Biblioteksvidenskab, informationsvidenskab og museumsvidenskab

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid.Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern.En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning.Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint.Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre.De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie.Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Poser med sydesalt, tangtage og friskfanget jomfruhummer på havnen i Østerby er noget af det, der kendetegner Læsø i dag. Befolkningen på Kattegats største ø har gennem de sidste 500 år måttet tilpasse sig de barske omgivelser i en grad, der voldsomt har indvirket på både natur og lokalkultur, og den historie kan aflæses i de karakteristiske Læsø-produkter. Læsø Land er et storværk og et livsværk. I 1949 påbegyndte Bjarne Stoklund i Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelsers regi sine studier af Læsø. Gennem registrering, interviews og iagttagelser blev Læsøs gamle folkekultur belyst, som den kunne huskes af gamle læsøboer, og som den endnu oplevedes i de mest gammeldags miljøer på øen.Stoklund optegner den læsøske historie og udvikling som et produkt af befolkningens tilpasning til øens økologiske forhold og til de bredere politiske og økonomiske omstændigheder i perioden 1550-1900. Han beskriver den kønsmæssige arbejdsdeling, hvor kvinderne arbejdede med øens begrænsede ressourcer, mens mændene fiskede og handlede med tømmer fra Norge og senere spillede en vigtig rolle i 1800-tallets internationale skibsfart. Også bjærgning af vrag, dvs. strandede handelsskibes ladninger, udgjorde en vigtig del af læsøboernes erhvervsøkonomi.Stoklund har haft et enestående kildemateriale til rådighed, dels fordi han har kunnet trække på sin familie, som stammer fra Læsø, dels fordi Læsø i lang tid har bevaret gamle vaner og arbejdsmetoder. Han beskriver indgående saltproduktionen, arbejdsredskaberne og de skiftende materielle vilkår og retter læserens blik mod en række betydningsfulde økokriser; ikke mindst den udmarvning af naturen, som var resultatet af et stort behov for brænde til den tidlige saltproduktion, og som gjorde, at store mængder sand bredte sig ind over øen. Værket er i to bind: Kvinden og jorden og Manden og havet.

From the beginning of summer to early spring, I lived at the Morisaki Bookshop. I spent that period of my life in the spare room on the second floor of the store, trying to bury myself in books. The cramped room barely got any light, and everything felt damp. It smelled constantly of musty old books. But I will always remember the days I spent there. Because that's where my real life began. And I know, without a doubt, that if not for those days the rest of my life would have been bland, monotonous, and lonely. The Morisaki Bookshop is precious to me. It's a place I know I'll never forget.

Bogens verden udvikler sig i rasende tempo. 25 danske forfattere og bogbranchefolk deler (en gang om året) aktuel viden og erfaringer om bogbranche og bogproduktion.SKRIV & UDGIV - HVEM HVAD HVORDAN er henvendt til alle som skriver med tanke på at udkomme, og til forfattere og bogfolk som søger den nyeste viden om hvordan man producerer, udgiver og synliggør bøger.Bogen rummer bl.a. artikler om tekstfeedback, redaktion, stiftelse af forlag, distribution, markedsføring, produktion af e-bog, lydbog og print, og interviews med seks selvudgiver-forfattere der har haft bemærkelsesværdig succes i året der gik. Skriv og Udgiv - Hvem Hvad Hvordan

De danske runesten er et direkte møde med Danmark og de mennesker, der levede her for 1000 år siden – og en helt enestående kulturarv. De blev rejst fra midten af 700-tallet til midten af 1100-tallet; hvor mange, der blev rejst igennem de 400 år, ved vi ikke – men i dag kender vi til ca. 260 sten fra det danske område. Lisbeth Imer er landets runeekspert og Roberto Fortuna en af landets bedste fotografer. Danmarks runesten er i tekst og enestående billeder fortællingen om denne del af vores fortid.

Conservation of Easel Paintings, 2nd edition provides a much-anticipated update to the previous edition, which has come to be known internationally as an invaluable and comprehensive text on the history, philosophy and methods of the treatment of easel paintings.

Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske biblioteker i deres mangfoldighed. Den dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer til alle biblioteker og informationscentre.Bind 1Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.Bind 2Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter. Værket er finansieret med fondsstøtte fra:15. Juni FondenAugustinus FondenDanmarks BiblioteksforeningDanske Fag-, Forsknings- og UddannelsesbibliotekerDen Hielmstierne-Rosencroneske StiftelseFarumgaard- FondenForbundet Kultur og InformationG.E.C. Gads FondInstitut for Kommunikation, Københavns UniversitetKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondLandsdommer V. Gieses LegatAage og Johanne Louis-Hansens Fond

Et portræt af naturvidenskabens verdensberømte centrum i Danmark.'Unity of Knowledge' henvender sig til unge mennesker, drenge og piger, konfirmander, studenter, universitetsstuderende; Unge mennesker der er vant til billedsprog og forstår en skildring af forskning og videnskab, der ikke er båret af tekst. Bogen er til nysgerrige kvinder og mænd i alle aldre. Turister, der vil have en anden slags Danmarkshistorie med hjem, dem som er interesserede i udvikling og evolution, og dem der er uden forhåndskendskab til Niels Bohr.Med farvebilleder fra i dag, sort/hvid billeder fra Niels Bohr-arkivet, citater og collager, skildrer bogen den nysgerrighed og åbenhed for det ukendte, som hersker på Niels Bohr Institutet. Det er i samarbejde, at folk fra hele verden mødes her og videreudvikler naturvidenskabens store succeser som man har gjort siden grundlæggelsen af institutet i 1920’erne.Billeder og billedforløb viser institutet indefra, de mennesker der arbejder der, og hvordan der ser ud på et sted, hvortil de færreste har adgang. Et sted hvorudfra gadgets, viden og teknologisk udvikling, som vi alle dagligt er i berøring med, kommer fra.Bogen handler om kvantefysik, is og klima, sorte huller og mirakler, en hverdag af idéer, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde på tværs af landegrænser. Princippet om vidensdeling, idéen om at nå længere og opnå bedre resultater i samarbejde.Bogen er blevet til i samarbejde mellem Niels Bohr Institutet, billedhugger Rikke Raben, fotograf Anne Prytz Schaldemose og forfatter Peter Høeg. Rikke Raben har i et årti haft sin daglige gang på Institutet og har inviteret Anne Prytz Schaldemose med indenfor. Anne Prytz Schaldemose har taget de nye farevefotografier. Rikke Raben har udvalgt s/h foto fra Niels Bohr Arkivet, og hun har med sin baggrund i skulpturportrætter overordnet fusioneret s/h og farve foto o.a. i de kombinationer og forløb, som tilsammen udgør det visuelle portræt af Niels Bohr Institutet i bogen.

Ob vertäfelte Klosterbibliothek, Büchersaal einer altehrwürdigen Universität, berühmte Privatbibliothek oder die private Hausbibliothek, die die eigene Biografie abbildet - Büchersammlungen und Bibliotheken sind Wohlfühlorte, Oasen der Stille und zugleich überbordend vor Ideen, Möglichkeiten, Historien, alternativen Lebenswelten und unentdeckten Dingen. Sie bieten konzentrierter Arbeit, moderner Geisteswissenschaft und analytischem Denken Raum und sind doch auch Orte der Kontemplation, des Träumens und des Erinnerns.Auf dieser Fotoexpedition besucht Massimo Listri einige der ältesten und schönsten Bibliotheken der Welt, um deren architektonische, historische und fantasievolle Wunder zu enthüllen. Durch große Holztüren, über Wendeltreppen und entlang exquisiter, mit Regalen ausgestatteter Korridore führt er uns durch herausragende private, öffentliche, Bildungs- und Klosterbibliotheken, die bis ins Jahr 766 zurückreichen. Diese Institutionen aus dem Mittelalter, dem Klassizismus, dem Barock, dem Rokoko und dem 19. Jahrhundert beherbergen einige der wertvollsten Aufzeichnungen menschlichen Denkens und Handelns, die in Manuskripten, Bänden, Papyrusrollen und Inkunabeln niedergeschrieben und gedruckt sind. In jeder dieser Bibliotheken fangen Listris aussagekräftige Bilder die einzigartige Atmosphäre der Bibliothek ebenso ein wie die wertvollsten Bestände und Gestaltungsdetails.Zu den vorgestellten Bibliotheken gehören die päpstlichen Sammlungen der Vatikanischen Apostolischen Bibliothek und die Trinity College Library in Dublin, in der das Book of Kells und das Book of Durrow aufbewahrt werden. Die sorgfältigen Beschreibungen, die jede vorgestellte Bibliothek begleiten, informieren nicht nur über die erstaunlichen Bestände der Bibliotheken - aus denen einige Highlights abgebildet sind -, sondern auch über ihre oft bewegte, turbulente oder kontroverse Vergangenheit. So zum Beispiel das Franziskanerkloster in Lima, Peru, mit seiner Fülle an archivierten Inquisitionsdokumenten.Nach unserem XXL-Bestseller erscheint jetzt diese kompaktere Ausgabe: ein Augenschmaus für Bücherfreunde, eine Ode an das Lesen und die Schriftkultur und eine kulturhistorische Wallfahrt an die Stätten, die Archiv und Arche unserer Geschichte sind.

Når du har læst denne bog, ved du præcis, hvor du skal søge din viden. Bogen forklarer, hvor og hvordan du finder de informationer, du skal bruge til dit bachelorprojekt. Bogen indeholder guides til emnesøgning og lån på bibliotek.dk og på dit lokale folkebibliotek, tips og tricks til effektive søgninger på Google, en gennemgang af hvordan man får data ud af Statistikbanken, lovstof, hvad man kan bruge artikeldatabaser til og meget, meget mere. Bogen henvender sig primært til studerende ved professionsbachelor-uddannelserne, men kan bruges af alle, der skal til at skrive bachelorprojekt.

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Forskningsbibliotekernes funktioner er i spil i forhold til Open Access og forlagenes direkte formidling til brugerne. Bibliotekerne har stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen – i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring. Bogen henvender sig især til studerende, forskere, udviklere og praktikere inden for forsknings- og uddannelsesrelateret informationsformidling, på og uden for bibliotekerne.

Interaktion med publikum er en kerneopgave for museerne, som i disse år lægger vægt på at udvide og forandre denne interaktion. Det interaktive museum dokumenterer, diskuterer og perspektiverer, hvordan digitale medier er afgørende katalysatorer for disse ændringer. Bogens kapitler giver teoretiske og praktiske redskaber til at analysere og forstå nye fysiske og virtuelle interaktionsformer inden for en række forskellige museumstyper – fra kunstmuseer til science centre. Målgruppen er især grundfagsstuderende på universiteter, seminarier og højskoler. Bogen rummer dog mange interessante perspektiver for alle, der interesserer sig for at forstå grundlæggende forandringer i nogle af grundpillerne for samfundets kultur og kommunikation.

Rapporten belyser de offentlige museers rolle i oplevelsesøkonomien og diskuterer, hvor "grænserne" til andre typer af oplevelsesattraktioner går.Hvad er museernes specielle egenart, og hvordan legitimeres de i et flydende museumsfelt, hvor musemsbegrebet er under forandring? Kan - og skal - museerne løse de samfundsøkonomiske opgaver gennem kreative alliancer og som ressource i by- og regionsudviklingen, og kan de gøre det uden at der lægges pres på deres troværdighed og autencitet?

As US-Russian relations scrape the depths of cold-war antagonism, the promise of partnership that beguiled American administrations during the first post-Soviet decades increasingly appears to have been false from the start. Why did American leaders persist in pursuing it? Was there another path that would have produced more constructive relations or better prepared Washington to face the challenge Russia poses today?With a practitioner's eye honed during decades of work on Russian affairs, Thomas Graham deftly traces the evolution of opposing ideas of national purpose that created an inherent tension in relations. Getting Russia Right identifies the blind spots that prevented Washington from seeing Russia as it really is and crafting a policy to advance American interests without provoking an aggressive Russian response. Distilling the Putin factor to reveal the contours of the Russia challenge facing the United States whenever he departs the scene, Graham lays out a compelling way to deal with it so that the United States can continue to advance its interests in a rapidly changing world.

Hvad ville historien være uden dens arkiver, dens museer og samlinger, dens skrifter og traditioner for fortolkning? Ville der overhovedet eksistere sådan noget som historie? Den berømte og berygtede franske filosof Jacques Derrida opsporer i et af sine mest kendte værker, som nu foreligger på dansk, netop denne problematik.Med sin dekonstruktive metode optrevler Derrida problematikken indefra med en bog, som udover de centrale teser stort set kun består af metatekst – i form af en indledning, et forord, en exergue og et efterskrift. I anledning af den danske oversættelse er tilføjet et forord af oversætteren Frederik-Emil Friis Jakobsen og et efterord af Torsten Andreasen.»Intet er i dag mere uklart og mere foruroligende end det begreb, der er arkiveret i ordet arkiv. […] Arkivets uro stammer fra en arkivfeber, fra en mal d’archive. Vi er »en mal d’archive«: Vi er i arkivforlegenhed. […] Det er endeløst, uophørligt, at søge efter arkivet, dér hvor det undslipper os. Det er at forfølge det, selv når der er for meget af det, dér hvor noget i det anarkiverer sig. Det er at lade sig drage mod det af et tvingende, gentagende og nostalgisk begær, et uundertrykkeligt begær efter en tilbagevenden til oprindelsen, en hjemve, en nostalgi om at vende tilbage til den absolutte begyndelses mest arkaiske sted.«

'A must-have for anyone interested in working with straw and an astonishing contribution to the preservation of this endangered craft.' Jay Blades MBE, Co-Chair of Heritage CraftsAn engaging makers' guide to the history and craft of straw plaiting, brimming with helpful step-by-step diagrams. Straw plaiting has been used to make accessories from hats and baskets to handbags, trimmings and homewares around the world for centuries. Once employing tens of thousands of people in the UK alone, the craft is now listed as Critically Endangered on Heritage Crafts' Red List.This book aims to change that, drawing on more than 50 previously unpublished patterns and techniques from around the world that will help you to unlock the history and preserve the skills of straw plaiting.For each pattern, follow the step-by-step diagrams and instructions and discover how they were developed whilst learning about materials, tools and preparation. Once familiar with the plaiting techniques - using straw as well as other materials - you will be able to develop your own skills, possibly blending in recycled materials, which are increasingly being used to produce beautiful and unique pieces.

A radical vision for a better future: an economy that works for us, rather than the other way around.As this major German bestseller reports, our world is at a tipping point, and we feel it every day. Costs are rising, the gap between the rich and poor is increasing, natural resources are depleted, and the effects of climate change are starting to take hold. We are under increasing social and environmental stress. But, as leading economist Maja Göpel argues here, there is another path forward.She invites us to imagine what we want our future to look like, and offers solutions that will help us to get there. It's time to question our principles, set new goals, and re-evaluate our priorities. Time to rethink our world and find new ways of living that don't drain our planet any further. We need a fair distribution of wealth, and a way to reconcile the social with the ecological. We need to work smarter, not harder.Critical, yet full of encouragement, Maja Göpel chooses surprising and enlightening examples to illustrate how we can leave behind our familiar ways of living to achieve a better future.

"Love is a transformative aspect of the spiritual path-and in fact, it is our very nature. A. H. Almaas takes us on a journey beyond a narrow, individual understanding of love to an exploration of what he calls the boundless dimension of divine love. This divine love is not the kind of love that we feel toward somebody else; it is nondual, a love without boundaries. Or put another way, it is nondual true nature experienced as love. By shifting our focus beyond the individual human experience to the experience of the wholeness of existence, we are able to see the true richness of the universe. When we are open to the dimension of divine love, we begin to experience our true nature, free from limitations-a sense of complete release, freedom, and delight, free of conflict, fear, insecurity, and worry. Almaas discusses the obstacles and obscurations that make it difficult to awaken to true nature in this way, such as our belief in a separate self and our past condition. Each chapter includes an inquiry or practice to explore the themes further"--

Explains why the environmental crisis should lead to an abandonment of "free market" ideologies and current political systems, arguing that a massive reduction of greenhouse emissions may offer a best chance for correcting problems.

I de første årtier af 1800-tallet tog mange af guldalderens berømtheder som Adam Oehlenschläger, H.C. Andersen og H.C. Ørsted turen ud til Bakkehuset på Frederiksberg. De kom for at besøge ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek og nyde godt af et miljø med åndeligt frisind og samtaler om kunst og videnskab. Med til oplevelsen hørte også gåture i Kammas romantiske have med blomsteranlæg og udsigt over markerne. Dengang bød Bakkehuset sig til som kulturpersonlighedernes fristed fra det trange byliv bag voldene i København, mens den gule tolængede bygning for enden af Rahbeks Allé i dag er et velbesøgt museum, hvor gæsterne kan opleve de stuer, der var med til at skabe en national guldalderkultur.I Bakkehuset. Ikon, erindringssted, museum undersøger professor i kulturstudier Anne Scott Sørensen, hvordan Bakkehuset er blevet en del af den kulturelle erindring om dansk guldalder. Bogen følger Bakkehusets receptionshistorie fra de tidligste mindeskrifter til Rahbek-parret i 1830 til den seneste istandsættelse i 2020, som har gjort det muligt for museet igen at invitere kunstnere og kulturpersonligheder indenfor til oplæsninger, koncerter og workshops. Dermed videreføres Bakkehusets 200 år gamle traditioner for kulturoplevelser og demokratisk deltagelse.