Narrative temaer: død, sorg, tab

Fjorten tekster fra dansk og norsk litteratur er samlet i denne antologi. De stammer alle fra perioden mellem 1900 og 1910, hvor den overnaturlige uhygge og det groteske begyndte at manifestere sig som en mærkbar understrøm i de to landes fælles litterære landskab.Bogens sider befolkes af et righoldigt udvalg af bizarre skabninger fra genfærd og menneskeøgler over havfruer og døde guder til kannibalistiske katte, mens teksternes ophav strækker sig fra i dag totalt glemte skribenter til kanonforfattere, der lejlighedsvis udforskede det fantastiske og groteske. Også geografisk spænder fortællingerne vidt og byder på en rejse rundt i Europa – fra Danmark til Sverige og Norge og fra Island til Frankrig og Spanien.Perioden fra 1900 til 1910 er lige på kanten af modernitetens endegyldige indtog i Norden, og bogens fortællinger gennemløbes både af erindringen om folketroens gamle sagn og myter og af en gryende modernisme.Teksterne i bogen foregår i grænselandet mellem det virkelighedsnære og det overnaturlige og mytologiske. En mand bevæger sig gennem en giftig og regnvåd skov frem mod stedet, hvor den store gud Pan har lagt sig til at dø. En ond norsk olding har gemt en uhyggelige hemmelighed i gammel jernmine. En sindssyg gammel kone driver et herberg i en dyster storby, hvor både mørkets kræfter og hendes katte har frit spil. En desperat adelsmand i Paris opdager, at han kan dræbe alene ved hjælp af sit eget dybe, glødende had. En mand i Danmark taler i telefon med sin afdøde ven. En udhungret mand i Spanien forvandler sig til en menneskeøgle. Og i den sidste fortælling lægges hele verden øde af ragnarok.Vildsindet forfølger en relativt upåagtet grotesk litteraturhistorisk strømning i dansk og nordisk litteratur tilbage til det tyvende århundredes begyndelse. Udgivelsen viderefører det litteraturarkæologiske gravearbejde, som i 2017 resulterede i udgivelsen af antologien Menneskekød i Serie for grotesker.Indhold:Harald Kidde: ”Pan”Thit Jensen: ”Den lodne hånd”Sigurd Mathiesen: ”Den gamle grube”Holger Rygaard-Hansen: ”Rundjernet”Sten Drewsen: ”Hunger”Thomas Krag: ”Djævlebesættelse”Johannes V. Jensen: ”Vinternat”Sigurd Mathiesen: ”Jernkor­set”Thit Jensen: ”Spøgelset i bispereden”R. Jahn Nielsen: ”Et brev til en ven”L.C. Nielsen: ”Visioner II”Astrid Ehrencron-Kidde: ”Marietta – Marietta!”Johannes V. Jensen: ”Kondignogen”Harald Kidde: ”Vidar”

The story of a life. The story of the year.'Lessons shows [McEwan] at the very peak of his powers. He has written his masterpiece' Daily TelegraphWhen the world is still counting the cost of the Second World War and the Iron Curtain has descended, young Roland Baines's life is turned upside down. Stranded at boarding school, his vulnerability attracts his piano teacher, Miriam Cornell, leaving scars as well as a memory of love that will never fade.Twenty-five years later Roland's wife mysteriously vanishes, and he is left alone with their baby son. Her disappearance sparks of journey of discovery that will continue for decades, as Roland confronts the reality of his rootless existence and attempts to embrace the uncertainty - and freedom - of his future.'Ian McEwan is a masterful storyteller' Elif Shafak'A beautiful book about love, loss and regret' Observer'Luminous, beautifully written... about lives imperfectly lived' Vogue'A whole, unruly life between the covers of a single book: a literary feat' Spectator'A tour de force... A single life is silhouetted against global happenings' Sunday Times* A Book of the Year for The Times, Sunday Times, Financial Times, Spectator, New Statesman, Washington Post, Vogue and New Yorker *

Louisa Reeve, datter af en succesfuld britisk perlehandler, har været lykkeligt gift med sin charmerende og eventyrlystne mand, Elliot, i tolv år. Parret bor i et kolonialt palæ og ser ud til at have det hele, undtagen dét, de længes efter mere end noget andet:et barn. Louisas drøm bliver gradvist udvisket, da hun plages af aborter, og da Elliot forsvinder i stadigt længere perioder.Da Elliot pludselig omkommer i en bilulykke, står Louisa alene tilbage og overvældes af sorg og chok. Intet kan bringe ham tilbage, men hun er fast besluttet på at komme til bunds i det mysterium, hendes elskede efterlod. Hvorfor blev han ved med at forsvinde uden forklaring?I sin søgen efter svar besøger Louisa den nærliggende kanelplantage, som Elliot var medejer af, og hvor han tilbragte en stor del af den tid, han var væk fra hende. På plantagen tiltrækkes hun voldsomt og uventet af ejeren Leo, en mand med en tvivlsom fortid. Men da hun opdager, at hendes ægteskab gemmer på en knusende løgn, vender det op og ned på hendes verden. Når al tillid og alle drømme er smuldret, kan kun den stærkeste kærlighed bestå.

"Etgar Keret er et geni" New York TimesPineapple Crush er virkelig kraftig hash.Pineapple Crush er titelnovellen i denne samling.Pineapple Crush bringer bl.a. en guldfisk i sutsko, melankolske engle og en sammenpresset ’68 Mustang ind i læserens stueNogle kan kun finde på at læse en novellesamling, når de har læst alt andet af deres yndlingsforfatter, og der alene er noveller tilbage; andre spår novellegenren en stor fremtid, nu da vi har vænnet os til at streame serier og på den måde nyde kortere, koncise fortællinger. I al fald, kære læser: Har De aldrig læst en novellesamling før, er Pineapple Crush det rette sted at begynde – og har De læst indtil flere, tør vi godt love, at De vil blive forbløffet over disse bizarre, tankevækkende, moderne og dybt menneskelige novellers humor, skarphed og elegance.Israelske Etgar Keret (f. 1967) er en ekvilibrist udi noveller, hvoraf to samlinger blev udgivet på dansk i 00’erne; med Pineapple Crush (som har vundet Israels fineste litteraturpris, Sapir) tages forfatterskabet op igen. Keret er udkommet på nærved 50 sprog fra arabisk til vietnamesisk og publiceres jævnligt i aviser som Le Monde og New York Times.

I et tårnværelse lever en gravid kvinde. Hendes eneste selskab er ravne og en flagermus, der bor i hendes hår, og hun plages af sit endnu ufødte barn, som lever og bevæger sig som en parasit i hendes krop. Kvinden hader barnet og vil slå det ihjel, så snart det er født, og i makabre beskrivelser følger man den fremprovokerede – nærmest eksorcismeagtige – mareridtsfødsel af horeungen, som kvinden kalder sit barn, et vanskabt afkom af hendes syv seneste elskere. Men efter fødslen er kvinden for træt til at slå barnet ihjel og lader det ligge i et hjørne på gulvet. Hun falder i søvn, og herfra bevæger Jerikos trompeter sig over i en foruroligende og mystisk poetisk fortælling, der føles som en absurd hallucination eller delirisk feberdrøm. Kortromanen udfolder en ubehagelig og mærkelig verden, hvor mænd kan føde gennem øret, spøgeåndebørn huserer, og forældreløse børn hænger sig.Zürn nåede aldrig at høste nogen særlig anerkendelse for sin litteratur, som fortrinsvis er udgivet efter hendes selvmord i 1970. I Danmark har hun fået et posthumt gennembrud med Mørkt forår (da. Sidste Århundrede 2015, ty. 1967) og Manden i jasminen (da. Basilisk 2017, ty. 1971). Begge var anmelder- og salgssucceser. Zürns grafiske værker var med på Louisianas udstilling Fantastiske kvinder i 2020, og Mørkt forår opsættes som teaterforestilling på Betty Nansen Teatrets Edison-scene i 2022 (instr. Amanda Linnea Ginman). Og Zürn har også sat sig direkte spor i dansk litteratur, hvor forfattere som Olga Ravn og Mette Moestrup har erklæret sig som fans, mens Kirstine Reffstrups debut- og gennembrudsroman Jeg, Unica (2016) var en exofiktion om Zürns kunstneriske virke og samliv med surrealisten Hans Bellmer.Jerikos trompeter (skrevet i 1967, men først udgivet i 1981) er et af Zürns mest radikale og eksperimenterende værker, om moderskab som kroppens og sindets sammenbrud, vævet sammen med et mytisk sprog, dunkle eventyr og anagramdigte, en surrealistisk praksis, der får teksten til at vokse vildt og skævt i alle mulige retninger.Unica Zürn (1916-1970), tysk forfatter og billedkunstner. Zürn blev født ind i en velhavende familie i en forstad til Berlin, men tilbragte størstedelen af sit liv i Paris, hvor hun tog del i den surrealistiske bevægelse både som kunstner og som model og plejede omgang med kunstnere som Marcel Duchamp, Max Ernst og især Hans Bellmer, som hun også levede sammen med. Hendes værker bærer præg af surrealismens systematiske teknikker, f.eks. anagramdigtning, samtidig med at de udfolder en personlig – måske endda selvbiografisk – forestillingsverden, der er filtret sammen af børnelege, eventyrromaner og mareridt.

Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele gik galt. Det tvinger en gruppe mennesker til at genbesøge nogle minder, de helst ville glemme; de to veninder Ida og Johanne og Hans’ venner, hans far og de andre voksne, der var involveret dengang og ikke tog ansvar, Johannes mor, sygeplejersken, advokaten, politimanden, ungdomslederen, redaktøren. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend.

”Læs hans nyeste roman, den er usædvanligt smuk og meget sigende for hans fornemme definitive måde at se og se til på.”– Rainer Maria Rilke”Han vil for altid være elsket.”– Thomas Mann”En af tysk litteraturs store anti-utopister i tiden før første verdenskrig.”– Florian Illies”De sande mestre spiller nødigt mestre. De er det bare – basta!”– Robert WalserI en togkupe på vej hjem til familiegodset sidder den snart attenårige Bill von Fernow med sin pedantiske grevelige far. Stemningen er trykket, for Bill er dumpet til sin studentereksamen; i stedet for den planlagte ferie ved havet sammen med den resterende familie er han blevet strengt pålagt at indhente det forsømte skolearbejde, mens faderen ordner regnskaber, fører opsyn med høsten og af en eller anden grund græder, når han tror sig alene på kontoret. Atter og atter indskærper faderen over for den unge Bill, at han må opretholde sin stands anstand og holdning: ”lidt tenue – om jeg må bede”, lyder faderens evindelige opfordring.I den lumre, døsige sommerhede gør Bill halvhjertede forsøg på at studere Antigone og opretholde sin tenue, men lader sig langt hellere forstyrre af egnens fristelser i form af tjenestepiger og tre kusiner på nabogodset. Han længes. I dagtimerne spirer Bills ungdomsforelskelse til den mellemste kusine, Gerda, ved midnatstid får den sørgende tjenestepige Margusch og hendes smukke klagesange Bills begær til at blomstre.Imens planlægges brylluppet mellem den ældste kusine, Ellita, og den utåleligt charmerende fætter Went fra en anden gren af adelsfamilien. Men Went er ikke ene om at nære kærlighed til den bedårende Ellita, og Bill bliver snart vidne til hemmelige familieintriger, der får fatale følger.Lumre dage (1906) er med dens temaer om adeligt forfald og bundethed af sociale konventioner, med dens præcise personkarakteristik, melankolske naturbeskrivelser og sagte, vemodige skepsis en kortroman, der indkapsler mange af Eduard von Keyserlings forfatterskabs gennemgående træk. Den er tidligere udgivet på dansk (Hasselbalchs Forlag, 1950, overs. Harald Vilstrup), men denne udgave er nyoversat af Judyta Preis & Jørgen Herman Monrad, som også har skrevet efterord. På dansk udkom desuden Bølger (1911, overs. Kathrine von Holst) i 2021 til megen ros.Eduard von Keyserling (1855-1918), tysk forfatter og dramatiker. Efter spredte, afbrudte studier forvaltede Keyserling slægtens godser i Kurland, i dag en del af Letland. Han kom siden til München, hvor han blev en af byens fremmeste bohemer. Han led allerede på det tidspunkt af syfilis, der med tiden kostede ham synet, og pådrog sig desuden en invaliderende rygmarvslidelse. De sidste år tilbragte han med at diktere romaner om adeligt forfald til sine to søstre, der boede sammen med ham i den lejlighed, som han knap nok forlod. Han anses for en af tysk litteraturs førende impressionister og er blevet kaldt den oftest glemte store europæiske forfatter – og den oftest genopdagede. Lumre dage er blandt hans hovedværker.

Hamburg brænder så kraftigt, at man helt oppe i Sønderjylland kan se himlen blive rød om natten. Vi er i 1943, og de engelske generaler prøver at forkorte krigen ved at smadre de tyske storbyer. Man går ofte efter civil­befolkningen. Hamburg bliver Tysklands Hiroshima, Dresden dets Nagasaki.20-årige Johanna bor i Hamburg med sin mor og lillebror, da angrebene sætter ind. Vi følger hendes og hendes families og naboers kamp for at overleve eksplosioner og ildstorme og senere hendes kamp for at få et ordentligt liv efter krigen.Bomberne rammer ikke kun de 36.000, der mister livet. Fornemmelsen af glødende luft og synet af ruiner og lig bliver ikke glemt af dem, der klarede sig ud af flammerne. De får psykiske og fysiske skader for altid. Hvordan lever man med det?Engang en by er en fortælling om, hvad krig kan gøre ved mennesker. Og hvad mennesker gør – for at forblive mennesker.

Alexandra Moltke Johansen har allerede markeret sig som en af vores mest lovende dramatikere. Hun skriver frygtløst ind i tiden og viser, at teatret stadig med sine kulisser og rollespil og forløjethed kan trække tråde ud i den verden, vi lever i. Hvor radikaliseringen arbejder i krogene. Hvor hårdheden sætter sig i systemerne.Vi har her samlet tre af Moltke Johansens teatertekster: Sange for freden, Den store ekspedition og librettoen Myte om mørke. Det er tekster, som på den ene side taler foruroligende med den tid vi lever i, og på samme tid er de alle placeret udenfor tid og sted i en helt anden verden.“Hun skriver i eksil, alt imens scenen sander til. Hendes måneskuespil, hendes fuglefabel, hendes Elsa Gress-galskab. Hun taler til os på et dobbelt teatersprog, hvor, som i et eventyr, alt er omvendt, bedragerisk og smukt, på en syg og fordærvet måde. Men det er som sagt en fælde. Og nu hvor det politiske teater står tilbage som en strålesyg kulisse, går teaterguden bare videre mod en anden by.”— Jokum Rohde, fra bogens forord

– Ved du, at du har en skovtrold siddende på bagsædet.– Ja, det ved jeg.– Så ikke noget.Da en yngre kvindelig politibetjent kører ind i Lapland for at finde en mistænkt forbryder, er det som at køre ind i en anden verden, hvor naturen tager over og alle gængse regler er ophævet. Alt er levende, det vrimler af væsner, der er både forbløffende og foruroligende. Hurtigt hvirvles hun ind i jagten på en uanseelig gedde, men hvem jager egentlig hvem?Juhani Karila modtog overvældende ros for sin debutroman, der allerede inden udgivelsen var solgt til bl.a. Frankrig; den fineste finske prosa, hvis genre bedst kan karakteriseres som blidt ironisk, sprudlende, folkloristisk øko-thriller-komedie og -kærlighedsroman.”Jeg lod mig fuldkommen opsluge af romanen og accepterede de mest besynderlige begivenheder, fordi fryden ved fortællingen og nysgerrigheden drev mig frem … en vidunderlig bog” Weekendavisen ”En vild pageturner med elementer af cli-fi, thriller, kærlighed og dannelse. Den er på sin egen måde selvfornægtende, vil ikke slå sig stort op, men den kan alligevel slet ikke lade være. Frydefuld læsning fra start til slut” SkrivForLivet.dk

De kyndige kierkegaardfortolkere har genskrevet 5 af hans opbyggelige taler til sjælesorgsdialoger. Til glæde for enhver med interesse for den terapeutiske proces.Ethvert menneske lever i spændingsfeltet mellem den store historie og den lille historie. Vi har vores egen livshistorie, som vi værner om, udbygger og tror på. Men vi er samtidig indfældet i den store historie, som rummer det, Gud vil, og derfor grundlæggende favner os og definerer os. I vores tid er den store historie skubbet i bagrunden. Som et led i at få den tilbage på plads har forfatterne genskrevet fem af Kierkegaards opbyggelige taler i dialogform. Talerne er blevet til sjælesorgsdialoger, der viser, hvordan et menneske med eksistentielle udfordringer kan hente styrke ved at få øje på sit eget liv i den store historie. Kierkegaard kan man tage til sig på mange forskellige måder alt efter fag, blik og behov. Dialogerne fremhæver i et klart sprog Kierkegaards psykologiske, eksistentielle og kristne tankegang.

Sigrid er læge og bor i Oslo med barn og mand nummer to. Hun er rejst væk fra landsbyen, hvor hun voksede op og har et anstrengt forhold til sine forældre og til en opvækst i skyggen af sin syge far.Anne, Sigrids mor, har investeret meget af sig selv i at tage sig af sin syge mand. Da hun også bliver alvorlig syg, må Sigrid tage stilling til roller, der skifter, og til spørgsmål om tilknytning, forpligtelse og forsømmelse. Hvem har ansvaret for hvem i en verden, der ændrer sig?Med denne roman konsoliderer norske Helga Flatland sin position som en af vores tids skarpeste observatører.I Et liv forbi tegner hun præcise og troværdige menneskelige portrætter med stor psykologisk indsigt.Udgangspunktet er én familie, men romanen giver et koncentreret indblik i, hvad tilværelsen og livet indebærer af historier, liv og død.

Vampyren fra Ropraz – der angiveligt bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er trods titlen ingen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn.Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens frygt for vampyrer. Sladderen går, og ondsindede rygter florerer om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.Da endnu to kvindelig lemlæstes, må en mistænkt fremskaffes, og kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie. Nu har man den perfekte skyldige: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – de sidstnævnte træk anses på egnen for klare tegn på vampyrisme.Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet objekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Da retssagen går i gang, fastholder landsbysamfundet Favez som syndebuk, trods manglende beviser. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster.Med en usentimental, nedbarberet prosa vækker romanen en verden af beklumrede, sneklædte bjerglandsbyer og nedarvede fordomme til live. Vampyren fra Ropraz er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.

”Hjerteskærende” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Et nødblus fra en, der har tabt sit hjerte til inuitterne ved verdens ende” Jyllands-Posten”På alle måder en vild, smuk og smertelig bog” Kulturkapellet.dkEn ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er også et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.

Da Beths søster dør i et trafikuheld, bliver Beths liv ændret for altid. Tre år senere har den 17-årige Beth fået nok af at blive holdt i stram snor af sine overbeskyttende forældre. En aften tager hun til fest, hvor hun møder den søde fyr Chase. De tilbringer natten sammen, og for første gang i sit liv har hun én lille oplevelse, hun kan have for sig selv.Men hemmeligheden viser sig at være langt større, end Beth havde forestillet sig, da hun opdager, at Chase var føreren af den bil, der ramte hendes søster, den skæbnesvangre aften.Chase har kæmpet med skyldfølelsen lige siden, og da det går op for ham, hvem Beth er, gør han alt for at undgå hende. Alligevel er det umuligt for begge at modstå tiltrækningen mellem dem. Men selv hvis Beth kan tilgive Chase, har deres kærlighed så overhovedet en fremtid, når alle omkring dem er fordømmende?En enkelt lille ting er en rørende, klog og velskrevet teenageromance om kærlighed, tilgivelse og umulige valg af succesforfatterne til Royals-serien.”Erin Watts bedste bog til dato.”   – HYPABLE

BLÅ ØJE (TÜRKÜ) er et syngende sorgskrift, en fortælling om hvordan traumatiske erindringer nedarves gennem generationer. Med digtsamlingen fremskriver Deniz Kiy et omsorgsrum for og et hjem til de fordrevne og forstummede stemmer og kroppe. Bogen er et stærkt opgør mod de blå øjnes blik – fremmedhadets retorik.

”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen.Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

”Overordentlig stilsikker og skarp debut … En stærk og urovækkende roman” Jyllands-Posten”Frygtelig klogt og isnende syleskarpt, og jeg anbefaler denne lille, hurtigt læste roman på det allervarmeste” Bogblogger.dk7-årige M. er indehaver af et talent, der gør hende til et indbringende aktiv som kompagnon for sin far, omrejsende sælger af isenkram. Snart efterspørger andre sælgere M.s service. I den skinnende Renault på de støvede, chilenske landeveje forsøger M. at forstå verdens indretning ved hjælp af varerne, der sælges, fra fukssvanse til øjenskygger. Undervejs samler de en ny rejsefælle op, som forsøger at tage billeder af landets spøgelser.María José Ferradas debutroman Kramp er en stramt komponeret litterær (salgs)rejse gennem et døende erhverv, en hastigt svindende barndom og et arret Chile; præmieret med den chilenske kritikerpris, det chilenske kulturministeriums pris samt Premio Municipal de Literatura de Santiago. Det er aldrig tidligere sket, at disse tre priser er tildelt samme roman.

Der findes følelser, der er så tunge og svære at håndtere, at det eneste, man reelt kan gøre, er at slippe grebet om dem og dreje opmærksomheden væk, alt mens disse mastodonter synker til bunden af sanseapparatet og skjuler sig. I Ravnetanker dykkes der efter disse følelser og Lasse Løager blotlægger sorgens nerve, mens man som læser inviteres med ind i bedrøvelsens materie. Lasse Løager beskrev i sin debutroman, Skyggefald, hvordan en opvækst i dysfunktionelle rammer skaber mønstre, strategier og uhensigtsmæssig adfærd. I Ravnetanker spørger han, hvordan det kan være, at der er børn, der får lov til at drukne, mens samfundet passerer på stranden, uvillige til at kaste en redningskrans. Han fortæller, hvordan disse børn, igen og igen, drukner, mens de forsøger at finde ud af, hvordan man kommer i land. Ravnetanker beskriver hvordan kærligheden udvikler sig, når den af nød er gemt væk og hvordan den kommer stigende op nedefra og forandrer alt hvad den rører ved. Sorg er kærlighedens skyggeside og den repræsenterer en følelse, der ikke forsvinder, blot fordi man vender blikket bort. Hvad sker der, når man ser sorgen i øjnene? Og hvor går man hen, når virkeligheden slår revner og hvor placerer man sig, når sorgen letter grebet? Lasse Løager skriver og fortæller, så man mærker hvad det vil sige at stå på kanten af det hele og føle sig magtesløs, men også hvordan kærligheden spirer og blomstrer, selv under de mest vanskelige betingelser.

Sagt om sorg er en bog med udtalelser fra mennesker i sorg, der åbent fortæller om tabet af en elsket – et barn, en forælder, en livsledsager – og om hvordan de oplever omgivelsernes reaktioner. Mange af de, der fortæller, beskriver at de mærker et pres for at ’komme over’ sorgen, komme videre. Men ofte er det netop det, man ikke kan eller ikke vil. Bogen rummer dog netop mange forskellige erfaringer af sorg og viser, at hver enkelt af os møder sorgen forskelligt. Jeg ville ønske, at jeg i mine 20’ere havde haft sørgebind på armen, så folk kunne se, at en af grundene til, at jeg var så voldsom og mærkelig, var, at jeg var i sorg. Så havde folk måske forstået mig bedre. (skuespiller Pernille Højmark) Louise Winther (psykoterapeut og erhvervspsykolog) har igennem de seneste år beskæftiget sig med sorg som professionel. Men arbejdet med at indsamle citater begyndte i det private, da hun selv mistede sin far og oplevede et ønske om at høre andres erfaringer og spejle sine egne heri.

En dør, der er forseglet og aldrig forsøgt åbnet, lirkes med største forsigtighed på klem. Ud af den lille sprække vælter råddenskab, vold, afmagt – og frem for alt: en altædende ensomhed. ”De var bundet sammen med kæder, og længst ude, hvor blikket næsten ikke kunne nå, så han omridset af en færge, som trak byens både væk fra havnen. Der var ingen bevægelse i det, og måske, tænkte han, er det her et maleri, som jeg på én eller anden måde er fanget i.” Jacob, blandt venner kaldet Frost, er en ung dreng, hvis drømme, illusioner og håb forsvinder. Tilbage er et liv i skyggen med tæsk og overfald. Lys, kærlighed og venner der aldrig svigter siver også ud af den lille sprække, men er det sandt, at kærlighed kan overvinde alt? Er det nok til at holde livet i gang? Gespenst er en roman om, hvordan livet ser ud de steder, hvor ingen kigger, dér hvor få har adgang, og dér hvor håbet siver hen, når det forsvinder.

Anton og Ida begynder i samme gymnasieklasse, og der opstår et helt særligt bånd mellem dem – de er smukke og begavede og vilde med hinanden og med sex, fester, litteratur og gymnasielivets store erkendelser. Og vilde med deres inspirerende og fortryllende dansklærer, Villy, som opfordrer Anton til at skrive en roman. Gymnasielivet løfter dem, følelserne er store, og lykken overvældende. Men den er også skrøbelig – livets barske sider lurer lige om hjørnet. Og da de i 3g får en ny og spændende ung dansklærer, Claes, som Anton og Ida begynder at besøge ­privat, tager det hele en ny drejning. Anton & Ida er en fortælling om det at være ung i dag og om de eksistentielle og sociale problemer, der trænger sig på i en ungdomskultur spændt ud mellem retningsløshed og præstationsræs.

Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der.Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden?Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke.Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.”Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren”* * * * * Dagbladenes Bureau”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle”* * * * Kristeligt Dagblad

Fortællingerne i Permafrost tager afsæt i Svalbard, tæt på Nordpolen, så langt ud som man kan komme uden helt at forlade civilisationen. Et sted, hvor ingen rigtig har hjemme, og hvor de fleste er sæsonansatte eller turister, der har svært ved at agere og navigere i den barske og farlige natur. Et sted uden oprindelig befolkning, og som huser flere isbjørne end mennesker, og hvor alt foregår på naturens præmisser. Fortællingerne kredser alle om yderpunkter i verden, om stedet som undtagelsesstilstand; et sted, man flygter til eller fra. Teksterne viser mennesket som sin egen værste fjende – allerede fra det øjeblik,vi træder uden for vores dør. Bogen er støttet af Statens Kunstfond. Eva Botofte (f. 1960) er forfatter,oversætter og cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog. Hun har skrevet en række digtsamlinger, som er oversat til italiensk, tysk og engelsk. Ud over at skrive er Eva Botofte også kunstner og har lavet de ni tuschtegninger i Permafrost.

Man får ikke mange chancer som landsbyhorens søn på Vestfyn. Mens industrialiseringen gradvist gør sit indtog, er Rasmus ved at udvikle sig til en rigtig dygtig kriminel – en farlig levevej, men mere tillokkende end alternativet. Romanen giver et fantastisk tidsbillede fra samfundets bund omkring 1850, og den fortæller samtidig den medrivende historie om Rasmus’ rejse fra Danmark til de amerikanske Sydstater – hvor der nok er lighed for Gud, men stor ulighed mellem mennesker. I en tid, hvor Danmarks Riges Grundlov er ganske ung, er menneskets frihed stadig ikke givet, og er man nødvendigvis fri, fordi man ikke er slavebundet? For Rasmus leves tilværelsen fra dag til dag, den fører ham vidt omkring, og overalt oplever han, at døden kun er et øjeblik.

"Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om… den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle… tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud… at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk… det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget… og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

I sin tiende digtsamling siden debuten i 1991 tager Stochholm et opgør med sin egen praksis som digter og som menneske. Han henvender sig i 45 skiftevis ømme og hårde digte til sin fader, der ligger for døden, og til sit tidligere jeg. Udenfor pesthospitalet er en blød hånd og en lille knytnæve, der tager store emner op.

Det er en vigtig dag for Yang Fei, for han er død, og det er hans første dag i døden. Han skal kremeres kl. 9.00, men han mangler penge til en begravelsesplads, og han må derfor vandre formålsløst rundt i efterlivet.I løbet af de næste syv dage ser Yang Fei tilbage på sit 41-årige liv, efterhånden som han møder de sjæle, han tidligere har mistet. Det er blevet til et begivenhedsrigt liv – levet i ubemærkethed. Sådan som det er tilfældet med så mange andre levede liv.Fra sin plads i efterlivet er den døde i en unik position til at betragte det moderne Kinas mange ofre. Men der hersker også et håb blandt de døde. Forventningen om bedre liv, der skal leves i fremtiden.Det er en barsk og melankolsk bog, Yu Hua har skrevet. Den er på en gang vidt skuende og samfundskritisk, men samtidig poetisk og livsbekræftende. ’Den syvende dag’ cementerer Yu Huas position som en af de allervigtigste litterære stemmer i Kina.