Narrative temaer: død, sorg, tab

Fem fætre og kusiner rejser til Cornwall i sommeren 1939. Varmen har lagt sig over England og de unge mennesker har besluttet sig for at få mest muligt ud af deres ungdoms sidste sommer. Oliver er netop vendt hjem fra den spanske borgerkrig, dybt mærket af krigens rædsler. Den smukke, men egoistiske Calypso er fast besluttet på at gifte sig til penge, mens søskendeparret Polly og Walter lever deres sædvanlige hemmelighedsfulde liv. Og så er der den unge Sophie, som ingen rigtig elsker. Sommeren er stilhed før storm, for krigen er på trapperne, og før de fem fætre og kusiner har set sig om, er de hvirvlet ind i en storm af sex, utroskab, kærlighed og tab. Men inden det hele bryder ud i lys lue har de sommeren sammen i huset ved den store kamille-eng. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMary Wesley (1912 - 2002) var en britisk forfatter. I løbet af sin karriere blev hun en af Storbritanniens bedst sælgende forfattere med flere end 3 millioner solgte eksemplarer af sine bøger. Wesley udgav tre børnebøger før hun i en alder af 71 skrev sin første roman "Jumping the Queue" (da. "Sensommer-udflugt"). Herefter fulgte ni bestsellere, blandt andre "The Camomille Lawn" (da. "Kamille-engen"), som i 1992 blev adapteret til TV-serien af samme navn.

15-årige Simons største drøm er at blive verdens bedste fodboldspiller. Han vil være som Zlatan, men bedre. Da han får den eftertragtede plads på fodboldgymnasiet, er hans lykke gjort. Men noget går galt. Simon bliver mere og mere overbevist om, at han skal tabe sig for at blive rigtig god. Det, der begynder med et par kilo, udvikler sig til en kamp for livet.Niclas Christoffer er født i 1974 i Hurva, der ligger lidt uden for Eslöv i Skåne, hvor han også er vokset op. Han er uddannet filmmanuskriptforfatter og har gået på skuespilleruddannelsen på Teaterstudion i Stockholm. Når han ikke skriver, arbejder han som komiker, mest standup, men også som underviser. Tidligere har han været redaktør på og medvirkende i radioprogrammet Underlandet på svensk P3. Niclas har skrevet flere stærke ungdomsromaner om psykiske problemer. Som Zlatan men bedre er Niclas’ debutroman, som tager udgangspunkt i hans egne erfaringer med spiseforstyrrelser. Bogen fik meget opmærksomhed, da den udkom i Sverige og blev nomineret til Stora Ljudbokspriset.

Han har tænkt på, om Kirstens den lille en dag vil lære at ride, nede hos morfar. De kunne trække hende rundt ude på folden, hun ville ikke engang behøve saddel. – Du er jo glad for den hest. – Vi bruger hende ikke mere. Der er ikke det, traktoren ikke kan gøre bedre end hende. Hunden er det eneste firbenede væsen på en gård, der har brug for et navn, det sagde far altid, og hvor mange gange har han ikke selv sagt det til børnene, når de græd over en kalv, der skulle slagtes. Skulle de lege med dem, så skulle de også være klar til at spise dem, når den tid kom. Men svin og kreaturer er nu noget andet. Det er upraktisk med numre til heste. Sofie Jørgensens novelle Hesten er en stærk tekst fra en bondekultur, som ikke er mere. Centralt i handlingen står Anton, som må træffe et valg. Der er følelsesmæssigt meget på spil. Hvad vælger han? Stilhed før storm består foruden Hesten af 16 andre kortprosatekster fra både udvalgte debutanter og etablerede forfattere. De berører temaer som opvækst, ungdom, livets gang og ikke mindst menneskers møde med hinanden og deres konflikter et sted, som er underrepræsenteret i litteraturen, selvom vi tilbringer de fleste af vores vågne timer der: arbejdspladsen. Indhold Sofie Jørgensen: Hesten Sinus Reuss: Når far kommer hjem Julie Thinggaard Callesen: Vildspor Liloz Ali: Et håb Charlot Roslev: Engang, en barndom Martin Kristensen: Høstfest Malte Simon Christensen: Stilhed før stream Charlotte Meng Kristensen: Det mindste job Lone Vitus: Svanesang Emilie Søndergaard: En eftermiddag på kontoret Mikkel Ramskov: Stille på jobbet Lars Reinholt Nielsen: Knud bliver den sidste jeg slår ihjel Ditte Svane: Nu du alligevel er dernede Michael Bach Ipsen: Grådighed og griskhed Sofie Malmborg: Instituttet Maylis Roßberg: Storm Cecilie Lind: Tre sandaler

De kommunale sportsbaner, Belfast, Nordirland: En håndfuld mennesker har meldt sig til et løbeprogram, der over ni uger skal bringe dem fra sofaen og frem til fem kilometers uafbrudt løb. De kender ikke hinanden i forvejen og har meget forskellige grunde til at snøre kondiskoene. Nogen løber tilsyneladende fra noget, andre mod noget. Det lange løb er en lille perle af en kort, præcis roman, en fortælling om at række ud over sig selv og måske vinde øjeblikke så gyldne som efterårsblade, uanset ens sluttid.Af David Park er på dansk tillige udkommet de anmelderroste romaner Sandhedskommissæren, Hun som sluger solen, Poeternes hustruer og Under fremmed himmel. Han skriver intenst om mellemmenneskelige bånd, brudte og sommetider bundne, sine steder under den nordirske vinkel (fx Sandhedskommissæren), altid med et stærkt almenmenneskeligt perspektiv.

San Diego, 1978: Den femtenårige Julie lever et ensomt, begivenhedsløst liv på en stille villavej i en forstad, da hendes nabo B pludselig en nat banker på hendes vindue. Med sig bringer B duften af forårs­natten, cykelture, eventyr og kys, der smager af whisky og af mere. Men også en masse døde fugle, vrede og en følelse af forladthed.San Diego, 2019: Da B flygter fra den institution, hvor hun har siddet fængslet for det skyderi, hun endte med at begå i 1979, væl­der Julies minder om deres vilde, umulige sommer frem og hjem­søger hende. Sommeren, hvor B tog hende med på et roadtrip mod en berusende og dunkel afgrund. Hvad skete der egentlig den sommer i slutningen af 1970’erne, som fik B til at begå den afskyelige handling? Og hvilken rolle spillede Julie?’Til San Francisco’ er en foruroligende roman om farligt venskab og umulig kærlighed, løst baseret på Brenda Ann Spencers skoleskyderi i San Diego i 1979.Om forfatteren:Clara Eliasson (f. 1991 i Genève) voksede op i Stockholm og Las Palmas og var som barn lige dele fascineret af at se gartnere beskære rosenbuske som af at læse Den lille pige med svovlstikkerne. Derfor endte hun senere med at studere både botanik og creative writing. Som tyveårig tog Clara Eliasson på roadtrip langs USA’s vestkyst. Og et år senere flyttede hun til San Francisco for at studere. Siden har hun rejst i store dele af verden og boet i Nice og Rom. Hun taler fem sprog. ’Til San Francisco’ er hendes første roman.

Leonie, kaldet Leo, bor i Bruxelles og har været kæreste med Simon i ti år. Oplevelsen af en svær barndom knytter dem tæt sammen, og det ser ikke ud til, at de har brug for meget mere end hinanden. Men så tager det hele en uventet drejning: Simon kommer hjem midt om natten fra en bytur, og fra det øjeblik virker det, som om han er blevet en anden. I takt med Simons sind går i opløsning, falder deres omhyggeligt opbyggede tilværelse fra hinanden, indtil det punkt, hvor det bliver farligt.’Jeg er her ikke er en historie’ om hengivenhed og skrøbelighed, om to unge mennesker med hver deres sår på sjælen, som gør deres allerbedste for at høre til og for at leve.Om forfatteren:Lize Spit (f. 1988) voksede op i en lille landsby i Flandern og bor nu i Bruxelles. Hun er uddannet manuskriptforfatter, og det mærker man i hendes romaner. Hendes debut Det smelter lå i toppen af den belgiske bestsellerliste i et år efter udgivelsen, vandt adskillige litterære priser og blev solgt til udgivelse i 15 lande. ’Jeg er her ikke’ er hendes længe ventede anden roman.

”Harpiks” er en rå, mørk og kærlig fortælling om en familie på kanten. Om angsten for at miste, om mord og paranoia – og om utilsigtet ondskab.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

”Underholdende og sorghelende, smukt, skørt og skævt skrevet og skønt illustreret”* * * * Berlingske”En ganske lille bog, der ligger fint på sofabordet, så man kan blive mindet om, at alt er til låns. Og alle har en historie at fortælle” NordjyskeDødedans er en tragikomisk, illustreret novella for voksne: Historien forløber over en aften, hvor Døden afholder afdansningsbal for suicidale i Afholdshotellets lille sal. I al sin enkelhed får den dødssøgende opfyldt sit ønske, ifald vedkommende danser ud med en af Dødens hjælpere, et af skeletterne (alle ankomne til stedet via vareelevatoren i hotellets gård), mens bænkevarmeren må gå hjem med uforrettet sag. Det hele foreviges af Herman, pølsemandens søn, der har stået i lære hos en fotohandler langt væk, indtil han søgte hjem af savn til Alma i tobaksforretningen.Inspirationen til dette lille kunstværk af et stykke illustreret litteratur har makkerparret bag – de altid tabu-udfordrende Oscar K. og Dorte Karrebæk – som navnet antyder fundet i det middelalderlige danse macabre motiv, den allegoriske dans med Døden, der kan fungere som et memento mori for de levende. Dødedans er et særegent værk med mange tolkningsmuligheder.

"Carsten Müller Nielsen er ved at opbygge et litterært wunderkammer af original opfindsomhed" Klaus Rothstein, Weekendavisen"Uanset hvad Carsten Müller Nielsen skriver, er fællesnævneren autencitet, erindring og inderlighed, forklædt som små piger, gamle mænd og psykisk syge. Et finurligt sammensurium af de mennesker, vi er" Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden.dkOvernatning i sparsomt møbleret værelse er ni noveller (og ni korte kapitler fra noget, der hvis det var en roman ville have heddet Jeg har besluttet):AutomatskriftCarolineSergejZebraerneNauseaBadekarretNegleCarol 1Carol 2Ung dansk sam- og fremtidslitteratur skrevet af Carsten Müller Nielsen, vinder af Danmarks Radios romanpris 2020 med De døde fylder dagene med en smag af mønter, også kendt for bl.a. romanen Kvartet til tidens ende og sin litterært eksperimenterende leksikonserie i tre bind: Bestiarium og Lapidarium og Herbarium.

”Hvordan sorg og vrede bliver til forløsning, er et af Lilja Scherfigs specialer” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”En utrolig historie, som tager fat i nogle stærke tematikker og kommer fuldstændig i mål med dem” * * * * * * deungesord.dk”På samme tid afsindig smuk og skræmmende, på én gang knugende og forløsende … En smuk og poetisk bog om børnesoldater. Det lyder som en umulighed, men det modbeviser denne lille perle af en fortælling”Dansk BiblioteksCenterSmå hvide kister.Blodige grønne bluser.Maria væver en brutal plan.Sammy mangler et øre og fortjener at dø.Alting væver sig ind i hinanden, fletter sig sammen i dette moderne eventyr om at komme videre og lukke andre ind.Skrevet af Lilja Scherfig, kendt for at tage store temaer op i bl.a. Rævefælden, Farfar, Dybt vand (ill. Otto Dickmeiss), Hello Ketty, Verdens bedste team (ill. Lea Hebsgaard Andersen) og senest Min hale (ill. Signe Kjær). Billedsiden er skabt af illustrator og udstillingsdesigner Toril Bækmark.

Hvordan har DU det egentlig?Daægtefællen rammes af livstruende sygdom, opdager fortælleren, lidt efter lidt, at en pårørende er noget nær usynlig for omgivelserne. Det gælder både i den sociale omverden og i mødet med et kompetent og effektivtsundhedssystem, der langt henad vejen overser, at den pårørende er ettænkende og følende menneske - en ressource. INGEN HAR ORDET er en personlig, på en gang nøgtern og poetisk, pårørendefortælling. Om tab og afmagt, ensomhed og dilemmaer. Om at turde række ud til familieog venner. Men også et vidnesbyrd om, at det at være tæt på etmenneske med alvorlig sygdom - uden at miste sig selv og håbet - kanåbne for nye indsigter og livsmuligheder.Døden er blevet stamgæst til måltiderne nu, jeg henter Crémanten og læggerden på køl med sløjfen på, den skal vi kværke, når du er igennembehandlingen, siger jeg. Du ser naturvidenskabeligt på mig, jeg er bareen humanist og ved ikke en skid. Men man kan godt svæve over afgrundenuden at vide det, vi ved ikke en skid, siger jeg. Du gider ikke høre påmit pis.Jeg er ingen, mit navn er Pårørende.Birte Kont (f. 1948) er cand.phil. i Litteraturvidenskab og næstformand i denskønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Har i en årrækkearbejdet med foredrag og redaktion samt kulturelle og litterærearrangementer i Cinemateket og LiteraturHaus i København. Har blandtandet skrevet for børn og om Franz Kafkas forfatterskab og debuteredesom skønlitterær forfatter med romanen En by i Rusland (Gyldendal 2011), solgt til USA i 2020. Har bidraget til en række antologier, senest med lyrik i Fem kvinder – En miniantologi med DVD (Ravnerock 2021).

En håndsrækning til at yde hjælp til et menneske i sorg. Din nabo, din kollega, en god bekendt i sportsklubben. Lær at være næste for en sørgende.Næstehjælp er en bog til dig, der står ved siden af. Ved siden af et menneske i sorg. Det menneske er potentielt os alle sammen. For mennesker mister. Vores venner, bekendte, kolleger og naboer mister – og sørger. Og vi skal kunne række ud og være hos dem og hjælpe dem i sorgen. Lidt eller meget. Tæt på eller langt fra. Det kan være svært at vide hvordan. Denne bog giver nogle bud på, hvordan man kan få frimodighed til at være næste for en sørgende. 

”En stærk fortælling om et brudt far-datter forhold” The Independent”Beckett på hjul. Mindeværdig, foruroligende roman” The GuardianPå flugt fra et forlist kærlighedsforhold kører Paddy til kontinentet som langturschauffør. Med sig har han en skjult passager, frøkenen – hans 20-årige datter, der er lige så flosset i kanterne som sin far. Det uudtalte håb er, at dette bliver turen, der skal til for at komme videre. Mens de kører sydpå, ad monotone motorveje med lejlighedsvise stop på rastepladserne langs ruten, toner en menneskelig historie om sorg, skam og kærlighed frem, i alle dens komplekse, mørke og betagende manifestationer.Conor O’Callaghan (f. 1968) er lyriker og forfatter, født i nordirske Newry, opvokset i Dundalk lige syd for den nordirske grænse; deler i dag sin tid mellem Dublin og Nordengland, og underviser bl.a. på Sheffield Hallam University og Lancaster University. Prosadebuterede i 2016 med den anmelderroste roman Nothing on Earth, da. Intet på jord (2017).

Hvordan klarer vi at leve, når vi også skal dø? Hvordan klarer vi at dø, når vi også skal leve?Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for fortællingen om en ældre kvindes insisteren på at leve og dø med sin kræft uden at modtage behandling. Hun fravælger muligheden for et længere liv, fordi det indbefatter risikoen for et liv på halv kraft.Fortællingen er vinklet om datterens perspektiv som morens bisidder fra start til slut. Den udfolder, hvilke årsager der ligger bag morens valg, og datterens vanskeligheder med at forlige sig med valget.Kunsten at overleve døden handler både om døden og kunsten at overleve døden, når den kommer helt tæt på.Derfor handler den mest af alt om kunsten at leve, fordi vi skal dø.Om forfatterenTheresa Schilhab (f. 1967) er dr.pæd., ph.d., cand.scient., MA og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.Hun har skrevet både fagbøger og forskningsformidling. Kunsten at overleve døden er hendes debut som skønlitterær forfatter.

Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

”En hjerterivende smuk historie om søskendejalousi, kærlighed og om, hvordan man kan finde sin egen plads udenfor skyggerne” Litteratursiden.dk”Tematiserer barndommens stærke relationer og længslen efter forståelse og fortrolighed” Weekendavisen”Bliv ved lille nattergal! Bliv ved!” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ PolitikenFlora og Pop er søstre, de elsker hinanden, men Flora er opslugt af sit dyrehospital og Pop er jaloux. Samtidig er Pop måske den, der bedst forstår sin søster og hendes sorg over, at verden ikke er, som den burde være. En poetisk allealdres-historie om forskellighed, accept og engagement.Fascineret af historien om, ja ikke Florence Nightingale, men Florences søster Parthenope (Pop), har Mette Hegnhøj researchet og skrevet historien om at være den, der både står i skyggen og rummer skygger, men som samtidig rummer et kreativt potentiale og finder en eksistens i sin egen ret. Sart og præcist sat i streg af Anna Jacobina Jacobsen.

Colette Laure Lucienne Peignot (1903-1938) var en yderst aktiv del af det politiske miljø i mellemkrigstidens Paris og var nær ven med George Bataille, Simone Weil, m.fl. Hun er i eftertiden alt for ofte blevet reduceret til blot at være Batailles muse og elsker. I sin levetid publicerede hun politiske artikler under pseudonymet Claude Araxe, men aldrig de skønlitterære tekster, der nu foreligger i dansk oversættelse, for første gang i bogform.I Historien om en lille pige behandler Peignot traumerne fra en opvækst i det katolske borgerskab - en opvækst der er præget af tab og seksuelt misbrug, og hvis hykleri og fordærvede moral hun anklager. Det er en sproglig revolte, hvis tone i sig selv mimer den religiøse lidenskab.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men under et klosterophold møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland, hun vil tilbringe sit liv med.HUSFRUE er andet bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne KRANSEN og KORSET. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Kristin Lavransdatters forældre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andressøn, søn af en ridder og et godt parti tillige. Men under et klosterophold møder hun den smukke Erlend Nikulaussøn, ridder og af ædel byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland, hun vil tilbringe sit liv med.KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere består af romanerne KRANSEN og HUSFRUE. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996.

Da novellesamlingen Unge sjæle udkom som Sigurd Mathiesens debut i 1903, blev forfatteren enstemmigt hyldet i hjemlandet Norge. Men kort efter var han stort set glemt, og resten af livet måtte han slås med fattigdom, alkoholisme og almindelig miskendthed.Selvom den forsvandt ud i glemslen straks efter udgivelsen, har Unge sjæle en særlig plads i nordisk litteraturhistorie som værket, der indvarslede modernismen i norsk litteratur. Bogen peger bagud mod skrækromantikere som Edgar Allan Poe og E.T.A. Hoffmann, men repræsenterer samtidig en vanartet og skævvreden tidlig modernisme a la Knut Hamsun og August Strindberg, ligesom novellesamlingen peger frem mod ekspressionismen, med en hakkende, hård syntaks og voldsomme stilistiske effekter.Helt moderne er også de tydelige homoerotiske undertoner, der går igen som et ledemotiv i novellerne. Måske er det denne udspændthed mellem det førmoderne og det moderne, som forhindrede Mathiesen i at få et gennembrud, men som får ham til at virke aktuel i dag, sammenlignet med mange af hans samtidige.Bogens syv noveller bevæger sig langt ind i sindets grænsetilstande: dødsangst og dødslængsel, febrilsk uro og mordlyst væver sig ind og ud af hinanden. I sit efterord kalder Dag Heede novellerne for ”besynderlige smittebærere af ek­sistenshad og radikal misantropi. De er depraverede, ondartede, uhyggeligt lakoniske beskeder om men­neskelig ondskab og gru”. Som hos den samtidige landsmand Edvard Munch er den virkelighed, vi møder hos Mathiesen, altid fremmedartet og urovækkende angstfuld.Sigurd Mathiesen (1871-1958), norsk forfatter opvokset i en velhavende købmandsfamilie i Larvik. Allerede fra sin tidlige ungdom ønskede Mathiesen at blive forfatter, og han fik ligesom den samtidige Knut Hamsun udgivet sin debut efter et udlandsophold i USA. Debuten, Unge sjæle fra 1903, sitrer af overspændte nerver og vanvidstilstande; en original og forkrøblet misvækst i samtidens sunde litterære flora.

Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

InDearly, Margaret Atwoods first collection of poetry in over a decade, Atwood addresses themes such as love, loss, the passage of time, the nature of nature and - zombies. Her new poetry is introspective and personal in tone, but wide-ranging in topic. In poem after poem, she casts her unique imagination and unyielding, observant eye over the landscape of a life carefully and intuitively lived.While many are familiar with Margaret Atwoods fictionincluding her groundbreaking and bestselling novelsThe Handmaids Tale,The Testaments,Oryx and Crake, among othersshe has, from the beginning of her career, been one of our most significant contemporary poets. And she is one of the very few writers equally accomplished in fiction and poetry.This collection is a stunning achievement that will be appreciated by fans of her novels and poetry readers alike.

”Opsamler det levede liv, begæret, erotikkens betydning, naturens kraft” Sygeplejersken”En slags haiku-meditationer, forsynet med forunderlige figurer”* * * * * Kulturen.nuForfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. En tekst så ren, som var den skrevet i vand, en tekst om dødens befriende perspektiv; om at afvikle sig selv og blive til infinitiv.Kan læses som et enkelt tindrende smukt stykke litteratur; kan læses af den, der selv ønsker at øve sig i kunsten at dø. Teksten er illustreret med falmende børn fra et forgangent (forfatter)liv, nænsomt fanget i flugten af Dorte Karrebæk.

JEG SLOG MIN FAR IHJEL er et rasende og sorgfuldt rekviem, et desperat forsøg på at fremkalde og fastholde erindringen om en far, der har taget sit eget liv.

Gaderne er oversvømmede, og skrald hober sig op mellem husene. Noget er sket. En ung kvinde er alene tilbage i verden. Selv Or, som har passet på hende, siden hun var lille, er væk. Nu er fuglene på himlen det eneste, der fylder hendes liv – dem og den daglige overlevelse. Men uden andre mennesker begynder ordene at forsvinde for hende. Og uden sprog bliver verden stadig sværere at fastholde. ”Alle himlens fugle” er en poetisk roman om ensomhed og længsel, om hav, vind og fugle, og er en udlevelse af et af de værste skrækscenarier, man kan forestille sig: Tænk, hvis du var den eneste – den sidste – overlevende. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

»Det var nok det bedste!« sagde du, når nogen døde. Ung som gammel. Mens du gned dine tunge hænder. Og jeg fandt en mærkelig trøst i dine ord …Det var nok det bedste! er en betagende, gennemillustreret bog for voksne, begået af forfatter-illustrator Dorte Karrebæk; en autofiktiv fortælling om en barndom med en døv mor, der har haft afgørende betydning for Karrebæks udvikling som billedkunstner. En bog om at miste og savne, og med ét få sat ord på efter mange års stilhed. Samtidig et generationsportræt af de stærke kvinder, der i årene efter krigen, og inden ungdomsoprøret, aldrig fik foldet deres talenter ud, skønt de gik i frakker syet af faldskærmsstof. En forunderligt smidigt fortalt billedlitterær, sanselig læseoplevelse."Karrebæks billedfortælling mimer en sorgproces mellem tungsind og eufori, og det er samtidig en fortælling om at rekonstruere et helt liv på umulige betingelser. Den særlige refleksion over det livslange mor/datter-forhold er måske bogens allermest vedkommende element, som også rummer udblik til en interessant kvindehistorie. Hvis en billedbog for børn er af høj kunstnerisk kvalitet, bliver det ofte fremhævet, at den også kan læses med rigt udbytte af voksne. I forhold til dette værk forholder det sigpræcis omvendt: Den lange billedbog er eksplicit adresseret til voksne, men den kan fint læses og forstås af unge mennesker. Læs den gerne i fællesskab med din mor eller din datter – eller måske begge to!" Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen

”En lykkelig slutning” er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

– Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2020– Vinder af Færøernes Boghandlerforenings Litteraturpris 2019De billedrige skildringer i Oddfríður Marni Rasmussens roman om forfatteren Janus, der oplever sin kone Elsas kamp i et sygdomsforløb uden håb, er imidlertid ikke kun rå men indimellem også overraskende lyriske. 'Først når ...' handler om kærlighed, om fortvivlelse, styrke og afmagt og måske mest af alt om at miste kontrol. Svulsten bryder ind i Elsas bevidsthed og parrets tilværelse som en mørk næve og reducerer deres samtaler til få ord.Det er Rasmussens fine dobbeltgreb, at skildringen af kærligheden og sygdommen væves sammen med Janus’ umiddelbare reaktion og forsøg på at beskrive forløbet og den dødende ved at “søge i det dunkle og skrive på det hvide”, som der står i begyndelsen og slutningen af romanen. "Et stykke meget smuk og poetisk sorglitteratur" – Bogblogger.dk"En smuk og rørende fortælling" – Modspor.dk "Man er som læser med i Janus’ bearbejdning af traumet, og det gør romanen til en tekst med et stort empatisk potentiale." – Litteratursiden.dk "... omhyggelig og insisterende i sit billede af livet med svulsten, men også tragisk trods sin fejring af de gode øjeblikke. Og poetisk midt i hverdagen." – Bogvægten.dk "Rasmussen har skrevet en bog om dét, vi ikke kan sætte ord på: poetiske linjer og hardcore sorte huller. Læs den med en ven og lad os gå mindre over på det modsatte fortov sådan generelt." – Litteratur dk, Ditte Engells Hermansen

Efter Sannas mors død forsvinder hendes far ind i sig selv, så Sanna må klare hverdagen for dem begge. Hun må bære sorgen over morens død alene, samtidig med at hendes bedste og eneste veninde har fået en ny bedste veninde.Men så begynder Yousef i klassen, og han har cirka en million øjenvipper og ved, hvad det vil sige at tage billeder af verden.For Sanna bliver Yousef et lyspunkt, men tør hun åbne op for sine følelser for et nyt menneske?Dette er ikke os er en barsk og gribende fortælling om Sanna, der skal klare mere, end man kan forvente af en 14-årig pige.