Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
Om morgenen den 8. april 2009 fortalte Thomas Oldrups kæreste ham, at to blå streger på en lille strimmel pap netop havde meddelt hende, at hun var gravid – og at han skulle være far. I deres søgen efter information om, hvad der nu lå foran dem, blev kæresten mødt af talrige bøger om emnet. Tykke og tynde, alvorlige og sjove, af jordemødre og kendte mødre i al almindelighed. Han selv blev derimod mødt af et forkølet lille udvalg, hvor mænd som regel er sådan nogle anstrengende og distraherende typer, der flakser rundt i periferien og mest er til besvær, fordi de hele tiden vil have sex.Med Du skal være far har Thomas Oldrup taget sagen i egen hånd og skrevet den bog, han selv manglede. Det er en bog, som tager det at blive far seriøst, og som uhøjtideligt og med masser af lune og humor fortæller om alt det, man går og tumler med i den situation: Vil ens liv nu forandre sig fuldstændigt? Hvornår skal man fortælle sine venner og forældrene, at man skal være far? Og hvad er egentlig en nakkefoldsscanning…? Og hvad er det man skal igennem, når ens søde kæreste rammes af kvalmeanfald, voldsomme humørsvingninger og uimodståelig trang til kl. 2 om natten at få nogle lune frikadeller med asier – NU! Om man læser bogen uge for uge eller ud i ét stræk kan være lige godt. Men bogen er skrevet, så mænd gider læse med, selvom der sikkert også er nogle vordende mødre, som kunne lære noget…Bogen er smækfyldt med information om barnets og kærestens udvikling – og om alt det, som de fleste kommende fædre gennemlever i løbet af de 40 uger på vej på mod den nye titel som FAR!
For 100 år siden var alle overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Og det var ikke, fordi effektiviseringerne udeblev. Vi arbejder stadig på livet løs. I denne bog begiver antropologen Dennis Nørmark og filosoffen Anders Fogh Jensen sig ud på en rejse for at finde ud af, hvad vi laver i vores arbejdstid. Det er blevet en rejse ind i det absurde, hvor meningen med arbejdet er forsvundet, og hvor løftet om fritid aldrig blev indløst. I stedet fik vi flere regler, kontroller, møder og ligegyldige PowerPoint-præsentationer.Bogens forfattere kommer fra hver sin politiske fløj, men bogen er ikke et møde på midten. Det er et opgør med en gammeldags måde at tænke arbejde på og et bud på, hvad enhver kan gøre som arbejdstager, leder, og hvad vi kan gøre som samfund. For det er på tide at tænke og handle anderledes, hvis ikke vi skal blive til grin overfor både vores fremtid og vores fortid og begå århundredets største dumhed. Men det kræver et opgør med et af vor tids største tabuer: Pseudoarbejdet.
En fantastisk selvbiografi om en af landets største influencers Stephanie Karma, bedst kendt som Geggo. Geggo som er datter til Linse kessler og niece til Mikkel Kessler, er nærmest vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen. Udadtil ser det ud til at Stephanie har levet det perfekte liv, men det har ikke altid været uden problemer. I bogen fortæller hun ærligt ud om den hårde barndom med en mor i fængsel, om de vilde og udfordrende teenageår, hvad det har betydet at være mor for første gang, og hvorfor Cengiz er den rette mand for hende. I bogen beretter Stephanie også om, hvordan det har været at blive et så kendt ansigt i så tidlig en alder, og hvilke udfordringer det har medført, ved at have arbejdet så tæt sammen med hendes familie på åbent tv hele livet. Hvordan hun har skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer, hvordan hun har skulle forholde sig til pressen, haters og fans og hvordan hun har måtte arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe og udfordringer Stephanie har stået over for som teenager er blevet vendt til noget positivt, og har i dag udviklet sig til en inspirationskilde for mange unge kvinder, er underholdende og utrolig spændende for Bryggen-fans, har over en halv million følgere på Instagram og er mor med stort M.
Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
‘Casper’ tager læseren med om bag facaden på en af Danmarks største komikere og entertainere. Martin Kungstad har fået lov til at dykke ned i intime og personlige dagbøger og har talt med Casper Christensens nærmeste. I fællesskab har de to igennem en 3-årig lang skriveproces forsøgt at finde frem til essensen af manden bag komikeren Casper Christensen. Den særlige selvbiografi holder intet tilbage og viser både de gode og dårlige stunder frem og skildrer på ærlig vis et menneske, hvis liv har været præget af en turbulent karriere, drukture og uheld i kærlighed. Det er heldigvis også en skildring af et menneske, som i dag har fundet kærligheden igen, har lagt sit liv om til det bedre og forsøger som os alle at agerer i alle sine menneskelige roller; som far, som ægtemand, som ven og som samarbejdspartner. I den forbindelse tages læseren også med på den bølge af succes, som Klovn red på dengang, men også hvad den gjorde med mennesket bag succesen.Biografen er unik i sin form, hvor Casper Christensen fungerer som både fortæller og karakter i sin egen fortælling. Undervejs tages vi med på en rejse, der skal vise sig at afsløre sider af Caspers liv, som han ikke selv kendte til. Han får med bogen lov at holde et spejl op over sin egen tilværelse - og han kan ikke lide, hvad han ser. Han beskriver dog, at han aldrig ville have været denne oplevelse foruden. At skrive bogen har været en livsændrende proces for Casper, der i dag har lagt sit liv fuldstændig om. På den måde bliver bogen en fortælling om, hvordan det aldrig er for sent at stoppe op og overveje den vej, som man har valgt i livet, og at det aldrig er for sent at ændre kurs.
Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne.De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre dem. Og de politikere, der bebor de gamle statsformer, virker handlingslammede imens protesterne vokser.Vi befinder os i et vakuum, hvor den naturvidenskabelige forskerstand kun har givet os ti år til at vende udviklingen.Ifølge Den bæredygtige stat kan en sådan omstillingsproces hverken tænkes eller praktiseres som et rent teknologisk fix og ej heller kun som summen af individuelle handlinger. Der er derimod behov for en omfattende kollektiv proces, som griber ind i stat, marked og civilsamfund, og som i sidste ende må munde ud i en helt ny statsform, den bæredygtige stat.Bogen, der vækker til eftertanke, er skrevet af de to anerkendte sociologer Rasmus Willig og Anders Blok. Begge er kendte debattører i den danske offentlighed.
Endelig udkommer bogen, der tager parforholdet alvorligt – før det går galt. Med stor forståelse for de forventninger, pres og udfordringer vi oplever i et moderne parforhold, giver psykolog Mattias Stølen Due gode råd til, hvordan vi bedst passer på hinanden.Mange er gode til at passe på helbredet, tage sig af vennerne og give karrieren fokus. Men midt i hverdagen bliver parforholdet ofte glemt. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis vi holder op med at tale om vores samliv – det gode såvel som det svære – risikerer vi at blive fremmede for hinanden.Bogen leverer ingen quick fixes, men gør læseren i stand til gennem eksempler og øvelser at få øje på fastlåste mønstre og nye handlemåder i parforholdet. Når vi først er opmærksomme på, hvordan vi påvirker hinanden, kan vi begynde at ændre måden, vi kommunikerer og er sammen på. Kort sagt: en bog, der tager fat på relationsudvikling – ikke selvudvikling.Mattias Stølen Due er psykolog og afdelingsleder ved Center for Familieudvikling i København. Han har gennem parkurser, parterapi og foredrag hjulpet utallige par til bedre kommunikation og større trivsel i forholdet.
Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.
Kultur er det kit, der holder sammen på hverdagsliv og samfund. Det er så selvfølgeligt, at man overser dets betydning i det daglige. Kulturanalyse er et redskab til at afdække og begribe det underforståede i hverdagslivet, som får det til at fungere. Samtidig viser kulturanalysen, at kultur er en fleksibel størrelse, som omformes, alt i mens man handler inden for dens ramme. Denne bog er en praktisk lærebog, der viser, hvordan du kan tilrettelægge et kulturanalytisk projekt. Det metodiske udgangspunkt er altid feltarbejdet, men på dette grundlag kan forskellige kvalitative metoder indgå, alt afhængig af projektets mål og tidsramme. Bogen introducerer også til en række felter, hvor du kan gennemføre et udbytterigt feltarbejde, selvom du måske kun har relativt kort tid til sin rådighed. Kulturanalyse. Kort fortalt er henvendt til den studerende, som ønsker at analysere sig frem til nogle af de betydningsbærende, men uerkendte mekanismer og forestillinger i, i en konkret institution eller andre sammenhænge, hvor mennesker handler i fællesskaber.
Denne bog er en grundbog i mundtlig retorik – kunsten at holde en overbevisende tale. I bogen introduceres talekunstens centrale greb, såsom vigtigheden af at analysere sin talesituation, strategisk brug af argumentation, virkningen af eksempler, hensigtsmæssig opbygning af en tale, effektiv sprogbrug, samt hensigtsmæssig selvfremstilling og fremførelse.Bogen henter sin teoretiske forståelsesramme fra den 2500 år gamle lære om retorik, mens de praktiske eksempler og anvisninger er tilpasset en nutidig brugskontekst. Formålet er en kontinuerlig bevægelse fra teori til praksis, så bogens indsigt i talekunstens væsen hele tiden omsættes til konkrete anvisninger.Bogen henvender sig til alle, som ønsker at kunne tale overbevisende. Det gælder indføringen i mundtlig retorik på videregående uddannelser, seminarier og professionsstudierne samt retorikkurser i det private erhvervsliv.
Med suverænt overblik introducerer Sociologisk teori – en grundbog til den klassiske og aktuelle sociologis største tænkere: Marx, Weber, Durkheim, Honneth, Foucault, Bourdieu, Luhmann, Habermas, Althusser, Boltanski, Bauman, Beck, Goffman, Giddens, Sennett, Hochschild, Butler, Haraway, Latour og Žižek. Forfatterne præsenterer i et letforståeligt sprog centrale temaer og begreber og trækker tråde mellem tænkerne. De giver dermed læseren et solidt afsæt for at forholde sig sociologisk til nutidens samfund og indsigt i, hvordan sociologien beskriver og analyserer "det fælles", samfundet eller det sociale. Bogens kapitler er bygget op som en diskussion mellem to teoretikere om et centralt tema: anerkendelse og anomi magt og stratificering system og differentiering stat og marked usikkerhed og risici det refleksive selv familie og arbejde krop, køn og identitet faktish og fetish. Bogen er skrevet af fem forskere fra Aarhus Universitet og Stanford University.
Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er en metodebog til studerende og forskere. Bogen præsenterer fire hyppigt anvendte kvalitative metoder inden for organisations- og ledelsesområdet: - interview - fokusgrupper - deltagerobservation - dokumentstudier Metoderne præsenteres med udgangspunkt i eksempler fra centrale områder inden for organisation og ledelse, bl.a. HRM, marketing, CSR og forvaltningsrevision. Kvalitative metoder i organisations- og ledelsesstudier er skrevet som lærebog, og hvert kapitel afsluttes med en række øvelsesspørgsmål, som vil være velegnet at diskutere i undervisningen. Desuden præsenteres metoderne i forhold til tre videnskabsteoretiske retninger - realisme, fænomenologi og konstruktivisme - så man som læser får en mere indgående forståelse af arbejdet med kvalitative undersøgelser. Lise Justesen og Nanna Mik-Meyer er hhv. adjunkt og lektor ved Institut for Organisation, CBS.
How to Love the Difficult People in Your LifeMost of us know someone who, for whatever reason, always seems to cause problems, irritate others, or incite conflict. Often, these people are a part of our daily lives. The truth is that these trouble makers haven't necessarily asked to be this way. Sometimes we need to learn new approaches to deal with people who are harder to get along with or love.How to Hug a Porcupine: Easy Ways to Love Difficult People in Your Life, explains that making peace with others isn't as tough or terrible as we think it is-especially when you can use an adorable animal analogy and apply it to real-life problems.How to Hug a Porcupine provides tips for calming the quills of parents, children, siblings, strangers, and other prickly people you may encounter. Among other tips, How to Hug a Porcupine includes: *Three easy ways to end an argument*How to spot the porcupine in others *How to spot the porcupine in ourselvesWith a foreword by noted psychotherapist Dr. Debbie Ellis, widow of Dr. Albert Ellis, How to Hug a Porcupine is a truly special book.
Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.
Hutchinson og Oltedal udkommer nu i Danmark med opfølgeren til ”Modeller i socialt arbejde”, som har været et hovedværk i socialt arbejde i det 21. århundrede.Det afgørende ved bogen er dens overblik over en lang række af teoretiske tilgange, der på forskellig vis bidrager til en forståelse af baggrunden for menneskers sociale problemer og det modsvarende valg af metodiske indsatser i socialt arbejdes praksis.Der bygges bro mellem teori og praksis i en gennemgående case fra den danske socialsektor. Casen belyser, hvordan de teoretiske perspektiver kan få forskellige konsekvenser for, hvordan socialarbejderen forstår sociale problemer og handler.Bogen er relevant for bachelor- og kandidatstuderende i socialt arbejde, studerende ved efter- og videreuddannelserne og professionelle på det sociale område.Gunn Strand Hutchinson er docent i socialt arbejde ved Nord Universitet, Det samfundsvidenskabelige fakultet.Siv Oltedal er professor i socialt arbejde ved Universitetet i Stavanger, Det samfundsvidenskabelige fakultet.
"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.
Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har en fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Ja, så er denne bog absolut pensum. For andre professioner er der også rigeligt at hente. Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og bogen dokumenterer en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. Afvæbnet kritik er resultatet af syv års indsamling af de svar på kritik, som møder de kritiske medarbejdere. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009) og Kritikkens U-vending (2013) og har skrevet introduktioner til bl.a. Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003) og Kamp om anerkendelse (2006) samt til Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).
Et sociologisk værktøj er en introduktion til den kvantitative metode. Bogen udkom første gang i 2000 og er siden blevet en klassiker på området. Den foreligger her i en revideret udgave. I bogen gennemgås kerneområderne i den kvantitative metode: stikprøver, spørgsmålsformulering, spørgeskemakonstruktion, elementære analyser af data og statistisk analyse. Desuden sættes der fokus på, hvordan kvantitative data kan passes ind i en bredere forståelse af samfundsmæssige forhold. Erik Jørgen Hansen er tidligere forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og Bjarne Hjorth Andersen er tidligere lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.
En skarptskåren og præcis introduktion til videnskabsteori inden for samfundsvidenskab og organisationsstudier.Der sættes fokus på de mest centrale videnskabsteoretiske positioner: positivisme, hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, kritisk realisme, socialkonstruktivisme, pragmatisme og ANT. Dertil præsenteres centrale temaer som videnskabelige paradigmer og modstillingen mellem realisme og konstruktivisme.Bogen har et praktisk sigte, og hvert kapitel afsluttes med et eksempel på en analyse af en case, hvor det præsenteres, hvilke spørgsmål, analyser og konklusioner der vil være mulige og interessante set fra det pågældende perspektiv. Den gennemgående pointe er, at videnskabsteori ikke kun handler om, hvordan man i almindelighed tænker om viden og verden, men at det også har en meget konkret betydning for, hvordan man arbejde i praksis.Liv Egholm er lektor på Department of Business and Politics, CBS.
Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.
De ville skabe et nyt samfundDe fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verdenHippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.Dag for dag fortæller Peter Øvig Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.
Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv. Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester. Du får konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode, så du kan styrke Din trygge tilknytning. Den, der giver dit kærlighedsliv meget større mulighed for at blomstre! Connie Kragelund (f. 1961), cand.med.vet. er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.
Fart er et vilkår, som i dag præger ikke mindst arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Samtidig er fart et teknologisk fænomen, og vi har i dag gode muligheder for at effektivisere tilværelsen og spare tid. Men spørgsmålet er, om de mange muligheder, som vi har til rådgihed, giver et bedre liv, og hvilken betydning fart i det hele taget har for vor tids samfund.I Acceleration og fremmedgørelse giver Hartmut Rosa en skarp samfundsdiagnose og spørger kritisk til, om den accelererede tilværelse i virkeligheden fjerner os fra det liv, som mange gerne vil leve.Hartmut Rosa er sociolog ved universitetet i Jena og en hovedskikkelse i kritisk teori.
Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.
Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.
Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.
"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.