Sociale holdninger

What do ordinary Germans think of their country's Nazi past? Do young Germans just want to "move on?" Combining observation, interviews, and archival work, the studies conducted in this book explore these questions to reveal the complexity of history and how young Germans view Nazism's place in contemporary society.

This book guides the reader through a journey that connects the dots on the various fronts of the culture wars. There is a thread that links together the expressions of group and identity conflicts in today's West: from Left to Right, from SJWs to Trumpites, from feminism to the manosphere, and from critical race theorists to white nationalists.

In Hidden Agender, Casey develops a timely and provocative defence of free speech and toleration against the transgenderist ideology that has infiltrated so much of the media, the political establishment and the law. Opposing ideas, not individuals, Hidden Agender provides a compelling critique of the transgender ideologists and trans activists.

"Das leibhafte Moment meldet der Erkenntnis an, daß Leiden nicht sein, daß es anders werden solle" - ausgehend von diesem Diktum Theodor W. Adornos fragen die Beiträge dieses Bandes: Wie kann Leiden als somatische Zustandsform, Widerfahrnis, psycho-physische Erfahrung oder leibgebundene Erkenntnisform überhaupt gefasst werden? Inwiefern manifestieren sich im individuellen wie kollektiven Leiden strukturelle Gewaltverhältnisse gesellschaftlicher Systeme, Rechtsverletzungen, ökonomische, politische oder soziale Unterwerfungsmechanismen? Im singulären Leiden artikulieren sich stets Ausdrucksweisen einer versehrten Sozialität, deren Gewaltförmigkeit auf allen Ebenen menschlicher Beziehungen bis hinein in die Sprache wirksam ist. Diesen Dimensionen verletzter Integrität gilt es, mit einer transdisziplinären Kritik zu begegnen. Die Beiträge aus den Bereichen Philosophie, politische Theorie, Rechtswissenschaft, Psychologie, Filmwissenschaft, Literaturwissenschaft und Theologie eröffnen in Hinsicht auf theoretische Diskurse wie Krisenphänomene der Gegenwart eine Diskussion um Kritik(en) des Leidens . Eingedenk der Vielschichtigkeit von Bedeutungsebenen wie historisch-materialen Ausdrucksformen von Leiden in unterschiedlichen Kontexten gesellschaftlicher Praxis öffnen die exemplarischen Studien den Blick für Weisen des kritischen Einspruchs ebenso wie für nicht-diskursive Modi der Phänomenbeschreibung, der kritischen Infragestellung, Analyse oder ästhetischen Intervention. Die Ansätze treten damit in einen Dialog und verstehen sich jeweils als Versuche, ,Leiden' als Indikator gesellschaftlich-politischer, vielfach normativ besetzter Machtdispositive sowie als Symptom einer historisch-materialen, strukturellen Gewalt gesellschaftlicher Verhältnisse in den Fokus zu rücken. Mit Beiträgen von Helen Akin, Emil Angehrn, Erika Benini, Luigi Corrias, Kristin Theresa Drechsler, Anne Eusterschulte, Thomas Helbig, Sylvia Kafehsy, Henrike Kohpeiß, Daniel Lucas, Andreas Mantena, Lorenz Mayr, Antje-Kathrin Mettin, David Palme, Kristina Pleinert, Nina Rabuza, Tomer Raudanski, Gunzelin Schmid Noerr, Timo Storck und Heiko Stubenrauch.

In diesem Buch "Ansichten eines Wilden über die zivilisierten Menschen" konfrontiere ich den "zivilisierten" Leser mit seinen vielfältigen Lebensumständen und damit was es heißt, ein "Weißer" zu sein. Dieses Buch soll in sarkastischer, humorvoller Weise nachdenklich machen und konstruktive Kritik an den selbsternannten "zivilisierten Menschen" üben, damit diese Welt besser wird, für uns ALLE! Wer ist "wild"? Wer hat Kultur?

”Retten til sex” er en essaysamling om køn, sex, race og magt. Titelessayet handler om incel-bevægelsen, og navnlig amerikaneren Elliot Rodger, der dræbte 6 personer og sårede 14, fordi han ville straffe de kvinder, der havde afvist ham, og de seksuelt aktive mænd, han var misundelig på.I bogens øvrige tekster diskuterer Srinivasan pornografi, sexarbejde, racisme og andre emner, der er centrale for feminismen i fortid, nutid og fremtid. Med sit fokus på spørgsmålenes kontroversielle og komplekse sider er ”Retten til sex” et væsentligt indspark i debatten om, hvordan vi omgås hinanden i en tid, hvor kategorier og traditioner er i opbrud.Om forfatteren:Amia Srinivasan er født i 1984 i Bahrain og opvokset i London, New York, Singapore og Taiwan. Hun er professor på All Souls College i Oxford og har tidligere undervist på Yale og UCLA. Srinivasan har skrevet essays og artikler for Times Literary Supplement, New York Times og London Review of Books, som hun også er medredaktør af. I 2021 blev “Retten til sex” kåret som Blackwell’s Non-Fiction Book of the Year. Bogen er solgt til udgivelse i 19 lande.

Far elsker sin mobiltelefon. Det gør mor også. Deres mobiltelefoner kan finde vej og se film og læse nyheder. De bruger dem hele tiden. Og når jeg spørger dem om noget så hører de ikke efter.Mormors mobil er ikke så god. Men hun siger, at hun har mig til at finde vej og underholde hende. Hun siger, det er sjovere at snakke sammen end at glo på en skærm.En dag får mormor en ny mobiltelefon, der er endnu mere moderne end mors og fars. Mormor får pludselig travlt med sin nye mobiltelefon.Chamerende fotælling med noget på hjertet. Melchiors sødmefulde og muntre illustrationer er, som vanligt, en fornøjelse at gå på opdagelse i, og børn vil fint kunne spejle sig i den letforståelige og hverdagsnære handling. Der er en tydelig, løftet pegefinger i fortællingen, men med humor formår Melchior at levere sin morale uden at fremstå belærende.LEKTØRUDTALELSENJeg er ikke tidligere stødt på ret mange børnebøger om søskendeforholdet efter børnene er blevet lidt større. Og jeg må sige, at selvom mine forventninger til denne bog ikke var så høje, og jeg tænkte, at den måske ville kede mine børn, så er Magnus og Mini en genial søskendebog. Det er en rigtig god højtlæsningsbog, som jeg synes, du skal læse med dine søskendebørn. Der er ikke ret meget tekst, men masser af fine illustrationer, der visuelt minder lidt om Mumi-universet, og alle størrelser kan være med.Bogblogger.dk om første bind i MAGNUS OG MINI

Hvordan kan vi blive bedre til at skabe samhørighed og nærhed i vores relationer, så ensomhed kan fylde mindre ? At høre til er en oplevelse af at være en del af andres liv, og at andre er en del af dit. At mærke samhørighed med de mennesker, man har i sit liv. At høre til er det modsatte af ensomhed. Hvordan skaber man gode og nære relationer i sit liv? Det spørgsmål har foredragsholder og iværksætter Frederik Svinth stillet sig selv gennem det meste af sit liv. Det er disse tanker og svar, han deler ud af i denne bog i kraft af personlige tanker, samtaler med andre menneske og verdenslitteratur om emnet. At høre til er en forunderlig blanding af memoire og pop-fagbog, som går bag de dynamikker og udfordringer, der er i spil i hverdagens relationer såsom venskab, fællesskab, familie og parforhold. Det er en opmuntring til, bevidst at skabe de relationer vi ønsker. Gode og nære relationer hvor vi oplever at høre til.

Özlem er bekymret for, at frygt og had mellem befolkningsgrupper vokser i takt med øget terror, krig og indvandring. Hun undersøger, hvor vreden, frustrationen og hadet kommer fra. Kan samtale nedbryde fordomme og skabe forståelse mellem mennesker? Kan vi samtale om alt, og kan samtale ændre holdninger? Eller er det naivt at tro, at man kan have noget til fælles med ekstremister? Og hvad sker der, når vi holder op med at tale sammen?