Integration

Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Ahmad Mahmoud er vokset op i Askerød som den næstyngste i en søskendeflok på syv. Han giver i Sort land et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan står klar til familiens patriark. Indvandrerghettoen – med dens mange børn, koranskoler, bander, arrangerede ægteskaber og folk på overførselsindkomst – har sin helt egen kultur, som ingen ønsker at ændre; slet ikke dem, der lever i den. Ahmad har selv brudt et socialt mønster, og Sort land er hans opråb til andre om at følge hans eksempel – ikke mindst indvandrerkvinderne, så deres børn kan få samme chance som han!

Som teenager bliver Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. I årevis lever hun indespærret hos sin onkel. Flere gange forsøger hun at flygte, men først da hun underkaster sig totalt, åbner der sig en spinkel chance for, at hun kan slippe væk.Forud for genopdragelsesrejsen ligger mange års konflikt mellem Samia og hendes far. Hun vil leve et almindeligt dansk ungdomsliv med venner, kærester og fester, og hun drømmer om en karriere i mediebranchen. Men faren kræver, at hun indordner sig og efterlever familiens traditionelle værdier.Genopdragelsen er en dokumentarisk beretning om social kontrol og sammenstød mellem kulturer. Og det er en fortælling om en ung kvindes viljestyrke og hendes kamp for frihed.”Alt i Samia skreg, at hun skulle spæne så hurtigt, hun kunne, og ikke kigge sig tilbage. Men hun tvang sig selv til at gå i et roligt tempo. Nu gjaldt det om ikke at vække opsigt. Først da hun nåede grusvejen, der ledte ud gennem markerne, øgede hun gradvist takten og satte til sidst i løb. Denne gang var ingen efter hende. Denne gang havde hun en chance, tænkte hun. Men så så hun den. Omkring hundrede meter foran hende drejede en hvid minibus rundt om hjørnet. Hendes ældste fætter Zahids minibus. Den kom direkte imod hende.”– fra bogenAnton Geist er indlandsredaktør på Information og har blandt andet modtaget Cavlingprisen.Lasse Skou Andersen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.Sebastian Abrahamsen er journalist i Informations gravergruppe og har været nomineret til Cavlingprisen.

Den islamiske verden er i stigende grad præget af krig, terror, økonomisk misvækst og manglende demokrati. Kvinder, homoseksuelle og religiøse mindretal undertrykkes og forfølges. Stadig flere muslimer flygter derfor til Vesten, hvor integrationen af dem ofte fører til nye konflikter. Hvad er grunden til den elendige forfatning, ”Islams Hus” befinder sig i?Den hollandske sociolog Ruud Koopmans fremlægger i bogen resultaterne af den mest omfattende indsamling hidtil af statistisk materiale og andre facts og foretager den første sammenligning på empirisk grundlag af muslimske og ikke-muslimske lande og migrantgrupper verden over.Han når frem til, at en stor del af problemerne skyldes de fundamentalistiske strømninger i islam, som har bredt sig de seneste 40 år og i dag holder en stor del af den islamiske verden i et kvælertag.Koopmans mener ikke, at problemerne er uløselige, men det vil kræve et opgør med fundamentalismen, hvis udviklingen i de islamiske lande skal vendes.Bogen er derfor en forfriskende modvægt til såvel dem, der mener, at islam ikke kan reformeres, og som ser alt islamisk som problematisk, som dem, der på den anden side giver Vesten skylden for problemerne på grund af imperialisme, racisme og de krige, vestlige lande har været involveret i.Sagt om bogen:Netmediet Pio:"Bogen er datatung, men velskrevet og flydende i sproget. Den bør være pligtlæsning for alle, der for alvor ønsker at beskæftige sig med drøftelsen af integration i Europa."Fagbladet Religion:"Bogen er et must for alle religionslærere - og den er fyldt med statistikker, som er lige til at bruge ..."Ayaan Hirsi Ali:”Et standardværk for alle, der beskæftiger sig med udfordringerne i den islamiske verden og integrationen af muslimer i Europa.”

Den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag kommer i januar 2021

Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.

Andet bind i den sande fortælling om en lyshåret dreng og hans familie i Muammar Gaddafis Libyen og Hafiz al-Assads Syrien.2. oplag juni 2023

Det går godt med integrationen i Danmark, selvom man ofte i den offentlige debat hører det modsatte.Gennem brug af fakta slår bogen flere myter ihjel, sætter proportioner på debattens mange statistikker og løfter vidensniveauet om integrationen af flertallet af personer af ikke-vestlig oprindelse. Fokus er på udviklingen gennem de seneste ca. 20 år på en række områder: abort, boligområder, demokrati, fødsler, identitet, religion og samliv.Samfundsøkonomisk udgør ikke-vestlige personer ikke noget stort problem, og beskæftigelsesfrekvensen er bedre end sit rygte. Problemet er måske mere forvaltningskulturen end den udskældte prygelknabegruppe af indvandrerkvinder med flygtningebaggrund, som med Folketingets blåstempling har modtaget kontanthjælp.Integrationen af efterkommerne går nogle steder så godt, at man ikke kan se succesen for lutter rollemodeller. Undtagelserne er de kriminelle, og de som ikke får sig en uddannelse.Danmark har sine udfordringer med sårbare befolkningsgrupper, men op mod ca. 85 pct. er af dansk oprindelse, selvom man ud fra debatten skulle tro, at det er de ikke-vestlige personer, der er hovedproblemet. Almindeligvis siger man, at sejren har mange fædre, mens nederlaget er forældreløst, men hvor bliver fædrene af? Med denne bog begynder diskussionen om, hvem der har æren for, at integrationen går godt i Danmark.Hjarn von Zernichow Borberg, cand.polit., forfatter og ekstern lektor på Økonomisk Institut, Københavns Universitet samt partner i konsulent- og videnshuset Cphfacilitation.

Tredje bind i den selvbiografiske nyklassiker om Riad Sattoufs barndom og opvækst. Fremtidens araber er politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den 37-årige franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis tegneserie helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.

Nogle mener, debatten om ­udlændinge i Danmark er forbi. Rasmus Stoklund viser, at den er mere nødvendig end ­nogensinde.Danmark kan ikke slippe af med ­udlændinge, der har begået alvorlige forbrydelser mod danskere. Og det er ikke konventionernes skyld. Ansvaret ligger hos dommerne i Strasbourg, som har gjort Den ­Europæiske Menneskerettigheds­domstol til de hårdkogte forbryderes ­beskytter. ­Hensynet til seriekriminelle voldsmænds ret til familieliv og sundhedsbehandling vægtes alt for ofte højere end hensynet til forbrydernes ofre og de lande, som gæstfrit har taget imod dem.Men nu er grænsen nået.Med tanke på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev til som følge af en af verdens­historiens største forbrydelser, Holocaust, er det tragisk, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved vidtløftige fortolkninger underminerer sin egen legitimitet. Og alt imens dommerne i Strasbourg tiltager sig større politisk magt, ser Europas demokratier passivt til, mens det yderste venstre affejer enhver kritik som højrepopulistisk og fremmedfjendsk.

Dette sjette og sidste bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1994-2011.Vi følger Riad blive voksen og ved hjælp af terapi bearbejde relationen til sin far, hvis kritiske røst ustandselig hjemsøger hans tanker og får ham til at tvivle på sig selv og sine evner. Han flytter til Paris for at studere animation, samtidig med at han bruger aftenerne og nætterne på at skabe tegneserier, men han har svært ved at finde et forlag, der vil udgive dem.Hans kærlighedsliv er problemfyldt, hans lillebror befinder sig stadig i Syrien, hans mor bliver mere og mere desperat og ulykkelig, og hans bedsteforældre begynder at skrante.I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Fjerde bind (1987-1992) afslørede hans fars statskup. I femte bind (1992-1994) udforskede Riad teenagelivets kvaler, og her i sjette bind får vi at vide, hvad der egentlig blev af fremtidens araber.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« ****** – Fyens Stiftstidende »Mesterlig. Simpelthen betagende god.«****** – Serieland »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.«– Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« ***** – Politiken»Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.«***** – Nummer9»Stor humor og indlevelse.« ***** – Berlingske»Kåret som årets bedste tegneserie.« ***** – Ekstra Bladet »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

FANGET I FAMILIEN er en tankevækkende og gribende familiefortælling om et forspildt liv bag et drab i bandemiljøet, fortalt af en efterladt storesøster, der selv har kæmpet sig fri af den tunge sociale arv i den danske ”indvandrerklasse”.Kun 24 år gammel faldt Ari Hussein i en regn af kugler i Valbyparken natten til den 15. marts 2018. Hvem der skød, ved kun gerningsmændene, og de har holdt på deres blodige hemmelighed. Men hvad der gik forud, kan Aris storesøster fortælle, og i denne bog deler hun sin gribende historie.FANGET I FAMILIEN er en fortælling om tre børns tumultariske opvækst i en sammenbrudt kurdisk flygtningefamilie. Først på flugt fra Vollsmose med deres unge mor – på flugt fra deres far og hans flammende temperament. Siden fanget i et hjem uden grænser, på specialskoler, opholdssteder, ungdomsinstitutioner og – for Aris vedkommende – i fængsel. Mellissa Hussein fortæller, hvordan hun bevidnede sin lillebrors vej ind i den københavnske underverdens dødsspiral, fra knæk og ildspåsættelser som 12-årig til besiddelse af maskinpistoler og stoffer som 16-årig. Hvordan han blev pistolmand for Bandidos, skiftede til gadebanden LTF og rejste til Syrien og kæmpede mod Islamisk Stat, i et sidste desperat forsøg på at gøre noget nyttigt i et spildt liv.Mellissa Husseins bog er en rystende fortælling om børn, der lever på kanten i Danmark. Om storesøsteren, der vristede sig fri af arv og miljø. Og lillebroren, der valgte at leve uden for loven og blev indhentet af en fortid uden nåde. Bogen er baseret på Mellissa Husseins erindringer samt interviews med pårørende og vidner til Ari Husseins historie samt adgang til sagsfremstillinger fra sociale myndigheder og akter fra danske domstole.

Dette fjerde bind i verdenssuccesen Fremtidens araber foregår i årene 1987-1992.Lille Riad er blevet ni år gammel, men inden længe står de problematiske teenageår for døren. Og de bliver ikke nemmere af, at han er splittet mellem sine to kulturer – fransk og syrisk – og at hans forældre ikke længere kan komme overens. Hans far er rejst alene til Saudi-Arabien for at arbejde og vender sig mere og mere mod sin religion. Hans mor er vendt tilbage til Bretagne med børnene, hun støtter ikke længere sin mands religiøse drejning. Men pludselig er hele familien nødt til at vende tilbage til Syrien ... I første bind (1978-1984), fra fødslen til han var seks år gammel, blev Riad kastet frem og tilbage mellem oberst Gadaffis Libyen, sine bedsteforældres Bretagne og Hafez Al-Assads Syrien. Andet bind (1984-1985) fortalte om hans første skoleår i Syrien. Tredje bind (1985-1987) kredsede om hans omskæring. Dette fjerde bind, exceptionelt ved sit omfang (288 sider) og de afsløringer, det bringer for dagen (Riads fars statskup), er seriens orgelpunkt. Fremtidens araber kommer i alt til at omfatte 6 bind.Den sande fortælling om en lyshåret kimmerier og hans opvækst. En rå skildring fortalt med tilbageblikkets eftertanke og med det opvoksende barne-jegs kompromisløse klarsyn. En politisk højaktuel, selvbiografisk tegneserie skabt af den franske tegneserieskaber og filminstruktør Riad Sattouf, hvis værk helt naturligt er blevet sammenlignet med Marjane Satrapis Persepolis såvel som med Art Spiegelmans Maus.Pressen skrev om Fremtidens araber: »Det mest tryllebindende, forstemmende og underholdende stykke selvbiografisk tegneserie.« – Fyens Stiftstidende ****** »Mesterlig. Simpelthen betagende god.« – Serieland****** »Mesterlig fransk tegneserie – humoristisk, grum og vedkommende ... Giver et både komisk og urovækkende indtryk af livet i et diktatur.« – Weekendavisen »Man kan roligt kalde denne udgivelse en tegneserie til tiden ... Letlæst, uhøjtidelig og ligefrem ... Skarp ... lærerig.« – Politiken ***** »Har format til at blive et internationalt anerkendt hovedværk.« - Nummer9***** »Stor humor og indlevelse.« – Berlingske***** »Kåret som årets bedste tegneserie.« – Ekstra Bladet***** »Forfriskende ærlig, og ikke mindst forrygende medrivende ... kan blive en nyklassiker.« – Information

Prædikaterne er mange for en ung minoritetspige, der vokser op i en dansk ghetto, hvor forventningerne er tidligt ægteskab og børn.”Jeg fortæller grædende min læge om alt det, der er sket det sidste halve år. Om min forlovelse, brylluppet, volden – og om skilsmissen, som jeg endelig har fået. Jeg fortæller også, at inden for islam er abort ikke en mulighed. Det er forbudt, og som kvinde kan du ikke foretage dig noget værre. Jeg vil kaste så meget skam over min familie, og Guds vrede vil forfølge mig resten af livet."Linda vokser op i en palæstinensisk familie i en af Danmarks ghettoer. Som 16- årig bliver hun forlovet med underboens næsten dobbelt så gamle søn, og selvom familien er lykkelig, bliver det starten på et liv præget af vold og kontrol. Undervejs kæmper hun for at få lov til at være ung på samme måde som sine kammerater i skolen. Modstanden er massiv, og øjnene er mange i det allestedsværende og kontrollerende kulturpoliti, der hersker i ghettoen, i moskéen og i familien.Søstermanifestet er en fortælling fra det virkelige liv og en tilkendegivelse til de piger og kvinder, som vil bevare kærligheden til det, de kommer fra, men som samtidig kræver retten til at gøre oprør og finde sig selv.

With the first appointment of the outstanding performance artist Marina Abramovic to the Pina Bausch Professorship at the Folkwang University of the Arts, the focus in the 2023-23 academic year was placed on transdisciplinarity, artistic daring and social awareness.The project supervised by Abramovic, entitled "Free Interdisciplinary Performance Laboratory (FIPL)", was realised in a class put together by her, in which she brought together over 20 students from the fields of music (classical and jazz, instrumental, vocal and composition), dance, design, photography, (physical) theatre and directing. The students developed individual or collective concepts for performances and learnt how to develop a long-term performative work form in an experience-based process. In a workshop entitled "Cleaning the House", which was organised according to a method developed by Marina Abramovicmethod developed by Marina Abramovic, the students developed a sense of the presence required in performances, including the exploration of their individual physical and mental limits. The outstanding performance artist Marina Abramovic was the first holder of the new Pina Bausch Professorship at the Folkwang University of the Arts in Essen in 2022/23. She focused on transdisciplinarity, artistic daring and social awareness. In her Free Interdisciplinary Performance Laboratory (FIPL), Abramovic brought together over twenty students from the fields of music, dance, design, photography, (physical) theater and directing. Over two semesters, they realized artistic-performative projects that dealt with agency, resilience and body awareness and explored physical and mental boundaries.

Néhémie, Lève-toi de Gregory Toussaint offre une profonde sagesse tirée du parcours

I Sebastians velskrevne bog oplever man Vollsmose gennem hans øjne, med hvad det indebærer af både godt og ondt. Den er værd at læse, hvis man ønsker at få et sjældent indblik i Danmarks største ghetto.Nasib Farah, Freelance filminstruktør og beboer i Vollsmose Sebastian flyttede til Vollsmose ud fra den overbevisning, at vil man gøre en forskel i bydelen, så må man flytte dertil. Flere af de unge lever et liv på kant med loven. De passer hverken ind i den danske kultur eller den, som deres forældre til dels stadigvæk repræsenterer. Bogen handler også om at turde åbne sit hjerte og hjem samt tilgive dem, som adskillige andre mennesker helst undgår.Saliha Marie Fetteh, Lektor på VUC Fyn Bogen her kan ændre menneskers liv til det bedre. Hvis man gør en forskel for bare et enkelt menneske, har man gjort det rigtige. Jeg tror, at de, der har læst bogen én gang, vil få lyst til at læse den igen.Aysel Hagi, Formand for Røde Sol Kulturforening og Stop Spild Lokalt Vollsmose Jeg håber, vi får flere mennesker som Sebastian. Sådan nogle, der vil andre mennesker noget og tør tage chancer i processen. Denne bog er både sjov og enestående. Et vidnesbyrd om tro, kærlighed og mod, og om at se mennesker i øjnene, der er anderledes end os selv, men hvor vi reelt har den samme længsel.Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær i Frikirkenet

Ekstremist og tidligere bandemedlem afslører terrorplaner og viser vejen tilbage til samfundet.Had er et magtfulgt redskab og en trofast følgesvend. I størstedelen af sit ekstreme liv har Yaqoub Ali været drevet af had.Mit had er en hudløst ærlig og kritisk biografi om ekstremisme, had og håb. Og en afsløring af terrorplaner mod Dronningens slot Rosenborg i København, som blev stoppet af PET.Det er fortællingen om at vokse op i et krigshærget Irak, komme til Danmark og vælge en kriminel livsbane, om afsoning i fængslet og blive formand for jihadister i Kaldet til Islam.Hadet drev ham til at hjernevaske unge muslimer til ekstremisme, opfordrer til terror, undertrykke sin familie og i sidste ende rejse til Syrien for at kæmpe for Kalifatet.En ny fængselsdom og mødet med en socialrådgiver blev begyndelsen på et nyt liv med familien. Og forsøget på et farvel til det had, der har styret alt - men som også er det eneste, han ved, han er virkelig god til.

There are 1.8 million Indigenous people in Canada, accounting for five percent of the total population. They speak more than seventy languages and represent many different cultures. With recent land claims and the discovery of unmarked graves at former residential schools, the situation of the First Nations, Inuit, and Métis has gained critical attention. Teaching Indigenous Studies, however, is a difficult endeavor, as educators must be knowledgeable and sensitive about Indigenous histories, cultures, traditions, and political issues.Incorporating the latest research in anthropology, ethnography, history, literary and film studies, the chapters in this book focus on current matters such as traditional ways of life, land claims, and self-government, trace cultural changes that resulted from contacts with the Europeans, and discuss the process of reconciliation. Referring to Indigenous perspective in the analysis of cultures and the teaching of these issues, the authors have included many Indigenous voices and sources, and explore the institutions that provide Indigenous communities in Canada with national and international visibility.

Accessibility, understood as social integration, has been studied from many perspectives yet, due to our constantly changing environment, the concept is still in flux and needs to be reexamined.Within Translation Studies, audiovisual translation (AVT) has expanded the concept of translation activity and its growth has been exponential. In recent decades, AVT and accessibility studies have developed side by side, and the intersection of both fields has been at the heart of academic research as well as of professional practice.This collective volume showcases nine chapters written by specialists who approach the topic from different, yet complementary perspectives. All of them analyse the production of accessible translated material that requires adaptation to meet the needs and expectations of a multifarious audience, including older people, persons with sensory and cognitive disabilities, and those with limited digital knowledge.

Die Soziologie der Weltbeziehungen untersucht, wie Menschen sich in der Welt verorten und mit ihr in Verbindung treten. Auf welche Weise dieser Ansatz für unterschiedliche Disziplinen fruchtbar gemacht werden kann, zeigt dieser Band. Dabei widmen sich die Autor:innen einer Analyse grundlegender Konzepte der westlichen Moderne - etwa den Praktiken des Teilens und Tauschens. Darüber hinaus eröffnen sie eine historisch sowie global vergleichende Perspektive anhand vielfältiger Themen, etwa dem Verständnis von Markt und Eigentum in China oder der Dekolonisierung von Forschung in Indien. Hieran anschließend formulieren sie konkrete Vorschläge zu einer Neuausrichtung der Sozial- und Kulturwissenschaften.https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/

The public culture of the receiving society and the dominant understanding of belonging and political membership can influence the social participation of immigrants as much as immigration law. However, current discussions of integration focus primarily on the distribution of rights and neglect the role of tacit knowledge. Through a systematical and philosophical analysis of identity's role in policy-making, governance and social practice, Bodi Wang shows how a one-sided understanding of integration resembles »assimilation« and why integration should be expected from locals as well. Weaving together extensive findings in sociology, history, critical race theory and Chinese philosophy with ethics and migration studies, this book provides a compelling argument for adopting the concept of »mutual integration« to overcome injustice and to enhance social solidarity.

I 1993 flygtede Maky Amiri med sin familie fra borgerkrigen i Afghanistan. Hun forlod et liv, hun elskede, og et godt job som fysik- og kemilærer og viceskoleleder på en pigeskole i Kabul. Efter to år på flugt kom hun og hendes mand til Danmark, hvor de har levet siden. I ”En flygtning på sporet af det danske liv,” tager forfatteren læserne med til sin barndoms og ungdoms Kabul. Men først og fremmest fortæller hun om sin lange og vedholdende kamp for at blive accepteret på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskerne. Det har ikke været let, selv om hun både har taget en dansk pædagoguddannelse og senere uddannet sig til meritlærer i fysik, kemi og biologi.Bogen beskriver de mange forhindringer og barrierer, Maky Amiri har oplevet som urimelige. Hendes bog lægger op til debat og henvender sig til alle med interesse for integration og udlændingepolitik.Maky Amiri er en af dem, politikere og journalister taler om, men sjældent med: En muslimsk kvinde, som går med tørklæde, bor i en såkaldte ghetto - Bispehaven i Aarhus – og har været afhængig af overførselsindkomst. Men i ”En flygtning på sporet af det danske liv” er det hende, der tager ordet: ”Ingen forlader sit hjemland for sjov. De fleste holder som jeg af deres egen kultur og elsker deres eget land og vil helst leve dér, præcis som de fleste danskere. Så lad være med at hakke på os hele tiden og stop al den snak om, at nydanskere nasser på samfundet, at alle er på kontanthjælp og den slags. Vi bidrager også til samfundet,” skriver hun i sit forord.

Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?Lærere, pædagoger og skoleledere får flere og flere spørgsmål om diversitet og racisme i skoler og dagtilbud. Hvordan sikrer man minoritetsetniske elevers muligheder for at deltage på lige fod med andre børn og unge? Hvordan skaber man pædagogisk rum med plads til forskellighed?GODE INTENTIONER ER IKKE NOK viser i teori og praksis, hvordan man som professionel i skole og daginstitution kan skabe bedre vilkår for inklusion og diversitet. Det handler om pædagogisk social ansvarlighed, som er omdrejningspunktet for den nye tilgang, bogen præsenterer.Bogen sætter ord på og gør op med fem myter om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion, som professionelle kæmper med i pædagogisk praksis:• Myte 1: Der findes jo ikke racisme i Danmark• Myte 2: Her ser vi ikke (farve)forskelle• Myte 3: Det er de minoritetsetniske børn, der er problemet• Myte 4: På vores skole er alle lige• Myte 5: Hvis bare man har gode intentioner …Bogen giver en lang række konkrete råd og anbefalinger til, hvordan man kan håndtere de svære spørgsmål og dilemmaer i hverdagen.GODE INTENTIONER ER IKKE NOK henvender sig til alle faggrupper på det pædagogiske og sociale område: lærere, pædagoger, skoleledere, vejledere, PPR-psykologer, familievejledere m.fl.

Masterarbeit aus dem Jahr 2020 im Fachbereich Pädagogik - Integration, Note: 1,3, Universität Hildesheim (Stiftung) (Institut für Sozialwissenschaften), Sprache: Deutsch, Abstract: Es stellt sich die Frage, mit welchen Belastungen Kinder und Jugendliche mit Fluchterfahrung im deutschen Schulsystem während und nach ihrer Eingliederung konfrontiert werden und wie die Schule und das Schulsystem hierauf reagieren. Außerdem stellt sich die Frage, ob die Schule und das Schulsystem den Erwartungen und Hoffnungen von Kindern und Jugendlichen mit Fluchterfahrung gerecht werden können. Das Ziel dieser Arbeit besteht darin, die oben angeführten Fragen qualitativ-empirisch zu untersuchen, um einen Einblick in den Eingliederungsprozess von Schüler*innen mit Fluchterfahrung in das deutsche Schulsystem zu ermöglichen.Für diese Arbeit wurden narrative Interviews mit Schüler*innen der Sekundarstufe I durchgeführt. Aufgrund dessen berücksichtigt der Aufbau des Folgenden die klassische Gliederung einer empirischen Untersuchung. Beginnend mit der Einleitung, in der das Thema bereits kurz vorgestellt wurde, soll nun im zweiten Kapitel eine Einführung in die theoretischen Grundlagen und in den gegenwärtigen Forschungsstand erfolgen. Dieser Schritt ermöglicht nicht nur einen umfangreichen Einblick in das Themengebiet, sondern könnte an dieser Stelle auch schon dazu beitragen, dass ein gewisser empirischer Wahrheitsgehalt bezüglich der Fragestellungen herausgefiltert wird. Anschließend widmet sich das dritte Kapitel der Forschungsmethode. Hier wird beispielsweise begründet, warum der Forschungsansatz gewählt wurde und mit welchem Erhebungsinstrument die Daten gesammelt wurden. Darauf aufbauend kann dann im vierten Kapitel die Auswertung beginnen. Anknüpfend an die Ergebnisse dieser Arbeit werden auch bildungspolitische Handlungsempfehlungen aufgezeigt. Zusätzlich wird noch ein didaktischer Teil enthalten sein, für den jedoch keine klassische Aufbereitung für den Unterricht geplant ist, da das Thema für den Einsatz im Unterricht ungeeignet ist. Abschließend werden mit einem Fazit die Ergebnisse dieser Arbeit resümiert.