Kulturstudier og medievidenskab

Flere af ordene i verdens mest udbredte bøn vækker forundring. Hvorfor hedder det f.eks. 'helliget' og ikke 'helligt'? Kan man ikke bare sige 'undskyld' i stedet for 'forlad os vor skyld'?'Søstrene bisp', dvs. biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt, har skrevet til hinanden om Fadervor. Deres dialog om bønnen begyndte, da Paven overraskende meddelte, at det vel ikke kunne være rigtigt, at Gud leder 'ind i fristelse'. Var det ikke snarere Djævelens job? Helheden ligger i detaljen, og lukkes der op for at ændre på en af formuleringerne, kommer hele Fadervors betydning pludselig i spil igen.Hvad betyder bønnen egentlig i dag, og hvad betød den før? I bogen spændes buen mellem tro og viden, og den er skrevet for alle, der vil vide mere om den lille årtusindgamle kæde af ord. Unge læsere af Fadervor kan begynde her, og gamle kan fortsætte.

Den ultimative kogebog om æg af bestsellerforfatteren Christopher SjuveNu kommer endelig historien om ægget. Hvem kom først? Hønen eller ægget? Få opskriften på, hvordan du koger det perfekte æg og 85 andre uimodståelige opskrifter om og med æg. Ægget eller hønen stammer oprindeligt fra Indien. Læs her, hvordan det er gået til, at det lille jungledyr, med meget dårlige flyveegenskaber, er blevet sådan en populær spise verden over. Hvordan menneskets utrættelige eventyrlyst, nysgerrighed og handels evner, har flyttet hønen fra jungle til hønsegård. I Alt bliver bare bedre med æg fortælles historien om hønen og ægget med masser af både bløde og hårde fakta som; hvor mange æg lægger en høne på et år? Hvor mange æg spiser vi om året? Hvor mange høns er der i Danmark?, Påsketraditionen. Og meget, meget mere. Opskrifterne spænder vidt fra klassikere som saltede æggeblommer (som så rives over fx fisk) og til lækre desserter. Altså alt, hvad der er værd at (h)vide om æg.

Medieteori kortlægger de dominerende teorier, der sætter vores brogede mediekultur på begreb. Den gør det ved at præsentere et bredt udvalg af medieteorier i et aktuelt perspektiv. Bogen rækker fra kapitler om kommunikationsteorier, Medium Theory, kognitionsteori, mediehistorie, offentlighedsteorier, det danske medielandskab, de sociale netværksmediers sociologi, mediesystemer, produktions- og policyanalyse over reception, participation, kvantitative og kvalitative metoder til intertekstualitet, celebrity, affektteori, steder som medieattraktion og mediedidaktik. Bogen rummer mange eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med de teoretiske problemstillinger.Medieteori viser, hvordan vi kan forstå mediernes funktion og deres samspil med de mennesker, de involverer, og det samfund, de indgår i. Bogen er en opfølgning til Medieanalyse.Medieteori er redigeret af lektor Palle Schantz Lauridsen (Dansk, Københavns Universitet) og lektor Erik Svendsen (Dansk, RUC). Den er skrevet af medieforskere, der alle har stor erfaring i at undervise i medieemner på de danske universiteter.

I Vores mad giver Nanna Simonsen med både traditionelle og næsten glemte opskrifter et sanseligt gensyn med mad fra en fjern barndoms sommerferie og højtider hos venner og familie. Bogen handler om retter og måltider fra et liv, inden velfærd og udearbejde ændrede vores kost- og spisevaner. Det er dansk mad, som den har været og stadig bliver tilberedt og spist i forskellige egne af landet; altid på bæredygtig vis ud fra lokale råvarer og sæsoner. Og alle retter er krydret med fine anekdoter og historisk viden fra hele Danmark. Bogen er Nanna Simonsens introduktion til ’mormormad’ og moderne dansk mads rødder. De gode, lettilgængelige opskrifter på traditionelle retter er tilpasset moderne køkkener, smagsløg og kvalitet, og inspirerer til igen at tilberede grønkål, bage rugbrød og spise korngrød – og måske slutte af med en skive prossekage eller to. Vores mad er fyldt med både nationale klassikere og skønne egnsspecialiteter fra Gedser til Skagen. Den er delt op i årstider, og der er et særligt kapitel om julens mad, for som Nanna siger: På intet andet tidspunkt af året kaster selv svorne færdigmadskunder sig ud i traditionelle udfordringer som syltekogning og rullepølsepresning. Nanna Simonsen (f. 1956) er kogekone og har skrevet og talt om mad i bøger, aviser og magasiner, i radio og på tv. Modtager af Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.

Du må ikke genopvarme persille... Der findes et væld af husmorråd om madvarer, og du bruger måske flere af disse råd i dit eget køkken. Men kan man nu stole på dem alle sammen? I denne bog går to ernæringseksperter bag om 100 af de mest udbredte myter om tilberedning og smag af fødevarer, hygiejne og økologi og undersøger, om de har hold i virkeligheden. Du finder blandt andet svar på, om økologiske fødevarer er sundere end konventionelle, og om det er sandt, at honning kan holde sig for evigt. Man skal nemlig ikke tro på alt, hvad man hører – så gør som forfatterne, og spis brød til! Om forfatterneMarianne Zangenberg Lynggaard er cand.scient. i human ernæring og lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen, VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen. Hun er oplægsholder, skriver på bloggen Ernæringskommentaren på folkeskolen.dk og arbejder for bedre rammer for mad i folkeskolen. Sara Juul Østergaard er klinisk diætist og cand.scient. i molekylær ernæring og fødevareteknologi.Hun arbejder som lektor på Ernæring og sundhedsuddannelsen,VIA. Derudover underviser hun i madkundskab på læreruddannelsen, holder foredrag og er inkarneret madentusiast.

Living with Vikings is for anyone who was not born and bred in a Nordic country but lives and works there, or would just like a greater understanding of the Nordic values, habits and other shining hallmarks of the five Nordic countries.

Regardless of whether we want to deal with the Chinese, integrate staff from India or work with various different regions in the same country, cultural habits are there to trip us up. Conventional thinking and lack of cultural intelligence constantly wreck masses of opportunities. And if you are one of those expats here in the Kingdom of Denmark, then you have bigger challenges than most.According to studies around a third of highly skilled people who move to Denmark get negatively surprised by the cultural differences. Butthat’s not very surprising. In the social sciences it’s nothing new that Denmark and the rest of Scandinavia are significantly culturally differentfrom a lot of other places in the world.You can’t find a country with more trust, less religiousness, a greater emphasis on equality but also a significant tendency to social reclusivenessand much more. But why are they so different and how do you crack the code of Danish society?Dennis Nørmark has written an easy-to-read and practical book. With specific examples, funny anecdotes and thorough research, he givesus a solid tool for collaboration and co-existence. First and foremost about encounters with Danes, but he also gives examples from the whole world in this easy-to-read handbook about how we can take control of our most primitive instincts and turn cultural problems into opportunities.The book is also available in Danish.

Mere end nogensinde før er der brug for viden om, hvad de massive digitale mængder information betyder for vores hjerne og krop. Og ikke mindst hvordan vi beskytter vores helbred i en digital brydningstid.Den danske læge Imran Rashid har undersøgt, hvad det betyder for den fysiske og mentale sundhed at leve livet online og filtrere massive mængder data gennem hjernen. I bogen giver Imran Rashid sit bud på, hvordan du genvinder kontrollen over dit digitale liv og bruger tid på det, der er vigtigt for din sundhed og livskvalitet. 8 millioner mails åbnet. 2 mio. SMS’er afsendt. 309.375 Facebook likes. 96.756 Snaps. 52.836 tweets. 10.185 Instagram posts.Det er, hvad der skete i verden i løbet af de 10 sekunder, det tog dig at læse disse linjer. Den datamængde, der på daglig basis bliver skabt i det moderne samfund, er så stort, at det reelt set betyder, at 90 procent af al den information, der nogensinde er skabt i hele menneskehedens historie - startende helt tilbage fra hulemalerierne - er produceret indenfor de seneste to år.

Fattigdomsydelser eller lønforhøjelse til flygtninge - så forskellige udsagn støder man på, når politikere debatterer, hvilken ydelse staten skal yde til flygtninge fra verdens brændpunkter. Selvom de to udsagn beskriver samme fænomen, så er de milevidt fra hinanden; de fremkalder dybt forskellige billeder, og de tager afsæt i to væsensforskellige ideologier og værdisæt. Men fælles for de to udsagn er, at de repræsenterer stærk, værdibaseret framing. Tag bladet fra munden er en introduktion til politisk framing. Bogen giver et indblik i den toneangivende framingforskning og i sammenhængen mellem sprog, hjerne og politik. Samtidig får læseren indblik i, hvordan framing er en genvej til politiske grundværdier og succes i moderne politik, og at politiske aktører, der gerne vil skabe forandring, bør mestre evnen til at frame i en verden, hvor man enten kan frame eller blive framet. Tag bladet fra munden henvender sig til universitetsstuderende, der vil anvende framing som analyseredskab, til praktikere, der vil anvende framing som praktisk redskab til at overbevise, og til alle danske borgere, der gerne vil tilføje et nyt aspekt til deres forståelse af politik.

Betegnelserne svirrer: MeToo, Black Lives Matter, identitetspolitik, transseksualitet, queer-teori. De fleste uden for universitetsbyerne har med god grund taget sig til hovedet, forvirrede over de voldsomme brydninger, der i disse år martrer de vestlige samfund. Men hvad betyder det, og hvor vidt er det kommet?I Køn og identitet – Et spadestik dybere tegnes før første gang på dansk et samlet billede af den kønskamp, som finder sted i den vestlige verden. Marianne Stidsen, der er dr.phil. og lektor på Københavns Universitet giver i bogen en tilbundsgående analyse af, hvordan de tilsyneladende forskelligartede bevægelser og fænomener har deres fælles udspring i 1950’ernes og 60’ernes nyorientering inden for human- og samfundsvidenskaberne og via omvejen omkring USA, nu samler sig i en kulturrevolution, der er godt på vej til at omvælte samfundet, som vi kender det.En ting står efterhånden fast. Kønnet – hvor naturen kun kender to – er ikke længere en biologisk bestemmelse, men en sociologisk kategori. Noget vi selv vælger!Det er virkelighedsfornægtende bevægelser, viser Marianne Stidsen. Og værre er det, at virkelighedsfornægtelsen efterhånden breder sig som metastaser i lovgivningen.

”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.ANNE KIRSTINE CRAMON (f. 1985) er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet og lever et kludetæppeliv, der gør, at hendes far ligger søvnløs og spekulerer på, hvordan hun mon skal tjene til pensionen. Hun laver podcasts, skriver klummer, rådgiver i kommunikation og holder foredrag for folk, der gider at høre på hende. Det er primært kvinder.

Matador er verdens bedste tv-serie. Det er vi mange danskere, som ikke er et sekund i tvivl om. I denne bog mødes fire af seriens store stjerner – Ghita Nørby, Malene Schwartz, Kirsten Olesen og Sonja Oppenhagen – i en række spændende, morsomme og åbenhjertige samtaler.Sammen fortæller de om deres liv med Matador, om arbejdet med de stærke karakterer, Ingeborg Skjern, Maude Varnæs, Agnes Jensen og Vicki Arnesen, og om hvordan indspilningerne af serien forløb. De beskriver samarbejdet med de to skabere, Lise Nørgaard og Erik Balling, og arbejdet med at finde ind til kernen af deres figurer.Bogen er et unikt møde mellem de fire store skuespillerinder og giver et sjældent indblik i arbejdet bag kulisserne på den legendariske serie. Ikke mindst beretter de fire om, hvad Matador har betydet for dem hver især og deres øvrige og yderst flotte karrierer på scene, film og tv.

Beretningen om hvordan danske journalister dækkede de gruopvækkende begivenheder der fandt sted under Hitlers regime fra 1933. Bogen undersøger, hvordan begivenheder som Hitlers magtovertagelse, De Olympiske Lege i Berlin og Krystalnatten videreformidles til de danske avislæsere. Sidste nyt fra Berlin præsenterer et vigtigt historisk vidnesbyrd, der viser, hvor svært det er at berette om store historiske begivenheder, mens de finder sted. Læseren får et indblik i journalisternes hverdag og arbejdsforhold, hvor det gjaldt om at holde gode miner til slet spil for overhovedet at få lov til at skrive noget som helst. I en evig slingren mellem Goebbels? propagandaministerium og von Ribbentrops udenrigsministerium forsøger de udsendte journalister alle at få deres del af sandheden. Lars-Martin Sørensen er ph.d. og forskningsleder ved Det Danske Filminstitut. Han har tidligere skrevet Dansk film under nazismen, der afslørede den danske filmbranches samarbejde med Nazityskland.

I OFFLINE, som er en selvstændig opfølger til bestselleren SLUK fra 2017, har speciallægen Imran Rashid sammen med marketingseksperten Søren Kenner valgt at grave endnu dybere ned i techindustrien for at afdække alle dens psykologiske virkemidler samt de helbredsmæssige konsekvenser, som brugen af smartphones og sociale medier har for mennesker. Hvor SLUK for alvor startede debatten om teknologiens bagsider i Danmark, er OFFLINE et skarpt, grundigt researchet og tankevækkende bevis for, at digitaliseringen i dens nuværende form er skadelig for mennesker, og at der er brug for handling nu. I realiteten er vi alle endt i verdens største kommercielt styrede eksperiment; Hvor teknologi, der laver om på vores psyke og hjerne anvendes 24/7, men uden at vi for alvor ved, hvad vi udsætter os selv for. I bogen beskrives disse skadelige påvirkninger med begreberne Digital Forurening samt Digitalt Fragmenterings Syndrom (DFRAG), der er med til at skabe nogle forklaringsmodeller – og samtidigt med til at anvise, hvordan vi som individer kommer tilbage på sporet igen.

Gennem et år har de to forfattere sammen opsøgt og interviewet omkring 100 redaktører, topchefer, iværksættere, udviklingspersoner og journalister både i Europa og USA. De har besøgt de medier, der er dygtigst til at nyudvikle deres journalistik og engagere deres brugere. I Den journalistiske forbindelse præsenterer forfatterne hovedkonklusionerne fra deres omfattende researchrejse.Bogen giver en lang række opskrifter på, hvordan de mest innovative nyhedsmedier i disse år lykkes med at genskabe de afgørende forbindelser til deres brugere.

I løbet af 1960’erne tog journalistikken en drejning i USA. Yngre, progressive journalister blev stjerner, skrev artikler og bøger med et helt nyt personligt præg og begyndte at tilføre deres behandling af aktuelle emner en skæv og delvist kunstnerisk vinkel. Alt i alt skabte det bølgen af New Journalism.I dag skriver en ny generation af journalister videre i denne tradition og har bl.a. gjort det journalistiske portræt til en stærk, selvstændig genre, som bevæger sig ud over den almindelige medietekst og ind i et mere litterært landskab. Med nye fortællestrategier og virkemidler fra ikke mindst film og skønlitteratur skaber forfatterne tekster, der fængsler læseren, og tegner portrætter af en sjælden dybde og rigdom.I Amerikanske portrætter har den danske journalist Jonas Langvad Nilsson samlet tekster af otte af de bedste forfattere, fra veteranen Gay Talese til den i Danmark bogaktuelle Susan Orlean (Rin Tin Tin – en hunds liv og legende). Portrætterne spænder vidt: en verdenskendt crooner, en almindelig ameri­kansk 10-årig, en cheerleadergruppe, en excentrisk filmpro­ducer og meget andet. Artiklerne, der har været trykt i store magasiner som Esquire og The New Yorker, er cremen af genren: De er underholdende, medrivende og oplysende, og de er – i overraskende grad – tidløse.Hver tekst ledsages af et interview med forfatteren, som belyser teksten og indkredser portrætjournalistens arbejdsmetoder.Jonas Langvad Nilsson (f. 1974) er journalist på maga­sinet Euroman og har skrevet portrætter af en lang række kendte og ukendte danskere. Han er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole, Berlingske Tidende og University of Tennessee i Knoxville. Desuden BA i dansk og medie­videnskab fra Københavns Universitet.

Fra begyndelsen af 1990erne skete der dybtgående og langsigtede forandringer af mediernes placering i det danske samfund. Internettet e-mail, web, sociale medier og i stigende grad mobile tjenester blev en fast bestanddel af hverdagen, erhvervslivet og den offentlige forvaltning. Imens fik de gamle medier travlt med at finde deres plads i et digitaliseret og integreret mediemiljø.Konkurrencen mellem public service og kommercielle radio- og tv-stationer blev videreført online, ligesom dagbladene markedsførte sig gennem netudgaver. Også bogen overlevede, til dels via netsalg og som e-bog, mens ugeblade og magasiner kunne tilbyde flere forskellige slags oplevelser på glittet papir og alle slags skærme. Dansk film fejrede særlige triumfer, ikke blot på verdens festivaler, men også i danske biografer og danske hjem på dvd og gennem streaming. Reklamen var nu mindre et politisk stridspunkt end et kulturelt vilkår på tværs af platforme. Alligevel stod spørgsmålet tilbage, hvordan indhold på dansk og om Danmark kunne finansieres og formidles i fremtiden.Igennem hele perioden var internettet det mest konkrete udtryk for den globalisering økonomisk såvel som kulturelt der med fornyet styrke satte dagsordenen for de danske mediers udvikling.Dansk mediehistorie 1-4 Dansk mediehistorie fortæller historien om mediernes udvikling i Danmark og giver den første samlede vurdering af deres betydning for dansk kultur.De fire bind tager udgangspunkt i massemedierne - presse, tidsskrifter, bøger, film, radio, tv, internet - men beskriver også, hvordan massemedierne har spillet sammen med både den dagligdags samtale og de etablerede kunstformer. I medierne mødes det fine med det folkelige og det fremmede med det hjemlige.Bind 1: Mediernes forhistorie og 1840-1880Bind 2: 1880-1920 og 1920-1960Bind 3: 1960-1995Bind 4: 1995-2015

The brilliant and provocative new book from one of the world's foremost political writers

Regenesis is a captivating book penned by the acclaimed author, George Monbiot. Published in 2023 by Penguin Books Ltd (UK), this masterpiece is a must-read for those who are intrigued by innovative thoughts and ideas. The genre of the book is not specifically mentioned, but Monbiot's works usually revolve around environmental and political themes. Regenesis, like his other works, is likely to challenge your perspectives and provoke thought. It's a book that promises to take you on a journey, exploring new dimensions of understanding. So, if you are looking for a book that is compelling and intellectually stimulating, Regenesis by George Monbiot is the one for you.

Hvorfor kindkysser de i Frankrig? Hvad er baguettens kulturhistorie? Hvilken betydning har den klassiske franske café for åndslivet? Hvad er det ved fransk kunst, kultur og joie de vivre, der er så tiltrækkende?I sin nye bog, OH LA LA, fortæller Aske Munck, mangeårig korrespondent i det franske, med indsigt og charme, kærlighed og kritisk sans, i en række veloplagte tekster om alt det, der gør Frankrig så … fransk! Om aviskiosken og galanteri, om apéro og hygiejne, om kærlighed og utroskab, om vin, hunde, trafik, høflighed og meget mere.OH LA LA er en selvstændig og mere personlig opfølger til den anmelderroste DEN RYSTEDE REPUBLIK fra 2020.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Hvorfor løber man om kap efter en ost i England? Hvorfor slås de med tomater i Spanien? Hvornår begyndte man at fejre jul? Hvorfor bøvser de så meget i Kina? Og hvorfor i alverden er man begyndt at male øjne på numsen af køerne i Afrika?Dette og meget mere kan du få svar på i Kristian på sporet af verdens traditioner, når Kristian drager ud for at undersøge nogle af verdens mange interessante traditioner.Nogle af traditionerne kan virke meget fremmede eller ligefrem tossede for os herhjemme i Danmark, men når man dykker længere ned i dem, viser det sig faktisk, at vi tit fejrer de samme højtider over hele verden – bare på hver vores måde.Kristian på sporet af verdens vilde traditioner er tredje bind i Kristian Gintbergs faktaserie for børn, hvori Kristian tager ud for at undersøge stort og småt sammen med læserne. Det skal være sjovt at lære, det skal være spændende at suge ny viden til sig. Derfor tager Kristian ud i verden med sit kamera om halsen, sin rygsæk og sin nysgerrighed som rejseledsager og opdager alverdens fænomener, steder og mennesker.Hvert opslag dækker et emne, formidlet i et lettilgængeligt sprog og illustreret både faktuelt og utrolig sjovt af Franck Wagnersens humoristiske streg.

Jorden er trådt ind i en ny geologisk tidsalder: den antropocæne. Mennesket er den dominerende livsform på planeten, og klimakrisen er en realitet. En realitet så omfattende og kompleks at vores eksisterende viden om naturkatastrofer ikke rækker. Med de udfordringer verden står overfor, er det nødvendigt at se på, hvad der binder os sammen, og hvordan vi kan styrke de tråde, der løber mellem alt levende — den intime, fundamentale forbindelse mellem mennesker og natur, som vi har glemt i dag.Bogen er en referenceramme og en ufuldstændig encyklopædi. En ufuldstændighed der afspejler verdens opbrudte, sammensatte tilstand. Det er ikke muligt at tegne et præcist, fuldkomment billede af en planet under forandring, og det rækker ikke at isolere problemerne eller at betragte det antropocæne fra et begrænset perspektiv eller fagområde. Den forsøger at fange de vigtigste positioner i den omskiftelige debat omkring planetens tilstand, samlet under spørgsmålet: Hvordan lever vi sammen? Og hvem er vi, når vi ikke blot er mennesker, men også natur?Denne engelsksprogede antologi rummer bidrag af knap 100 danske og internationale forfattere, forskere, filosoffer, kunstnere og arkitekter, heriblandt Bruno Latour, Donna Haraway, Peter Weibel, Greta Thunberg, Björk, Connie Hedegaard, Minik Rosing, Carsten Jensen, Josefine Klougart, SUPERFLEX og Tomás Saraceno.

Når nogen siger internettrold, tænker du måske, at der er tale om et moralsk afsporet kældermenneske. Men det er en misforståelse. ’Trolling’ er blevet et fænomen, der ikke længere er isoleret til online-subkulturer, men er udbredte taktikker som kan være alt fra satirisk fjol, aktivistiske afsporinger af debatter på sociale medier til hadekampagner, trusler og cyberstalking. Og de fleste af os, deltager i det. Troldene er med andre ord os selv.Kan trold tæmmes? analyserer troldeadfærd fra a til z og graver sig ned i ytringsfrihedens digitale dilemma: for hvad stiller man op, når den enes ytringsfrihed fører til intimidering og ekskludering af den anden? Hvordan skal vi forstå troldeadfærd, og hvad gør vi ved det, når adfærden truer den demokratiske samtale?Anmeldelser"En satans bog." ★★★★★ - POV International
OM FORFATTERNEMaia Kahlke Lorentzen er ekspert i cybersikkerhed og digital dannelse hos Cybernauterne og medstifter af tech-aktivistnetværket DO:TOPIA.

Katrine Emme Thielke er ekspert i sociale medier og digitale processer. Hun er cand.mag. i Informationsvidenskab, ekstern lektor og underviser på DMJX.

Nana Dall er cand.mag.psyk, kaospilot og konfliktmægler. Hun har i de seneste år haft fokus på sociale medier.

Det skulle have været fremtidens bydel, et sted, hvor det moderne liv kunne udfolde sig med alle dets bekvemmeligheder. I stedet blev det en ghetto med høj arbejdsløshed, kriminalitet og mange indvandrere. 1960'ernes Vollsmose begyndte som en drøm. Men i dag er den politiske debat om Vollsmose opdelt i skarpe modsætninger og præget af fjendebilleder.Virkelighedens Vollsmose er mere kompleks. Flere nuancer af livet i en ghetto formidles her af forskere fra alt fra kultur til medicin. De undersøger, om der findes en særlig Vollsmose-kultur, hvilken rolle islam spiller, og hvad ghettolisterne har betydet for områdets selvforståelse. Et spørgsmål er også, om mennesker i Vollsmose plages af andre sygdomsformer, og hvem der egentlig har ansvaret for indvandrerne, når de bliver gamle. Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de midler, der i disse år investeres i områdets infrastruktur, vil kunne løse Vollsmoses sociale problemer?Bogen henvender sig til socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker, kommunale konsulenter og andre faggrupper, der i deres daglige arbejde er i berøring med socialt udsatte boligområder. På videregående uddannelser vil studerende og undervisere ud fra den foreliggende research kunne inddrage Vollsmose som casestudie i deres projekter.

Yu Hua er en af verdens mest anerkendte forfattere, og også herhjemme har hans romaner fået en overstrømmende modtagelse. I 'Kina i ti ord' er pennen hvæsset, for at give et særdeles skarpt indblik i det store land i midten – fra Kulturrevolutionen til i dag. Med indsigt, kløgt, masser af humor og ikke mindst mod skildrer Yu Hua 'det kinesiske mirakel' og dets konsekvenser. Det er oplysende og tankevækkende læsning, som både introducerer til Yu Huas litterære forfatterskab, og som samtidig er en enestående indgang til forståelsen af det moderne Kina.