Flygtninge og politisk asyl

Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

Europa befinder sig i en dyb krise. Efter krigene og de totalitære ideologiers hærgen i det 20. århundredes første halvdel førte en hidtil uset vækst i vest-europæernes velstand i århundredets anden halvdel til konsumerisme på bekostning af det, DouglasMurray betragter som den europæiske kulturs tre søjler: kristen-dommen, den græske humanisme og oplysningen. Resultatet er et billede af en kultur i sin endelige nedgangsfase, i ”eksistentiel træthed” – en kultur, der er mere fokuseret på at dyrke sin”historiske skyld” og ”universelle menneskerettigheder” end sine præstationer.Som om dette ikke er slemt nok, så har Vesteuropa igennem de seneste 60 år først fremmet og derefter passivt accepteret en masseindvandring af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika. Europæiske politikere har mod en stadig større folkelig modstand givet et historisk set aggressivt og ekspanderende politisk-religiøst system indpas i Europa, hvor den svage og identitetsløsekultur ikke har vist sig i stand til at hævde sig over for de indvandredes kultur, der er i direkte konfrontation med den kristne etik, den europæiske retstradition og de demokratiske principper forstyringen af de samfund ,vi har udviklet gennem århundreder.Det er den perfekte opskrift på kaos og – som nogle mener det – på borgerkrig. Det er den situation som Douglas Murray skildrer og dokumenterer i ”Europas undergang”.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

I de sidste måneder af anden verdenskrig modtog Danmark godt en kvart million flygtninge fra primært de tyske østområder, enten deporteret af den tyske værnemagt eller på flugt fra den sovjetiske hær. Tre lejre på den jyske hede omkring Karup internerede frem til 1949 20.000 flygtninge.Mein lieber Kristian fortæller historien om flere menneskeskæbner, som uløseligt og livslangt er bundet til disse lejre. Bogen fortæller om den tyske flygtning Margareta Komm og hendes families flugt fra Østpreussen, indtil hun ender adskilt fra sin familie i Grovelejren i Karup. Her forelsker hun sig i en lokal bondedreng ved navn Kristian Ø. Larsen. En forelskelse med alle tænkelige forhindringer, da al ”fraternisering” mellem flygtninge og lokale var strengt forbudt og blev håndhævet af bevæbnede vagter i lejrene. Men hverken Margareta eller Kristian opgav kampen for at blive forenet, og efter en årelang brevveksling og uden nogen fysisk kontakt får de hinanden, stifter familie og lever et midtjysk bondefamilieliv.Bogen fortæller også om den vestpreussiske flygtningedreng Horst Sanders, i dag 76 år, der efter flugten fra krigen, oplever flygtningelejrene indefra. Og som først hjemsendes til Tyskland for få år senere at blive ”familiesammenført” i Danmark, hvor han vokser op, bliver udlært og stifter familie.I fortællingerne om disse menneskeskæbner danner der sig et billede af de kummerlige forhold i flygtningelejrene, mennesker spærret inde bag pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter. Kolde vintre, dårlig og sparsom kost og utilstrækkelig lægehjælp var hovedårsagerne til utilgiveligt mange dødsfald. En stor del af de tyske flygtninge var kvinder og børn – og tusinder af disse børn døde som flygtninge i Danmark.

Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

Mange danskere kender Carolyne som komikeren Melvin Kakoozas mor. I denne bog fortæller hun sin egen historie om at flygte til Danmark som 21-årig med to små børn og bygge et nyt liv op. Det er en barsk, men også humoristisk fortælling om mødet med en fremmed kultur, hvor mange ting er anderledes, mens noget er meget genkendeligt - som f.eks. den danske humor, der kommer til at spille en stor rolle for Carolyne og hendes families integration.Carolyne er født i Uganda under Idi Amin-tiden og måtte flygte med sin familie til Kenya, hvor hun er vokset op. Hun bliver forelsket i en politiker, som må flygte ud af landet og kommer til Danmark, hvor han får politisk asyl. Da Carolyne et år senere følger efter ham, finder hun sin mand nedbrudt og syg af flugten og af tabet af sin identitet. Men Carolyne er fast besluttet på at slå rødder her med sin familie og lære den danske kultur at kende. Hun melder sig som besøgsven for Røde Kors og bliver social- og sundhedshjælper. Da ægteskabet senere ender i skilsmisse, må Carolyne starte forfra med sine nu fire børn. Hun bliver sygeplejerske og videreuddaner sig med bl.a. en kandidatgrad i sygeplejevidenskab fra Aarhus Universitet.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger. De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart. Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

Europas ambassade er et rejseessay, der gennem indtryk, møder og samtaler forsøger at tage bestik af, hvordan flygtningekrisen påvirker vores forventninger til fremtiden og vores selvforståelse som danskere og europæere. I februar 2016 rejste Jens Christian Grøndahl til Lampedusa for at opleve det lille fiskersamfund, hvor man som Europas yderste forpost har modtaget tusinder af bådflygtninge med åbne arme. Men kan de nordeuropæiske velfærdssamfund tage imod et uanet antal flygtninge uden at slå sprækker? Eller svigter vi åbenheden som grundværdi, hvis vi lader os lamme af frygt for de mange, der ser ”Europa” som et synonym for håb?

En skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre, og om elven, der markerer grænsen mellem liv og død for de mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Fra en af Finlands største samtidsforfattere. September 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandkrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen. Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og afsted gennem det krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde hendes mor. Pressen skriver: "Udforsker helt nye sider af verdens ondskab." 4 stjerner i Jyllands-Posten"Bevægende ... en rå, sanselig og kropslig prosa." 4 stjerner i Kristeligt Dagblad "Dybt gribende." Information"Helt utrolig spændende." Litteratursiden.dk Rosa Liksom (f. 1958) er født i Lapland, Finland. Da hun var 17, flyttede hun til Helsinki, hvor hun studerede antropologi på universitetet. Hun debuterede som forfatter med en novellesamling i 1985 og har siden da skrevet en lang række bøger, primært romaner og noveller, men også børnebøger, teaterstykker og tegneserier. Derudover laver hun også kortfilm, fotograferer og maler. Hendes hovedværk er Kupé nr. 6 (på dansk i 2013), som hun modtog den store litteraturpris Finlandia-prisen for i 2011, og som i 2021 blev filmatiseret og vist på Cannes-festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne. Der er tidligere udkommet fem bøger af hende på dansk. De fire første på Tiderne Skifter og den seneste, Oberstinden, på Grif i 2018.

I Tyskland på tærsklen til Anden Verdenskrig lever de to venner og enkemænd Nicolas og Alex hver deres fredfyldte liv med deres børn. Nicolas og hans families sikkerhed bliver dog truet, da hemmeligheden om hans afstamning kommer frem.For at overleve må familien flygte til Amerika, og det eneste, som Nicolas og hans sønner kan tage med sig, er deres otte fuldblodsheste. To af dem er lipizzanere og en gave fra Alex. Disse fantastiske væsner åbner døren ind til et nyt liv og sikrer Nicolas et arbejde hos det berømte cirkus Ringling Brothers. Der bliver han og den hvide hingst Pegasus showets stjerner, og en ung og yndig linedanser stjæler hurtigt hans hjerte.Men krigsårene sætter deres spor, og mens Nicolas kæmper for at tilpasse sig sit nye liv, står Alex og hans to døtre over for en stigende fare i Europa. Tragedien rammer på begge sider af Atlanterhavet, og nu hviler begge familiers lykke i hænderne på skæbnen.Danielle Steel er en af USA’s allerstørste forfattere. Hendes bøger er trykt i mere end 600 millioner eksemplarer og udkommer på 28 sprog. Hun bor i både Californien og Paris.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter. Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

“Kunsten er som et digt, der bliver sagt ud i rummet, og hvori alt tænkeligt kan få plads, i det store og i det små og på må og få. Digtet kan, som kunsten, indlejre sig i andre mennesker og få betydning der, hvor det tænkes ind, og for den, der behøver det. Digteren sætter ordet fri, ligesom kunstneren sætter forestillingen fri.” – Malene Landgreen Sideløbende med sin kunstneriske produktion har billedkunstner Malene Landgreen med et interval af 10 år udgivet et monografisk bogværk, der samler og formidler de forgangne år. Roulette Russe udgiver nu tredje bog i rækken Malene Landgreen 2011-2022 – WORKS / IN SITU / ABOUT. Bogen indledes af et manifest, skrevet af Malene Landgreen. Gennem efterfølgende tekstbidrag af digter Naja Marie Aidt, direktør ved Kunsthal Aarhus Diana Baldon, arkitekt og forfatter Cort Ross Dinesen samt kunsthistoriker Ditte Vilstrup Holm, bringes læseren ind i Malene Landgreens facetterede og undersøgende univers. Et oeuvre der dækker over en bred vifte af udstillinger og udsmykninger. I en årrække har Landgreen skabt en række udsmykninger in situ for både offentlige institutioner og private virksomheder. Bogen indeholder blandt andet et katalog over udsmykningsopgaverne på Det Nye Rigshospital, Nyborg Gymnasium, Kunstmuseet Brandts og Københavns Hovedbibliotek o.m.a. Om kunstneren Billedkunstner Malene Landgreen er født i Danmark i 1962 og arbejder mellem København og Berlin. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1984-1991 og Academy of Fine Arts i Budapest, Ungarn i 1987-1988. Landgreen udforsker i sin praksis farvers og rums potentiale for værdisættelse. Hun går efter sit eget udsagn på opdagelse og i dialog med alt, hun møder på sin vej. Dette afspejler sig i særdeleshed også på lærredet, når Landgreen blander, sammensætter og kontraststiller farver. For Landgreen er farverne og formerne lærredets vokabular, der i kombination med hinanden er som bogstaver på papir. Det bliver til et sprog, der kan læses og sanses af beskueren.

Flowmatic er digte om en fucked-up verden, sønderrevet af krig og undertrykkelse. Kroppene er gået i stykker. Tiden er gået i stykker. De uidentificerbare kropsdele ligger spredt på slagmarken. Fortid og nutid sker på samme tid. Hvordan kan man tale fra dette sted, hjemsøgt af minderne? Et sted, hvor man er udsat og usynliggjort, betragtet som et udefrakommende objekt? Hvordan kan man fremstå som selvstændigt tænkende? Hvad er det udsatte menneskes sprog? Det giver digtene i Flowmatic et poetisk og hårdtslående bud på.

Michele Rigby Assad er kristen og forhenværende agent for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Som hemmelig agent for CIA gjorde hun tjeneste i nogle af de mest risikofyldte områder i Mellemøsten. Hun var leder for nogle af de allerdygtigste agenter på kloden. Truslerne var virkelige. Operationerne var farlige, og inderst inde spurgte Michele sig selv, om hun virkelig var den rette til jobbet. Var hun det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, eller havde hun misforstået sit livs kald undervejs? Havde hun det, der skulle til for at overleve?I Ud af skjul har Michele fået tilladelse til at droppe sit dække og stå frem og fortælle sin historie – en historie om indædt kamp, uventede udfordringer, mislykkede operationer og frem for alt: beretningen om, hvordan hun fandt en tro og et formål, der kunne overvinde selv hendes værste frygt.Da Michele og og hendes mand, Joseph, trak sig tilbage fra aktiv tjeneste var de med til at planlægge og udføre en nervepirrende redningsoperation, hvor en stor gruppe internt fordrevne kristne irakere blev evakueret til en ny tilværelse i Slovakiet.Hardback med jacket.

“Et kompakt vidunder” Daily Mail “En imponerende bedrift” Irish Examiner "Betagende, modig, spændende" Guardian“Sjældent kan man kalde en bog perfekt, men dette er det tætteste, jeg er kommet i meget lang tid” Sunday Indpendent Som han nu sidder i pensionistlivets kystby, befinder Michael sig langt fra sin barndom under Midtvestens uendelige himmel og fra udstationeringen i det krigsplagede Vietnam. Men da han modtager en pakke med et brev og en DVD, bringes minderne om den sidste hektiske tid i Vietnam op til overfladen, og han begiver sig af sted på en rejse dybt ind i nutidens amerikanske ørkenlandskab. David Parks nyeste roman er en præcis og foruroligende lignelse om skyld, soning og forløsning. Om et menneske der forsøger at betragte sig selv som et uvæsentligt tandhjul i maskinen. Men hvem er det? Af samme forfatter: Det lange løb (2021) Under fremmed himmel (2019) Poeternes hustruer (2017) Hun som sluger solen (2016) Sandhedskommissæren (2014)

”Bidrag til Danmarks indvandringshistorie” er en beretning om de sidste 50 års indvandringshistorie, sådan som forfatteren Ole Hammer selv har oplevet den og været en aktiv del af – som journalist, debattør og foredragsholder, som ansat i centrale funktioner og som samarbejdspartner for myndigheder, faglige og humanitære organisationer samt indvandrerorganisationer.Bogen er fyldt med historisk dokumentation, analyser, citater, eksempler og referencer. Den rummer erfaringer, viden og visioner, som læseren forhåbentligt vil reflektere over. Bogen er derfor et vigtigt bidrag til vores forståelse af det multikulturelle samfund og arbejdet med en positiv integration af indvandrere og flygtninge.

“Miraklernes Tid er en sjældent smukt skrevet bog” ★★★★★★ Merete Reinholdt, Berlingske Tidende Miraklernes Tid er en utrolig historie om at være på flugt, om løgne, sandhed og søgen efter lykken i et nyt land. Den er oversat til en række sprog og vandt The Batchelder Award i USA, samt blev nomineret til Deutcher Jugendliteraturpreis. "Jeg var tolv år gammel, den dag tolderne fandt mig ved den franske grænse. Jeg havde sneget mig ind bag i lastbilen og havde gemt mig mellem alle svinene. Jeg vidste ikke, at mit pas var falsk, og på nær et par få ord talte jeg kun russisk. Jeg kunne ikke forklare, hvordan jeg var kommet hele vejen fra Kaukasus og her til Frankrig, hvor menneskerettighederne og Charles Baudelaire blev født. Jeg havde mistet Gloria. Gloria Boheme havde passet på mig, lige siden min mor forsvandt. Vi var på flugt og levede i konstant frygt, men jeg havde følt mig hjemme sammen med Gloria. Jeg savner hende forfærdeligt meget, men jeg har stadig et håb om at finde hende igen, kvinden med det store hjerte, der fortryllede mit liv."

Den 11. september 1973 væltede det chilenske militær Salvador Allendes demokratisk valgte regering. Augusto Pinochets blodige diktatur tog over, og tusindvis af chilenere blev i den kommende tid dræbt eller måtte flygte i eksil. Heriblandt den 4-årige Paula Larrain og hendes familie, der i sommeren 1974 endte i Danmark."I morgen skal vi hjem" er Paula Larrains personlige historie. Om integration og konflikter, succes og sammenbrud, både indadtil og udadtil. Om længslen efter det land, man har forladt, og som aldrig vil være det samme at vende tilbage til. Og om at skulle finde sig til rette og gøre sig smertelige erfaringer i en ny verden, man aldrig vil passe helt ind i."... en personlige beretning om, hvor barsk en selv ret privilegeret flygtningetilværelse kan være ... Der er masser af vrede og passion – og en ærlighed, man må tage hatten af for, og som giver beretningen en gribende glød." - ALT For Damerne"... en beretning om at leve i eksil og om at finde sig til rette ... vedkommende og intenst fortalt." - Jydske VestkystenPaula Larrain (f. 1950) er en dansk-chilensk journalist og forfatter, der som fireårig flygtede fra Chile til Danmark sammen med sin familie. Hun blev uddannet ved Journalisthøjskolen i 1994 og har siden da blandt andet arbejdet som redaktionssekretær for Berlingske Søndag og som studievært på TV-avisen på DR1. Paula Larrain har et bredt litterært virke bag sig. Hun debuterede som forfatter i 2003 med selvbiografien "I morgen skal vi hjem. Mit liv som chilener i Danmark" og har efterfølgende skrevet romanen "Uden for citat", været medforfatter på flere bøger, skrevet klummer for Ekstra Bladet samt bloggen "Lige lovlig" for Journalisten.dk.

The American war against Iraq has caused hundreds of thousands of deaths and displaced millions of people. Between 20 March 2003 and 30 September 2017, more than 172,000 Iraqis resettled in the United States. This book explores the experiences of fifteen Iraqis who resettled in the US after 2003. It examines the long war against Iraq that began in 1991 and the decisions some Iraqis made to leave their homes and seek refuge in the United States. The book also delves into the possibilities for belonging and cultural exchange for this cohort of Iraqis and their political engagement with non-profit organizations, advocacy, and activism against the 2017 Travel Ban.