvor afgrundsdyb kynismen er i den enklave af kunstigt liv, der går under navnet By 21. Han må væk, men uden for muren ligger et dødsensfarligt, lovløst land.Rundt om ham havde de sorte fugle allerede kastet sig over ligene. En pludselig længsel efter at mærke de hårde næb og de skarpe kløer mod sin hud prikkede i hele hans krop, og han lukkede øjnene og lod sig falde fremover. Nu kunne han endelig være til nytte i livets kredsløb, var hans sidste tanke, inden han mærkede tyngden af den første fugl, der landede på hans ryg.GUDLØS er sidste bind i trilogien DET DØDE LAND.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de to første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/På flugt fra landsbyen og det forfærdelige, han har gjort, prøver Jonah at overleve i det rå grænseland. Hans evne til at læse giver ham fordele, men først da han får mulighed for at komme indenfor i en af de befæstede byer på sletten folder hans begavelse sig for alvor ud. Endelig får han den anerkendelse og indflydelse, som han altid har længtes efter, og han kan ikke forestille sig en bedre tilværelse, end den By 21 tilbyder ham. Først langsomt opdager han, at det lette liv har en pris, og han begynder at ane den stærke styring, der ligger bag det højteknologiske samfund. Samtidig vokser mystikken om, hvem han egentlig selv er. Og hvorfor føler han sig så forbundet med den mærkelige lille dreng, Tao?GENFØDT er andet bind i trilogien DET DØDE LAND.
Forfatter Josefine OttesenForsideillustrator Emil LandgreenLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/"Fik du ram på nogen?" spurgte hans søster ivrigt.Erindringen om følelsen, da hakkens æg brød gennem kraniet på den lille golak, og om lyden af den stores jamren, gav Jonah kvalme. Han vaklede et øjeblik, og hans mor tog ham hurtigt under armen."Det er altid svært første gang," sagde hun sagte."Men det var en hun ..." mumlede han. " En hun med sin unge. Jeg slog ungen ihjel, og Mik og jeg dræbte hunnen. Den jamrede som et menneske."Han mærkede sine øjne blive varme af tårer, og da han mødte sin mors blik, så han, at hun også græd."De er ikke mennesket. De er dyr," sagde hun og forsøgte at være fast i stemmen."Men en af dem talte! Den sagde 'mad'. Og bagefter hørte jeg den sige fars navn, og jeg er sikker på, at den også bad om hjælp. Hvis de kan tale, er de vel ikke dyr."GOLAK er første bind i trologien DET DØDE LAND.Vinder af Kulturministeriets Børnebogspris: Årets bog 2008
Forfatter Mette Engel-HolmForsideillustrator BRETH DESIGN v/ Mette BrethLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/“Taeh!” Panikken lå som en tyk dyne over lyden af hans råb.Forskrækket drejede hun rundt i sandet og kiggede i samme retning.Af ren mistro kneb hun øjnene samme. Det var umuligt. Det kunne ikke være rigtigt. Hun stirrede mod den lyseblå skyfri himmel, mens tre lydløse maskiner nærmede sig alt for hurtigt.Taeh ved én ting med sikkerhed; hun mister dem, hun holder allermest af. En sandhed, der har fulgt hende, siden hendes mor forsvandt fra Dustville, da Taeh var helt lille. Nu ser det ud til at ske igen. I en desperat kamp for at finde Reef og Alex, må Taeh vende tilbage til det sted, hun ville have svoret aldrig at skulle gense. Et valg, der skal vise sig at få konsekvenser, hun under ingen omstændigheder havde forestillet sig.Alex er tilbage i kuppelbyen, hvor det hele begyndte; New Hope City. Men tingene er langt fra, som de var engang. Dybt under jorden i en oplyst fængselscelle har han mistet den, han for alt i verden skulle beskytte; Reefs søster.Hvad vil han give for en chance for at redde hende? Er det noget, han er villig til at dø for? Hvor langt vil de gå for dem, de elsker?Sort Salamander er 2. bog i Sort Storm-sagaen.En hæsblæsende dystopisk fortælling fra en verden begravet i sand.Målgruppe: fra 13 årTil læsere der kan lide Pandora-serien af Christian Engkilde. Hvis du kan lide TV serien The last of us, er denne bog måske noget for dig.Sagt om første bindBibliotekernes materialevurdering: "Virkelig spændende og medrivende science fiction og dystopisk fortælling. Det er også klimafiktion. Persongalleriet er godt skruet sammen, deres fortvivlelse og håb er tydeligt at mærke. Anbefales varmt til både folkebiblioteker og PLC."★★★★★ Forestilling om paradis, Line Dalbro: ”Sort storm” er velskrevet, spændende og foruroligende læsning – og dansk endda! Forfatter Mette Engel-Holm har skrevet en dystopisk fortælling om en verden ødelagt af klimaforandring. Om kampen for overlevelse og de fatale valg, man skal trække når man er presset til det yderste."Jeg haaber: "Sort Storm er awesome! Det er dystopisk scifi, der trækker tydelige referencer til 'Hunger Games' med en hovedperson fra den fattige yderzone i et klasseopdelt samfund. Mette Engel-Holm har modet til at være totalt kompromisløs til det sidste. Slutningen er grum og ubehagelig men også enormt rørende og forløsende. Bravo."★★★★ bogormens_verden: "Wauw for en debut af Mette Engel-Holm. Plottet er originalt og historien helt sin egen. Forfatterens skrivestil og historie drager mig og fanger mig ind - jeg glæder mig til at læse mere."herandabooktoo: "Jeg har blot én reaktion: wowowowow! Denne bog var utrolig svær at lægge fra sig, da man først var kommet i gang! Karaktererne er fantastiske! Alt i alt - jeg elsker dystopi, og denne bog leverer lige til døren! ✨"thejulesrules: "Virkelig medrivende og underholdende. Det er spænding, dystopi, tørke, religiøst styre, noget venskab og familie. Jeg har forfatterens ord for, at der arbejdes på en 2’er! Tak for det."
Blandede skriv om lidt af hvert - Hun var i dårligt humør - Nirvana - Det forår der var nyt - Seriel monogami 1-2-3 - inde i skyggerne - Regn! - Elbiler - Trykluftbiler?? - Hjem fra pizzabaren forbi Kvindernes Dal - Curdts muntre aften - Jeg river river min vrede som hvid peber - mens skibene glider forbi -Deirdre Blackstone og Ravneprøven i Ravenchurch - Arkiv over mandage - Kjolen hun ikke kunne lide - Struensee og Støvlet-Cathrine - Hun gider næsten ikke tage derud
I 2032, fem år efter at have mistet sin familie, har Lauren Olamina samlet en lille flok mennesker i det selvforsynende lokalsamfund kaldet Acorn. Laurens hyperempati har inspireret hende til at grundlægge den nyskabende spirituelle religion Earthseed. Den nye religion står i kontrast til den fundamentalistiske kristne kirke, som den nyvalgte præsident er en del af. På hans opfordring nedbrændes ikke-kristne kirker, og alternativt troende jages og slås ihjel – alt sammen under kampråbet ”Make America Great Again” …Lignelsen om talenterne indeholder ud over Laurens eget synspunkt, beretninger fra tre andre karakterer, Markus, Bankole og Asha Vere, som sætter Laurens liv og kald i perspektiv.Butler planlagde i hvert fald ét bind mere i serien, men nåede aldrig at skrive mere. Hvert bind er dog afsluttet og kan læses uafhængigt.
Verden som vi kender den er korrumperet af galskab og anarki, men en kvinde sætter sig for at skabe en bedre fremtid for sig selv og andre.Lauren Olamina og hendes familie lever i et beskyttet område i udkanten af Los Angeles. Inden for murene forsøger Laurens far, som er præst, sammen med andre fra området at redde, hvad der er tilbage af et lokalsamfund, som ellers er blevet ødelagt af narkotika, sygdom, krig og tilbagevendende vandmangel. Mens hendes far hjælper fællesskabet i den rigtige retning, kæmper Lauren med hyperempati, en lidelse, som gør hende exceptionelt sensitiv over for andres smerter. Da en brand raserer deres kvarter, bliver Laurens familie slået ihjel og hun tvinges ud i den farlige verden udenfor. Sammen med en håndfuld andre flygtninge, forsøger Lauren at rejse i sikkerhed nordpå, og undervejs opstår en revolutionerende idé i hendes sind, som måske kan redde hele menneskeheden.
På sin 26-års fødselsdag i 1976, bliver Dana, en moderne sort kvinde, revet væk fra sin nye ægtemand, sit hjem i Californien og sit ellers trygge liv. Fra det ene øjeblik til det andet bliver hun bragt tilbage i tiden til en amerikansk sydstat under slavetiden. En plantageejers søn, Rufus, er ved at drukne, og Dana hidkaldes for at redde hans liv. Derpå vender hun tilbage til sit moderne liv, men igen og igen bliver Dana bragt tilbage i tiden til slaverne på plantageejendommen, og for hver gang forlænges og forværres hendes oplevelser. Det bliver mere og mere farligt for Dana, og hun oplever situationer, hvor hendes liv kan slutte, før det er begyndt.Slægtskab er et tankevækkende og skræmmende spekulativt mesterværk fra den prisvindende og anmelderroste forfatter Octavia E. Butler. En roman om slaveriets grusomheder, som udforsker racisme, sexisme og den hvide races historiske herskermagt og dens indvirkning på verden dengang og nu.
Hvad er der tilbage, når alt er brudt sammen? Vibeke Grønfeldts nye roman Lufthavet er en optimistisk dystopi om at finde meningen i det enkle liv. Når Petra Jakobsen står op om morgenen, går hun ud for at drikke en kop fra regnvandstønden. Der er ikke længere vand i hanen, ingen strøm i huset. Alt det, der holder et samfund sammen, er brudt ned. Mobiltelefoner ligger ubrugelige i store bunker. I det dunkle, ubemandede supermarked henter Petra mad til sig selv og sine venner. Hvad der er sket, nævnes ikke. Men døde svaner er drevet i land ved kysten som et dystert symbol på et ubeskrevet sammenbrud. I Lufthavet vender Vibeke Grønfeldt tilbage til et omdrejningspunkt i sit forfatterskab: Menneskers enkle livsvilkår, følelser og refleksioner i en fremmed og gådefuld verden. Med en sjælden evne til at holde sprog og sanser åbne for alle de modsætninger og erindringsspor, der udgør et menneskeliv, skildrer hun virtuost et menneske i dets kompleksitet og nuancer. Lufthavet er en roman om livet efter sammenbruddet. Hvad er der tilbage? Sansernes rigdom, naturens farverige mangfoldighed og menneskers hjælpsomhed. Med sit lyriske og sanselige sprog manifesterer Vibeke Grønfeldt sig som er en af dansk litteraturs største prosaister.
I et palads i ørkenen fødes en pige, der på trods af sit køn bliver en af de mest succesrige faraoer i oldtidens Egypten; Hatshepsut.I en nær fremtid er Kimberly Grant Demokraternes kvindelige præsidentkandidat i USA, men hun må kæmpe imod samfundets normer, fordomme og stærk maskulin modstand. Verden har dog brug for en ny måde at gøre tingene på. Kloden står overfor massive klimaforandringer, og store dele af verden er ubeboelige. Klimaflygtninge i millionvis strømmer mod de stadig beboelige egne og skaber kaos. Kimberly Grant søger inspiration hos Hatshepsut. Ligesom den egyptiske farao vil hun skabe et samfund, som favner alle. Nogle af dem, der burde stå Kimberly nærmest, ønsker dog, at hun fejler. Men kan hun vende had til harmoni?Om forfatterneTorben Johansen er idémand bag bogen og kalder sig feminist. Han er virksomhedskonsulent og glødende passioneret omkring Hatshepsut.Anne Krøjgaard og Louise Jensby har begge en stor kærlighed til det skrevne ord og en dyb interesse for historie. De har medvirket i og udgivet flere publikationer i forskellige genrer.I bogen Som sendt af Guderne bliver en kvinde i et uventet scenarie inspireret af en anden kvinde i et lige så overraskende scenarie – og tager ved lære af historien.
Nøglen til evigheden er en fortælling om en dystopisk verden og et biologisk eksperiment. Romanen er et genremix og har elementer af detektivkrimi, science-fiction og fantasy.Den Globale Union er en realitet. Kontinenterne har samlet sig til én faktor, og i kulissen venter nye magtkonstellationer. De tre mastodonter er nu så store, at de kan regnes som værdige rivaler. Og solsystemets planeter ses som den næste kampplads.Kelvin har længe ønsket at vide, hvad der er sket med hans far. I sin søgen kommer han på sporet af nogle mennesker, der leder efter et urgammelt folk, der siges at have magiske kræfter. Snart er Kelvin spundet ind i et net, han ikke kan slippe ud af.Denice og hendes skæbnefæller er efter lang tids træning klar til at flytte til deres nye hjem. De kommer til at bo hos Det Øverste Råd, og her bliver de indviet i Værdibevægelsens dybeste hemmeligheder.Dennis bor i Perus hovedstad. Der er optræk til konflikt, og da et multinationalt selskab lukker flere store virksomheder, emmer det af revolution. Snart bliver han kontaktet af sin gamle ven og havner i Ghana. Og her kommer han til at deltage i et projekt, der skal redde verdens kulturer.Nøglen til evigheden er det andet og sidste bind i: E1000 Prolog serien.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.