Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vi befinder os i et diktatursamfund i USA i nær fremtid. Fødselstallet er dalet katastrofalt, og kvinderne i den fødedygtige alder er tvunget til at gøre tjeneste som en slags konkubiner for den mandlige elite. Historien bliver fortalt af en af tjenerinderne. Romanen har solgt millioner af eksemplarer verden over. Opført som opera og filmatiseret.
Det europæiske forår er et dystopisk billede af Europas fremtid. Vi følger fire mennesker i begyndelsen af et nyt årtusinde. Lolland er blevet opkøbt af et internationalt konsortium, og nu skal øen omdannes til et økologisk drømmeland, hvor rige mennesker kan nyde lokale råvarer og en smuk – og slet ikke så naturlig – natur. For at bevare idyllen i Europa sætter danskerne hårdt ind over for terror, og med militærets hjælp deporteres samtlige urostiftere og utilpassede med muslimsk baggrund til en containerby i Mozambique. Forfatteren eksperimenterer med grænserne for, hvad man kan tillade sig i kunstens navn og med etikkens sande væsen. Idealer, udnyttelse og realitet går hånd i hånd i denne tankevækkende roman, som tvinger læseren til at forholde sig til store dilemmaer, som trods deres fiktive afsæt slet ikke føles langt væk fra den verden, vi lever i.
"Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.
Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.Som "divergent" bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest."Oprøreren" er anden bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
George Orwells klassiker nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse i 1949. "Den, der kontrollerer fortiden,kontrollerer fremtiden;den, der kontrollerer nutiden,kontrollerer fortiden." Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.?1984 er et stærkt forsvar for tankens frihed, og George Orwells dystopi er mere aktuel end nogensinde.
Hvad er sandheden værd? Kan man overhovedet sætte en pris på den? Tris og Four finder ud af, at hele deres liv og virkelighed har været baseret på en løgn.Deres verden er vendt på hovedet, og de må begge gøre op med sig selv, om de har troen på, at den kan rettes igen. Og ikke mindst om det vil være prisen værd."Fornyeren" er tredje og sidste bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
Højt over den rullende isby Anchorage falder et lille luftskib fra himlen … Tom og Hester blev bragt sammen under dramatiske begivenheder. Begge har de mistet deres hjem, venner og familie. Nu strejfer de omkring på luftskibet Jenny Haniver, taknemmelige over at være sammen og lykkelige for at være i live. Men fjenderne ligger stadig på lur. Så Tom og Hester må søge tilflugt i en by hærget af pest, hjemsøgt af spøgelser og fuld af dødelige hemmeligheder … "Mortal Engines"-bøgerne foregår i et fantastisk univers, hvor verdens byer er blevet mobile. På gigantiske hjul kører de største byer rundt og forfølger de små i en evig jagt efter brændstof og ressourcer. Drengen Tom bor i London og arbejder med "byfangst". Da han møder flygtningepigen Hester fra en af de byer, han har "skraldet", ændres hans liv drastisk. Første bog kommer som biograffilm instrueret af Peter Jackson – manden bag RINGENES HERRE og HOBITTEN.
Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner. Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet. I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori. Hun afviger. Hendes liv er i fare. "Afvigeren" er første bog i Divergent-serien og er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. Den blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller. SÆRPRODUKTION
London har længe gemt sig for de større, hurtigere og mere sultne rullende byer. Men nu er det tid til at komme ud i lyset igen og finde nye, svagere byer at jage og fortære. Under en hektisk jagt på en mindre by bliver Tom Natsworthy kastet ned fra Londons gigantiske stålkonstruktion. Sammen med Hester Shaw – en pige med et morderisk temperament og ar på både krop og sjæl – må han nu kæmpe for at komme tilbage til byen. Det bliver en skæbnesvanger rejse, og Tom erfarer snart, at det ikke er helt ligetil at skelne ven fra fjende … Læs bogen – se filmen! Første bog kommer nu som biograffilm med PETER JACKSON – manden bag RINGENES HERRE- og HOBITTEN-trilogierne – bag roret. Anden bog i Mortal Engines-serien udkommer efterår 2018. Tredje og fjerde bog er under forberedelse.
Hvad, hvis kvinder havde magten? Pludselig – i morgen eller dagen efter – opdager alle verdens teenagepiger, at de har fået ‘kraften’; evnen til at give dødeligt stærke elektriske stød. Bogen følger tre kvinder og en mand gennem 10 år, mens kraften langsomt ændrer på magtbalancen mellem kønnene, og en verdensomspændende revolution tager sin begyndelse. Det begynder i det små. I USA indser en kvindelig borgmester, at den fysisk overlegne kvinde kan komme langt i politik. Datteren af en britisk mafiaboss tager en hævnaktion i egne hænder, og en sydstatspige får endelig mulighed for at flygte fra misbruget i sin plejefamilie. Andre steder er omvæltningen mere dramatisk. I Moldova tager tidligere sexslaver kampen op mod den systematiserede menneskehandel, og i Indien og Saudi-Arabien gør kvinderne oprør mod århundreders undertrykkelse. En ung nigeriansk journalist dokumenterer det hele – også, da mændene svarer igen. Kraften er et portræt af fire liv og et verdenssamfund i radikal forandring. Det er en provokerende, tankevækkende og overraskende morsom roman, der både beskriver en alternativ virkelighed og afslører vores egen verdens skyggesider. Naomi Alderman skriver romaner og noveller. Hun er vokset op i London og har læst på Oxford University og University of East Anglia. Hun laver bl.a. udsendelser for BBC Radio 4 og skriver for The Guardian. Kraften er hendes fjerde roman og den første oversat til dansk. Hun har vundet flere priser for sine bøger, bl.a. Bailey’s Prize for Women’s Fiction 2017 og Women’s Prize for Fiction 2018, begge for Kraften.
NB: Apokalypsens engle er anden del af Mirrin Bank trilogien. Læs Stenens tid først :-)⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Sikke en åbning af en bog!” krimisiden.dk “En Robert Langdon kombineret med James Bond.”“Højspændt action.” readersworld.dk“Johan Ottosen har en imponerende evne til at skrive billedmættede scener.” catsbooksandcoffee.com“Der er styr på selv de mindste kemi-beskrivelser.” titlen.dk“Johan Ottosen skriver hæsblæsende og stilsikkert i Apokalypsens engle. Tempoet er bestemt ikke sat ned i denne hans anden bog og anden del i trilogien om Søren Storm, Kurt Østergaard, Bodil Holm, de gamle hemmeligheder og en forestående krig. Det er som en film med mange sceneskift og actionfyldte scener rundt omkring i verden fra København, til Rom og Mellemøsten.” bogblogger.dkEn avanceret computermodel forudsiger at vesten står over for en krise, der overgår første og anden verdenskrig i tab af menneskeliv. Og vores team i Mirrin Bank har mindre end syv dage til at neutralisere truslen …Iran har udført hele to attentater mod Danmark.Statsminister Lene Bisgaard skal afklare om der er tale om et kriminelt angreb, begået af løsrevne elementer af Irans Revolutionsgarde, eller om der er tale om et statssanktioneret attentat hvilket vil resultere i en krig mellem NATO og Iran, sætte mellemøsten i flammer og i sidste ende kaste verden ud i tredje verdenskrig.
Hester og Tom har slået sig ned i den statiske by Anchorage, langt fra deres ungdoms farefulde trækbyer og højtflyvende luftskibe. Deres datter, Wren, drømmer om at følge i forældrenes fodspor og rejse væk på eventyr. Så da en charmerende pirat dukker op, griber Wren chancen for at slå en handel af. Hvis hun får en plads om bord på piratens ubåd, vil hun hjælpe ham med at stjæle en mystisk bog fra Anchorages bibliotek. En bog, der kan blive meget farlig i de forkerte hænder … SE FILMEN - LÆS FORTSÆTTELSEN HER!
Med den dystopiske roman Vi, skrevet i kølvandet på Den Russiske Revolution, giver Zamjatin et billede på de langsigtede konsekvenser af den spirende socialistiske stat. Først 51 år efter hans død, blev værket udgivet i sin helhed i Sovjetunionen. Det er Forlaget Kosmos' formål at udbrede kendskabet til science fiction som en kvalitetsgenren. Med udgivelsen af Zamjatins Vi markerer Forlaget Kosmos netop en af grundstenene inden for genren, som mange efterfølgende har ladet sig inspirere af.
Sorthumoristisk rablende klimalockdown-roman af Anna Juul, skaberen af alteregoet Veronika Katinka og tekstforfatter på det hedengangne Den Korte Radioavis.Anja bor i en duplexlejlighed med sublime detaljer på toppen af Østerbro. I lejligheden bor også hendes ægtemand Anders og de to vandrende pinde, Penge og Bacon. Om dagen syr hun kostumer til DRs pigekor, om natten sover hun ikke. I stedet netshopper hun dyre silkekjoler eller lægger et meget stort puslespil, der forestiller Venedig. Anja elsker Anders, men da Danmark kastes ud i en klimalockdown for at nedbringe CO2-niveauet, isoleres Anja og Anders pludselig i duplexlejligheden uden internet. Og hvad gør man så, når man ikke har andet end bare hinanden? Kan man virkelig leve af kærlighed, kildevand og en grøntsagskasse fra Aarstiderne?Penge og Bacon er en absurd fortælling om ensomhed, kedsomhed og tilværelsens øvrige ulidelige halløj.
"MEDRIVENDE OG INTELLIGENT." THE SUNDAY TIMES I trækbyernes storhedstid var London både frygtet og beundret. Nu står byen tilbage som et ensomt, ødelagt vrag … Tom Natsworthy og hans datter, Wren, flyver omkring på Fugleruten og prøver at glemme Hesters svigt og bedrag. Deres rejse fører dem til London, og her gør far og datter en enestående opdagelse: en hemmelighed, som kan vende op og ned på kampen mellem trækbyerne og de statiske byer. Hester hjemsøges af fortidens spøgelser og må stå ansigt til ansigt med en fjende, der truer med at udrydde hele menneskeheden … Se filmen – læs fortsættelsen her! Byernes kamp er fjerde og sidste bog i Mortal Engines-serien. Bog 1, De rullende byer, er filmatiseret af Peter Jackson, manden bag Ringenes Herre-filmene. Læs også bog 2, Forrædernes fest, og bog 3, Helvedesmaskiner.
Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.Som "divergent" bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest."Oprøreren" er anden bog i Divergent- trilogien. Første bog ("Afvigeren") var Veronica Roths debut som forfatter. Serien er oversat til 44 sprog og solgt i mere en 30 mio. eksemplarer.
Det er næsten umuligt at danne et overblik over Dickens samlede værkproduktion. Blandt andet fordi mange af historierne findes i utallige, reviderede genoptryk, men her foreligger et udvalg af de bedste og mest repræsentative noveller fra Dickens’ forfatterskab.Charles Dickens’ episke romanværker er for længst kanoniserede. Bøger som ‘David Copperfield’, ‘To byer’ og ‘Store forventninger’ har vundet udbredelse verden over. Forlaget Klim har tidligere udgivet danske udgaver af ‘Et juleeventyr’ og ‘Oliver Twist’.I denne samling af spøgelseshistorier viser Dickens en for de fleste uopdaget side af sit forfatterskab. Det er til tider uhyggeligt, men hele tiden underligt relevant for i dag.
Verden er gået under, og samfundet, som vi kender det, findes ligesom ikke længere. Så godt som hele menneskeheden er udryddet i en global sygdomsepidemi, og nu står der kun enkelte individer og spredte grupper af mennesker tilbage i ruinerne. Midt i det hele, i en forladt lejlighed i Nordvest i København, sidder en lille familie og forsøger at holde sammen på stumperne af det liv, der var engang. For selvom verden er gået under, kan det stadig være uoverkommeligt at håndtere parforhold, opdragelse og helt basale ting som ikke at fryse, sulte ihjel eller blive dræbt af fremmede.
*Nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2022*Verdenshjertet er en fremtids- og samtidsroman om et velfærdssamfund i opløsning. Her er de arbejdsløse blevet De Unyttige, økokapitalismen har vundet frem, og algoritmer har overtaget meget af arbejdet. Alene i denne verden står Mads. Han er freelancer hos onlineportalen Easyjobs, hvor han korrekturlæser koreanske sæbereklamer, redigerer pressemeddelelser og har andre småjobs for at få til dagen og vejen. Endelig får han en stor opgave: at ghostwrite thrilleren Sort og hvid. Den bliver en bestseller, men da toeren skal skrives, begynder verden at smuldre omkring ham, bogstaveligt talt. Verdenshjertet er en kuldslået roman om kunstig intelligens, kærlighed og kapitalisme. En filosofisk og humoristisk fortælling om at finde en mening med livet i en ensom tid. Viggo Bjerring (f. 1981) debuterede i 2016 med novellesamlingen Balancekatten. Samme år udkom han med kortromanen QWERTY, som blev nomineret til Danske Skønlitterære Forfatteres pris, Den Svære Toer. Verdenshjertet er hans første roman, og han modtog i 2022 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Forfatteren kalder sin bog ”en folkelig fortælling fra fremtiden”. Handlingen udspiller sig i 2027. Rusland har isoleret sig fra resten af verden, og Kina har taget den økonomiske magt over verdenen udenfor. Rusland er omdannet til et zardømme med en hersker, et undertrykt folk, en altdominerende russisk ortodoks kirke og en magtelite med ubegrænsede magtbeføjelser. Sproget er gammelrussisk, men det er et moderne samfund, hvor der findes Mercedeser og alverdens trådløs teknologi. Bogen følger en af magtudøverne, i hvis hverdag det indgår at myrde, voldtage og røve i statens tjeneste. Opritjnik er betegnelsen for en af de betalte lejesvende, som Ivan den Grusomme i midten af 1500-tallet indsatte som sine magtfuldkomne repræsentanter. Vladimir Sorokin advarer om, at russerne aldrig har gjort op med den mentalitet, som understøtter todelingen af samfundet i undertrykkere og undertrykte. Dermed består faren for, at Rusland atter falder tilbage til et styre, der kun kan herske ved hjælp af vold mod borgerne. Vladimir Sorokin er født i 1955, uddannet som ingeniør. I sovjettiden frem til slutningen af 1980’erne kunne kun enkelte brudstykker af hans formmæssigt eksperimenterende og indholdsmæssigt provokerende værker offentliggøres. Siden er han blevet en af Ruslands mest læste og omdiskuterede forfattere. Sorokin er en af de største stilister i moderne russisk litteratur. Han kan alt med sproget, siger russiske anmeldere. Sorokins bog er andet bind i Forlaget Vandkunstens serie af ny russisk romankunst. Anmelderne af det første bind (Aleksej Slapovskij, De er overalt, maj 2009) glædede sig over initiativet til den nye serie og så med spænding frem til de kommende udgivelser.
For the first time ever, The Silo Saga Omnibus brings together all of the work in Hugh Howey''s ground-breaking, best-selling, acclaimed series, including the individual novels Wool, Shift, and Dust, as well as original essays by the author, and a bonus chapbook of short fiction, Silo StoriesThe remnants of humanity live underground in a vast silo. In this subterranean world, rules matter. Rules keep people alive. And no rule is more strictly enforced than to never speak of going outside. The punishment is exile and death.When the sheriff of the silo commits the ultimate sin, the most unlikely of heroes takes his place. Juliette, a mechanic from the down deep, who never met a machine she couldn’t fix nor a rule she wouldn’t break.What happens when a world built on rules is handed over to someone who sees no need for them? And what happens when a world broken to its core comes up against someone who won’t stop until things are set to right?Their world is about to fall. What—and who—will rise?
Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner.Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet.I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori.Hun afviger. Hendes liv er i fare."Afvigeren" er første bog i Divergent-trilogien og er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. Den blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller.
Alt går galt, da Pandora og Alexander tager på skrottertur i ruinerne fra den gamle verden. Pandora og Alexander tages til fange af en gruppe Fixere, og snart tegner der siget dystert billede af de to venners fremtid. Hvilken skæbne venter dem, og hvad bruger Fixerne de andre kidnappede børn til? For at finde svaret kaster Pandora sig ud på en rejse, hvor udfordringerne er større end noget, hun har oplevet før. Hun må forlade sineelskede bjerge og møde en ny verden, der er spiret frem, efter at supervulkanen Toba ødelagde alt 31 år tidligere. “Det, der engang havde været et tætbefolket, frodigt landbrugsområde, lå nu hen uden det mindste tegn på menneskeliv. Alle bygninger, Pandora så, lå i ruiner, markerne var forvandlet til vildtvoksende natur, og de asfalterede veje skar sig som dybe ar hen over jordens overflade. Et sted derude var Alexander på vej væk fra hende.”
“Dan Brown og da Vinci Code go home. Vi har Johan Ottosen.” Saxo.com “En af de mest effektfulde romanindledninger jeg har læst i lang tid.” Henrik Palle, journalist på Politiken. “Spektakulært plot.” Rebekka Andreasen, vildmedkrimi.dk “Spændende til sidste punktum.” Jannik Lunn, bogpusheren.dk “Man bare ryger gennem bogen.” krimifan.dk “En rigtig ”mandethriller” i højt tempo.” litteratursiden.dk Bagsidetekst:På en bænk i det sommerglade Tivoli skyder den pensionerede professor Bjarne Arnesen sig en kugle for panden. Hans stedsøn, den Cavlingprisvindende journalist Kurt Østergård, modtager en videobesked fra ham 28 måneder efter. Arnesen trygler Kurt om at stoppe det han kalder "dem" og beder ham fortsætte hvor han slap. Det leder Kurt til en opdagelse, der får store konsekvenser ikke blot for Kurt, men for Danmark og kongefamilien. Samtidig bliver strålingsekspert og tidligere våbeninspektør for FN, Søren Storm, bedt om at hjælpe politiet i opklaringen af et strålingsrelateret mord begået på Rigshospitalet. Det makabre og bizarre mord leder Storm på sporet af en radioaktiv bombe der kan gå af hvert øjeblik det skal være et sted i København. Lige om hjørnet venter dronningens store jubilæumsfest med prominente gæster fra ind- og udland.Stenens tid er første bind af The Church trilogien.Næste bind, Apokalypsens engle, udkommer maj 2019.
Maja Lunde tog verden med storm med Biernes historie, som udkom i 32 lande og blev solgt i mere end 500.000 eksemplarer alene i Tyskland, hvor den har tilbragt 64 uger på bestsellerlisten. Nu følger forfatteren succesen op med en dystopisk fortælling om kærlighed og sårbarhed, både vores og naturens. Denne gang står kampen om det mest livsnødvendige, som findes: vand. 2017: Signe er miljøaktivist og nærmer sig de 70, men hun lader sig ikke skræmme af havet. Helt alene stævner ud fra barndomsbygden i Vestlandet og sætter kursen mod syd for at konfrontere den mand, hun engang elskede. Med sig har hun en ganske særlig last. 2041: David føler sig for ung til at være far, men er blevet alene med sin lille datter. De to er på flugt gennem et tørkeramt Sydeuropa i en tid, hvor landene i nord har lukket grænserne mod Vandlandene i syd, og der ikke længere findes vand nok til alle. Men en dag opdager de en sejlbåd i en forladt have langt inde i landet – og alt forandres. Pressen skriver: »Romanens sprog er klart beskrivende uden dikkedarer, effektivt, med god fremdrift…« – Weekendavisen
Før hun blev Pigen fra det Ukendte – Hende, der kom gående, Den Første, Sidste og Eneste, som levede i 1.000 år – var hun bare en lille pige i Iowa ved navn Amy Harper Bellafonte.Da alvorligt syge kræftpatienter bliver raske efter at været blevet bidt af flagermus i Sydamerika, iværksætter den amerikanske regering et hemmeligt eksperiment på dødsdømte fanger for at undersøge, om virusset fra flagermusene kan kurere sygdom – eller bruges til at skabe den ultimative soldat. Men eksperimentet slår fejl, og pludselig er hele verden forandret. Mens civilisationen falder fra hinanden, lykkes det to personer at slippe væk og finde et midlertidigt tilflugtssted: FBI-agenten Brad Wolgast, der er et godt menneske, men som hjemsøges af de gerninger, han har gjort i embedes medfør, og den kun seksårige forældreløse Amy Harper Bellafonte, som var en del af det fejlslagne projekt. Wolgast er stærkt besluttet på at beskytte Amy mod den ondskab, der er sluppet løs i verden. Om det så skal koste ham hans liv. Men for Amy er alt dette blot begyndelsen på en meget længere rejse; en rejse som kommer til at strække sig over tid og sted. Det bliver op til hende at afslutte, hvad der aldrig skulle have været begyndt.Citat:Læs 15 sider, og du vil blive fortryllet; læs 30, og bogen vil fængsle dig, og du vil læse til langt ud på natten. Romanen har en livagtighed, som kun episke værker skabt af fantasi og forestillingsevne kan opnå. Hvad kan jeg ellers sige? Følgende: læs denne bog, og den almindelige verden forsvinder.– Stephen King.
Verden under vand foregår på vores egen jord i den nære fremtid, på et tidspunkt hvor ekstreme klimaforandringer har forvandlet det meste af jordkloden til en tropisk sump. Mennesket er fortrængt til de arktiske egne i nord og syd, og byerne ligger under vand. Men nogle enkelte er blevet tilbage. Draget af solen og det nye klimas eksplosive vegetation er de i gang med at undersøge og tilpasse sig en ny økologi, der fører dem tilbage i tiden mod en anden bevidsthedstilstand og en ny samhørighed med naturen.J.G. Ballards sci-fi-klassiker foregriber de aktuelle planetariske forandringer og giver et uafrysteligt billede af verden efter katastrofen.
Vinder af Ping-prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk 2019.♥♥♥♥♥ "Børnenes jord er en tankevækkende, smuk og barsk beretning, og klart en af 2019's allerbedste og fineste tegneserieværker."- Serieland.dk✶✶✶✶✶"... i en liga for sig."- Nummer 9 - magasin for tegneserier"... en mageløs fortælling."- Roskilde Avis♥♥♥♥"Et lille chok af en tegneserie (...) Gipis sort-hvide tegninger er triumferende i deres mesterlige blanding af vilter spontanitet og naturtro præcision." - Politiken✶✶✶✶"Børnenes jord er en moderne arketypisk fortælling (...) fortalt med overbevisende inderlighed og nærvær."- Kulturmagasinet Fine Spind“Fantastisk medrivende, velfortalt (…) en usædvanlig tegneserieoplevelse, der ikke minder om ret meget andet”- KulturkapelletPostapokalyptisk fortælling fra Italiens førende serieskaber Den italienske tegneserieskaber Gipi fortæller en historie om familie, maskulin skrøbelighed og hvad det vil sige at være menneske i denne postapokalyptiske graphic novel. Brødrene Lino og Santo er født efter en katastrofe, der udslettede civilisationen. De bor i et sumpområde sammen med deres fjerne, utilnærmelige far, der opdrager dem strengt. Han lærer sine sønner, hvordan man finder mad, der ikke er forurenet, hvordan man skaffer sig af med et lig, og han lærer dem, at de aldrig må bruge ordet ”elske.” Han lærer dem derimod ikke at læse, og han forbyder dem at komme i nærheden af den notesbog, som han selv konstant skriver i. Da faren pludselig dør, står de to brødre alene i en verden, de ikke helt forstår, og de håber, at den hemmelighedsfulde notesbog rummer svarene på deres spørgsmål. Følg brødrene på deres rejse gennem en verden, de ikke ved, at de er blevet beskyttet mod, når de begiver sig ud på en mission for at finde nogen, der kan lære dem at læse, så de kan afsløre notesbogens mysterier.Om tegneren: Gipi, hvis rigtige navn er Gian-Alfonso Pacinotti, blev født i Pisa i 1963. Han indledte sin karriere som illustrator og reklametegner, inden han i 1992 begyndte at skabe kortere tegneserier for en række italienske magasiner. Med fortællingen ”Appunti per una storia di guerra” (”Noter fra en krigshistorie”, ikke udsendt på dansk) brød han i 2005 igennem til et internationalt publikum, og bogen vandt bl.a. hovedprisen ved Europas største tegneseriefestival i den franske by Angoulême. I 2018 modtog han ved samme festival kritikerprisen for ”Børnenes jord”, der nu bliver det første af hans værker, danske læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.