Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Samfund og samfundsvidenskab

Her finder du spændende bøger om Samfund og samfundsvidenskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Supervision og den sårede hjælper
    af Susanne Bang
    304,95 kr.

    Denne titel handler om, hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde og om supervision i den forbindelse. Hvad betyder det for den enkelte behandler hver dag at blive udsat for andre menneskers lidelser, og hvad betyder det i årevis at blive udsat for kontakt med de mest smertefulde dele af menneskelivet gennem sine klienter eller patienter? Susanne Bang gennemgår i bogens første del hvilke personlige udviklingsmuligheder der ligger i arbejdet med andre mennesker, men også hvordan behandleren kan blive så følelsesmæssigt påvirket af klienternes problemer, at han eller hun selv bliver psykisk truet – såkaldt sekundært traumatiseret. Anden del handler om, hvordan supervision kan udføres i en række forskellige situationer hvor behandleren er særligt følelsesmæssigt påvirket i arbejdet. Dette illustreres gennem talrige eksempler. []Rørt, ramt og rystet[] slutter med anvisninger på hvad den enkelte behandler kan gøre for sig selv og hvad man på arbejdspladsen kan gøre for hinanden.Bogen henvender sig især til supervisorer og supervisander, men i øvrigt til alle der gennem deres arbejde må forholde sig til andre menneskers smerte, ulykke og eksistentielle problemer. Susanne Bang er psykoterapeut, MPF og socialrådgiver. Hun har mangeårig erfaring med supervision og træning af kolleger i de skandinaviske lande, i England og det tidligere Jugoslavien. Hun er medforfatter til []Skjulte ressourcer[] og []Undskyld, det er min første krig[] samt forfatter til en række artikler om psykosocialt arbejde med flygtninge.

  • af Carsten Rene Jørgensen, Svend Brinkmann, Boje Katzenelson, mfl.
    488,95 - 567,95 kr.

    "Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.

  • af Jacob Wendt Jensen & Niels Ole Baadsgaard
    99,00 - 187,95 kr.

    Den ultimative historie om Gasolin'.Medlemmer fra Gasolin’ og kredsen omkring dem fortæller med egne ord nye detaljer om det, der formede bandet og skabte de ikoniske sange. Også Kim Larsen kommer til orde takket være blandt andet ikke tidligere offentliggjorte interviews lavet i forbindelse med dokumentarfilmen Gasolin’ fra 2006.I november 2021 er det 50 år siden, at Gasolin’ udgav deres debutalbum, som siden har fået os til at synge med på linjer som ’Hvis du tør, så tag med mig’. ’Langebro’ er blot en af mange Gasolin’-sange, der viste sig at være eviggyldige, fordi de var med til at sætte ord på og melodi til den danske folkesjæl.Men hvad var det, der skabte Gasolin’? Hvilke hemmelige ingredienser gjorde sangene så langtidsholdbare? I Gasolin' – Gudernes vilje kommer guitarist Franz Beckerlee selv med dette bud: ”Der var noget uforklarligt magisk i det øjeblik Wili, Kim og jeg mødtes. Det var, som om guderne smed en tændstik i krudttønden. Gasolin’ – det var Gudernes vilje.” I en kronologisk mosaik på mere end 1.000 citater fra nye og klassiske interviews med bandmedlemmer og folk, der var tæt på Franz Beckerlee, Søren Berlev, Wili Jønsson og Kim Larsen i Gasolin’s levetid fra 1969 til 1978, udfoldes historien om det, der var med til at forme sangene.De fire venners forskellige opvækst og temperamenter, bydelen Christianshavn, vokseværket fra amatører til superstjerner, deres kuldsejlede drømme om udenlandsk succes. Og ikke mindst deres interne kampe, der skabte spændvidden i musikken.Bogen er rigt illustreret og giver et unikt kig ind bag kulissen fortalt af mere end 40 mennesker i kredsen omkring Gasolin’, som var der, da begivenhederne fandt sted. Derudover kommer alle de fire medlemmer til orde takket være hidtil ikke offentliggjorte interviews, som instruktør Anders Østergaard lavede i forbindelse med sin dokumentarfilm Gasolin’ fra 2006. Alt sammen bidrager til en bog fyldt med humoristiske, ærlige og hidtil ukendte anekdoter om et af Danmarks største rockbands.

  • - Forældre er vigtigere end jævnaldrende
    af Gabor Maté & Gordon Neufeld
    362,95 kr.

    Gordon Neufeld og Gabor Matés moderne klassiker og internationale bestseller fra 2004 (Hold on to Your Kids. Why Parents Need to Matter more than Peers) er en åben invitation til alle forældre, der ønsker at opdrage deres barn på en måde, så den vigtige RELATION – nemlig den til forældre og andre vigtige voksne i barnets liv – altid er i fokus. Men bogen er ikke kun skrevet med henblik på forældreopgaven. Alle med interesse for børn og unge, ja, alle der arbejder professionelt i feltet, kan høste uvurderlige erkendelser gennem bogen. Og i særlig grad alle unge studerende inden for felter, der beskæftiger sig med dette arbejde – pædagoger, lærere, psykologer, sagsbehandlere, socialrådgivere, sygeplejersker, læger etc. Bogen er banebrydende inden for pædagogisk forståelse og handling og oplagt som fast pensum på en lang række studier. Gordon Neufelds sigte med bogen er at hjælpe os til at genskabe den intuitive viden om de vigtige relationer, som danner grundlag for barnets mulighed for at blomstre og udfolde sit potentiale som menneske. Udgangspunktet for Neufelds paradigme er hans helt særlige tilknytningsmodel. Tilknytningsmodellen beskriver 6 trin, som ideelt set skulle udfolde sig i barnets første 6 til 9 leveår. Den dybeste tilknytning er til eksempel den, der ligger til grund for, at det kan lykkes for et menneske at bryde den sociale arv. Tilknytningsmodellen åbner døre til en dyb indsigt i menneskenaturen, og med den som baggrund bliver barnets modningsprocesser forståelige, og dermed alt det, der befordrer disse, og alt det, der kan komme i vejen. Når vi ved, hvad der kunne være, har vi mulighed for at se, hvad der mangler, og finde vejen tilbage.Gordon Neufeld tager i bogen armtag med mange aspekter af vores samfund, som ikke er befordrende for vores børn. Han er på børnenes side, og han er på forældrenes side, og de voksne med ansvar for børns udvikling. Bogen har siden dens udgivelse i 2004 været en øjenåbner for forældre og folk i hele verden, der på den ene eller anden måde arbejder professionelt med børn, og den er p.t. oversat til 25 sprog. I genudgivelsen fra 2013 har Gordon Neufeld tilføjet 2 kapitler (som også er med i den danske udgivelse) om opdragelse i den digitale tidsalder. Han kommer her ind på, hvad det er for stærke kræfter, vi har med at gøre i de digitale medier, og hvordan vi kan gennemskue deres påvirkning på vores børns udvikling, så vi kan navigere i dette helt nye felt og styre det, der skal styres, som ansvarlige voksne, i stedet for at børn og unge bliver kørt over af det.Bogen er skrevet i et klart, tilgængeligt og fortællende sprog, hvor forfatteren tager os med ind i hverdagssituationer med børn og forældre, som de fleste af os sikkert kan genkende. Bogens indhold er relevant for forældre til børn i alle aldre, fra småbørn og helt frem til voksne børn. Oversættelsen fra canadisk til dansk varetages af Grete Lyngdorf, der gennem tretten år har formidlet Gordon Neufelds materiale til danske forældre og professionelle gennem NEUFELD KURSER I DANMARK.

  • - Digte - Øvelser - Kalender
    af Camilla Bundgaard Larsen
    50,95 kr.

    Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet.Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum, som et bidrag til forebyggelsen.Bogen er tiltænkt som en håndsrækning til alle unge, som på den ene eller anden måde tumler med noget i deres dagligdag. Det kan være alt fra et stressende studie eller arbejde, fremtidsskrubler, høje krav til sig selv, ensomhed, selvkritik, mangel på selvomsorg, selvindsigt, nærvær, ro eller lignende. Den eneste forudsætning for en konstruktiv oplevelse med bogen er, at man tilgår bogen med et åbent sind, en nysgerrighed og en lyst til at bruge den.Ved brug af bogen kan den enkelte selv forme de nødvendige rammer, der skal til for at skabe et trygt rum, fjernet fra unødvendigt støj og præstation. Her er arbejdet med sig selv i fokus. Gennem et nærværende arbejde kan den enkelte øge kendskabet til sig selv og derved være mere robust over for livets mange udfordringer. Samt lære at håndtere og arbejde med det indre og ydre pres, som kan opleves i dagligdagen.Mellemrum er skabt som en hybrid mellem digte, illustrationer, enkelte øvelser, en evighedskalender samt sider til egne notater. Titlen indikerer, at bogen er tænkt som et frirum mellem alle ens daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, job, fremtidsskrupler og følelser. Bogen skal give plads til eftertænksomhed, ro og refleksion i en travl og konkurrencepræget hverdag, hvor i morgen kan fylde mere end i dag.Alle digte i bogen er skrevet gennem en årrække og afspejler tanker, følelser og problemstillinger, som forfatteren har oplevet eller følt gennem eget arbejde med sig selv. Illustrationerne i bogen er også tegnet af forfatteren.Bogens kalender gør det lettere at implementere værktøjet i den enkeltes dagligdag og derved øge anvendelsen. Bogen er udfyldt med nøje udvalgte øvelser af forskellig art og udviklet i sam- arbejde med personer, som besidder fagspecifikke, relevante kompetencer. Man behøver ikke at begynde ved første side. Bogen er lavet, så man kan springe rundt i den efter behov.Om forfatterenCamilla Bundgaard Larsen (født i 1993), er opvokset i Skive og bosat i Aarhus. Hun er uddannet designteknolog med speciale i visual fashion communication og har desuden taget flere forfatterkurser, kurser i psykologi og kunsthistorie, har virket som skribent, content- og app-udvikler og er uddannet guide inden for strala-yoga. Instagram: @camilla_blarsen

  • - En overlevendes beretning
    af Eddy de Wind
    177,95 - 237,95 kr.

    Uomgængeligt vidnesbyrd og gribende læseoplevelse. Eddy de Winds ‘Endestation Auschwitz’ er den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren, og sammen med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – de Winds bog blev aldrig oversat til andre sprog, men i forbindelse med 75-året for befrielsen af Auschwitz i januar 2020 udkommer den på udvalgte forlag igennem Europa. Efter overstået eksamen meldte den unge jødiske læge Eddy de Wind sig straks til frivillig tjeneste i den hollandske transitlejr Westerbork. Han var nemlig blevet lovet, at hans mor så ikke ville blive sendt videre til Auschwitz. Det løfte blev ikke holdt. I stedet blev også han selv og han nyfundne hustru (hun var sygeplejerske med kloge øjne og smukt hår, og de blev gift i lejren) sendt til den mest berygtede af alle koncentrationslejrene. Og alene Eddys psykologiske iagttagelsesevne i den visuelle beskrivelse af ankomsten til Auschwitz løfter denne bog til noget unikt. I Auschwitz bliver Eddy skilt fra sin unge hustru – han bliver ført til hospitalet, hvor han både skal lindre smerte og udføre dødstjeneste, hun bliver ført til kvindehuset, hvor hun udsættes for fysiske og medicinske forsøg. Det bliver en vej igennem mørke og tab. Senere, da tyskerne forlader Auschwitz, fordi russerne nærmer sig, gemmer Eddy sig i en barak – og her begynder han at skrive. I ‘Endestation Auschwitz’ benytter de Wind sig af en let romanhinde – kalder sig selv for Hans, hans kone for Friedel, og den forfærdende Mengele ved pseudonym – og skriver med stor indsigt og lyrisk pen om de næsten uudsigelige oplevelser, mens teksten dirrer af erfaringen og tabenes kraft. En meget vigtig bog.

  • af Jonas Nyrup, Peter Mogensen & Michael Kristiansen
    118,95 - 247,95 kr.

    Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup. 

  • af Marianne Skytte & Jens Guldager
    403,95 kr.

    Socialt arbejde – teorier og perspektiver giver en oversigt over det meget brede og sammensatte felt, som socialt arbejde udgør. Bogen er opdelt i to dele. Del I indeholder forskellige overordnede perspektiver på socialt arbejde: præsentation og diskussion af det sociale arbejdes felt, teorier om sociale problemer, medborgeropfattelser i socialpolitikken, udviklingen i den retlige regulering samt kundskabsformer og metodeopfattelser i socialt arbejde. I Del II introduceres det sociale arbejdes kerneområder: fattigdom, marginalisering og social eksklusion, beskæftigelsesområdet, børn-, unge- og familieområdet, hjemløshed, migration, psykiske lidelser, alkohol- og stofmisbrug og det boligsociale område.  2. udgave af Socialt arbejde – teorier og perspektiver er ført ajour i henhold til den udvikling, der i de seneste år er foregået inden for socialpolitik og lovgivning. Derudover er statistisk materiale opdateret. Bogen henvender sig til praktikere samt til studerende på diplom- og masteruddannelser inden for socialt arbejde samt kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

  • - En biografi om Carl Madsen
    af Chris Holmsted Larsen
    43,94 - 288,95 kr.

    En biografisk fortælling om sagføreren, kommunisten, forfatteren og mennesket Carl Madsen. Omstridt, polemisk, foragtet og beundret - en kommunistisk kulturpersonlighed, et helt igennem politisk menneske, der i sin samtid og i kampen om kulturen, politikken og erindringen udgjorde et af den danske kommunismes vigtigste kort. Fra kampen om retsopgøret efter besættelsestiden og op igennem den kolde krigs årtier satte han sit aftryk på fortællingen af danmarkshistorien og tryllebandt offentligheden som usvækket stalinist, revser af det borgerlige samfund og forsvarsadvokat i højt profilerede retssager.

  • af Anja Sigvard Nielsen
    269,94 kr.

  • af Gregers Rosdahl
    268,95 kr.

    Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtaler om rehabilitering beskriver, hvordan den motiverende samtale kan anvendes i konkrete rehabiliterende samtaler. Bogen er letlæst, og den viser, hvordan en række værktøjer fra den motiverende samtale kan bruges til at skabe et konstruktivt samarbejde med den enkelte borger og patient. En vellykket rehabiliteringsproces bygger på, at den enkelte aktivt inddrages og kommer til orde, så det samlede forløb bliver meningsfuldt.Ambitionen er at vise, hvordan man rent praktisk kan sætte patienten eller borgeren i centrum for rehabiliteringsprocessen. Bogen henvender sig især til professionelle inden for sundhedsområdet, psykiatrien, det sociale område og misbrugsområdet.Den motiverende samtale – praktisk håndbog til samtaler om rehabilitering er opdelt i to dele. Første del viser, hvordan den motiverende samtale kan bruges til at åbne op for personens perspektiv, og hvordan man mobiliserer personens indre motivation, så han eller hun kan blive aktør og beslutningstager i eget liv.Bogens anden del viser, hvordan den motiverende samtale i sin helhed kan bruges i rehabiliterende samtaler, og virkelige samtaler fra praksis analyseres og kommenteres ud fra de værktøjer, der er gennemgået i bogens første del.Der er udvalgte cases inden for vigtige rehabiliteringsområder såsom: Ergoterapeutisk rehabilitering Fysioterapeutisk rehabilitering Sygeplejefaglig rehabilitering Psykologisk rehabilitering Social rehabilitering Socialpsykiatrisk rehabilitering Beskæftigelsesrettet rehabilitering.

  • - at styre hvad du føler ved at styre hvad du tænker
    af Dennis Greenberger & Christine A. Padesky
    337,95 kr.

    'Følelser med fornuft' giver en systematisk, konkret og praktisk indføring i den kognitive metodes brede anvendelighed. Bogen igennem følger vi fem personer, der hver især lider af forskellige ubehagelige og uhensigtsmæssige symptomer. Den samme kognitive tankegang og metode benyttes i forhold til alle personernes symptomer, og samtidig bliver læseren indført i, hvordan man selv kan bruge metoden, selvom man ikke har de samme symptomer som de fem personer. Endelig giver de to forfattere en let forståelig og overskuelig indsigt i generelle og almene psykologiske problemstillinger.Hvert kapitel ledsages af øvelser og for at få det optimale udbytte af bogen, er det vigtigt, at læseren gennemfører øvelserne og giver sig den tid, der skal til, for at øve sig i de færdigheder, der bliver beskrevet og gennemgået.Følelser med fornuft gennemgår bl.a.:Hvordan man kan ændre de negative automatiske tanker, der bl.a. forårsager problemer med selvværdet, humøret og forholdet til andre mennesker.Hvordan ændringerne i tanker, humør og følelser kan genkendes og følges ved hjælp af skemaer, der er enkle og overskuelige at bruge.Hvordan nye handlingsmønstre kan indlæres, så livskvaliteten forbedres.

  • af Vibe Larsen & Üzeyir Tireli
    227,95 kr.

    Klæd dine pædagogstuderende på til at skrive den store afsluttende bacheloropgave. De studerende får med denne bog et overskueligt og konkret opslagsværk, som giver svar på alle de spørgsmål, det typisk trænger sig på, når bacheloropgaven skal påbegyndes. Bacheloropgaven er skrevet af række erfarne vejledere, der i en enkel og uhøjtidelig form beskriver alle projektets faser - fra de indledende overvejelser og gruppedannelse over problemformulering, informationssøgning og feltarbejde til analyse, skriveproces og mundtlig prøve. Bogen vil være med til at kvalificere processen, fokusere vejledningen og højne kvaliteten af det færdige produkt.

  • - Om tilknytning og identitet i relationer
    af Tor Wennerberg
    265,95 - 313,94 kr.

    I Selv og sammen udforsker Tor Wennerberg hvordan henholdsvis trygge og utrygge tilknytningserfaringer påvirker vores identitetsudvikling og vores måde at være på i relation andre, fra tidlig barndom til voksenalderen. Wennerberg tager os med til vores evolutionære udviklingsmiljø på den afrikanske savanne, hvor en kortvarig separation kunne være lig en dødsdom for et lille barn. Han beskriver, hvordan opbygningen af tilknytningsrelationer er en biologisk nedarvet overlevelsesstrategi, som også ligger til grund for mentaliseringsevnens udvikling. Desuden diskuteres det, hvordan kærlighedsrelationer ofte aktiverer de tidligt indlærte relationsmønstre, som kan vanskeliggøre følelsesmæssig åbenhed og intimitet – samtidig med, at de også vækker en stræben efter at overskride disse mønstre. Vores måde at håndtere nærhed og selvstændighed sættes her på spidsen: Hvordan kan man komme et andet menneske nær, uden at miste sig selv? Tor Wennerberg er svensk aut. psykolog, forfatter og foredragsholder. Han har ud over denne bog skrevet Vi er vores relationer, som udkom på dansk i 2011.

  • - Ti perspektiver på pædagogik
    af Per Schultz Jørgensen, Bente Jensen, Stig Broström, mfl.
    484,95 kr.

    Denne bog har et dobbelt sigte: Den er dels en grundbog til pædagoguddannelsen, som kan benyttes gennem hele uddannelsesforløbet, dels en nyttig hånd- og opslagsbog. Bogen er opdelt i ti dele, der hver behandler et central perspektiv på faget og uddannelsen: pædagogisk filosofi, pædagogisk sociologi, didaktik i institutionen, pædagogisk psykologi, pædagogik og etik, pædagogen i historisk perspektiv, pædagogisk antropologi, pædagogik som fag, pædagoguddannelsens fag samt pædagogens arbejdsområder. Hver del består af en række kapitler skrevet af dels pædagogiske forskere, dels undervisere på professionshøjskolerne.

  • - Manual til træning i bevidst nærvær
    af Jacob Piet, Morten Sveistrup Hecksher & Louise Lykke Kronstrand
    367,95 kr.

    Mindfulness betyder at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme. En stor del af tiden bliver vi styret af den strøm af automatiske tanker, der konstant går gennem vores hoveder. Vi kommer til at identificere os med tankerne, vi vurderer os selv, sammenligner os med andre og kan styres af tanker om usikkerhed og ængstelighed. Når vi gennem mindfulness trænes i at være opmærksomme på en åben måde og give slip på vores tilbøjelighed til at bedømme og evaluere, kan vi give slip på at være fastlåste af ubevidste automatiske tanker.   Bogens første del er en præsentation af de grundlæggende tanker bag mindfulness og de overordnede principper for træningen, mens anden del indeholder et helt konkret træningsprogram bestående af 8 sessioner. I bogens tredje del videregiver forfatterne erfaringer omkring de forskellige dagligdagssituationer, hvori mindfulness kan anvendes, og forslag til, hvordan man kan fastholde træningen. Bogens fjerde del giver indblik i den teoretiske og empiriske baggrund for mindfulness og henvender sig primært til dem, der vil anvende mindfulness professionelt.     Morten Sveistrup Hecksher er autoriseret psykolog, godkendt specialist i psykoterapi og supervisor i psykoterapi. Han er stifter og indehaver af KognitivGruppen, som bl.a. tilbyder kognitiv behandling og kurser i mindfulness for såvel klienter som professionelle behandlere. Louise Kronstrand Nielsen er cand.psych. tilknyttet KognitivGruppen og Jacob Piet forsker i mindfulnessbaseret kognitiv terapi på Psykologisk Institut, Århus Universitet.

  • - Vrede er mit mellemnavn
    af Lisbeth Zornig Andersen
    247,95 kr.

    Genudgivelse i pocket-format Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer. Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

  • - et portræt af det danske klassesamfund
    af Jørgen Goul Andersen, Lars Olsen, Lars Andersen, mfl.
    118,95 - 237,95 kr.

    Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

  • af Henrik Kjær, Hans Jørgen Skriver, Erik Staunstrup & mfl.
    447,95 kr.

    -

  • - En kat i en verden af hunde
    af Hildur Grauslund Nielsen
    72,95 - 227,95 kr.

    Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne. ”… det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme „Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov." Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center,specialist i autisme

  • af Svend Juul
    287,95 - 349,95 kr.

    Epidemiologi og evidens er tænkt som lærebog til introduktionskurser i epidemiologi ved de videregående sundhedsuddannelser, herunder bl.a. medicin, sygepleje, ergo- og fysioterapi.Bogens teoridannelse er i vid udstrækning bygget op omkring illustrative eksempler. Det er en nyskabelse i forhold til de fleste eksisterende lærebøger i feltet, og det har den klare fordel at læseren undgår at blive trukket rundt i teoretisk-matematiske generaliseringer, inden han når til den konkrete anvendelse af epidemiologisk metode.Eksemplerne følges op med en kort beskrivelse af variationer eller afvigelser fra det generelle eksempel, og formler til beregning af de relevante parametre er samlet i en overskuelig boks i slutningen af hvert afsnit.Bogens formål er at sætte læseren i stand til at fortolke de resultater, man møder, og vægten ligger på kritisk læsning fremfor beregningsfærdigheder. Bogen indeholder præcis den information man har brug for, når man som kliniker vil vurdere en videnskabelig artikel med epidemiologisk-statistiske briller, og den giver et vældig godt udgangspunkt for senere kurser i videnskabsteori. Med andre ord en god og tidssvarende lærebog.

  • - en ny bog der kan få dit barn til at falde i søvn
    af Carl-Johan Forssén Ehrlin
    88,94 kr.

    EN ANDERLEDES GODNATHISTORIE, DER FÅR BØRN TIL AT FALDE I SØVNTRAKTOREN DER SÅ GERNE VILLE SOVE er tredje bog i serien af godnathistorier, der får børn til at falde hurtigere i søvn og sove godt.Tag med Traktoren Alex ud på en rejse på bondegården, hvor han møder sine mange gode venner, som hjælper ham med at slappe af og falde i søvn.Sproget i historien er bearbejdet, så det virker beroligende og sammen med de søde illustrationer luller barnet kærligt i søvn.Bogen kan også bruges i daginstitutionen, når børnene skal sove til middag.Gør sengelægningen til en tryg og rolig stund, og hjælp dit barn til at falde i søvn og sove bedre med denne velafprøvede teknik, som har gået sin sejrsgang blandt millioner af familier i mere end fyrre lande, og som 155.000 danskere har taget til sig – fordi den virker!Udtalelser om KANINEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE: ”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Carl-Johan Forssén Erhlins bog er oplagt til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder”Hvis du ikke allerede har købt denne fantastiske bog, så skynd dig at få fat i den – den er simpelthen magisk!” – by_kaa/InstagramUdtalelser om ELEFANTEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE:”Blot 10 minutter med Elefanten der så gerne ville sove var nok til at min lille stjerne lagde sig tungt i drømmeland. Hvilket mirakel! – ceciliesverden/Instagram”En god hjælp til at overgive sig til søvnen.” – Katja Marcussen, Bogblogger.dk

  • - Sådan bliver du en god lobbyist
    af Peter Mose & Susanne Hegelund
    73,95 - 287,95 kr.

    Flyt magten er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening.

  • af Anne Vibeke Fleischer & Käte From
    227,95 - 287,95 kr.

    I denne bog præsenteres en teoretisk definition af eksekutive funktioner, der kan oversættes til problemløsning og selvorganisering. Eksekutive funktioner udvikles fra fødslen op til ca. 30 års alderen. Bogen beskriver dette lange udviklingsforløb hos almindelige børn og unge. Eksekutive funktioner består af fire trin: idé, planlægning, udførelse og vurdering med eventuel justering. Hertil kræves målrettethed, arbejdshukommelse, hæmmeevne og fleksibilitet. Disse begreber bliver i bogen beskrevet nærmere sammen med en gennemgang af en lang række nyere forskningsprojekter, der også belyser eksekutive funktioner i forhold til diagnoser som autisme, ADHD, Tourettes syndrom, angstlidelser, epilepsi, omsorgssvigt og erhvervede hjerneskader. Sidste del af bogen er praksisrettet og indeholder generelle retningslinjer for den pædagogiske indsats, der kan støtte mangelfulde eksekutive funktioner hos børn og unge, også med konkrete tiltag. Bogens målgruppe er lærere, psykologer, pædagoger og forældre og andre, der arbejder med børn og unge med særlige hjerner.

  • af Britt Johansson & Anniqa Sandell Ring
    448,95 kr.

    ?Opslagsbog, grundbog og andetsprogsdidaktik i ét. Sjældent ses en pædagogisk metodebog hængt så fint op på praksisbeskrivelser som denne indføring i genrepædagogik i teori og praksis.? - anmeldelse i FOLKESKOLENLad sproget bære er en velstruktureret gennemgang af genrepædagogikken, som støtter læreren i arbejdet med teksters forskellige formål, opbygning og sproglige kendetegn.Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan et sprogarbejde i undervisningen kan gribes an helt ned i det for genren relevante sprog. Forskellige genrer beskrives og inddeles i genrefamilier, genrernes strukturer og sproglige træk kortlægges, og de forskellige faser i den genrepædagogiske model illustreres med konkrete eksempler fra undervisningen.Desuden giver Lad sproget bære eksempler på evaluering som en naturlig del af undervisningen og på, hvordan elevers læring kan understøttes gennem samarbejde med lærere med forskellige sprog og kulturelle kompetencer.Både tosprogede elever og elever med dansk som modersmål har brug for støtte i at udvikle et kundskabs- og skolerelateret sprog. Og med fokus på stilladsering og eksplicit undervisning i sprog, gennem leg, samtale og interaktive øvelser, kan læreren støtte eleverne i at udvikle en selvstændig skriveproces.Med denne 2. udgave følger over 200 siders konkret arbejdsmateriale, der relateres til Forenklede Fælles Mål - lige til at printe og arbejde med i klassen.Bogens eksempler er fra indskoling og mellemtrin, men indholdet kan sagtens omsættes til de ældste klasser

  • af Peter Øvig Knudsen
    72,95 - 287,95 kr.

    De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

  • af F. Scott Fitzgerald
    43,94 - 189,95 kr.

  • - Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret
    af Mikael R. Lindholm, Lisbeth Zornig Andersen & Lotus Maria Turèll
    43,94 - 247,95 kr.

    Jægersoldater fra Underdanmark kan allerede i ung alder klare sig alene uden mad og søvn i dagevis. De har lært, at man ikke kan stole på nogen, allermindst sine forældre, og det at overleve er op til en selv. Støtte og omsorg kender de ikke til. Zornig, Lindholm og Turéll har sat sig for at finde frem til de karaktertræk, som kendetegner de stærke brændte børn, Underdanmarks jægersoldater, så vi af dem kan lære, hvordan vi bliver bedre til at hjælpe alle udsatte børn. Gennem samtaler med ti voksne supermønsterbrydere om deres barske opvækst hører vi om deres livsstrategier og overlevelsesmekanismer, og hvad der har gjort en forskel for dem og hjulpet dem til at bryde mønsteret. I bogen medvirker politiker Pia Olsen Dyhr, arkitekt Gitte Andersen, professor Jørgen Lange, bokser Dennis Ceylan, borgmester Erik Nielsen, debattør Mads Holger, journalist Claus Elgaard, forfatter Kristian Ditlev Jensen, lærer Karin Schwartz og sikkerhedssupervisor Lasse Mortensen.

  • af Claus Meyer & Peter Nicolai Gudme Christensen
    197,95 - 230,95 kr.

    I sin erindringsbog fortæller den nyere Danmarkshistories mest betydningsfulde madmand om sit begivenhedsrige liv – mere personligt end nogensinde før.Claus Meyer åbner op for en bevægende fortælling om sin barndom i Nykøbing Falster. Han var klassens tykke dreng, der kastede sig ind på scenen og blev en kær og vellidt klovn, mens familielivet sank i grus omkring ham. Et sultent hjerte bragte ham til Frankrig, hvor han oplevede rigtig mad og ægte kærlighed, og hvorfra han vendte hjem med en mission.I Drømmer fortæller Claus Meyer for første gang hele historien om sit liv som dansk madentreprenør. Om tv-debuten på Meyers Køkken og om en vild og pludselig berømmelse. Om åbningen af Noma og drømmen om at skabe et helt nyt nordisk køkken – og slås for det. Om at åbne danskernes øjne med kaffe, chokolade og surdej. Om at sætte Danmark på verdenskortet og om at satse i ­Amerika. Om den helt ­store forelskelse, om at score kassen og om at kæmpe sig på benene efter karrierens ­hårdeste nederlag.Bogen er skrevet i samarbejde med journalist og redaktør Peter Nicolai Gudme Christensen, født i 1979, der har skrevet om kultur, historie og gastronomi i Euroman og Ud & Se.

  • af Pia Norup
    146,00 - 187,95 kr.

    Aldrig før har så mange følt sig trætte og udmattede. MITO-kosten, der kombinerer det bedste fra middelhavskost og KETO-kost, sætter gang i alle kroppens små energiceller og giver en masse kræfter, man ikke anede, man havde. Både fysisk og mentalt.En moderne hverdag med arbejde og familieliv rummer masser af ting, der skal gøres, som dræner os for energi og i perioder kan efterlade os med en følelse af total udmattelse eller ligefrem udbrændthed. Løsningen er ikke sort kaffe. Vil man sin træthed til livs, skal man finde ind til årsagerne – og erstatte alt det, der udmatter, med energiskabende ting.Og det kan sagtens lade sig gøre, lover læge og Functional Medicine Practitio- ner Pia Norup. Hun opsøges dagligt af patienter, som på tværs af sygdomme har det til fælles, at de føler sig hæmmet i at leve det liv, de ønsker, fordi de er for trætte.I Aldrig mere træt hjælper hun læserne med at identificere, hvor lige præcis deres træthed kommer fra. Og så har hun en plan, der fyrer op under den energi, vi alle har så hårdt brug for. Bl.a. introducerer hun os for vores vigtigste og dybt fascinerende medspillere, mitokondrierne. Det er cellernes mikroskopiske kraftværker, som giver kroppen energi og styrke, og dem kan vi skrue op for, hvis vi ved hvordan.Maden spiller en afgørende rolle for mitokondrierne, og derfor lancerer bogen den såkaldte MITO-kost. Der er tale om en overvejende grøn antiinflammatorisk måde at spise på med få kulhydrater og masser af fedtstoffer af høj kvalitet. Bogen rummer en komplet kostplan til fire uger med de lækreste opskrifter, spækket med næring til at løfte energiniveauet.Desuden kommer den rundt om små og store livsstilsvalg, der påvirker ens energi: Naturligvis søvn og døgnrytme, men også motion og bevægelse, sociale vaner, arbejdsvaner og selvomsorg. De mange gode råd er til at overkomme - også når man er træt.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.