Samfund og kultur: generelt

Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv - om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder.

Min uimodståelige mand er en vittig og personlig beretning om manglen på ligestilling i en tid, hvor #MeToo-bølgen forandrer, hvad politikere ikke har magtet, og kvindebevægelser altid har drømt om. Dokumentarist, forfatter og feminist Mette Korsgaard opsøger forskere og eksperter for at finde en forklaring på, hvorfor Danmark halter bagud på ligestillingsbarometeret, hvorfor vi ikke orker at tale om det, og hvorfor vi alle i bund og grund er mandschauvinister. Vidste du for eksempel, at mødre til små drenge med stor nøjagtighed kan vurdere, hvor stejlt deres børn kan kravle, mens mødre til piger ofte undervurderer pigernes evner? Ligesom vi senere i livet har lettere ved at finde fejl ved kvinder end ved mænd, hvis det ikke lige gælder omsorg og pleje. Bogen er et forsøg på at række ud og bygge bro mellem de to køn. For titlen skal tages helt bogstaveligt – manden er uimodståelig. Ganske som kvinden.

Efter at være blevet hjerteopereret omkring kranpulsårerne anbefalede lægerne forfatteren at trappe ned for arbejdet og ændre livsstil. Det gjorde han så …Efter en periode på halv tid gik Sven Erik Henningsen som 63-årig på pension, forlod et spændende arbejde som underviser og forsker, først ved Ribe Statsseminarium, der efter en hårdhændet centralisering blev nedlagt, siden som underviser og forsker i Esbjerg, i universitetsregi. Efter pensioneringen faldt Henningsen ned i et af de berømte tomrum. Det var det, der fik ham i gang med ræsonnere over, hvad der sker, når man forlader arbejdsmarkedet for at gå på pension, kun delvis frivilligt. Hvert kapitel behandler de typiske forandringer, der finder sted i forbindelse med dette livsstilsskifte. Udover at trække på egne erfaringer refererer Henningsen relevante forskningsresultater og undersøgelser. Og for at give forandringerne og beskrivelsen ”kød og blod” henviser han desuden til en række pensionsfortællinger, der alle viser, hvilke forandringer personerne har oplevet. Kent Ib Andersen har illustreret bogen.

Den fjerde industrielle revolution er mere betydningsfuld og mere omfattende end noget, menneskeheden før har været vidne til. Nye teknologier forener de fysiske, digitale og biologiske verdener og resulterer i kunstig intelligens, 3D-printning, DNA-sekvensering og bærbar teknologi indbygget i tøj eller gadgets. Disse teknologier er først og fremmest designet til at forbedre vores liv, men med dette væld af muligheder kommer også udfordringer og potentielle risikoelementer. Det tvinger os til at genoverveje, hvordan vi bruger teknologien og endda, hvad det betyder at være et menneske.Schwab forsøger med denne bog at skitsere, hvordan vi i fællesskab kan forme denne revolution, så vi skaber en fremtid, hvor innovation og teknologi tjener folket og gavner os alle sammen.

Vi lever i en tid med store omvæltninger og stor usikkerhed. Teknologiske fremskridt har gjort os rigere end nogensinde, men udviklingen er efterhånden så langt fremme, at store dele af arbejdsmarkedet kan erstattes af automatiseret arbejdskraft i form af robotter. Men hvilken betydning vil det få for vores arbejdsliv, familie, lykke og økonomi i fremtiden? Ingen partier hverken til højre eller venstre synes at have svaret. Vi har brug for nye svar i en ny tid. Rutger Bregman er en ny generations talsmand og en outsider i politik og har ikke part i verserende højre-venstre konflikter. Bregmans vision er hveken rød eller blå, men realistisk! Midlerne er gratis penge til alle, en femten timers arbejdsuge og en verden uden grænser. Rutger Bregman (f. 1988) er hollandsk historiker og journalist og er tilknyttet det innovative journalistisk kollektiv De Correspondent, hvorigennem Utopia for realister blev crowed funded og udgivet, først på hollandsk og siden på engelsk.

De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav. 30-årige Puk Damsgård Andersen bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution. Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.

Som så mange andre svingede Jonathan Safran Foer som helt ung mellem at være skiftevis altædende og vegetar. Men da han selv skulle være far og dermed snart ville komme til at tage nogle vigtige beslutninger omkring mad på sit barns vegne blev hele spørgsmålet pludselig mere akut påtrængende. Foer besluttede derfor selv at forsøge at finde svarene. En søgen der blandt andet fik ham til at snige sig ind på industrielle fjerkræfarme dissekere de følelsesladede ingredienser fra barndommens middagsborde samt undersøge nogle af sine mest instinktive sondringer imellem rigtigt og forkert. Med sin sammenfletning af filosofi litteratur videnskab og personlige erindringer samt et større detektivisk arbejde griber Foer fat om de mange historier vi benytter for at retfærdiggøre vores spisevaner. Om at spise dyr er en på en gang oplysende generøs og stærkt animerende bog men skrevet med en forsonende humor: En bog der med garanti vil få enhver der læser den til i al fremtid at betragte deres middagstallerken i et andet lys

Regardless of whether we want to deal with the Chinese, integrate staff from India or work with various different regions in the same country, cultural habits are there to trip us up. Conventional thinking and lack of cultural intelligence constantly wreck masses of opportunities. And if you are one of those expats here in the Kingdom of Denmark, then you have bigger challenges than most.According to studies around a third of highly skilled people who move to Denmark get negatively surprised by the cultural differences. Butthat’s not very surprising. In the social sciences it’s nothing new that Denmark and the rest of Scandinavia are significantly culturally differentfrom a lot of other places in the world.You can’t find a country with more trust, less religiousness, a greater emphasis on equality but also a significant tendency to social reclusivenessand much more. But why are they so different and how do you crack the code of Danish society?Dennis Nørmark has written an easy-to-read and practical book. With specific examples, funny anecdotes and thorough research, he givesus a solid tool for collaboration and co-existence. First and foremost about encounters with Danes, but he also gives examples from the whole world in this easy-to-read handbook about how we can take control of our most primitive instincts and turn cultural problems into opportunities.The book is also available in Danish.

Terrorangrebet mod Israel den 7. oktober og den følgende krig mod Hamas i Gaza har vækket de dybeste traumer hos jøder og palæstinensere. Den lange krig i Mellemøsten handler om eksistens og overlevelse, og den udkæmpes også i den vestlige offentlighed, på gaderne og universiteterne. Martin Krasnik fortæller om den konflikt, der er vævet ind i hans egen historie: Om at føle sig hjemløs som dansk jøde, om hans forhold til både Israel og palæstinenserne, om afmagten og hans håb for fremtiden.

Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.

Den dobbelte Pulitzerprisvinder er tilbage med en sprudlende og vildt underholdende fortælling om røveri, pengeafpresning og småsvindlere i begyndelsen af 1960'ernes Harlem.Carney var lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen …For kunderne og naboerne på 125th street er Carney en respektabel møbelhandler, der gør sit bedste for at forsørge sig selv og sin familie. Han venter sit andet barn med konen Elizabeth, og selvom hendes stræbsomme forældre hverken bryder sig om Carney eller hans trange lejlighed med udsigt til højbanen, så føles det alligevel som hjem.Kun få kender til hans forbindelser til den mere skumle del af uptown Manhattan, og hans facade af normalitet har mere end bare et par ridser.Pengene er små, så hvis Freddy, Carneys fætter, en gang imellem afleverer en halskæde eller to, spørger Carney ikke, hvor den kommer fra. Han kender en diskret juveler downtown, som heller ikke stiller spørgsmål.Men en dag falder Freddy i kløerne på en flok småforbrydere, der vil plyndre Hotel Theresa, Harlems svar på Waldorf Astoria. Dét går ikke helt eft er planen – det gør det sjældent, og pludselig er Carneys hverdag befolket af gangstere, lyssky politibetjente og andre suspekte typer, deriblandt mafi abossen Chink Montague.Harlem Shuffle er en familiehistorie maskeret som spændingsroman, en røverhistorie, en roman om racisme og magt og – ikke mindst – et kærlighedsbrev til New Yorks mest berømte bydel, Harlem.

Året – set gennem små øjne af Elvira Fragola er en vidunderlig bog til børn og familier om årets 12 måneder, fortalt gennem billeder, små rim og informative tekster. Bogen handler om årstidernes særpræg og de forandringer, der sker i naturen i løbet af et år. Elvira Fragola har ladet sig inspirere af tidligere tiders almanakker, og i bogen inkluderer hun forslag til ting, man kan lave i naturen, og hvad man skal være særligt opmærksom på den pågældende måned: hvilke blomster man kan plukke netop nu, hvilke bær der er modne, hvilke dyr der er aktive, og hvilke fugle kan man se og høre.

Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet.Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere.Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet.Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

PIGE, KVINDE, ANDET vandt Booker-prisen i 2019 og er kåret til årets bog i England i 2020. Det er en stor, forgrenet fortælling om moderne kvindeliv: rørende, politisk, menneskelig – og umulig at slippe.PIGE, KVINDE, ANDET følger tolv vidt forskellige, men indbyrdes forbundne karakterer og deres liv i England. Dramatikeren Amma har endelig fået en forestilling sat op The National Theatre efter i årtier at have været dømt ude som værende en marginal sort, lesbisk kunstner. Hendes veninde Shirley er nedslidt efter et halvt liv som lærer i skolesystemet. Shirleys tidligere elev Carole vil intet andet end at blende ind i bankverdenen. Ammas datter, Yazz, drømmer om at blive journalist, for hun har meget at sige, og verden trænger til at høre det – ikke mindst hendes selvoptagede forældre.PIGE, KVINDE, ANDET skildrer en række uforglemmelige karakterer, som spænder vidt i alder, seksualitet og social status. Alle søger de efter noget – en fælles fortid, en meningsfuld fremtid, nogen at elske. Forståelse fra en mor. Anerkendelse fra en far. Et sted at høre til. Eller måske bare et lille glimt af håb.Bernardine Evaristo har skrevet en varm, vigtig og til tider ustyrligt morsom roman og en fortælling om køn, race og klasse, hvis lige ikke er set før.

"Men den offentlige mening bør ikke forveksles med, hvad folk mener. Den offentlige mening er ikke summen af alle individuelle meninger, men summen af, hvad mennesker tør udtrykke, når der er meningsmålere eller journalister til stede. Hvad de egentlig mener, kan være noget ganske andet."

Øde gader, social afstand og lukkede forretninger har været symptomatiske for coronakrisen i 2020. Men pandemien er ikke en enestående krise, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen i denne samfundsdiagnose. Krisen er blevet en tilstand, et vilkår for vores tid – med finanskrisen og klimakrisen som andre aktuelle eksempler – og det at håndtere kriser er en kompetence, som definerer en politisk leders succes, hvad enten man hedder Churchill, Trump eller Frederiksen.Krisesamfundet er en analyse af coronakrisen og tidens krisetegn og sætter alt fra Mette Frederiksens håndtering af pandemien over Sigmund Freud til zombiefilm under luppen og stiller skarpt på, hvad det betyder for vores samfund, når krisen ikke er undtagelsen, men reglen. Mikkel Vedby Rasmussen (f. 1973) er professor i statskundskab og dekan ved samfundsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. Han er optaget, hvordan samfund forandrer sig og forfatter til et utal af artikler og bøger om sikkerhedspolitik, risikostyring, krig og fred.

Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris. Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland. Med baggrund i egne oplevelser som mor til tre samt vinkler fra forskning, eksperter og den politiske debat udstiller hun de mange myter, der findes: At man da bare kan passe sine børn selv og leve af én indtægt i en børnefamilie. At pædagogisk faglighed er det vigtigste, og at børn har bedst af at komme i vuggestue. At man ikke bidrager til samfundet, når man passer sine egne børn, og at alle kvinder helst vil arbejde. Alt sammen myter, som den nuværende samfundsindretning bygger på.

Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

KVINDER er i centrum, når Suzanne Brøgger skriver om kærlighed, frigørelse og sex. Ud med den ”naturlige kvinde”, ud med vaginaldeodorant og ud med de snærende bånd og konventioner. Men allervigtigst: UD med sproget! Tal så højt, at vi kan høre det! Tag en lektie fra heksene. Man kan allerhøjest blive brændt på bålet, det er en lille risiko, blandt de mange, man må løbe.SUZANNE BRØGGER skriver om kvinder og om at være kvinde.Med uddrag fra ”Brøg”, ”Fri os fra kærligheden”, ”Kærlighedens veje og vildveje”.Udkommer i Gyldendals Kolibri-serie.

Pinlige øjeblikke, akavede situationer og dobbeltmoralske skrupler er uomgængelige. Men måden, vi håndterer hverdagens dilemmaer, er vidt forskellige når man irriteres over en person, der taler i mobiltelefon i biografmørket, når kollegaen lugter af sved, når man bliver pinligt berørt, alene fordi en person på tv ikke kan synge, eller når man forgæves forsøger at være klimaforkæmper i flyet på vej til Thailand. Hvad kendetegner disse pinligheder, moralske domme, og akavede situationer, og hvordan kan vi på forskellig vis håndtere dem? Med levende eksempler giver bogen en større forståelse for hverdagens moralske kvaler og blotlægger herigennem dobbeltmoralens mekanismer, pinlighedens anatomi og akavethedens filosofi.Bogen er skrevet af filosoffen Jacob Birkler, som har skrevet en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Jacob Birkler er derudover en kendt debattør og foredragsholder og fhv. formand for Det Etiske Råd.

Fortællingen om et landsbysamfund i 1940’erne – før stokroserne visnede, strå­tagene forsvandt fra de gamle bindingsværksgårde, og en lille, grå Ferguson-­traktor indvarslede nye tider. Beskrevet af en, der som bondedreng ­oplevede det sidste årti, før de danske landsbyer med revolutionær styrke ændredes fra hundredårig stilstand til dynamisk udvikling.“Jeg blev sidste led i slægtskæden af ejere – og var ham, som lukkede og slukkede for familiens gennem århundreder jordbundne, stillestående bondetilværelse bygget på traditioner. Jeg blev en lillebitte brik i det spil, der med syvmileskridt ændrede dansk landsbyliv. Nogle af de store paradigmeskift med brud i de vante mønstre ser man ikke i samtiden. Derfor lagde landsbyens beboere ikke mærke til, at deres liv var på vej til at blive voldsomt ændret. Ofte hørte jeg dem sige: ”Nu kan de da ikke finde på mere nymodens!” Men det kunne ”de”! Og det fik katastro­fale følger for det landsbysamfund, som levede under landsbyens højeste punkt, kastanje­træet på min fødegård.”

”Udviklingshæmning – en grundbog” sætter fokus på mennesker med udviklingshæmning. Grundbogen kommer hele vejen rundt om mennesket med udviklingshæmning. For udviklingshæmning er en tværfaglig opgave og udfordring, der involverer mange fag. Fra historien til det psykiske helbred. Fra de lægelige specialer og genetikken til seksualitet og livsstil. Fra fysio- og ergoterapi til psykologi og pædagogik. Fra overgangen mellem barn og voksen og til, når alderdommen og måske også demensen sætter ind. Og endelig bringer bogen også bidrag fra de udviklingshæmmede mennesker selv og deres pårørende, så også de bliver hørt. 24 forfattere fra hvert deres speciale er vævet sammen til en grundbog, der kan bruges af studerende, og alle der i deres arbejde eller som pårørende er i berøring med og interesserer sig for udviklingshæmmede mennesker.

De renes land er en gribende og humoristisk beretning om en dansk udenrigsreporters møde med tre stærke pakistanske kvinder og deres kamp for at kunne vælge deres egen tilværelse på trods af samfundets strenge krav.30-årige Puk Damsgård bor i Islamabad og har i en årrække orienteret danske tv-seere og avislæsere om situationen i Pakistan, som ikke uden grund kaldes verdens farligste stat. Hun har oplevet terroren på tæt hold og har som den eneste udenlanske journalist sin faste gang i den røde moské, som er centrum for en islamistisk revolution.Dette er hendes fortælling om Nadia, den kristne enke, Aliya, den kunstneriske rebel, og Binte Massood, den muslimske koranskolelærer. Den handler om arrangerede ægteskaber og forbudt elskov, om sorgen over at miste sin elskede, om kærligheden til profeten. Men den handler frem for alt om håb – håbet om, at vi som mennesker kan nå hinanden på tværs af religiøse og kulturelle skel.

Mod til at tvivle er fortællingen om Ahmed Akkaris forvandling fra islamist til humanist i årene efter Muhammedkrisen. Akkari udsendte i 2014 bogen Min afsked med islamismen, der fortalte historien om de danske imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, men i Mod til at tvivle åbner han for første gang op for den syvårige forvandlingsproces, der forandrede hans verdensbillede totalt. Nu fortæller han resten af historien - og måske den vigtigste del. Mod til at tvivle er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker, han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam og om hvilke erkendelser, der ligger i f.eks. skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men er et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.

Frank Laursen arbejder i udlændingestyrelsen. I en arbejdskultur præget af kage, fredagsøl og jovial kontorhygge, håndterer han både asylsager og familiesammenføringer. Frank træffer en række dårlige valg, og alt, alt for langsomt opdager han omfanget af sin deroute. STYRELSEN er en graphic novel om manipulation, korruption og om en blød, dansk mands umærkelige fortabelse.

Hannah Arendt skrev ”Vi flygtninge” som statsløs flygtning i 1943. Hun beskriver levende de menneskelige omkostninger og eksistentielle dilemmaer forbundet med livet på flugt. Det danner udgangspunkt for en original politisk analyse af integrationens paradokser, nationalstaternes hykleri og behovet for en ny politik, der kan rumme mennesker, som står uden for nationalstaterne. Hannah Arendt var en af det 20. århundredes vigtigste politiske tænkere og er bl.a. kendt som forfatter til Det totalitære samfundssystems oprindelse, Menneskets vilkår og Eichmann i Jerusalem. Bogen er forsynet med et efterord af Mikkel Flohr, der fortæller historien om Arendts flugt samt de politiske og filosofiske inspirationer og aspirationer, som kan aflæses i dette meget personlige essay.