Familieromaner

Karen Blixen havde en farm i Afrika, ved foden af Ngong Hills. Der dyrkede hun kaffe.Allan Jensen havde en farm i Sønderjylland, ved foden af Gramby Bakke. Der avlede han kaniner.  Vi er i 1960’erne, i en familie, der har sine problemer og konflikter. Forfatteren Erling Jepsen har skrevet en både munter og bizar, gribende og grotesk historie fra den danske provins.  For alle – ikke mindst dem, der har læst Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig.

Hvad kan få et menneske til at dræbe en af sine egne - for ærens skyld? ÆRE er fortællingen om familier, kærlighed og misforståelser, der følger to tvillingesøstre født i en kurdisk landsby. Jamila bliver jordemor i landsbyen, mens Pembe følger sin tyrkiske mand, Adem, til London. I sammenstødet med London skal familien få kærligheden til at leve, mens skam, svigt og usikkerhed præger samværet. Når Adem forlader familien og Pembe finder en ny kærlighed, må deres ældste søn, Iskender, overtage rollen som den der forsvarer familiens ære. ELIF SHAFAK blev født i 1971 i Strasbourg i Frankrig. Hun er prisbelønnet som forfatter og den mest læste kvindelige forfatter i Tyrkiet. Hendes bøger er oversat til mere end 30 sprog. Elif Shafak har boet alverdens steder: Madrid, Ankara, Köln, Amman, Boston og Arizona. Hun har en Ph.d. i statskundskab. Aktuelt deler hun sin tid mellem Istanbul og London. Elif Shafak skriver for dagblade og magasiner i Tyrkiet. Hun har også skrevet for medier som The Guardian, Le Monde, Berliner Zeitung, The New York Times, Wall Street Journal, The Washington Post og Time Magazine. Og hun skriver tekster til kendte rockgrupper i hjemlandet. ÆRE er hendes 8. roman. Tidligere udgivet på dansk: BASTARDEN FRA ISTANBUL. Et æresdrab er udgangspunktet for denne fængslende roman... Eksotisk, stemningsfuld, aldeles gribende. The Times Frodigt og mindeværdigt magisk-realistisk... Dette er en ekstraordinært begavet udformet og ambitiøs fortælling. Independent

Et helt nyt og friskt anslag fra Peter Høeg: En inderlig, vild og humoristisk spændingsroman.Mens Peter og Tilte er på besøg hos deres storebror Hans i København, forsvinder deres forældre. De skulle have været til La Gomera, men har tilsyneladende ikke forladt Danmark. Det er ikke første gang, forældrene forsvinder. Sidste gang var de i konflikt med myndighederne. Selvsamme myndigheder retter nu søgelyset mod Peter og Tilte, der bliver taget i forvaring på et behandlingshjem på Finø, men det lykkes dem ved list at undslippe.På flugt fra politiet, om kap med tiden, gennem adelige, kriminelle og religiøse miljøer, søger børnene at finde ud af, hvad der er blevet af deres forældre. Gradvis finder de små spor, som peger i retning af en storstilet forbrydelse.Pressen skriver:»Høegs humor er høj, og hans homeriske latter ruller hen over den dårekiste, han med uhøvlede brædder og tommetykke søm hamrer sammen om os alle sammen og vores elefanter.« *** – Politiken»Hvilken ypperlig roman! Så stor i sin opfattelse af det valgte stof, så dristig og storladen i sin gennemførelse, så vrimlende fuld, så brusende, dansende fuld af livfulde mangefarvede enkeltheder er denne festlige bog, som har sin specielle gavtyveagtige sprogmelodi. Peter Høeg er tilbage med fuld styrke i denne underfundige, firdelte roman.« ***** –  Nordjyske Stiftstidende »den blide selvironi i beskrivelsen af bogens spirituelle aspekter er en vigtig del af det, der får bogen til at svæve på en måde, der er sjældent set i dansk litteratur.« ***** – Dagbladenes Bureau»Den strutter af vitser, sjove karakteristikker af situationer og mennesker og er en rigtig gavtyveroman i bedste/værste Tintin-tegneseriestil - ligetil og tju-bang underholdende. « **** –  B.T.”Romanen er en fontæne af fantasi. Den springer ustandselig med nye påfund og vinkler. Og alt sammen holdt mesterligt sammen af den drevne fortæller, der formår at knytte de mange – tilsyneladende vilde – handlingsforløb sammen til en historie … ”Elefantpassernes børn” er et tårn af humor og originalitet … manden har et niveau i fortællingerne, som andre ikke når.” Vejle Amts Folkeblad»Elefantpassernes børn er en, på sine egne præmisser, afklaret og munter og smukt gennemført beretning ... den har fået lige det ekstra nøk af overdreven, humoristisk usandsynlighed, der fjerner den umiskendeligt fra realismen. Den har placeret sig et helt andet sted, såvel genremæssigt som geografisk. Der har den placeret sig godt.« **** – Berlingske tidende»Humoren får Høegs motor til at spinde« ***** – Børsen

Den anden bog om Helvig Pedersdatter handler om 1800-tallet, den danske guldalder, set gennem en af periodens anonyme skikkelser - en tjenestepige. Og set fra Thy - en af landets fjerneste egne. Dengang kunne det tage en uge at komme fra København til århus, selvom den nyåbnede dampskibsrute mellem Kalundborg og århus afkortede rejsetiden fra 1840.De store politiske omvæltninger i slutningen af 1840´erne mærkes i Thy kun som svage dønninger, men da Helvigs herskab har stærke tyske rødder, får krigsårene 1848-1850 alvorlig indflydelse på livet på hovedgården øland.Indførelsen af den almindelige værnepligt betyder, at næsten hver eneste gård i Danmark har en søn ´indkaldt til Krigstjeneste´, som der står i folketællingen fra 1850. En af Helvigs mange fætre kommer således hårdt såret hjem og mærkes for livet af invaliditet.Som den første bog om Helvig er også bind to blevet til gennem en helt usædvanlig og meget udansk research. Alle personer har levet i virkeligheden, og deres rigtige navne er bibeholdt. Da den første bog udkom, henvendte flere mennesker landet over sig til forfatteren efter at have genkendt slægtninge eller steder, hvor de er vokset op.At Helvig Pedersdatter er forfatterens tipoldemor er af betydning for forfatteren, men ikke for læseren, for samme historie kunne være blevet fortalt om et utal af datidens tjenestepiger. At en tjenestepige ´kom galt af sted´ var mere reglen end undtagelsen.

En mørk familiehistorie. Kompromisløs og krybende.Og du? Hvor er du, siger jeg.Vent lidt, siger du, først skal vi havemin far placeret. Han er nemlig allerede på vej ind i spisestuen. Kan du høre ham?Ja, siger jeg.Hvordan lyder han?Efter hvad min far har fortalt, var han hurtig i sine bevægelser. Atletisk. Jeg forestiller mig, at han løber op ad trappen.Han runger, siger du, som et stort, tungt dyr.‘Alt andet er gift’ er en samtale på et hospital i Argentina mellem en jeg-fortæller og hendes aldrende, syge faster. Med familiemareridtet som ledsager føres læseren ind i erindringens krinkelkroge, hvor en fortælling om grusomhed vokser frem. ‘Alt andet er gift’ handler også om overlevelse, om fortællingen som en nødvendig forhandling mellem virkelighed og fantasi, og om hvordan jeg-fortælleren og fasteren på tværs af tid kan genkende sig selv i hinanden.MARIA DIXEN, født 1973, er uddannet på Forfatterskolen. Hun har en Master i spansk og Gender Studies fra Københavns Universitet. I 2016 debuterede hun med ‘Alt det krat, alle de buske’. Maria bor og arbejder som forfatter i København og Madrid.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang – om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus. VIGDIS HJORTH er født i 1959. Hun voksede op i Oslo, men har siden boet i København, Bergen, Schweiz og Frankrig. Hun er cand.mag. med fagene idéhistorie, statsvidenskab og litteraturvidenskab. I 2016 udgav hun den anmelderroste roman Arv og miljø, som blev årets mest omtalte roman i Norge – og som hun vandt både Bokhandlerprisen og Kritikerprisen for, og som blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Siden har hun blandt andet skrevet Er mor død, der var indstillet til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

I Smålanger, en landsby i Västerbotten i det nordlige Sverige, er alt næsten som det plejer. Jana er kommet hjem for at besøge sin tvillingebror, der er ved at drikke sig ihjel. Moren ligger syg på plejehjemmet efter et slagtilfælde, og faren er død. Maria, hver mands glæde i den lille by, er fundet død ved savmøllen, og det lille samfund syder af rygter. Hendes mand, John, er flyttet ind i et nedlagt hus, hvor han maler. Jana beslutter sig for at blive. Hun får et job som hjemmehjælper og starter en affære med John, der er ligesåintens som han er psykisk ustabil. Hans malerier vækker uundgåeligt fortiden til live. Et mistet barn.Hvordan Jana forsøgte at slå sin far ihjel med en høtyv. Hvordan Bror til sidst lykkedes med det, og blev tagetfra hende. Jeg tog ned til Bror er en sort, rå, voldsom og øm fortælling. Med uovertruffen humor og varme lader Smirnoff os opleve selve livet i sit helt eget særegne og betagende sprog.

Trondhjem, 1903. Babette og Christian Winther er vendt tilbage til deres hjemstavn i håbet om at skabe sig et nyt liv. Men fortiden kaster lange skygger over deres nye tilværelse.Tabet af sønnen ligger som en kløft mellem ægtefællerne, og Christian har fortsat en stærk modvilje mod sin far. Er der håb for forsoning i familien Winther, eller er sårene for dybe til at hele?Vejen vi må gå er tiende bog i fortællingen om WINTHERDYNASTIETS drømme, ambitioner og håb på tærsklen til 1900-tallet og ind i det spirende nye århundrede, hvor den gamle og den nye verden mødes midt på de bonede gulve. Snakken går på trapperne, og gryderne syder i køkkenet, mens familiens kvinder drømmer om fremtiden, nogle i velkendte, trygge rammer, andre uden fortidens snævre bånd.

Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er.

In MAD HONEY Jodi Picoult joins up with co-author Jennifer Finney Boylan to give us the most compelling, challenging and contemporary novel you will read this year - and which will start conversations we need to have. The secrets we keep reflect the past we want to leave behind ­­- and we rarely know the people we love well as we think we do.

I Fatma Aydemirs fortælling om familien Yilmaz bringes tre generationers følelser under højtryk, da slægtshemmeligheder afsløres i en veldrejet spejling af det 20. århundredes europæiske indvandrerhistorie.1999: I tredive år har Hüseyin arbejdet i Tyskland, og nu kan han endelig opfylde sin drøm og købe en smuk, moderne lejlighed i Istanbul. Men den dag han skal flytte ind, falder han om og dør af et hjerteanfald. Og nu må hans kone Emine og deres fire børn Hakan, Perihan, Ümit og Sevda rejse fra Tyskland til moderlandet Tyrkiet for at begrave ham.Fatma Aydemirs store roman er fortællingen om seks fundamentalt forskellige mennesker, der tilfældigvis er i familie med hinanden. Alle bærer de på hemmeligheder, længsler og sår på sjælen, men det, der forener dem, er følelsen af, at nogen holder øje med dem i Hüseyins lejlighed i Istanbul. Ånder handler om familie, både den der var, er og bliver, den der taler sandt og holder hemmeligheder, om Vestens moderne historie og Europas håbefulde 70’ere og svigtende selvtillid i begyndelsen af det 21. århundrede.

Title: Romantic Comedy, Author: Curtis Sittenfeld, Publication Year: 2023-04-06, Publisher: Transworld Publ. Ltd UK, Language: eng

Includes Reader's Club Guide with discussion questions.

ET GLÆDELIGT GENSYN MED FAMILIEN CHADWICKDet smukke landsted The Keep i Devon har altid været en varm og tryg rede for familien Chadwick, ikke mindst når livet har budt på udfordringer. Det gælder også for de nuværende beboere.Lulu og hendes lille søn, Oliver, er taget til The Keep, mens hun forsøger at finde mening i et kuldsejlet ægteskab. Freddie har været i tjeneste som flådepræst. Også han er taknemmelig for at blive taget godt imod på The Keep, mens han skal beslutte, hvad der nu skal ske. Pludselig melder familiens sorte får, Ed, sin hjemkomst efter ti år USA. Med sin lidt mystiske og hemmelighedsfulde opførsel havner han ofte i sammenstød med de andre.Men da efteråret nærmer sig sin afslutning, og sneen begynder at dale ned over det smukke landskab, er en familiejul på The Keep måske lige netop dét, der skal til for at lette spændingerne og løfte sløret for en længe begravet hemmelighed …"Jul hos familien Chadwick" fortsætter sagaen om familien i det idylliske Devon, hvor kærligheden blomstrer, og familien altid holder sammen i tykt og tyndt.Pressen skrev om Chadwick-trilogien:”Underholdende, solid, velfortalt”– Fyens Stiftstidende”Er man til den klassiske engelske slægtsroman à la Rosamunde Pilcher, så er Marcia Willetts Chadwick-trilogi et must.”– Søndag”En hyggelig roman i engelsk fortællestil”– Jydske Vestkysten”En rigtig god og rigtig engelsk dameroman!”– Litteratursiden”En rigtig hyggelig engelsk familieroman i flere dele i stil med Binchy og Pilcher”– Lektørudtalelse

Shuggie Bain er den uforglemmelige fortælling om drengen Hugh ”Shuggie” Bain, en sød og ensom dreng som tilbringer sin barndom i et nedslidt alment boligbyggeri i firsernes Glasgow. Thatchers politik har gjort fædre og sønner arbejdsløse, og snart hærges byen af fattigdom, misbrug og forfald.Shuggies mor Agnes lever livet hårdt. Shuggie forguder hende, men hun er også en sten i skoen for både ham og hans søskende. Hun drømmer om at få foden under eget bord, mens hun bestiller tilfældige postordreting på kredit og forsvinder ind i sin egen verden, mens hendes mand ser andre kvinder. Agnes drikker, og hun bruger langt det meste af familiens understøttelse på guldøl, som hun drikker af tekrus. Agnes’ større børn finder på hver sin måde væk i sikker afstand af deres alkoholiserede mor, og Shuggie overlades alene til hendes udsving mellem hovedløs druk og tørlagt fornuft. Shuggie længes desperat efter at være normal, selvom hans omverden ser ham som en afviger. Agnes elsker sin søn, men i sit misbrug formår hun alligevel ikke at give ham den støtte han har brug for, for at finde sig selv og forstå sin seksualitet. Shuggie Bain er en rørende roman om afhængighed, seksualitet og kærlighed, et episk portræt af en familie i arbejderklassen som man sjældent møder i romanens verden. Læsningen bringer mindelser om Édouard Louis, Alan Hollinghurst og Hanya Yanagihara. En tindrende debut. Pressen skrev om Shuggie Bain:Et mesterværk. – Washington PostEn elegant åbenbaring af en debut. Hjerteknusende. – GuardianUfatteligt levende. Efterlader sin læser overvældet og imponeret. – New York Times Book ReviewOrd som ”kraftfuld”, ”indtagende”, ”en universel fortælling” bruges ofte i boganmeldelser. Men sjældent er de så meget på sin plads som når det kommer til Shuggie Bain. – Sunday Times

City girl Calla Fletcher attempts to reconnect with her estranged father, and unwittingly finds herself torn between her desire to return to the bustle of Toronto and a budding relationship with a rugged Alaskan pilot in this masterful new romance from acclaimed author K.A. Tucker.

Efteråret 1940. Hurtigruteskibet D/S Prinsesse Ragnhild forliser ud for den nordnorske kyst. Vera Lind og hendes nyfødte søn Olav overlever, men ægtemanden, skibsreder Thor Falck, og hundredvis af andre omkommer. 75 år senere begår Vera selvmord, og sporene peger tilbage på forliset. Veras forfatterskab stoppede brat, da hun i sin tid forsøgte at fortælle sandheden om den skæbnesvangre dag, men blev tvunget til tavshed. Efter farmorens død sætter barnebarnet Sasha sig for at dykke ned i historien, der gemmer på en rystende familiehemmelighed.”Havets kirkegård” er storslået spænding om et norsk familiedynasti og den magtkamp, som opstår i dødens kølvand. En romantisk og dramatisk rejse op langs Norges kyst, og en fortælling om en sandhed med konsekvenser så store, at de kan føre til en families undergang.Om forfatterenAslak Nore (f. 1978) er norsk journalist og forfatter. Han har skrevet flere non-fiction-bøger og spændingsromaner, og ”Havets kirkegård” er hans fjerde roman. For den forrige, ”Ulvefellen” (da. ”Ulvefælden”), vandt han den norske krimipris, Rivertonprisen. Nore har tidligere været journalist i Mellemøsten og Afghanistan og har desuden været elitesoldat i NATO’s styrker i Bosnien. Han bor i dag i Frankrig med sin familie.

Femtenårige Kambili vokser op i Nigeria i sin velstående fars kvælende skygge. Faren er en politisk aktiv og højt respekteret forretningsmand, men også dybt religiøs og styrer sin familie med jernhånd. Da Nigeria rystes af et militærkup, bliver Kambili sendt væk for at bo hos sin faster. Her, i et hjem fuld af larm og latter opdager hun livet og kærligheden – og en frygtelig og knusende familiehemmelighed. Lilla hibiscus er en gribende roman om en familie i opløsning og en ung piges ønske om en bedre verden for sig selv og sine nærmeste.

Barndomsvennerne Leo og Alice havde altid forestillet sig et liv sammen ved deres elskede strand i Devon. Men en nat, da de to unge mennesker sidder og kigger op mod stjernerne, fortæller Alice Leo en hemmelighed, som aldrig må komme for dagens lys. Kort efter pakker hun sine ting og stikker af.Leos liv går videre – uden Alice. Han nyder tilværelsen med familie og venner og er i det store hele glad og tilfreds. Alligevel får han fra tid til anden en fornemmelse af afsavn efter noget … eller nogen. Da han flere årtier senere modtager et brev fra Alice, der spørger, om hun må komme hjem, siger han derfor ja.Forud for deres møde begynder Leo dog at betænke sig. Kan de mon finde hinanden igen efter de mange års adskillelse? Og hvad med hemmeligheden fortalt dengang under nattens stjerner? Pressen skriver:”Marcia Willett beskriver menneskene og omgivelserne, så man næsten føler, at man selv er med i bogen!”SØNDAG

It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring til livet.”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.

"Mig ejer ingen" er Åsa Linderborgs selvbiografiske skildring af sin barndom og opvækst hos sin far, som hun blev alene med, da hun kun var fire år gammel, og moren forlod dem til fordel for en ny mand og en ny familie. Far Leif er metalarbejder, efter eget udsagn Sveriges bedste, på Metallverken i Västerås. Han drikker øl til hverdag og stærkere sager i weekenden; der er meget smerte, som skal dulmes, udslidt og dødtræt, som han er, selvom han ikke engang er fyldt fyrre. Forladt og vraget af kvinder, ensom og uden selvtillid. Der er god grund til, at Far Leif forvandles til en tragisk og uglamourøs fyldebøtte. Men humoren bevarer han, ligesom viljen til at skabe et ordentligt liv for Åsa og ønsket om at øse af sin store, store kærlighed til hende."Mig ejer ingen" er en skandinavisk nyklassiker om en usædvanlig barndom. En dybt gribende beretning om en far og hans datter, om en opvækst i et arbejderhjem og om en drøm om forandring.Om forfatteren:Åsa Linderborg (f. 1968) er journalist, historiker, forfatter og tidligere kulturchef for Aftonbladet i Sverige. Hun slog igennem med den selvbiografiske roman "Mig ejer ingen", som udkom første gang på dansk i 2008. Hendes dagbog "Året med 13 måneder" (2020), som skabte debat for dens skildring af #metoo-bevægelsen og mediernes magt, er desuden et selvkritisk, kontroversielt og personligt portræt af en kvinde og vores samtid. Åsa Linderborg er gæsteskribent i Information og medvært i P1’s Norsken, svensken og dansken.

Charlotte bor i Stockholm og har pludseligt mistet sin elskede. Men midt i sorgen får hun en uventet nyhed om, at hun har arvet et hus i London efter en nærmest ukendt moster. Huset rummer også en gammel boghandel, der dog er faldefærdig og tæt på konkurs.Charlotte ved ikke, hvordan man driver en boghandel, men et spirende venskab med de lettere excentriske medarbejdere giver hende mod og håb. Sammen kan de måske få det til at lykkes?Mens Charlotte kæmper for at redde boghandlen, går det langsomt op for hende, at der er noget, der ikke stemmer. Hvorfor har Charlotte aldrig mødt sin moster? Og hvad er det for en mørk hemmelighed, huset gemmer på?Boghandlen ved Themsens bred er en varm og håbefuld feel good-roman om, hvordan et hus fyldt med bøger, en uventet forelskelse og en buttet gammel hankat kan blive en ny begyndelse i livet.

Vold er fjerde selvstændige bind i Yrsa Sigurdardóttirs spændingsfyldte krimiserie om efterforskeren Huldar og børnepsykologen Freyja. Ved det gamle henrettelsessted Galgeklippen finder man liget af en ung, rig investor. Han har tilsyneladende hængt sig. Da hans lig bliver taget ned, står det klart, at der ikke er tale om selvmord. Politiet finder resterne af en besked, der er blevet sømmet fast til hans brystkasse med en sømpistol. Efterforskeren Huldar bliver sendt ud til den døde mands lejlighed, hvor han finder børnepsykologen Freyja. Hun er sammen med en ansat fra Reykjavik Kommune og en lille?dreng på fire år, som ikke kan redegøre for, hvorfor han opholder sig i lejligheden. Da man ikke kan etablere en forbindelse mellem drengen og den myrdede mand, og der heller ingen spor er efter barnets forældre, må Freyja og Huldar ved fælles hjælp forsøge at trænge til bunds i, hvad der egentlig er sket. Og det haster med at finde drengens forældre i live, da han meddeler, at hans mor er højgravid.

Shortlistet til bogforums Debutantpris 2020.Juryen skriver: ”Jeg var taget af sted for at længes”. Sådan indleder Jeanne Goldschmidt sin debutroman. Stemmen tilhører maleren og kunstkritikeren Ernst Goldschmidt, forfatterens egen farfar. Men man skal ikke tage fejl, for selvom der måske bliver slået et længselsmotiv an, er ”Faster Hildas Testamente” ikke noget forsøg på at give en farfar et eftermæle støbt i bronze. Det er snarere en nysgerrig undersøgelse af et menneske, en revitalisering af den historiske person på fiktionens præmisser. Forfatteren formår at lade en mand træde frem af fortællingens konturer, en mand, som er præget af ambivalens i forhold til sine egne livsvalg. ”Kan De være i tvivl?” bliver Goldschmidt spurgt. Og han svarer: ”Jeg er i tvivl om alting, altid. Det er derfor, jeg går med stok.” Citatet kendetegner ikke bare hovedpersonen, men også romanen selv – det bliver udtryk for et poetologisk livssyn: Forfatteren tager nok stilling til sin hovedkarakter, men hun dømmer ham ikke. Hun lader tvivlen komme ham – og også læseren – til gode. Goldschmidt er altid en lille smule verliebt i sine kvinder – og der er mange af dem. Men mens de fleste kommer og går, og efterlader brudstykker af en familie, så bliver kvinden, der lægger navn til romanen, til det sidste. Hende kan Goldschmidt altid læne sig op ad. Det følsomt tegnede omrids af et dybt og intimt venskab mellem kunstnersjælen Goldschmidt og kvinden, som altid følges af en forunderlig duft af citron, den trofaste og livskloge Hilda, er en af bogens helt store styrker. Det er en roman, der trækker de store linjer op. Som bevæger sig mellem to verdenskrige og spejler de strømninger, der ligger i tiden. Den er skrevet med antydningens kunst om sammenbrud og nybrud og om at efterlade sig spor, mens tiden ruller videre som et jernbanetog drevet af damp. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.

En skarp og morsom roman om kernefamiliens vilkår i en tid, hvor øjeblikkets lyst er drivkraften, og intet ikke er så kompliceret, at det ikke kan forsvares med individets trang til frihed. Ingrid og Jan har været gift i 25 år og bor sammen med to halvvoksne sønner i et forstadskvarter i Oslo. Drengene lever deres eget liv og bidrager ikke med stort. For Ingrid har både familielivet og jobbet som lærer tabt glansen, mens Jan derimod er blevet forfremmet til afdelingsdirektør i departementet og overmandes af ny energi - og af Hanne, en langt yngre kollega, der begynder at føle sig agterudsejlet på familiefronten. Noget må ske! Pressen skriver: »En underholdende fortælling om kernefamilie i dag.« **** – Kristeligt Dagblad »Gjer midtlivskrisa til stor underhaldning.« – Dag og Tid »Ja og atter ja! Misantropisk roman med snert af vidd som tar tidsånden på kornet.« – VG »En voksen, klog og smertefuldt sjov roman.« – Femina ******

Jonathan vokser op i 90?ernes Danmark sammen med sin mor, den afroamerikanske stedfar Leon og halvbroren James. Den udadtil charmerende, men indadtil ekstremt lunefulde Leon ernærer sig som skopudser. Han er skiftevis ekstatisk og voldelig, og familiens trivsel følger hans op- og nedture. Jonathans mor er mere optaget af New Age-religion end af realiteterne, og Jonathan kæmper en kamp for at holde sammen på det hele. Den usædvanlige familie mødes af omverdenen med fordomme og berøringsangst. Vi følger Jonathan og hans familie gennem flytninger, skadestuebesøg, krisecentre og retssager. Samtidig fortælles der også om de gode øjeblikke, oaserne af tryghed; om at sidde bag på morens cykel under en rolig stjernehimmel, film og pizza, musik og basketball og ikke mindst om Jonathans kærlighed til lillebroren James. Sebastian Bunes debutroman giver et følsomt indblik i hverdagen hos en udsat familie og skildrer, hvordan en dreng mod alle odds udvikler sig til at blive et selvstændigt menneske, der tager ansvar for sit eget liv.