Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Sociale tjenester og velfærd, kriminologi

Her finder du spændende bøger om Sociale tjenester og velfærd, kriminologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 8.573 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme
    af Sine Plambech
    292,95 kr.

    Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.  I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring.  Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

  • - Fra cokepusher til undercover i Nordkorea
    af Jim Latrache-Qvortrup & Rasmus Elmelund
    72,95 - 247,95 kr.

    Efter en turbulent barndom på kostskole, børnehjem og i plejefamilie tog Jim Latrache-Qvortrup som 19-årig til Fremmedlegionen og blev faldskærmssoldat. Senere begyndte han at sælge narko og blev i 90’erne og 00’erne leverandør af kokain til det københavnske jetset, indtil han en dag blev fanget og sendt i fængsel. Dømt for 1,6 kilo kokain. Mødet med en kvinde mellem to fængselsophold gjorde, at han forandrede sit liv og sin tankegang radikalt. Han blev lovlydig forretningsmand og er i dag en succesfuld iværksætter med gang i flere forretninger og projekter i København. På sidelinjen har han i fire år været undercover i Nordkorea og spillet rollen som den falske forretningsmand Mr. James, som infiltrerer det lukkede regime i Mads Brüggers dokumentarfilm Muldvarpen – Undercover i Nordkorea.

  • af Arne Dahl
    81,95 - 127,95 kr.

    På en fængselsø uden mad begynder fangerne at æde hinanden. Uhyggelige eksperimenter i forskningens navn kommer frem i lyset. Rundt omkring i Europa sker pludselige og opsigtsvækkende dødsfald, og Opcop-gruppen med Paul Hjelm i spidsen leder efter sammenhængen. Samtidig har nogen blikket rettet direkte ind i Opcop-gruppens kerne.I løbet af nogle få dage indtræffer tre bemærkelsesværdige dødsfald: En plastikkirurg med terroristkoblinger bliver fundet hængt i sit hjem i Belgien, en albansk våbenhandler bliver skudt på en bar i Stockholm, og liget af en tjekkisk EU-parlamentariker bliver fundet på en afsides beliggende fængselsø ud for ­Toscana. Da sagerne ser ud til at strække sig over landegrænserne, havner de hos Opcop, Europols operative enhed. Paul Hjelm, Arto Söderstedt, Jutta Beyer og de andre i Opcop-gruppen begynder jagten på en – ­eller flere – mordere. Sagen viser sig at have mere omfattende forgreninger end nogen kunne have forestillet sig.STOLELEG er anden bog i serien om Opcop, der er en fritstående fortsættelse af Arne Dahls fremragende serie om A-gruppen. Serien indledtes med HVISKELEG, der er blevet kåret som Bedste Svenske Kriminalroman."Arne Dahl skriver som vanligt en begavet og effektiv spændingshistorie med udpræget og veloplagt sans for sprogets mangfoldige, og ikke mindst ironiske, virkemidler.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★Han er gyselig god. Derudover er hans eminente sprog og frækt poetiske refleksioner markant bedre end mange andre krimiforfatteres og adskiller ham fra flertallet. Merete Reinholdt, Berlingske ★★★★★Som altid leverer Dahl begavet krimi med både fremragende plot, dirrende spænding, et fabelagtigt persongalleri, intense detaljer og storladen eftertanke.[...] Ganske enkelt noget af det allerbedste på det skandinaviske krimimarked.Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet ★★★★★Tempoet er højt, og spændingsdelen fejler heller ikke noget, som jagten går ind på den mystiske morder - eller er der flere?Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★Det kan næsten ikke blive bedre.Romanen er topunderholdning samtidig med, at den kan læses som et debatindlæg om bl. a. genmanipulation, opgør mod tidligere og nuværende kommunister og stalinister, selvtægt og big brother-samfund.Henning Frandsen, Fyens Stiftstidende ★★★★★""En flot, foruroligende og fra første side fængende opsætning""Merete Reinholdt, BT ★★★★★Intelligent og stærkt fængslende litterær krimi fra Arne Dahl sætter skarpt og nuanceret fokus på (med)menneskelighedens trange kår. Og så serverer han det forklædt som en hæsblæsende spændingshistorie med et stramt og velkomponeret plot med plads til blodig alvor og skarp ironi.Stoleleg er en fortræffelig spændnings/krimiroman, der overgår det første bind i serien og, den kan varmt anbefales.Til hjerne såvel som krimihjerte(r)Jens Henrik Holm, Kultur-cafeen.dk5 hjerter er ikke nok. `Stoleleg´ er en bog man ikke må snyde sig selv for, hvis man er rigtig krimifan.Niels Søndergaard, krimifan.dk ★★★★★Stoleleg rummer, som Arne Dahls andre krimier, en lun og underspillet humor, så man nærmere klukker end skraldgriner.Betinna Schnegelsberg, LitteratursidenStoleleg er ekstremt veltilrettelagt. Gennemført kompliceret, men med yndige små hjælpere drysset ud over det hele, så læseren ikke hægtes helt af. Venligt![...] det føles, som om romanen læser sig selv.Kim Toft Hansen, Kulturkapellet

  • af Jytte Hilden & Inge Dalsgaard
    127,95 kr.

    En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor vi kan læse og huske frem og tilbage, mens vi taler om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.Bogen indeholder pejlemærker for hvert årti og med fortællinger fra kendte og ukendte danskere. Blandt fortællerne er Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft, Gretelise Holm, Jørn Lund, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Peter Gundelach, Helle Degn og Jens Smærup Sørensen.Den er illustreret med billeder af bl.a. Daells Varehus’ skiftende kataloger, tal fra Danmarks Statistik og tegninger af kunstneren Sara Trier.Jytte Hilden (født 1942) er kemiingeniør, tidligere gymnasielærer, rektor og politiker. Hun har bl.a. været kulturminister og videnskabsminister.Inge Dalsgaard (født 1944) er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har i mange år undervist Gentofte Statsskole, senere Gentofte HF. Hun er i dag pensioneret.

  • - Fra Uro til 18. maj
    af Flemming Sloth Andersen
    227,95 - 230,95 kr.

    Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

  • af Anne Marie Villumsen, Jane Røhl, Steen Juul Hansen, mfl.
    467,95 kr.

    Børn, unge og familier i udsatte positioner er en kernemålgruppe i socialt arbejde. Arbejdet består af ofte komplicerede sager, og det stiller store krav til den professionelle, der skal støtte børnene og de unge og samtidig håndtere de mange formelle krav fra myndigheder og lovgivning.I denne grundbog gives der et overblik over børn- og ungeområdet i Danmark. Dette gælder de politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer, myndighedsudøvelse, metoder i sagsbehandlingen og forståelsen af sociale problemer på området.Bogen er revideret med et styrket fokus på tværprofessionelt samarbejde, inddragelse, skilsmissesager og arbejdet med børn og unge med funktionsnedsættelse eller diagnoser. Kapitlernes cases med tilhørende refleksionsspørgsmål skal lede den studerende til at overveje praktiske dilemmaer på baggrund af den fremstillede teori.Bogen er skrevet med udgangspunkt i socialrådgiveruddannelsens bekendtgørelse og er relateret til uddannelsens børne- og familierettede moduler.

  • - Mysteriet om Latinamerikas mange mord
    af Magnus Boding Hansen
    72,95 - 207,95 kr.

    To dage efter at en kvinde forsvinder, bliver hendes grædende baby fundet i en motorvejsrabat i Mexico. Med sort tusch er der skrevet to telefonnumre på den lille piges arme. En lokal advokat med en Batmanfigur i en kæde om halsen hører om forsvindingen før politiet.Sammen med advokaten leder Magnus Boding Hansen efter morderen. Han er Weekendavisens korrespondent i Latinamerika gennem fem år. På en ny rejse gennem Mexico, Brasilien og Venezuela forsøger han at forstå mysteriet om Latinamerikas mange mord. Latinamerika er verdens voldeligste verdensdel – med små tre millioner mord siden årtusindeskiftet. I samme periode er regionen ellers blevet rigere og mindre ulige. Hvad er gået galt?Svarene søger han blandt andet hos Sinaloakartellet. Hos en hemmelig indiansk agent, som udfordrer Venezuelas præsident. Og hos en brasiliansk alenemor, der blev forført til et liv med kriminalitet, men fandt en vej væk fra volden og i dag lever af at bygge violiner.

  • - Ny udg. ISBN 9788750044857
    af Karen Healy
    359,94 kr.

    Karen Healy præsenterer klart og systematisk de dominerende teorier for socialt arbejde. Med stort overblik formidler hun det diskursive og teoretiske grundlag for praksis – uden at miste forbindelsen til praksis. Hun gennemgår forskellige tilgange som problemløsning, systemteori, styrkeperspektivet, radikal og anti-undertrykkende praksis samt postmoderne perspektiver. Teoriernes anvendelighed og relevans for praksis illustreres løbende gennem konkrete cases og diskussionsoplæg.

  • af Jan Guillou
    81,95 - 127,95 kr.

    Mafiaen taber aldrig. Nederlaget på Sicilien må hævnes i blod. Kan mafiaens lejemordere ikke nå Carl Hamilton selv, anvender de et våben, som ingen kan forsvare sig imod: De myrder hans nærmeste en efter en. Mareridtet forværres, da hans ven og kollega Jurij Tjivartsjev stilles for en militærdomstol i Moskva– anklaget for sit samarbejde med Carl.Disse begivenheder påvirker Carl, da han som nyudnævnt chef for sikkerhedspolitiet skal klare en kompliceret sag: Nogen er begyndt systematisk at slå ind vandrere ihjel. Ofrene er dræbt på en måde, der leder tankerne hen på fremmede magters efterretnings tjenester. Men hvorfor skulle udenlandske agenter myrde svenske indvandrere?Spørgsmålet kalder på Carls personlige engagement, og han finder til sidst en løsning på både mafia- og seriemorderproblemet. En løsning, hvor han sætter sin tilværelse på spil på en mere endegyldig måde end nogensinde før.Det er et fabelagtigt punktum, den svenske forfatter Jan Guillou sætter med den tiende og sidste roman med agenten CarlHamilton.B.T.Hvor er de, der endnu ikke har tyret sig igennem de ti bind omden slagkraftige svenske supermand dog heldige! En mere effektiv ferielæsning eksisterer næppe.PolitikenDet er imponerende både som ren research og journalistiskarbejdspræstation, som pædagogisk indføring i storpolitiske (og lokalt svenske) magtveje og bureaukratiske intriger og somgedigen spændingsfastholdelse.Information

  • af Frederik Strand & Ove Kryger Rasmussen
    73,95 - 236,95 kr.

    Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

  • af Maria Appel Nissen, Mia Arp Fallov & Pia Ringø
    277,95 kr.

    Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk drivkraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse - eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske. Det viser de med eksempler fra socialt arbejdes praksis - beskæftigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, børne-, familie- og ungeområdet samt det boligsociale område. Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

  • af Søren Peter Olesen, Merete Monrad, Kathrine Vitus, mfl.
    349,95 kr.

    Socialt arbejde har ofte et tvetydigt forhold til forskning. På den ene side er der krav om, at den sociale indsats skal have en dokumenteret effekt. På den anden side er den sociale indsats i praksis præget af praktiske, administrative forhold og rettet mod individer, hvor relevansen af generelle, dokumenterbare effekter kan virke uklar. Der har været øget fokus på evidens over de senere år, hvor man har forsøgt at forene generelle effektmålinger med frontlinjemedarbejderes perspektiv. Endelig spiller forskning en central rolle for de socialfaglige uddannelser, hvor forskning og videnskabelighed er en integreret del af den faglige dannelse.Forskningsmetode i socialt arbejde henvender sig til studerende og forskere og gennemgår forskningsprocessen fra idé til formidling af resultaterne. Bogen gennemgår de klassiske trin i forskningprocessen: problemformulering, design, dataindsamling og analyse. Derudover diskuteres etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger samt særlige problemer, som opstår, når man undersøger frontlinjeprofessioner.Redigeret af Merete Monrad og Søren Peter Olesen, begge lektorer ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

  • af Grete Svendsen, Mette Blauenfeldt & Sara Priskorn
    227,95 kr.

    Flygtningeområdet har været i rivende udvikling de seneste årtier, og trods af mange tiltag og fremskridt er det stadig et område præget af usikkerhed. Den sociale indsats over for flygtninge i almindelighed er udfordrende, og når det gælder flygtninge med traumer kræver indsatsen en særlig viden og et psykologisk og behandlingsmæssigt fokus. Denne bog viser, hvordan man med den rette indsats på det rette tidspunkt kan skabe gode resultater i integrationsarbejdet.Traumatiserede flygtninge og socialt arbejde bygger på Dansk Flygtningehjælps mangeårige erfaringer på området og har fået status af klassiker, siden Grete Svendsen skrev 1. udgave i 2001. Bogen foreligger her i en ajourført og udvidet udgave, der bl.a. som noget nyt sætter fokus på den beskæftigelsesmæssige indsats. Bogen henvender sig til socialrådgivere og sagsbehandlere samt andre faggrupper som pædagoger og sundhedsprofessionelle, der kommer i kontakt med traumatiserede flygtninge.Grete Svendsen er tidligere konsulent i Dansk Flygtningehjælp og har været en af frontfigurerne i etablering af behandling af flygtninge med traumer.Mette Blauenfeldt er socialrådgiver med 15 års praksiserfaring fra flygtningearbejdet i Danmark og er i dag leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp.Sara Priskorn er etnolog og har de sidste 10 år arbejdet i Center for Udsatte Flygtninge med vidensformidling og -udvikling til praktikere om udsatte og traumatiserede flygtninge.

  • af Linda Castillo
    102,95 - 103,95 kr.

    Isnende krimi kombineret med indblik i den hemmelighedsfulde Amish-kultur i USA's midtvesten. Efter en tornados rasen gennem den lille flække, Painter’s Mill, i Ohio, USA, dukker der menneske-knogler frem i resterne af en gammel lade. Kate Burkholder – den tidligere Amish-pige, nu politichef – bliver tildelt den tvivlsomme opgave det er, at få knoglerne identificeret. Knoglerne har ligget længe og viser sig at være nøglen til en 30 år gammel sag, som fører Kate Burkholder langt ind i det Amish-samfund, hun en gang tilhørte. Da Kate selv trues på livet og angribes dér, hvor hun er allermest sårbar, bliver det tydeligt, at nogen i den ellers venlige og fredselskende sekt ønsker, at hun skal stoppe sin efterforskning – og de er villige til at gå langt for at lægge låg på fortidens synder. Personlige kriser, familiehemmeligheder, usandsynlige mordere – og mordvåben – vender op og ned på det ellers fredfyldte samfund og danner grobund for denne isnende fortælling. – Publisher’s Weekly Seriens fans såvel som førstegangslæsere vil blive begejstrede over denne overbevisende og atmosfæriske krimi sat i hjertet af Amish-land. – Library Journal Med bøger udgivet i 30 lande er Linda Castillo en international bestsellerforfatter i verdensklasse! Efter stormen er syvende selvstændige bog i serien med Kate Burkholder. De fem første, Tvunget til tavshed, Bøn om tavshed, Bryd tavsheden, Meldt savnet og Sidste åndedrag, findes alle som paperbacks i stort format.

  • - i socialt arbejde
    af Helle Nørrelykke, Ingelise Bech Hansen & Hanne Sjelborg
    267,95 kr.

    Borgernes krav på retssikkerhed og ret til inddragelse i sagsbehandlingen er centrale principper i socialt arbejde i dag. Derfor er det essentielt for socialarbejderen at vide, hvordan lovgivningen regulerer forholdet mellem borgeren og det offentlige system. Borgerinddragelse og retssikkerhed i socialt arbejde gennemgår tre hovedområder i det sociale forvaltningsarbejde. Først beskrives de juridiske aspekter på borgerens ret til medvirken i sagsbehandlingen. Derefter undersøges borgerinddragelsens konkrete indhold, baggrund og en række forvaltningsmæssige konsekvenser. Til sidst analyseres forventningerne til socialrådgiverens praksis samt de rammer og muligheder, der gives for det sociale arbejde. Denne grundbog er rettet mod uddannelserne for socialrådgivere, pædagoger, lærere, psykologer, sundhedsplejersker og andre aktører på det sociale felt.

  • - 1. Bind
    af Arne Dahl
    81,95 - 127,95 kr.

    HVISKELEG er en uafhængig fortsættelse af Arne Dahls populære serie om A-gruppen. A-gruppen er nedlagt, men Paul Hjelm, Kerstin Holm og flere andre ar gruppens medlemmer, var ikke parate til at stoppe. Så de genforenes i Opcop, en ny operativ enhed inden for Europol med hovedkontor i Haag og kontakter i alle afkroge af Europa. Internet og sociale medier gør den rå kriminalitet grænseløs. Og menneskers grådighed, korruption og magtbegær har fået en ny arena at boltre sig på. Arne Dahl leverer den forventede vare med en international cocktail af løgne, mord, bedrag og total umenneskelig hensynsløshed. **** (MetroXpress) »Hviskeleg« er godt nyt til alle de fans, som sukker efter mere Arne Dahl og mere A-gruppe.(Berlingske) En yderst velturneret krimi og et uafrysteligt portræt af en verden, hvis håb helt bogstaveligt er svært at få i tale. (Information) Arne Dahl dyrker det storladne, men fedter ikke med spændingen. Her lurer uhyggen i meget andet end blod og bestialske seriemordere - det er langstrakt og tempofyldt, voldsomt og sart på en gang. (Ekstra Bladet *****) Hans virkemidler er bekymringen, alvoren og afmagten - og et persongalleri af små og store helte, som man kun kan glæde sig til at følge i den nye serie fra en af de allerbedste i Skandinavien.(Fyens Stiftstidende) Arne Dahl er tilbage for fuld udblæsning. Den er i klasse over, hvad krimilæsere er vant til. (Politiken)

  • - En introduktion til centrale temaer
    af Søren Peter Olesen, Tove Rasmussen, Sabine Jørgensen & mfl.
    340,95 kr.

    Der stilles i stigende grad krav til socialt arbejde som vidensbaseret profession. Men det er ofte uklart, hvad viden mere præcist betyder i en socialfaglig kontekst. På den ene side efterspørges en evidensbaseret indsats med dokumenteret effekt. På den anden side er de fleste enige om, at evidensbaseret viden kun dækker en mindre del af den samlede viden, der trækkes på i socialt arbejde, og at en mere praksisfunderet og erfaringsbaseret viden spiller en væsentlig rolle.Denne bog er en introduktion til centrale begreber og diskussioner om viden og videnskabsteori i socialt arbejde. Med inddragelse af konkrete og praksisrelevante problemstillinger behandles en række klassiske videnskabsteoretiske sondringer med relevans for socialt arbejde. Derudover behandles spørgsmålet om, hvad der er gyldig og nyttig viden, ud fra videnssociologiske, filosofiske og praksisrettede perspektiver.Hensigten er at tilbyde et begrebsapparat, der kvalificerer studerende og socialarbejdere til at forholde sig til de mange former for viden, de præsenteres for på uddannelserne og i praksis.Forfattere: Anders Bøggild Christensen og Tove Rasmussen, VIA, Sabine Jørgensen, UCL, og Søren Peter Olesen, AAU.

  • af Bo Morthorst Rasmussen, Robert Eskildsen Jepsen & Søren Kronborg Pedersen
    287,95 kr.

    'Hånd om helheden' handler om samarbejde mellem professioner.- Hvordan fungerer forskellige former for samarbejde?- Hvornår og hvordan skal man samarbejde?Bogens hovedfokus ligger på samarbejdet mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere.Hånd om helheden' er en studiebog til bacheloruddannelserne og deres tværprofessionelle element og til efteruddannelse. Den leverer både en global forståelse for det tværprofessionelle samarbejde og giver på mikroniveau redskaber og forståelse for samarbejdet og dets nødvendighed.Redigeret af Bjarne Christensen

  • - Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten
    af Hilary Cottam
    317,95 - 387,95 kr.

    Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

  • af Stine Lukowski & Anja Leavens
    261,95 - 327,95 kr.

    Hvorfor bliver nogle unge mænd fanget ind af rocker­klubber og bander? Sker det altid frivilligt? Hvordan kan de komme ud af miljøet igen? Bogen sætter fokus på, hvorfor nogle mænd tiltrækkes af det hypermaskuline og voldsparate miljø. Bogens udgangspunkt er et psykologisk og socialfagligt blik på miljøerne og beskriver med det udgangspunkt menneskene i dem. Forfatterne kobler litteratur og forskning med praktisk erfaring, og de giver et indblik i et miljø, som mange har en misforstået opfattelse af. Bag glamouren, de store biler og det hårde udtryk gemmer der sig drenge og unge mænd, der ofte har haft svære opvækstvilkår, har fået ar på sjælen og ganske lidt håb for fremtiden. Du finder kapitler om indgangen til miljøet, medlem­mernes opvækstvilkår, personlighed og evt. personlighedsforstyrrelser, livet i bander og klubber, fængs­ling og exitforløb. Den kommer således hele vejen rundt og gør undervejs op med myter og forestillinger. Bogen henvender sig til fagpersoner, pårørende og alle andre, der ønsker større indsigt i rocker- og bandemiljøet. Begge forfattere har mange års erfaring med arbejdet med exitprogrammer for og samtaleforløb med rockere- og bandemedlemmer.

  • - »Forbrydere, de skal bare fanges«
    af Preben Lund & Allan Juul Laugesen
    217,95 - 287,95 kr.

    Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker. Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner. Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger. Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende. Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

  • af Frederik Strand
    93,95 - 277,95 kr.

    Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

  • af Anton Grau Larsen, Christoph Houman Ellersgaard & Sarah Steinitz
    187,95 kr.

    Hvem er den danske magtelite i dag? Og hvordan har magteliten forandret sig de seneste fem år? Det giver denne bog svaret på med en ny unik kortlægning af over 5.500 bestyrelser, råd og udvalg med mere end 56.000 poster og næsten 40.000 personer.Bogen er en opfølger og udbygning af den banebrydende analyse i Magteliten, og med den nye kortlægning tegnes et billede af stabiliteten i magteliten som gruppe. Det er stadig en eksklusiv gruppe af topfolk fra de samme organisationer, der har hovedrollerne i magtspillene i Danmark. Og de ligner sig selv: Midaldrende, hvide mænd med djøf-uddannelser fra ’gode’ familier, bosat på den rigtige side af Lyngbyvejen. Bogen afslører dog, at der også er forandringer at spore.Personer forgår, Magten består- Udviklingen i magteliten over fem år giver et indblik i, hvilke former for magt, der tæller i det danske samfund – og hvad der skal til for ikke blot at få magten, men også fastholde den.Christoph Houman Ellersgaard (f. 1981) og Anton Grau Larsen (f. 1983) er adjunkter ved Department of Organization, CBS. Sarah Steinitz (f. 1989) er konsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De er medlemmer af Foreningen for Elite- og Magtstudier og har sammen tidligere skrevet Magtens Atlas (2016). Ellersgaard og Larsen er desuden medforfattere til Magteliten (2015) og Tæm Eliten (2017).Personer forgår, Magten består - Udviklingen i magteliten over fem år udgives i Hans Reitzels serie Forskertanker.

  • af Anne Marie Villumsen
    317,95 kr.

    "Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier" handler om de familier, som trives dårligst i vores samfund. Det er familier, hvis liv er præget af mangelfuld skolegang, ingen eller ringe uddannelse, arbejdsløshed samt fysiske og psykiske problemer. Bogen stiller med udgangspunkt i dansk forskning skarpt på, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være vejen frem, når man vil øge disse familiers evne til at handle i eget liv.I bogen bliver du også introduceret til praksismodeller for en helhedsorienteret indsats, som er blevet udarbejdet af og afprøvet i tre kommuner. Bogen fortæller om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge det helhedsorienterede sociale arbejde, og om den forskningsbaserede viden, kommuneforsøgene har ført med sig.Bogen er skrevet til studerende på socialrådgiveruddannelsen, til socialrådgivere og ledere i kommuner og til studerende på efter- og videreuddannelse inden for det sociale område og offentlig ledelse.

  • - en bog om politiets hunde
    af Iben Danielsen & Anders Holt
    228,94 kr.

    Hunde har været anvendt til vidt forskellige opgaver hos politiet gennem adskillige årtier. Med snuden i sporet fortæller dig alt det, du som hundeelsker har brug for at viden om politiets hunde.Oprindelig blev hunde især brugt til at finde ting eller personer, herunder personer, der ikke havde den store lyst til at tale med politiet. I de senere år er opgaverne vokset. Politiets hunde skal spore mobiltelefoner, narko og andre illegale stoffer. De deltager også i afsøgning i forbindelse med indsatsen mod terror. Hundene er langtfra overflødiggjort af moderne teknologi, for de har stadig nogen enestående evner, som teknologien ikke kan erstatte. Dygtige politihunde kræver specifik udvælgelse på hvalpetrinnet, hvor det gælder om at finde frem til hunde med de bedste udviklingsmuligheder. Dernæst er det vigtigt med træning – masser af træning. Endelig er det afgørende, at der opbygges et helt særligt tillidsforhold mellem hund og hundefører.Med snuden i sporet giver et fascinerende indblik i politihundenes verden og det arbejde, som engagerede politifolk lægger i at udvikle de rigtige egenskaber hos hundene. Bogen er skrevet af to passionerede hundeelskere. Iben Danielsener journalist og forfatter. Anders Holt er også journalist og holder af at gå på jagt med sin hund.

  • af Tine Nielsen & Lars Christian Aagerup
    237,95 kr.

    Socialt arbejde handler om forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer hos individer, familier, grupper og lokalsamfund. Men opfattelsen af, hvordan sociale problemer skal mødes, og dermed hvilke metoder der skal kan bringes i anvendelse, er under stadig forandring. Socialrådgiverens arbejde påvirkes dels af samfundets institutioner og de politiske og organisatoriske rammer for arbejdet, dels af, at socialrådgiverne med afsæt i fagets værdi- og vidensgrundlag forholder sig til omgivelsernes krav og forventninger. Der er tale om et komplekst videnslandskab, hvor han/hun møder mange forskellige typer viden, fx professionsviden, commonsense-viden og videnskabelig viden, og forskellige interessenter, der tilsammen påvirker fagets udformning og praksis.Kvalificering og udvikling af socialt arbejde kræver desuden udvikling af praksisteori eller praksisviden, der tager afsæt i den kontekst, det sociale arbejde udføres i. Derfor må socialrådgiveren selvstændigt producere viden om sin praksis. Denne bog giver en indføring i en række forskellige konkrete metoder, man som socialrådgiver kan benytte i sine undersøgelser af socialrådgiverpraksis.Lars Aagerup er ph.d. og lektor i pædagogik ved UC Absalon, hvor han arbejder med pædagogisk forskning og uddannelse af pædagoger.Tine Nielsen er lektor og underviser på socialrådgiveruddannelsen på UC Absalon.

  • af Bettina Myggen Jensen & Fatima Lindegaard Petersen
    253,94 kr.

    Mennesker med sindslidelser er overrepræsenterede i bl.a. jobcentre, socialforvaltninger, væresteder og på sygehuse, og psykiatriske diagnoser har en central placering i mange fagprofessionelles praksis. I de fleste tilfælde er psykiske lidelser uløseligt forbundet med sociale og sundhedsmæssige problemer. Derfor er det nødvendigt at kende de psykiatriske diagnoser og deres sammenhæng med andre problemer, men også at have et reflekteret forhold til, hvordan den måde, vi forstår psykiske lidelser på, påvirker mødet med udsatte borgere.Perspektiver på psykiatriske diagnoser giver en stringent indføring i psykiatriske diagnoser og deres symptomer efter DSM V- og ICD 10-manualerne. Derudover præsenteres de mest centrale måder at forstå psykisk sygdom på, og der sættes fokus på, hvordan forskellige forståelser af psykiske lidelser giver anledning til vidt forskellige indsatsformer.Bogen er skrevet af Bettina Myggen Jensen og Fatima Lindegaard Petersen, begge cand.psych. og lektor ved Institut for Socialt Arbejde, Metropol.

  • - At arbejde med og for mennesker med sindslidelser
    af Lisette Valter & Solveig Roepstorff
    287,95 kr.

    Kontaktperson er en håndbog til nuværende og kommende kontaktpersoner i socialpsykiatrien, samt til deres ledere, undervisere og supervisorer. Den er oplagt som lærebog på uddannelsesinstitutioner inden for sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske områder. Bogen kan med fordel læses af alle med interesse for relationsarbejde, for sindslidelser og for faglig kvalificering af det særlige arbejdsvilkår, det er at være der med og for mennesker, der har brug for støtte.Som kontaktperson træder man ind i en verden, der på utallige måder centrerer sig om menneskelig eksistens – man træder ind i et job, der på en gang er komplekst, udfordrende og meget betydningsfuldt. Et job, der kræver refleksion over egen faglighed og metoder.Bogen tilbyder gennem stemmer fra praksis og forskellige teorier et indblik i syv uundgåelige og vigtige aspekter af kontaktpersonsarbejdet:1. Hverdagens små og store samtaler2. Mikrohandlinger – at have øje for det store i det små3. At genforbinde sig med verden4. Afhængighed – at bruge eller at misbruge5. Dokumentation af det pædagogiske arbejde6. Dilemmaer7. At passe på sig selvBogen insisterer på kompleksitet og nuancer, samtidig med at den tilbyder anvendelige redskaber og praksisnære ideer til brug i det daglige arbejde som kontaktperson.Solveig Roepstorff og Lisette Valter er psykologer, der gennem en årrække har arbejdet som udviklingskonsulenter, terapeuter, coaches, supervisorer, undervisere samt lavet debriefinger inden for socialpsykiatri og psykiatri. De er begge videreuddannede inden for systemisk, narrativ og eksistentiel tænkning og praksis.Video: Interview med bogens forfattere

  • af Sanne Jensen, Jeanette Justesen, Louise Hansen, mfl.
    287,95 kr.

    Det danske beskæftigelsessystem har de senere år været præget af gennemgribende reformer. En fællesnævner for de mange reformer er et øget fokus på en kontinuerlig udvikling af borgernes arbejdsevne. Det er ikke mindst relevant for borgere med problemer ud over ledighed, som fastholder dem uden for arbejdsmarkedet.Beskæftigelsesrettet rehabilitering er en fællesbetegnelse for en række indsatser, der skal hjælpe borgere med at genvinde arbejdsevnen, og fokus kan være på både fysiske, psykiske og sociale forhold. Det stiller nye krav til professionelle på området, hvor etablering af rehabiliteringsteam i kommunerne skaber nye arbejdsformer, og velfungerende tværprofessionelt samarbejde kræver metodeunderstøttelse.Denne bog præsenterer lovgivningen og strukturen på området og giver en række værktøjer, som kan bruges i praksis. Den henvender sig til professionelle på beskæftigelsesområdet og studerende på uddannelser, der kvalificerer til arbejdet med de mest udfordrede ledige.

  • - Den totale institution socialt set - opdateret 2022 udgave
    af Erving Goffman
    317,95 kr.

    NY OG OPDATERET 2022 UDGAVE Anstalt og menneske må betragtes som et af tidens hovedværker inden for den sociologiske analyse af livet i den totale institutions lukkede verden, således som vi kender den fra f.eks. fængsler, kaserner, skibe, kostskoler, klostre, alderdomshjem, opdragelseshjem m.m. Anstalt som menneske skildrer, hvad disse institutioner »får ud af« klienterne, og hvad klienterne »får ud af« tilværelsen inden for murene – på godt og ondt, måske navnlig det sidste… Opmærksomheden rettes i særlig grad mod statshospitalet med udgangspunkt i forfatterens studier i marken gennem 1 år som medarbejder ved et stort amerikansk statshospital. Erwing Goffman fremlægger i bogen den hovedtese, at den mest betydningsfulde faktor i den sindslidende patients udvikling under opholdet ikke så meget er hans sygdom, men selve institutionen og alt, hvad den indebærer. Anstalt og menneske har derfor bud til enhver, som er beskæftiget – eller anbragt – i disse institutioner, samt til alle, der ønsker at vide besked med en af vort samfunds skyggesider.Bogen er senest udkommet i 14 oplag i oktober i en opdateret udgave.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.