Flygtninge og politisk asyl

Aydin Soei er en af Danmarks mest vidende stemmer, når det handler om unge fra etniske minoriteter, social arv og unge i udsatte boligområder. Det er problemstillinger, Soei tidligere har skrevet om i bøger og indlæg i den danske presse. Men med denne nye bog er det hans egen og hans forældres historie, han fortæller. ”Hvis det ikke var for mine forældres rejse til Danmark og den nye eksiltilværelses forgrenede veje, ville drabet ikke have fundet sted. Uden min fars mislykkede liv i eksil som en del af ligningen, giver hans forbitrelse og hans søns forsøg på at forsone sig med hadet og fortiden ingen mening. Hvis mine forældre havde valgt et andet land som deres eksil, ville jeg være et andet menneske.” Fortællingen veksler mellem beskrivelser af forældrenes flugt fra Iran via Sovjet til den københavnske vestegn. Aydin Soei fortæller om sin opvækst i Avedøre, hans fars tiltagende voldelige adfærd over for sin familie – og det mord, han ender med at begå på en anden iransk mand, hvis søn var forfatterens klassekammerat. Forsoning er en helt igennem autentisk biografisk-dokumentarisk fortælling. Den giver et billede af en helt særlig periode i Danmarkshistorien set fra et barneperspektiv. Om en barndom i de store flygtningeår i midten af 1980’erne, hvor mange nyankomne drenge som Aydin Soei forsøgte at vinde status på gaden og i skolegården – på godt og ondt. Et hovedtema er forfatterens forsøg på at håndtere den vrede og den skyld, som hans far har givet videre til ham. Aydin Soei er 33 år og bosat på Nørrebro. Han er bachelor i journalistik, sociolog og har tidligere skrevet de anmelderroste bøger Skyld – historien bag mordet på Antonio Curra og Vrede unge mænd.

Europa befinder sig i en dyb krise. Efter krigene og de totalitære ideologiers hærgen i det 20. århundredes første halvdel førte en hidtil uset vækst i vest-europæernes velstand i århundredets anden halvdel til konsumerisme på bekostning af det, DouglasMurray betragter som den europæiske kulturs tre søjler: kristen-dommen, den græske humanisme og oplysningen. Resultatet er et billede af en kultur i sin endelige nedgangsfase, i ”eksistentiel træthed” – en kultur, der er mere fokuseret på at dyrke sin”historiske skyld” og ”universelle menneskerettigheder” end sine præstationer.Som om dette ikke er slemt nok, så har Vesteuropa igennem de seneste 60 år først fremmet og derefter passivt accepteret en masseindvandring af muslimer fra Mellemøsten og Nordafrika. Europæiske politikere har mod en stadig større folkelig modstand givet et historisk set aggressivt og ekspanderende politisk-religiøst system indpas i Europa, hvor den svage og identitetsløsekultur ikke har vist sig i stand til at hævde sig over for de indvandredes kultur, der er i direkte konfrontation med den kristne etik, den europæiske retstradition og de demokratiske principper forstyringen af de samfund ,vi har udviklet gennem århundreder.Det er den perfekte opskrift på kaos og – som nogle mener det – på borgerkrig. Det er den situation som Douglas Murray skildrer og dokumenterer i ”Europas undergang”.

En ung pige flygter fra konflikten i Somalia med sin mor og søskende, og de ender i Roskilde. Efter en tid som overbevist muslim og somalier vil den begavede, smukke Baraka assimileres. Hun har mødt Esther, en ældre jødisk kvinde, der betror hende historien om sin egen forvandling fra tjekkisk holocaust-overlever til den danske overklassekvinde Rosa. Baraka vil forvandle sig selv, koste hvad det vil. Hun bliver til Maria og bor i en lille ærkedansk provinsby, gift med en ansat fra det lokale byggemarked. Efter nogle år som husmor og studerende dér leder hendes stærke opdrift og udlængsel hende til USA, hvor hun bliver stjerne i en stor tv-serie. Men hun længes efter sin muslimske kultur og vender hjem til sin mor, der nu bor på Nørrebro. I København arbejder hun i Røde Kors, og her møder hun den asylsøgende dreng Umar med palæstinensisk baggrund. Hun føler sig uforståeligt stærkt knyttet til Umar. Lidt efter lidt tegner der sig et ubrydeligt mønster imellem de tre mennesker fra hver sin verdensdel og fra hver sin tidsalder. Et andet menneske, et andet liv er skrevet i tre spor: Barakas/Marias, Esthers/Rosas og Umars, men Baraka er fortæller igennem hele bogen. Hun er stærkt troende muslim, omskåret, som den somaliske tradition byder, og stolt af det. Omskæringen har ikke dæmpet hendes seksuelle begær, tværtimod, og hun mærker hele sit liv andres stærke begær efter hende. Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og kom til Danmark, da hun var 14 eller 15 år. Hun har studeret kulturformidling og arabiske sprog på Aarhus Universitet og arbejder i dag som oversætter for de danske myndigheder og som forfatter. Hun skriver jævnligt for Dagbladet Information. Sofie Jama bor i Sydhavnen i København. Et andet menneske, et andet liv er hendes litterære debut.

I de sidste måneder af anden verdenskrig modtog Danmark godt en kvart million flygtninge fra primært de tyske østområder, enten deporteret af den tyske værnemagt eller på flugt fra den sovjetiske hær. Tre lejre på den jyske hede omkring Karup internerede frem til 1949 20.000 flygtninge.Mein lieber Kristian fortæller historien om flere menneskeskæbner, som uløseligt og livslangt er bundet til disse lejre. Bogen fortæller om den tyske flygtning Margareta Komm og hendes families flugt fra Østpreussen, indtil hun ender adskilt fra sin familie i Grovelejren i Karup. Her forelsker hun sig i en lokal bondedreng ved navn Kristian Ø. Larsen. En forelskelse med alle tænkelige forhindringer, da al ”fraternisering” mellem flygtninge og lokale var strengt forbudt og blev håndhævet af bevæbnede vagter i lejrene. Men hverken Margareta eller Kristian opgav kampen for at blive forenet, og efter en årelang brevveksling og uden nogen fysisk kontakt får de hinanden, stifter familie og lever et midtjysk bondefamilieliv.Bogen fortæller også om den vestpreussiske flygtningedreng Horst Sanders, i dag 76 år, der efter flugten fra krigen, oplever flygtningelejrene indefra. Og som først hjemsendes til Tyskland for få år senere at blive ”familiesammenført” i Danmark, hvor han vokser op, bliver udlært og stifter familie.I fortællingerne om disse menneskeskæbner danner der sig et billede af de kummerlige forhold i flygtningelejrene, mennesker spærret inde bag pigtråd og bevogtet af bevæbnede vagter. Kolde vintre, dårlig og sparsom kost og utilstrækkelig lægehjælp var hovedårsagerne til utilgiveligt mange dødsfald. En stor del af de tyske flygtninge var kvinder og børn – og tusinder af disse børn døde som flygtninge i Danmark.

Ti uledsagede flygtningebørns egne beretninger om flugten fra hjemlandet og op gennem Europa – for nogen blev det en flugt væk fra krig mod fred og familiesammenføring, for andre blev det til afslag og et liv under jorden i bl.a. Italien. Vidt forskellige baggrunde og personligheder, vidt forskellige ressourcer og drømme ... Fælles for fortællingerne er sorgen over at måtte rejse og den voldsomme. livsfarlige kamp, flugten var/er.Alle involverede i dette projekt (forfattere, fotograf, redaktører, grafiker og forlag) arbejder gratis og overskuddet går ubeskåret til De Uledsagedes Rejsehold.

“Hvordan kunne jeg fatte det, der skete i Europa lige nu, hvordan kunne jeg ikke blot selv begribe, men gribe det og - på en helt anden måde end nogen journalist - give det tilbage til verden og tiden som noget formuleret: Vor Tid som fortælling?”I det sene efterår i det for os alle så skæbnesvangre 2015 beslutter Madame Nielsen at foretage en klassisk europæisk dannelsesrejse, at vandre fra det gamle Hellas over alle grænser op gennem Europa til Danmark, og, “by the way”, tilfældigvis følge de veje og stier, som flygtningestrømmen følger.En dannelsesroman om Europa og europæeren - den udvandrende og den invandrende - som noget, der aldrig har været, men først nu, ord for ord, skridt for skridt, er ved at komme til verden. Baseret på den virkelige historie om en kvindes grænseoverskridende vandringer i flygtningestrømmen

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop. Danmark har siden 1980’erne ført en asylpolitik, der har forårsaget ændringer af både kultur og befolkningssammensætning, som er uden fortilfælde i nyere danmarkshistorie.I 1983 var der cirka 60.000 ikke-vestlige indvandrere i Danmark.I 2018 er der knap en halv million. Mange er aldeles velintegrerede, men en del er ikke, og debatter om kultur, religion, kriminalitet og økonomi fylder mere end nogensinde.Efter små 40 år er det på tide at gøre status over den førte politik og dens konsekvenser og finde ud af, om det giver mening at fortsætte som hidtil. Er den danske asylpolitik egentlig humanistisk og meningsfuld, og hvad betyder den for de lande,som flygtningene kommer fra?Er integrationen gået, som man forventede? Hvad er konsekvenserne af indvandringen i forhold til kulturelle spændinger og konflikter - og er det islam eller tonen, der er skaber dem? Hvad er omkostningerne for samfundet og velfærdsstaten, og hvordan vil et fremtidigt Danmark se ud, hvis indvandringen stopper, forbliver den samme eller øges over de næste 30 år?Med afsæt i statistik, analyser, ghettobesøg og en række mulige fremtidsscenarier giver Mikkel Andersson og Niels Jespersen deres svar og argumenterer for, at det ikke er muligt at løse de konstant voksende integrationsproblemer uden en radikal ændring af dansk asylpolitik.

I november 2015 ruller busser med 300 enlige mænd ind i Thisted. De er en del af det rekordstore antal flygtninge og migranter, som har trodset Europas grænser og søgt hertil. Med sig har de drømmen om et nyt liv, og alle deres ejendele i sorte plastiksække.Det er mænd, som vi i Danmark er blevet vant til at se afbildet som terrorister eller ballademagere, mediebilledets stereotyp på en ”farlig mand”. De skal bo i Danmarks første teltlejr for asylansøgere, midt i Thisted. Debatten raser vildt, bekymringerne er mange, og den lille by får en uvant opmærksomhed, da mediernes projektørlys pludselig rettes imod den.Mændene tror at denne type indkvartering kun er for nogle få uger, men mange af dem ender med at leve tæt sammen i teltene og den 100 mand store sovesal i hele lejrens levetid:10 måneder og 14 dage. Det bliver ti intense måneder med kærlighedsforhold mellem danske kvinder og asylansøgerne, slåskampe, kagefester, missionerende frikirker, skepsis fra lokalsamfundet, samt store menneskelige dramaer i et usandsynligt fællesskab. Det er historien om et væsentligt kulturmøde på godt og ondt i Udkantsdanmark. Det er historien om at finde en ny identitet - både som dansker og flygtning - i mødet med ”det fremmede”.Bogen går tæt på de menneskelige konsekvenser af dansk asylpolitik på et kritisk tidspunkt, og spørger undervejs: Var de danske teltlejre nødvendige, eller blot en form for symbolpolitisk eksperiment? Hvad kostede de? Hvad kunne de? Det er en beretning fra virkeligheden, med store perspektiver, men med et nært fokus på den menneskelige fortælling i en reportagebåret form.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger. De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart. Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Det er vinter i Europa og ekstremt mange mennesker er på flugt. Folk drukner på vej over middelhavet, folk dør af mangel på ilt i containere i forsøget på at krydse grænsen ind i Europa, folk bliver fundet frosset ihjel ved landingsstellet på fly. Bag bakkerne, kysten handler om dem. Om de tusinde og atter tusinde, der omkommer i forsøget på at komme til Europa. Men Bag bakkerne, kysten handler også om os, der står og ser på. Os, der tager imod, og os der ikke tager imod. Og os, der ikke ved, hvad vi skal stille op. Bag bakkerne, kysten er en klagesang til den tid, og den verden, der er vores.

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter. Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

“Kunsten er som et digt, der bliver sagt ud i rummet, og hvori alt tænkeligt kan få plads, i det store og i det små og på må og få. Digtet kan, som kunsten, indlejre sig i andre mennesker og få betydning der, hvor det tænkes ind, og for den, der behøver det. Digteren sætter ordet fri, ligesom kunstneren sætter forestillingen fri.” – Malene Landgreen Sideløbende med sin kunstneriske produktion har billedkunstner Malene Landgreen med et interval af 10 år udgivet et monografisk bogværk, der samler og formidler de forgangne år. Roulette Russe udgiver nu tredje bog i rækken Malene Landgreen 2011-2022 – WORKS / IN SITU / ABOUT. Bogen indledes af et manifest, skrevet af Malene Landgreen. Gennem efterfølgende tekstbidrag af digter Naja Marie Aidt, direktør ved Kunsthal Aarhus Diana Baldon, arkitekt og forfatter Cort Ross Dinesen samt kunsthistoriker Ditte Vilstrup Holm, bringes læseren ind i Malene Landgreens facetterede og undersøgende univers. Et oeuvre der dækker over en bred vifte af udstillinger og udsmykninger. I en årrække har Landgreen skabt en række udsmykninger in situ for både offentlige institutioner og private virksomheder. Bogen indeholder blandt andet et katalog over udsmykningsopgaverne på Det Nye Rigshospital, Nyborg Gymnasium, Kunstmuseet Brandts og Københavns Hovedbibliotek o.m.a. Om kunstneren Billedkunstner Malene Landgreen er født i Danmark i 1962 og arbejder mellem København og Berlin. Hun er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1984-1991 og Academy of Fine Arts i Budapest, Ungarn i 1987-1988. Landgreen udforsker i sin praksis farvers og rums potentiale for værdisættelse. Hun går efter sit eget udsagn på opdagelse og i dialog med alt, hun møder på sin vej. Dette afspejler sig i særdeleshed også på lærredet, når Landgreen blander, sammensætter og kontraststiller farver. For Landgreen er farverne og formerne lærredets vokabular, der i kombination med hinanden er som bogstaver på papir. Det bliver til et sprog, der kan læses og sanses af beskueren.

Flowmatic er digte om en fucked-up verden, sønderrevet af krig og undertrykkelse. Kroppene er gået i stykker. Tiden er gået i stykker. De uidentificerbare kropsdele ligger spredt på slagmarken. Fortid og nutid sker på samme tid. Hvordan kan man tale fra dette sted, hjemsøgt af minderne? Et sted, hvor man er udsat og usynliggjort, betragtet som et udefrakommende objekt? Hvordan kan man fremstå som selvstændigt tænkende? Hvad er det udsatte menneskes sprog? Det giver digtene i Flowmatic et poetisk og hårdtslående bud på.

Michele Rigby Assad er kristen og forhenværende agent for den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Som hemmelig agent for CIA gjorde hun tjeneste i nogle af de mest risikofyldte områder i Mellemøsten. Hun var leder for nogle af de allerdygtigste agenter på kloden. Truslerne var virkelige. Operationerne var farlige, og inderst inde spurgte Michele sig selv, om hun virkelig var den rette til jobbet. Var hun det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, eller havde hun misforstået sit livs kald undervejs? Havde hun det, der skulle til for at overleve?I Ud af skjul har Michele fået tilladelse til at droppe sit dække og stå frem og fortælle sin historie – en historie om indædt kamp, uventede udfordringer, mislykkede operationer og frem for alt: beretningen om, hvordan hun fandt en tro og et formål, der kunne overvinde selv hendes værste frygt.Da Michele og og hendes mand, Joseph, trak sig tilbage fra aktiv tjeneste var de med til at planlægge og udføre en nervepirrende redningsoperation, hvor en stor gruppe internt fordrevne kristne irakere blev evakueret til en ny tilværelse i Slovakiet.Hardback med jacket.

En skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre, og om elven, der markerer grænsen mellem liv og død for de mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Fra en af Finlands største samtidsforfattere. September 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandkrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen. Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og afsted gennem det krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde hendes mor. Pressen skriver: "Udforsker helt nye sider af verdens ondskab." ★︎★︎★︎★︎ Jyllands-Posten"Dybt gribende." Information "Helt utrolig spændende." Litteratursiden.dk Rosa Liksom (f. 1958) er født i Lapland, Finland. Da hun var 17, flyttede hun til Helsinki, hvor hun studerede antropologi på universitetet. Hun debuterede som forfatter med en novellesamling i 1985 og har siden da skrevet en lang række bøger, primært romaner og noveller, men også børnebøger, teaterstykker og tegneserier. Derudover laver hun også kortfilm, fotograferer og maler. Hendes hovedværk er Kupé nr. 6 (på dansk i 2013), som hun modtog den store litteraturpris Finlandia-prisen for i 2011, og som i 2021 blev filmatiseret og vist på Cannes-festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne. Der er tidligere udkommet fem bøger af hende på dansk. De fire første på Tiderne Skifter og den seneste, Oberstinden, på Grif i 2018.

Krig og klimaforandringer driver millioner af mennesker på flugt. Dermed stilles klodens heldigere og mere velbjærgede folk endnu en gang over for ældgamle moralske og politiske dilemmaer.Forfatteren gennemgår på tre hundrede korte sider flygtningebegrebets historie, jura, politik og etik med hovedvægt på de seneste års flygtningekrise. Ingen anden bog kommer så ubesværet rundt om hele flygtningesituationen.Bogen er en international succes, en grundbog for alle, der interesserer sig for flygtninge og flygtningespørgsmål.

Said Al-Wahid har altid sit pas på sig, selv når han skal i supermarkedet. På vej hjem fra en oplæsning får han besked om, at hans mor ligger for døden, og derfor rejser han for første gang i årevis tilbage til sit hjemland, Irak.Jo tættere Said kommer på sin familie i Bagdad, jo dybere stikker hans erindringer. De bevæger sig tilbage til årene før hans ankomst til Tyskland, til de måneder, han tilbragte på flugt gennem Afrika og mod Europa, og helt tilbage til øjeblikke fra hans barndom i Irak.Men hvilke erindringer gør os til dem, vi er? Hvilke minder mangler, hvilke er forvrængede, og hvilke er det pure opspind? Said ved det ikke længere, og måske er det årsagen til, han overhovedet er i live.Erindringsforfalskeren er en bevægende og poetisk roman, som rummer et helt liv. Bogen er skrevet af Abbas Khider, der blev født i Bagdad i 1973. Som 19-årig blev han fængslet på grund af sine politiske aktiviteter. Efter sin løsladelse flygtede han fra Irak og opholdt sig efterfølgende i flere forskellige lande, inden han i år 2000 bosatte sig i Tyskland, hvor han har studeret litteratur og filosofi. Hans romaner har modtaget adskillige priser og opnået stor international anerkendelse. Med udgivelsen af Erindringsforfalskeren er det første gang, man kan læse Khider i dansk oversættelse.

Forord af Andreas KammDenne bog om flygtningeskæbner i Grækenland udkommer på et tidspunkt, hvor der er krig i Europa. Den 24. februar 2022 indledte Rusland et angreb på Ukraine, og strømmen af flygtninge begyndte. Mange er flygtet til egne af deres land, hvor der endnu er relativt sikkert at være, mens mere end 6 millioner er søgt over grænsen til EU med Polen som det land, der huser flest ukrainere, nemlig mere end 2,5 millioner. Et enigt EU har reageret ved at aktivere reglerne om midlertidig opholdstilladelse og Danmark har, trods sit retsforbehold, vedtaget en særlov, som flugter med EUs regelsæt. Alle ukrainere er velkomne, de europæiske befolkninger bakker op – ja, nogle henter selv flygtninge i Polen og bringer dem til Danmark og andre medlemslande. Den midlertidige opholdstilladelse betyder, at selve asylbehandlingen udsættes i 2 år og i den periode har de ukrainske flygtninge adgang til arbejdsmarkedet, skole- og uddannelsessystemet, boliger, sociale ydelser mv.Denne positive modtagelse – fra politikere såvel som befolkningerne i Europa – udstiller i mange henseender, hvad der skete i 2015-2016, da de syriske flygtninge strømmede ud af Syrien for at komme væk fra de russiske bomber og Bashar Al Assads forfølgelse. På trods af Angela Merkels appel om sammenhold og solidaritet i forhold til at hjælpe flygtningene, så faldt fællesskabet sammen. Europas lande gik så at sige hver til sit og bestræbte sig på at beskytte sig selv mod flygtningestrømmene – i stedet for at følge Flygtningekonventionen og sikre beskyttelse til de forfulgte.Det, man kunne blive enige om i EU, var at etablere en aftale med Tyrkiet om, mod betaling, at hindre flygtningene i at komme til EU via Grækenland. Den såkaldte Balkanrute skulle lukkes ned. På samme måde søgte EU at få libyske myndigheder til at hindre trafikken over Middelhavet ved øget kontrol og patruljering.Uanset at disse restriktive tiltag har haft effekt, så er flygtningestrømmen til Grækenland ikke standset, og ”tyrkietaftalens” bestemmelser om at returnere flygtninge fra Grækenland tilbage til Tyrkiet fungerer kun delvist.Vi mødte ikke de syriske flygtninge, som vi i dag møder de ukrainske flygtninge. Det kunne vi have gjort, men frygten overmandede vores humanitære værdier. Denne bog beskæftiger sig med resultatet af vores handlinger. Tusindvis af flygtninge er fanget i Grækenland – på øerne og på fastlandet. Og Grækenland er ”fanget” af EUs usolidariske Dublin-regler, der bestemmer, at det første EU-land en flygtning betræder, har ansvar for den pågældende.Mads Christoffersen og Eva-Marie Møller har mødt – og talt med – flygtningene i de græske lejre, lyttet til den udsigtsløshed de føler. De kan ikke planlægge fremtiden, de kan ikke hjælpe sig selv, de kan ikke hjælpe deres børn, håbet svinder. Mange har været i Grækenland både 4 og 5 år – nogle længere tid. ”Vi lever ikke et liv her – vi holder os bare i live – og det er alt” (Safiya fra Afghanistan).Bogen er en forstemmende beretning om tusindvis af fordrevne menneskers skæbne og vores fælles svigt i forhold til at give dem tilværelsen tilbage. Der er en kæmpe kløft mellem på den ene side de politiske beslutninger i EUs medlemslande og på den anden side vores internationale forpligtelser. Der er en kæmpe kløft mellem vores erklærede respekt for det enkelte menneskes værdighed og så vores behandling af de strandede flygtninge i Grækenland.Beretningen om ”En græsk tragedie” er vigtig. Vi må ikke lukke øjnene for konsekvensen af vores handlinger, vi må ikke tabe den enkelte skæbne af syne, og vi må ikke miste evnen til at sætte os i de fordrevnes sted.Man kan håbe, at bogens beretninger kan få os til at genopdage vores fælles ansvar, og man kan håbe, at den positive modtagelse, vi giver de ukrainske flygtninge, kan bidrage til, at vi erkender, hvor vigtigt det er, at vi handler i fællesskab og solidaritet. Gør vi det, så er Angela Merkels ord gyldige: ”Wir schaffen das, und dort, wo uns etwas im Wege steht, muss es überwunden werden, muss daran gearbeitet werden”.Andreas Kamm, tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

I 1993 flygtede Maky Amiri med sin familie fra borgerkrigen i Afghanistan. Hun forlod et liv, hun elskede, og et godt job som fysik- og kemilærer og viceskoleleder på en pigeskole i Kabul. Efter to år på flugt kom hun og hendes mand til Danmark, hvor de har levet siden. I ”En flygtning på sporet af det danske liv,” tager forfatteren læserne med til sin barndoms og ungdoms Kabul. Men først og fremmest fortæller hun om sin lange og vedholdende kamp for at blive accepteret på det danske arbejdsmarked på lige fod med danskerne. Det har ikke været let, selv om hun både har taget en dansk pædagoguddannelse og senere uddannet sig til meritlærer i fysik, kemi og biologi.Bogen beskriver de mange forhindringer og barrierer, Maky Amiri har oplevet som urimelige. Hendes bog lægger op til debat og henvender sig til alle med interesse for integration og udlændingepolitik.Maky Amiri er en af dem, politikere og journalister taler om, men sjældent med: En muslimsk kvinde, som går med tørklæde, bor i en såkaldte ghetto - Bispehaven i Aarhus – og har været afhængig af overførselsindkomst. Men i ”En flygtning på sporet af det danske liv” er det hende, der tager ordet: ”Ingen forlader sit hjemland for sjov. De fleste holder som jeg af deres egen kultur og elsker deres eget land og vil helst leve dér, præcis som de fleste danskere. Så lad være med at hakke på os hele tiden og stop al den snak om, at nydanskere nasser på samfundet, at alle er på kontanthjælp og den slags. Vi bidrager også til samfundet,” skriver hun i sit forord.

I 1992 flygter den 12-årige Vladimir med sin mor og storebror fra krigen i Jugoslavien. Han ender sammen med tusind andre flygtninge på skibet Flotel Europa i Københavns Havn. Her skal de tre dele en lille kahyt på ubestemt tid.På Flotel Europa indgår Vladimir i nye vennegrupper og forelsker sig i den smukke Selma. Han går til koncerter på Christiania, samler flasker i Københavns gader, hænger ud med vennerne på lossepladsen ved Refshaleøen, og en form for normalitet opstår midt i undtagelsestilstanden.De mange krigstraumatiserede voksne på flotellet udgør bagtæppet til Vladimirs ungdomsliv, og han er vidne til øjeblikke af både skønhed og stor sorg. Selv længes han efter sin far og sine bedsteforældre, som er blevet tilbage i Sarajevo.Romanen "Flotel Europa" er fortællingen om et helt usædvanligt og ganske almindeligt teenageliv. Om livet som flygtning og om en ungdomstilværelse på trods af krigen.Vladimir Tomic, der er født 1980 i Sarajevo, debuterer som forfatter med "Flotel Europa". Han er kunstner og prisbelønnet filmmager, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.