Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Oversat skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Oversat skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Oversat skønlitteratur.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Erin Watt
    178,95 kr.

    Mød 17-årige Ella Harper, high school-studerende om dagen, stripper om natten.Ella er en overlever. Hendes mor er død, og hun har aldrig mødt sin far. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og præsenterer sig som hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem, penge og muligheden for at tage en uddannelse på en prestigefyldt skole. Det er ikke et svært valg. Så selvfølgelig lader hun sig ikke stoppe af, at Callums fem teenagesønner nægter at acceptere hende som en del af familien og gør deres bedste for at gøre livet surt for hende.Ella må lære at navigere i en guldindfattet verden af magtspil, sex og hævn, hvor grænser er til for at overskrides, og prestige og penge er alt.Men Reed Royal kryber langsomt ind under huden på hende. Enhver kan se, at han har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys. Og at det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, ved Ella godt. Selvfølgelig ved hun det…Cruel intentions møder Gossip girl i denne besættende første del af serien om Ella Harper og den stenrige Royal-familie.

  • - Med forord af Uffe Ellemann-Jensen
    af Jaroslav Hašek
    73,95 - 196,95 kr.

    Genudgivelse i klassikerserien - med nyt forord af Uffe Ellemann-Jensen. Den gode soldat Svejks eventyr er en krigsbog, alvorligt i sit emne, grum i sin sandhed, men takket være Svejk er den først og fremmest grinagtig. I sit gamle lasede tøj, med sin uopslidelige munterhed og sine fjollede og fjantede kommentarer vil Svejk til tider appellere til den sunde fornuft med sine drillerier over for den stive militarisme. Hans våben mod al slags dumhed, vold og undertrykkelse vil altid være det stærkeste, der findes: latteren.

  • af Karl Ove Knausgård
    139,95 - 209,50 kr.

    Året er 1996. Den 26-årige Henrik Vankel er taget til Nord-norge, hvor han har fået arbejde som lærervikar. Han har det godt, indtil den dag det går op for ham, at han er forelsket i en af sine elever.Med udgangspunkt i forholdet mellem Henrik og den unge pige Miriam fortælles her en besættende kærlighedshistorie. Men Ude af verden er også beretningen om en ung mands opvækst i Norge i 1980‘erne, historien om hans forældre og bedsteforældre samt et fabelagtigt generationsportræt.»Overvældende norsk roman-debut … Ude af verden er cremen af ny norsk prosalitteratur ... Jeg er ærlig talt ked af at måtte tage en slem anmelderkliché i brug, men tro mig, det er faktisk svært at lægge bogen fra sig.«– Svend Skriver, Kristeligt Dagblad»Bare læg jer til rette, for Knausgård holder ... Det er en pine og en lyst at vandre i dette Henriks hele hule helvede ... en pine for enhver, der har bare en rem af huden, som bogen kan piske på – og en lyst, fordi det er en lyst at læse, så mærkelig er litteraturen jo, når den lykkes. Og lykkedes, det er Ude af verden. »– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten»… virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge.«– Jens Andersen, Berlingske Tidende»Knausgårds murstensroman om Henrik Vankels kamp med skammen udfolder en suveræn fortælleteknik og store psykologiske ambitioner.«– Søren Vinterberg, Politiken

  • - Josef og hans brødre 4
    af Thomas Mann
    73,95 - 152,95 kr.

    I sidste bind af Josef og hans brødre overtaler Josef Egyptens unge farao Amenhotep IV til at udnævne ham til den næstmægtigste mand i Egypten. Josef får hermed magten og kraften til at blive Egyptens redningsmand. Han bliver den, der forener Israel og forsoner gammel strid.

  • af Jon Kalman Stefansson
    188,95 - 267,95 kr.

    Fortælleren vågner op i en fremmed kirke, et sted i det nordvestlige Island. Han lider af hukommelsestab og forsøger at erindre sit liv med hjælp fra en mystisk mand, som bliver hans ledsager, og som måske er buschauffør, måske præst, eller måske er han Djævelen selv.Fortælleren skriver historien ned samtidig med at vi læser den, og efterhånden som romanen skrider frem folder der sig et mangfoldigt og levende persongalleri ud: Vi hører om en kvinde der forelsker sig i en bonde fordi han har de mest fantastiske blå øjne og hører Bob Dylan, en mor som er tvunget til at forlade sit barn, en præst som skriver breve til en afdød tysk digter, en fisker som er ekspert i Kierkegaard, en deprimeret rockmusiker og en bondekone der skriver en artikel om regnormen, muldens blinde digter.Dit fravær er mørke er historien om en kvindes smil der kan vække guderne og lyse verden op. Det er en historie om glemsel og tilgivelse, drømme og forfængelighed, savn og begær, fejltrin og lykke, og om skæbnens standhaftige beslutsomhed. Akkompagneret af Dødens playliste vokser portrættet af en familie langsomt frem.

  • af Lars Kepler
    142,00 - 148,95 kr.

    Sveriges værste seriemorder er død, men det onde som er trådt i stedet for, kan vise sig at blive umuligt at overvinde.En sen aften bliver Joona Linnas chef, Margot Silverman, skudt i ryggen på klos hold. Inden alt bliver sort, når hun at opfatte, at hun i raslende kæder bliver slæbt hen mod en bil.En chokeret og dybt berørt Joona Linna bliver sat på sagen og indleder en hektisk eftersøgning efter sin overordnede, som måske stadig kan være i live. Men da der kort efter dukker en gummiforet, puppelignende sæk op på en nedlagt kolerakirkegård i skærgården, viser den sig at indeholde det syreopløste lig af Margot Silverman.Få dage efter finder man en ny puppe med endnu et opløst lig, og denne gang følger en ledetråd med, som både varsler flere mord og indeholder en direkte trussel mod Joona selv. Sagen begynder at vække uhyggelige minder om Jurek Walter, seriemorderen, som Joona satte en stopper for, men som stadig kaster lange og uafrystelige skygger over hans liv. NETSPINDEREN er niende bind i Lars Keplers serie om kriminalkommissær Joona Linna.

  • af Judith Hermann
    190,95 kr.

    »En ønskedrøm af en bog. Judith Hermann skriver bøger det er umuligt at glemme,bøger som befinder sig på den aller øverste hylde af europæisk samtidslitteratur.«– Aftenposten 6 stjernerDen navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistensenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversættelig og lidt eventyragtig for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.“Magisk roman.” – Information“Hjem er forbilledligt klar og forunderligt lidt kunstlet, så enkel, at man næsten ikke forstår det, og alligevel betagende dunkel og dyb.” – Kristeligt Dagblad 5 stjernerPolitiken 6 hjerter

  • - roman
    af Marlen Haushofer
    73,95 - 213,95 kr.

    En midaldrende kvinde finder sig pludselig indespærret bag en mystisk glasvæg, der afgrænser et bjergområde hvor hun tilfældigt er alene i en jagthytte. Med dagbogsnotater fortæller hun om de følgende års robinsonade.

  • af Bernard Cornwell
    84,95 - 94,95 kr.

    Uhtred af Bebbanburg - en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander - har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender. I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.

  • af John Steinbeck
    139,95 - 209,50 kr.

    I Depressionens USA bliver familien Joad fordrevet fra deres hjem på grund af de enorme støvstorme, som ødelægger alle muligheder for at dyrke jorden, og på grund af finanskrisen, bankernes hårdhændede metoder og kreditorernes ubarmhjertighed. De finder vej til Californien, hvor de forsøger at tjene til dagen og vejen som daglejere i appelsinplantagerne.Men også i den forjættede stat råder nøden – gerrige og grådige plantageejere, et enormt overskud af arbejdsløse indvandrere og kampen mellem arbejdsgiverne og fagforeningerne suger familien længere ned i nøden, og Tom Joad må til sidst flygte efter at have dræbt den mand, der myrdede fagforeningsforkæmperen Caseey, som søgte at skaffe de undertrykte arbejdere bedre vilkår.Vredens druer blev ved udgivelsen et fænomen i offentligheden. Den vakte glæde og vrede, blev forbudt og brændt offentligt og blev desuden den amerikanske bog, der blev diskuteret mest i samtiden. John Fords film over bogen med Henry Fonda i hovedrollen blev en af de helt store filmklassikere.Romanen er nyoversat af Thomas Krogsbøl.

  • af Elizabeth Strout
    73,95 - 152,95 kr.

  • af Lewis Carroll
    209,50 kr.

    Lewis Carrols to klassiske romaner om pigen Alice, samlet i ét bind. Illustreret med Sir John Tenniels originale illustrationer. Alice i Eventyrland: Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning. Gennem spejlet: Da Alice præcis seks måneder efter besøget i Eventyrland træder gennem spejlet i sin stue, befinder hun sig igen i den mystiske verden, hvor skakbrikker går omkring, blomster taler, og intet er, som det ser ud. Alice bliver fanget i et bizart spil skak og møder en række excentriske karakterer. Med kærlighed for sproglige finurligheder og en handling fuld af uforudsigeligheder, er historierne om Alice et ironisk og humoristisk portræt af den victorianske tidsalders selvretfærdighed og normer.

  • af Robert Galbraith
    138,95 - 228,95 kr.

    Da romanforfatteren Owen Quine forsvinder, ringer hans kone til privatdetektiven Cormoran Strike. I begyndelsen tror hun blot, at han er stukket af for sig selv et par dage – som han har gjort før – og hun beder Strike om at finde ham og hente ham hjem igen.Efterhånden som Strike efterforsker sagen, bliver det klart, at der ligger mere bag Quines forsvinden, end hans kone tror. Romanforfatteren har netop lagt sidste hånd på et manuskript, der rummer giftige portrætter af stort set alle, han kender. Hvis romanen blev udgivet, ville den ødelægge adskillige liv, så der er mange, der har god grund til at ville gøre ham tavs.Da Quine findes myrdet under bizarre omstændigheder, bliver det en kamp mod uret for at forstå den brutale morders motiver – en morder, der ikke ligner nogen anden, Strike nogensinde har været ude for …SILKEORM er en åndeløst spændende kriminalroman med uventede forviklinger og overraskelser på hver eneste side. Bogen er bind to i den anmelderroste serie med Cormoran Strike og hans energiske, unge assistent Robin Ellacott. 

  • af Rainer Maria Rilke
    158,95 kr.

    Ny dansk oversættelse af Rilkes moderne klassiker. Malte Laurids Brigge er en ung dansk digter og adelsmand, som bor i Paris. Han er besat af døden og af den virkelighed, der skjuler sig bag den synlige virkelighed. Optegnelserne består af dagbog, refleksioner og erindringer, hvor han blandt andet skarpt beskriver sin familiehistorie og det svirrende, fremmede liv i byen.

  • af Karl Ove Knausgård
    212,95 - 261,95 kr.

    Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs, ærgerrig og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi – fra fotografiets tidlige dage og grammofonen til computernes langsomme overtagelse af virkeligheden. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun beder Kristian om at tage billeder til. I anden del af romanen møder vi Kristian igen fireogtyve år senere, da han er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?NATSKOLEN er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.NATSKOLEN er er fjerde bind i Knausgårds nye, stort anlagte romanserie. Tidligere er udkommet Morgenstjernen (2020), Ulvene fra Evighedens Skov (2022) og Det tredje rige (2023).

  • af Robert Galbraith
    178,95 - 267,95 kr.

    Detektivbureauet i Denmark Street bliver kontaktet af en fortvivlet far, hvis søn har sluttet sig til en religiøs bevægelse. Manden er dybt bekymret for sin søn og mener, at der i virkeligheden er tale om en  bizar sekt, som har slået sig ned på et forladt herresæde i Norfolk, hvor de nu holder hans søn isoleret og afsondret fra sin familie. Han beder Strike og Robin om hjælp til at få sønnen ud og kulten afsløret.På overfladen fremstår bevægelsen som en kirkelig organisation, der arbejder for en bedre verden, men det står hurtigt klart for Strike, at der snarere er tale om dødsensfarlig tilbedelse af nogle få karismatiske ledere, som gemmer på uhyggelige hemmeligheder. Da der samtidig sker uforklarlige dødsfald blandt kritikere af bevægelsen, beslutter Robin sig for at rejse til Norfolk for at finde ud af, hvad der i virkeligheden foregår inde bag murene.Men Robin er langt fra forberedt på de farer, der venter hende. Måske har både hun og Strike for en gangs skyld undervurderet den modstander, de står overfor."Den våde grav" er den åndløst spændende fortsættelse af historien om Cormoran Strike og Robin Ellacott, som man læser med hjertet oppe i halsen.

  • af Satoshi Yagisawa
    106,95 kr.

    From the beginning of summer to early spring, I lived at the Morisaki Bookshop. I spent that period of my life in the spare room on the second floor of the store, trying to bury myself in books. The cramped room barely got any light, and everything felt damp. It smelled constantly of musty old books. But I will always remember the days I spent there. Because that's where my real life began. And I know, without a doubt, that if not for those days the rest of my life would have been bland, monotonous, and lonely. The Morisaki Bookshop is precious to me. It's a place I know I'll never forget.

  • af Linda Castillo
    113,95 - 199,50 kr.

    Fortabt er trettende bind i Linda Castillos internationale bestsellerserie om politichef Kate Burkholder og hendes rødder i amishsamfundet.Da en ung kvinde findes brutalt myrdet på et motel i Painters Mill, genkender politichef Kate Burkholder hende chokeret som Rachael Schwartz, der flygtede fra byen tretten år tidligere. Hvorfor er hun tilbage? Og hvorfor skulle hun dø?Rachael var den eneste, Kate kendte, som var dårligere til at være amish end Kate selv. Rachael var en ballademager, og dengang som nu kæmpede hendes familie med den skam, datterens tvivlsomme ry bragte over slægten i det strenge amishmiljø.Men nogen vil gøre alt for, at sandheden om Rachaels fortid holdes skjult, og da den endelig ser dagens lys, hjemsøger drabsmanden igen Painters Mill og Kate Burkholder.

  • af Shahrnush Parsipur
    73,95 - 138,95 kr.

    En ung kvinde møder en dag en mand, som danser i regnen. De går sammen gennem Teheran og bliver interesserede i hinanden. Langsomt indleder de et forhold på trods af, at familien har andre forlovelsesplaner for hende. Hun fravælger familiens fornuftsvalg til fordel for den 20 år ældre mand, B, den eneste, der formår at få hende til at føle sig fri."Frie oplevelser" af Shahrnush Parsipur er en fortælling om en generations drømme om frihed, og om hvordan deres omstændigheder og hverdagens tristhed spinder snærende bånd omkring dem.Romanen er oversat fra persisk af Nazila Kivi, der også har skrevet efterord.

  • af Olga Tokarczuk & Joanna Concejo (ill.)
    229,95 kr.

    "Hvis nogen kunne se ned på os fra oven, ville man nok se at verden er fuld af forjagede mennesker. De haster afsted, svedende og helt udmattede. Deres fortabte sjæle kan ikke følge med ..."Den fortabte sjæl er en poetisk og melankolsk fortælling om en mand der arbejder og skynder sig så meget at han mister sin sjæl. En dag vågner han op og kan ikke huske sit eget navn, og det får ham til at føle sig frygtelig ensom. Han opsøger en klog kvinde som fortæller ham at han har mistet sin sjæl. For at få den tilbage, må han sætte sig ned og vente stille og roligt på den. Han finder et hus i byens udkant og sætter sig til at vente.Den fortabte sjæl er en filosofisk historie om at vente, om at have tålmodighed og om mindfulness for alle aldre.Olga Tokarczuk (f. 1962) er en af de mest læste og anmelderroste forfattere i sit hjemland og har fået et stort internationalt gennembrud med sine romaner om kærlighed, angst og fortvivlelse over tilværelsen. I 2018 fik hun som den første polske forfatter the Man Booker International Prize og i 2019 blev fik hun Nobelprisen i litteratur for 2018.Joanna Concejo (f. 1971) er uddannet på the Academy of Fine Arts i Poznan. Har siden 1994 boet og arbejdet i Paris. Hun har vundet en række priser for sin kunst og sine bogillustrationer.

  • af Colleen Hoover
    94,00 - 95,95 kr.

    #1 New York Times bestseller og to år i træk har Colleen Hoover vundet Goodreads Choice Award for bedste kærlighedsroman. Udkommer samtidig med Altid håb (Hopeless 2). Nogen gange er det sværere at acceptere sandheden end leve med løgnen ... Det må Sky sande, da hun møder Dean - en fyr kendt for sit blakkede ry. Han vækker en masse følelser i hende, som hun ikke forstår. Han både skræmmer og fascinerer hende, og noget ved ham får hende til at tænke på sin meget smertelige fortid, som hun ellers har kæmpet hårdt for at lægge bag sig. Selv om Sky forsøger at holde sig fra ham, er Dean vedholdende, og langsomt lader Sky paraderne falde. Båndet mellem dem udvikler sig. Men det viser sig, at den mystiske Dean har haft hemmeligheder for hende, og da de bliver afsløret, påvirker det Sky i en grad, så hun er forandret for altid. Kan Sky og Dean hele deres følelsesmæssige sår og finde en måde at leve og elske grænseløst? Colleen Hoover er amerikansk forfatter. Hun skriver kærlighedsromaner med masser af sjæl og hjerte.

  • af Jeffrey Archer
    139,95 - 178,95 kr.

    Den fortabte datter er en fortsættelse af Jeffrey Archers velkendte bog ‘Kane og Abel’. Bogen er en spændende fortælling om den polskfødte 11 årige Florentyna, som bærer drømmen om en skønne dag at blive USA’s præsident. Florentyna er datter af en rig far, som driver en stor hotelkæde med succes. Hendes ambitioner er høje, men er desuden bevidst om de barrierer, som kan være med til at slukke drømmen om at blive den mest magtfulde person i verden. Hendes udgangsposition er svær, da hun er en kvinde med polske rødder og samtidig er troende katolik. Men med Florentynas store fremtidsplaner tager hun dog et mærkbart tættere skridt mod drømmen, efter at have overtaget farens verdenskendte hotelkæde. Fremtiden bliver dog ikke som forventet, da hun bliver smask forelsket i Richard, som hurtigt udvikler sig ud i én stor familiekonflikt. Mange år efter et lykkeligt familieliv og en stor karriere succes, gentager Florentyna drømmen om at blive præsident, men bliver mødt af en barsk verden drevet af korruption og uærlige mennesker. Dette skal dog ikke stoppe hende, da hun er en målbevidst og moden kvinde, som trods uretfærdige udfordringer, altid sigter mod toppen og nægter at give op. Den fortabte datter er anden bog i serien ‘Kane og Abel’ som kan læses uafhængigt fra den første bog i serien.   

  • - Håndbog i hor
    af Ovid
    44,50 - 138,95 kr.

  • af Edgar Allan Poe
    228,95 - 238,95 kr.

    Her præsenteres i de allerbedste af Edgar Allan Poes fortællinger i en meget flot bogudgivelse. Genremæssigt kommer bogen vidt omkring. Med i udvalget er selvfølgelig fortællingerne, der skabte krimigenren, hvoraf de mest kendte er ‘Mordene i Rue Morgue’ og ‘Det stjålne brev’. Og gyserhistorierne, der var mindst lige så genredefinerende, fx ‘Amontilladofadet’ og ‘Den aflange kasse’. Men Poe var desuden en af de store pionerer inden for science fiction, hvad vi fx får at se i ‘Kendsgerningerne i sagen om M. Valdemar’. Og så var han en stor stilist og humorist, hvad der skinner igennem det meste af, hvad han skrev. I alt giver bogen 30 perler fra mesterens hånd i Hans-Jørgen Birkmoses meget roste danske oversættelse, der fik følgende ros med på vejen, da den udkom første gang i 2007: "Hans-Jørgen Birkmose klarer opgaven mesterligt og genskaber Poe i et levende dansk, der gør fortællingerne indbydende og friske." ***** Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende

  • - Med forord af Samuel Rachlin
    af Aleksandr Solsjenitsyn
    73,95 - 175,95 kr.

    Klassiker med nyt forord af Samuel Rachlin. Bogen skildrer én dag ud af 3653, som Ivan Denisovitj skal tilbringe i en lejr i Sibirien. 10 år plus 3 dage i tillæg p.g.a. skudår. Hans forbrydelse er, at han under krigen blev taget til fange af tyskerne og stak af fra dem. Når denne flugt lykkedes, måtte det betyde, at han var gået ind på at være tyskernes spion - for hans dommere er ingen anden forklaring mulig. Denne dag er en ganske normal dag i lejren. En hverdag. Faktisk en god dag, hvor intet usædvanligt sker. Men netop denne afdæmpede form med de mange underforståelser gør, at tragedien gør så meget desto større indtryk på læseren.

  • - Med forord af Kristín M. Baldursdóttir
    af Halldor Laxness
    73,95 - 190,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Kristin Marja Baldursdottir. Halldór Laxness modtog i 1955 Nobelprisen i litteratur og står i dag som det tyvende århundredes vigtigste islandske forfatter. Denne roman handler om Salka Valka, en af de største kvindeskikkelser i Laxness’ forfatterskab, der kæmper for at opnå et menneskeværdigt liv. Skal hun klare sig selv, må hun fornægte det almindelige kvindeliv og arbejde ved fiskeriet, som mændene …

  • af Anthony Doerr
    111,95 - 133,95 kr.

    David Winkler drømmer begivenheder, før de sker. Detaljerede og uafrystelige drømme: En mand, der bliver kørt ihjel af en bus; hvordan han møder sit livs kærlighed. Ting, der siden udspiller sig i virkeligheden. Da David drømmer, at han er ude af stand til at redde sin spæde datter fra druknedøden, knuses hans tilværelse. Han flygter, fjerner det eneste element i det ulykkelige scenarie, han er herre over – sig selv. På en caribisk ø holder han op med at flygte. Alene, ulykkelig og usikker på, om hans datter har overlevet, og om hans elskede kan tilgive ham, drømmer han endnu en skæbnedrøm. Nu kan han vælge, om den skal blive hans vej tilbage til de mennesker, han har ladt bag sig. Noget om Grace handler om de små mirakler, der på et sekund afgør vores skæbner, om sorg og savn, men også om kærlighed og omsorg. ”En formidabel litterær præstation.”THE INDEPENDENT “En storslået roman, hvor naturen beskrives i en prosa, der synger fra siderne.THE NEW YORK TIMES ”Meld dig syg, sluk mobilen og oplev, hvor god litteratur, der skrives i dag.”THE GUARDIAN Om forfatteren: Anthony Doerr er født og opvokset i Ohio, hvor han stadig bor med sin kone og to sønner. Han har skrevet flere romaner, senest ALT DET LYS, VI IKKE SER, som skulle vise sig at blive hans store gennembrud.

  • af Albert Camus
    44,50 - 190,95 kr.

    Noveller om konflikten mellem menneskers individualitet og kravet om solidaritet og fællesskab med andre.

  • af Aristoteles
    254,50 kr.

    Omsider foreligger nu klassisk filolog Søren Porsborgs nyoversættelse af Aristoteles´ etiske hovedskrift - til afløsning for Niels Møllers version fra 1936. Det er "Den Nikomacheiske Etik" (eller "Ethica Nokomachea"), der er tale om: midtens etik, hvor dyden og det gode fremmanes gennem en filosofisk sejlads mellem det ondes og overdrivelsernes Skylla og Karybdis. Som vor kulturs første egentlig etik er det et hovedværk af format, vi her på ny kan forbyde os i og måske hente inspiration fra til den stadige diskussion af værdier og mål - fx ved at genoptage Aristoteles´ tale om venskabet og hvad heraf følger. Søren Porsborg har tidligere oversat Aristoteles´ Om sjælen og er tilknyttet Polis Centeret ved Københavns Universitet. Etikken er i sin nye skikkelse forsynet med 10 friblade med originalarbejder af Torben Skov.

  • af Haruki Murakami
    206,95 - 238,95 kr.

    I 2005 skrev Murakami fem noveller, som blev udgivet under titlen ‘Mystiske fortællinger fra Tokyo’. Det er hans anden tematiske novellesamling, og den rummer nogle meget inspirerede og underholdende noveller, som alle er centreret omkring mystiske hændelser. Disse noveller udgives nu for første gang som et samlet værk på et andet sprog end japansk, og det bliver den fjerde danske tema-novellesamling fra Murakamis hånd.Alle novellerne tematiserer forskellige former for tab - af en søster, en ægtemand eller sågar af et navn. Og i ‘Hanalei Bay’ drager en kvinde fra Tokyo hvert år til Hawaii for at være på den strand, hvor hendes surfer-søn har mistet livet efter et hajangreb. Hun møder to unge japanere, som surfer på samme sted, og hun genoptager sin passion for musikken, da hun en aften optræder som jazzpianist på en lokal bar.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.