Sociale velfærdsordninger

Genudgivelse i pocket-format Denne nye udgave af Zornig indeholder et nyt kapitel med opdateringer. Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende. Lisbeth Zornig Andersen skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum – og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner. Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder. Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!

Hverdagen på mange demenscentre og plejehjem er til tider præget af magtesløshed, uro og konflikter, og plejepersonalet bruger meget tid på at håndtere konfliktsituationer med demente beboere, så den ældre selv og de andre beboere kan have et velfungerende og værdigt liv - og en tryg og rolig hverdag. Nogle gange går det godt, men andre gange mangler der praktiske pædagogiske redskaber til at ændre problemadfærd og løse hverdagens konflikter i ældreplejen. Redskaberne kommer her! Adfærdsproblemer i ældreplejen er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter og adfærdsproblemer i ældreplejen. Ud fra 11 grundprincipper giver bogen viden om, hvad konflikter er, hvorfor de opstår, og hvordan man løser dem i hverdagen - trin for trin - og minimerer magtanvendelsen. Alle faggrupper opfordres til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og de ældres medbestemmelse, trivsel og tryghed.

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

Bogen er tænkt som en slags brobygger, der kan hjælpe til at give fælles forståelse mellem personen med autisme eller Aspergers syndrom og personerne i omgivelserne. Jeg er noget helt særligt er en arbejdsbog til børn og unge fra 10 år med autismespektrumsforstyrrelser (højtfungerende autisme og Aspergers syndrom). Den tager udgangspunkt i barnets egne erfaringer og styrker dets selvbevidsthed ved at gennemgå de fleste karakteristika ved handicappet på en meget konkret måde, så barnet bliver bevidst om sine stærke og svage sider. Barnet og dets omgivelser får med bogen et fælles forståelsesgrundlag.Første del er en teoretisk introduktion til, hvordan man informerer et barn barn om, at det har en autismesepktrumsforstyrrelse. Anden del består af en række arbejdsark, som kan danne grundlag for, at barnet fpr bearbejdet en række centrale temaer og samtidig kan skabe sig en unik og personlig bog om sig selv.Peter Vermeulen arbejder med rådgivning og undervisning inden for autismeområdet og har mange års erfaring i arbejdet med autistiske børn.

En huskebog til de store årgange fra 1940'erne – hvor vi kan læse og huske frem og tilbage, mens vi taler om barndom, ungdom, voksentid, alderdom og drømme. Både de drømme, der er blevet opfyldt, og dem, der stadig venter længere fremme.I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940’erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.Bogen indeholder pejlemærker for hvert årti og med fortællinger fra kendte og ukendte danskere. Blandt fortællerne er Keld og Hilda Heick, Mogens Lykketoft, Gretelise Holm, Jørn Lund, Anne Marie Helger, Pierre Dørge, Peter Gundelach, Helle Degn og Jens Smærup Sørensen.Den er illustreret med billeder af bl.a. Daells Varehus’ skiftende kataloger, tal fra Danmarks Statistik og tegninger af kunstneren Sara Trier.Jytte Hilden (født 1942) er kemiingeniør, tidligere gymnasielærer, rektor og politiker. Hun har bl.a. været kulturminister og videnskabsminister.Inge Dalsgaard (født 1944) er cand.mag. i dansk og engelsk. Hun har i mange år undervist Gentofte Statsskole, senere Gentofte HF. Hun er i dag pensioneret.

'Hånd om helheden' handler om samarbejde mellem professioner.- Hvordan fungerer forskellige former for samarbejde?- Hvornår og hvordan skal man samarbejde?Bogens hovedfokus ligger på samarbejdet mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere.Hånd om helheden' er en studiebog til bacheloruddannelserne og deres tværprofessionelle element og til efteruddannelse. Den leverer både en global forståelse for det tværprofessionelle samarbejde og giver på mikroniveau redskaber og forståelse for samarbejdet og dets nødvendighed.Redigeret af Bjarne Christensen

Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

Den måde, samfundet behandler ældre, der er ramt af demens, er en skandale, visom samfund knap kan være bekendt. Mange enkeltsager er blevet præsenteret imedierne, men de ansvarlige myndigheder synes ikke at tage deres ansvar alvorligt,så kulturen kan forandres. Generelt fortsætter myndighederne dumstædigt efter deforskrifter, som er vedtaget. Efter den biomedicinske model.Demens – berøvet og bedøvet er skrevet af den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power. Om hans erfaringer med mennesker, der er ramt af demens. De påtvinges bl.a. psykofarmaka. Ikke fordi de er psykotiske, men fordi medicinen virker beroligende, sløvende.Al Power foretager i bogen en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer. Han viser, hvorledes mennesker, der lider af demens, må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin, så de er ude af stand til at mærke sig selv. På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens og egne erfaringer konkluderer Al Power, at konventionel demensbehandling bør ændres – gennemgribende.Bogen er fuld af øjenåbnende, sørgelige men også opmuntrende historier. I stedet for kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et”udviklingstrin”, der blot giver de demens-ramte færre, og andre, livsmuligheder.Det er en kontroversiel og udfordrende bog. I Danmark er der et dusin plejehjem, der drives efter de principper og erfaringer, som Al Power har gjort: Eden Alternative hjem.Bogen henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør være obligatorisk læsning for praktiserende læger. Forord af Rolf Bang Olsen – gerontopsykiater.Bogens oversætter, Christian Christensen, arbejder på et plejehjem i Odder.

I velfærdssamfundet er det afgørende for såvel den enkeltes som det fælles bedste, at det offentlige kan intervenere i borgernes hverdagsliv og vores almene livsbetingelser. Men hvordan blander staten sig bedst på f.eks. børneområdet? Den grundlæggende præmis i denne bog er, at en intervention først bliver social, når de mennesker, der berøres af indgrebet, også bliver inddraget i processen. Bogens pointe er, at interventioner virker. Men kun hvis de er meningsfulde for de mennesker, som interventionerne omfatter. Hermed udvider bogens forfattere den videnskabelige forståelse af sammenhængen mellem de væsentligste aspekter i social intervention: velfærdsstat, viden og deltagelse. Forfatterne viser, hvordan interventioner kan designes, gennemføres, dokumenteres og efterbehandles på måder, der aktivt involverer de berørte parter. Bogen tegner hermed et socialt interventionskompas, som hjælper alle involverede parter i interventionsprocesser – professionelle, borgere og pårørende – til at skabe samfundsmæssige interventioner, som er meningsfulde for alle parter. Her er dels aktiviteter, der griber forandrende ind på et samfundsmæssigt og strukturelt plan ved hjælp af reguleringsindsatser eller top-down-interventioner, og dels socialt, psykologisk og pædagogisk orienterede interventioner, der ofte er rettet mod marginaliserede eller udsatte mennesker. Bogens kapitler rummer med deres empiriske eksempler flere forskellige versioner og forståelser af social intervention, og de dykker bl.a. ned i emner som tidlig indsats og Barnets Reform. Jo Krøjer er lektor og leder af Sociale Interventionsstudier på RUC. Katia Dupret er lektor i socialpsykologi på RUC.

Mennesker med alkoholproblemer giver et overblik over alkoholproblemers baggrund, de belastninger der er forbundet hermed i forhold til sundhed og sygdom og hvilke behandlingsmuligheder, der eksisterer for mennesker med alkoholproblemer og deres familie.Bogen, som er delt op i tre dele, er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige specialister inden for området. Den første del beskæftiger sig med baggrunden for alkoholproblemernes opståen, herunder den danske alkoholkultur og de fordomme, som mennesker med alkoholproblemer ofte mødes med.Anden del beskæftiger sig med de fysiske og psykiske belastninger, som et stort forbrug af alkohol medfører. Her bedrives bl.a. den neurofysiologiske afhængighed, psykisk komorbiditet og de følgevirkninger, der er forbundet med stort alkoholindtag.Den tredje del omhandler de forskellige behandlingsmuligheder, mennesker med alkoholproblemer kan tilbydes, både i forhold til alkoholafhængighed og abstinenssymptomer. Denne del belyser endvidere nogle af de særlige udfordringer, der er i forhold til behandling af socialt udsatte med alkoholproblemer.Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der i deres arbejde møder mennesker med alkoholproblemer. Den kan også anbefales til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet samt sundhedsfaglige diplomuddannelser. Bogen vil ligeledes kunne anvendes inden for mange andre professionsuddannelser, fx pædagog, socialrådgiver, lærer m.v.

Børn og unge bosat uden for eget hjem er afhængige af, at mange professionelle samarbejder om at skabe sammenhæng i deres hverdagsliv og livsforløb. Bogen argumenterer for at forstå den socialpædagogiske opgave som en tværprofessionel støtte til, at disse børn og unge udvikler en personlig livsførelse gennem deltagelse i fællesskaber i deres hverdagsliv og livsforløb. Det indebærer, at professionelle søger mere viden om, hvordan børnelivet former sig set ud fra børnenes perspektiver. En socialpædagogisk støtte, der ønsker at bakke op om børnenes livsførelse, må tage udgangspunkt i, hvordan børnene oplever krav, udfordringer og muligheder i deres hverdagsliv de forskellige steder, hvor de færdes. Bogen ønsker at inspirere professionelle til i samarbejde med børnenes forældre at arbejde sammen på tværs af professionsområder om at udvide børnenes deltagelsesmuligheder. Børne- og ungeliv handler i høj grad om at dele og deltage i interesser, aktiviteter og læringsmuligheder med andre børn og unge. Bogen udforsker, hvordan en socialpædagogisk indsats kan styrke, at børn og unge bosat uden for eget hjem kan tage del i fællesskaber i samfundets mange forskellige udviklingssammenhænge. Livsførelse handler om at lære, hvordan man forfølger egne muligheder gennem deltagelse i og bidrag til noget fælles. Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, socialrådgivere, familieplejere og andre professionelle, der tager del i omsorgen for børn og unge bosat uden for eget hjem. Den er tillige rettet mod studerende på professionsuddannelser og universiteter, der er interesseret i problematikker inden for anbringelsesområdet.

Kan troldebørn elskes? er skrevet på baggrund af forfatternes mangeårige erfaringer fra arbejde med familier, hvor ét af børnene har en psykisk udviklingsforstyrrelse. Erfaringerne med disse familier viser, at det er af afgørende betydning, at barnet og familien mødes anerkendende. At se og forstå barnets vanskeligheder som et handicap frem for uartighed er en udfordring for både forældre og professionelle. Børnenes uforståelige, ikke genkendelige og ikke acceptable adfærd giver ofte anledning til, at de ses som uopdragne, og deres forældre ses som ikke kompetente. I virkeligheden har disse familier en helt særlig og vanskelig forældreopgave, der består i at støtte og skærme barnet, så det ikke får alt for meget skældud og for mange nederlag og afvisninger. Bogen er med sin teoretiske viden og mange eksempler fra hverdagen en håndsrækning til både forældre og professionelle, der har en dagligdag sammen med et barn, der har en psykisk udviklingsforstyrrelse.Susanne Broeng er socialrådgiver, cand.scient.soc. og familieterapeut fra The Kempler Institute of Scandinavia A/S, som hun stadig er tilknyttet som konsulent og underviser. Hun har siden 1991 drevet selvstændig praksis - med familieterapi, foredrag, undervisning og supervision.Bjarne Nielsen er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri. Han har blandt andet været ansat 10 år som overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Psykiatrisk Sygehus og siden 1999 drevet selvstændig praksis som speciallæge.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

Hvad er implementering? Hvilke instrumenter og metoder virker bedst, når man skal implementere ny viden? Og hvordan kan man arbejde systematisk med implementering, så man får omsat ny viden til en forbedret pædagogisk praksis, familiebehandling, undervisning eller forebyggelse? Med udgangspunkt i børne- og ungeområdet søger denne bog at besvare disse og andre spørgsmål. De stærkt stigende krav om innovations- og forandringsprocesser har skabt fokus på implementering – forstået som omsætning af viden til praksis – som et selvstændigt vidensfelt. Implementering – fra viden til praksis på børne- og ungeområdet er skrevet til fagprofessionelle, konsulenter og ledere, som arbejder med implementering i offentlige eller private organisationer og her planlægger og gennemfører innovations- og forandringsprocesser. Bogen er desuden oplagt at bruge i forbindelse med uddannelse af pædagoger, lærere, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere samt administratorer, konsulenter og ledere. Implementering består af følgende kapitler: 1. Indledning ved redaktørerne Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson 2. Implementeringsforskning - en introduktion af Per Nilsen (oversat fra svensk af Lone Østerlind 3. Implementeringskoncepter og -modeller af Bianca Albers & Allison Metz 4. Fra viden til praksis via implementeringsnetværk - Gennembrudsmetoden som ramme for kvalitetsudvikling, implementering og opskalering af Helle Høgh 5. Implementering i praksis af Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson 6. Styrket implementering gennem indsatsteori? Forebyggelse af ungdomskriminalitet som eksempel af Morten F. Greve 7. Implementeringen begynder ved valget af indsatser - en præsentation af heksagonmodellen af Birgitte Rønnøw 8. Implementering af PALS - Forandringsglæde og modstandskraft øger succesraten for implementering af Gøye Thorn Svendsen 9. At lede implementeringen af evidensbaseret praksis af Bianca Albers 10. Erfaringer med anvendelsen af Active Implementation Frameworks i Ikast-Brande Kommune af Marie Hultberg 11. Sundhedsfremme og sundhedsundervisnings i folkeskolen - fra politik til praksis af Lone Nordin 12. Skolen - mellem forandring og forankring af Peter Wick 13. Ledelse og forandringer i folkeskolen af Torsten Conrad 14. Børns mentale sundhed - implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker af Katrine Finke & Lisbeth Holm Olsen 15. Casebaseret audit - en metode til at skabe bæredygtig implementering på tværs af sektorer af Helle Høgh 16. Bæredygtig implementering inden for dagtilbuds- og skoleområdet af Hans Månsson 17. Implementering i fremtiden af redaktørerne Bianca Albers, Helle Høgh & Hans Månsson.

Alle vil det bedste for børn og unge i udsatte positioner.Medierne kaster sig med god grund indigneret over skandalesagerne om misbrug og omsorgssvigt af børn. Politikerne strammer lovgivningen for at undgå skandalesagerne. Og forskerne laver endnu et problembeskrivende studie. Alt sammen i den bedste mening. Men i denne Bermuda-trekant af gode viljer forsvinder der år efter år milliarder af kroner. De behjertede indsatserne rykker ikke for alvor noget for de børn og unge som alle vil hjælpe.Ulrik Holmstrup, der som anerkendt og prisbelønnet tv-dokumentarist har beskæftiget sig med de udsatte børn og unge i en årrække, besluttede sig for at afsøge denne Bermuda-trekant. Der lå mange overraskelser, også for ham selv.I bogen afdækker Ulrik Holmstrup, hvordan et ulykkeligt samspil mellem medier, politikere og forskere har været med til at bevare status quo på et område, der råber på nytænkning. Og et område som alt for længe har været drevet af følelser og gode viljer frem for solid viden.

Selv om der er gået næsten tre tusinde år siden begrebet ”mentor” blev beskrevet første gang, holder konceptet stadig. I Danmark bliver mentorordninger ofte benyttet når udsatte unge mellem 15-25 år i en periode skal have støtte og hjælp. Ny forskning dokumenterer, at ordningen er et af de bedste redskaber til at bekæmpe kriminalitet, misbrug og vold blandt udsatte unge. Kvalificeret mentoring, forstås. Denne bog ”Mentor for udsatte unge” er en komplet guide til dig der skal være mentor for et ungt menneske. Det være sig til at kunne gennemføre deres uddannelse eller for at kunne fastholde et job, blive gode samfundsborgere eller til at kunne forvalte deres privatliv. Lær blandt andet: Hvilke kompetencer du skal have som mentor Hvilke roller du skal udfylde Hvordan mentoring organiseres Om hjernen i puberteten og de unges kamp for at få en identitet Faserne, som et mentorforløb for udsatte unge bør gennemgår, og hvordan du får det bedste ud affaserne Hvordan du sammen med den unge sætter mål og fastholder motivationen Hvordan du finder den unges evner og talenter Hvordan du hjælper den unge med at udvikle kompetencer til at gennemføre en uddannelse, blive fastholdt i job og til at mestre privatlivet Hvordan du takler udfordringer og dilemmaer Samtaleteknikker Hvilke grænser, der bør være for en mentors indsats Samtidig får du en veludstyret værktøjskasse med alle de skemaer, modeller og tjeklister, du har brug for som mentor.

Omkring 15 procent af den danske befolkning har funktionsnedsættelser, og mange af dem kæmper med sproglige og kommunikative vanskeligheder. Kommunikationshandicap introducerer til menneskets sproglige og kommunikative udvikling generelt. I lyset af dette beskriver bogen, hvordan sprog og kommunikation kan udtrykke sig anderledes eller blive forsinket hos mennesker med forskellige typer af medfødte og erhvervede funktionsnedsættelser, herunder en grundlæggende forståelse af hvad kommunikationshandicap er, hvilke pædagogisk-psykologiske problemstillinger der typisk opstår, og hvordan de kan afhjælpes. Bogen tager udgangspunkt i de konkrete og praktiske problemstillinger, professionelle og pårørende støder på. Fra dette perspektiv beskriver den, hvordan man kan mindske de konsekvenser, som sproglige og kommunikative vanskeligheder kan have for personens sociale og kognitive funktion, men også hvordan arbejdet med kommunikationshandicappet kan være med til at skabe udviklingsmuligheder for personen bredere set.

Laura og Zlatko venter barn. Det unge par mødte hinanden på efterskole, hvor de søgte nye omgivelser. Laura efter nogle år med spiseforstyrrelser og Zlatko for at komme væk fra et kriminelt miljø. Nu bor de sammen, er begge i gang med en uddannelse, og Laura er blevet gravid.De indkaldes til møde i kommunens familieafdeling, som har modtaget en underretning. Det bliver begyndelsen til en langvarig kontakt med systemet, der vender op og ned på alting i deres lille nye familie, allerede inden barnet er født. Alle er enige i, at der skal gøres det bedste for Alba. Men der er ikke enighed om, hvad der er det bedste.Bogen er skrevet på baggrund af autentiske eksempler fra det offentliges sagsbehandling på børne-ungeområdet og påviser udbredte fejl og mangler i behandlingen af sagerne, som bogens forfattere kender til fra deres daglige arbejde som støttepersoner til forældre til anbragte børn. Indeholder adskillige sagsakter og retslige afgørelser.Dermed giver bogen et indblik i en verden, som de færreste kender til og viser eksempler på, hvordan gældende lovgivning ikke overholdes - uden at det får konsekvenser for kommunen, der har ansvaret. Cand.jur. Bente Adolphsen udtaler: "Jeg har ingen problemer med at genkende den virkelighed, som bogen beskriver."

Interviewbaseret bog om omsorgssvigtede børn i Grønland. Gennem Børnehjemmet Uummannaq fik forfatter og sundhedsplejerske Lise Andersen kontakt til ti tidligere børnehjemsbeboere, som åbent har fortalt om deres barndom, opvækst og voksenliv. Disse stærke beretninger er bogens omdrejningspunkt. Fortællingerne forankres i pædagogiske og terapeutiske overvejelser og refleksioner omkring Børnehjemmet Uummannaqs særlige forhold, struktur, pædagogik og mærkesager.

Det usynlige liv er en personlig fortælling om at vokse op med plejebørn i sin familie. Bogen beskriver forfatterens følelser af kaos, afmagt, sorg, længsel og ensomhed, efter familien er begyndt at leve som en plejefamilie. Samtidig giver den en beskrivelse af forfatterens følelsesmæssige rejse, der begynder den dag, nyheden om plejebørn bliver fortalt, til tiden hvor forfatteren flytter ud af plejefamilielivet.Den sidste del af bogen er bygget op med forslag til, hvordan en plejefamilies levevilkår kan forbedres, og hvad der især er vigtigt at have fokus på i forhold til det biologiske barn i plejefamilien.Bogen henvender sig til alle som er vokset op med plejebørn i sin familie på godt og ondt. Som støtte og inspiration. Ligeledes henvender bogen sig til plejefamilierne, pædagoger, lærere, medarbejdere i kommunerne, kuratorer, psykologer, og andre der på den ene eller anden måde kommer i kontakt med plejefamilierne. Til alle dem, der ønsker et realistisk billede af, hvordan det på godt og ondt kan føles for et barn at leve som biologisk barn i en plejefamilie.Maria Sveigaard er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med anbragte børn og børn med særlige behov.

Et glas rødvin til maden, en joint til koncerten, en bane med vennerne. For mange en nydelse. For andre et ødelæggende misbrug.En typisk opfattelse af mennesker, der ikke kan styre deres brug af alkohol og stoffer, er, at de ligger døddrukne på bænken, sover i opgangen eller begår kriminalitet i jagten på den næste rus. Men misbrug rammer langt bredere. Mere end 180.000 danskere har et så svært forbrug af alkohol eller stoffer, at de har vanskeligt ved at opretholde et normalt liv og har behov for hjælp i form af professionel rådgivning og behandling.Misbrugsbehandling. Organisering, indsatser og behov stiller skarpt på muligheder og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Danmark og på de mennesker, som vælger den til og fra. Bogens 11 forfattere undersøger, hvordan misbrug og behandling forstås og opleves af dem, der har et problematisk brug af rusmidler, og af de professionelle, der arbejder inden for området.Kapitlerne i bogen er baseret på antropologisk, sociologisk og psykologisk forskning og dækker områder fra det historiske og organisatoriske til kortlægning af behandlingsindsatser og behov.

Socialt arbejde med udsatte unge er en praksisnær og bredt anlagt lærebog, der giver et aktuelt indblik i nogle af de vigtigste praksisfelter, hvor professionelle møder unge med forskellige grader af social udsathed. Udsatte unge kan defineres som unge, der af forskellige grunde kommer i kontakt med de sociale myndigheder i kommunerne – udover at være unge bliver de til en ’sag’. Bogen bevæger sig fra lovgivning til håndteringsstrategier i socialt arbejde og videre fra socialfaglige metoder til forudsætningen for tillid i det sociale arbejde med unge. Læseren præsenteres for socialt arbejde på specialskoler, i forsømte by- og boligområder og forebyggende arbejde i forbindelse med bander. De vilde piger har deres afsnit efterfulgt af en beskrivelse af kontaktpersonens komplekse opgaver. Bogen rundes af med beskrivelser af socialt arbejde med unge på sikrede institutioner og unge i kriminalforsorgen for at slutte med en diskussion af begrebet kriminel lavalder. Socialt arbejde med udsatte unge henvender sig til professionsbachelor-uddannelserne – pædagoger, lærere, socialpædagoger og socialrådgivere – og den vil også være velegnet på efter- og videreuddannelser. I denne bog giver 15 kompetente forfattere fra forskellige forsknings- og praksisområder deres bud på de problemer og muligheder, man står over for i arbejdet med udsatte unge.

Denne grundbog retter sig mod faget ’dansk, kultur og kommunikation’ på pædagoguddannelsen. Efter flere års erfaringer med anvendelse af bogen i den nye pædagoguddannelse er der i denne 3. udgave udover generelle opdateringer foretaget en større revision af flere af bogens kapitler. Desuden er der tilføjet to nye kapitler: ”Pædagogisk arbejde med forskellige formidlingsformer” og ”Fortællende visuelle medier – introduktion og perspektiv”.

Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom.Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud.Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere.Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Den indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Livshistoriefortællinger henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende.Jónas Gústafsson er cand.psych. og specialist i supervision og psykoterapi samt koordinator af Lifo-netværket.

Blikke fra dem du skriver om giver indblik i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan skrive respektfuldt om børn og unge, og hvordan de kan inddrage børn og unge i skriveprocessen. Dette vil styrke børnenes rettigheder og gøre det muligt for børnene senere i livet at genkende sig selv i de mange sagsakter.  Bogen bygger på interviews med tidligere anbragte, som giver et unikt indblik i, hvordan unge og voksne husker tilbage på, hvordan det var at blive skrevet om som barn, og hvordan de som voksne oplever at møde sig selv som barn i de skriftlige dokumenter – en oplevelse, der kan være både hård og traumatiserende. Blikke fra dem du skriver om henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelsen. Også færdiguddannede socialrådgivere, pædagoger, lærere og andre, som skriver om børn og unge, får inspiration til, hvordan man med relativt enkle greb kan ændre på måden, man skriver om de svære ting i børn og unges liv med blik for, hvordan teksten læses af dem, man skriver om.

Denne interventionsguide er baseret på en integrativ tilgang, så forskellige teoretiske perspektiver kan anlægges på psykologens indsamlede data. Ved indsamlingen af data fokuseres på styrkeområder hos individet og dets relationer såvel som barrierer for udvikling i individet og relationerne. Bogen er en vejledning i, hvordan psykologen udfører teori- og evidensbaseret udredningsarbejde og på den baggrund udarbejder forslag til intervention. En systematisk brug af denne guide vil kunne bidrage til at evidensbasere og kvalitetssikre psykologens behandlingsarbejde.

Hvad er et godt udviklingsmiljø for anbragte børn og unge? Hvordan kan institutioner fremme anbragte børns behov for at høre til? Hvordan kan institutioner bidrage til at anbragte børn og unge senere bliver integreret i voksenlivet? Spørgsmål som disse har sjældent enkle svar. Alligevel, hævder denne bog, er det muligt at indkredse, hvad der kendetegner en god institution med et godt udviklingsmiljø, og hvad der fremmer eller hæmmer integration i voksenlivet. Bogen åbner med to kapitler om, hvordan nyere teorier om inklusion og integration af børn og unge kan inspirere os til at se anderledes på barnets potentialer, end hvad der normalt indfanges med mere velkendte tilgange, som fokuserer på beskyttelses- og risikofaktorer. I bogens følgende kapitler samles resultaterne fra et stort antal danske og udenlandske undersøgelser af børn under og efter anbringelse. Bogen slutter med overvejelser over, hvordan den eksisterende forskning kan omsættes til pejlemærker for udvikling af institutioner. Den komplekse anbringelse henvender sig til forskere, studerende på videregående uddannelser samt til fagpersoner, der i hverdagen arbejder med udsatte børn og unge

Et liv med handicap eller alvorlig sygdom er ofte ensbetydende med en afhængighed af det omgivende samfund. Mange mennesker har indflydelse på det liv, og det er ikke lige meget, hvem man møder, når man er i andres hænder – om de viser omsorg og rettidig omhu eller ikke gør. Mange mennesker har et ansvar her, men nogle har et særligt ansvar, fordi de har særlig stor indflydelse på de vilkår, som udsatte borgere skal leve under. De seneste år har tidsånden blæst i en nyliberal retning, der hylder det individ, der kan klare sig selv. Der er ikke længere den samme velvilje over for den borger, der ikke kan klare sig selv, og hjælpemulighederne er blevet væsentligt forringet. Det sætter mange svage borgere under stort pres. Denne bog handler om, hvad det betyder i denne situation at være i andres hænder. Den belyser det ud fra forskellige vinkler og sætter ord på, hvordan møderne med det omgivende samfunds forskellige parter kan se ud. Bidragene er skrevet af mennesker, der er engageret professionelt eller på frivillig basis i problematikken.

Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser handler om den stadig større gruppe borgere i samfundet i dag, der sygemeldes med lidelser, der ikke kan diagnosticeres. Det drejer sig om stress, depression og smertelidelser. Bogens afsæt er et stort kvalitativt interviewmateriale, hvor de sygemeldte borgere, læger og sagsbehandlere alle har haft mulighed for at diskutere diffuse lidelser og den magtfulde diagnose, som står imellem borgeren og den videre sagsbehandling, herunder adgang til en række sociale ydelser. Forfatterne viser, hvordan rammerne for arbejdet udstikker nogle ganske særlige betingelser for denne svære målgruppe. Det er rammer, som blandt andet bevirker, at sagsbehandlere og læger bytter roller i deres møde med klienten/patienten, hvor sagsbehandlere opererer med et langt snævrere sygdomsbegreb, end læger gør. Forfatterne viser en særskilt interesse for, hvordan sygdom defineres og hvilke roller diagnoser og køn har for denne definition. Derudover fremanalyserer forfatterne tre almindelige klientstrategier, som formentlig vil kunne genkendes i store dele af vores velfærdssystem.

I denne bog sættes fokus på socialfaglig ledelse af socialtarbejde med udsatte børn og unge – et fagområde, som er under hastig forandring og udvikling i disse år. Der har gennem de seneste år været meget kritik af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, hvor det har vist sig, at disse såvel som deres familier ikke altid har fået den hjælp, der var brug for. Samtidig har der i mange år været kritik af, at det sociale arbejde med udsatte børn og familier ikke har været tilstrækkeligt vidensbaseret. Det har bl.a. medført, at der jævnligt er blevet vedtaget nye reformer på området. Hensigten har hver gang været at få en mere ensartet, kvalificeret faglig praksis. At frembringe en sådan praksis kræver en stærkerefaglig ledelse, end det indtil nu har været tilfældet inden for dette område. Hvis den faglige ledelse skal bidrage til at sikre kvaliteten af det sociale arbejde, skal de faglige ledere arbejde med læring og kvalitetsudvikling ud fra de givne juridiske, organisatoriskeog økonomiske rammer. En af udfordringerne i forhold til at udvikle denne form for ledelsespraksis er, at den ikke er beskrevet i særlig grad. Denne bog er et forskningsbaseret bud på, hvordan ledelse af socialfagligt arbejde på myndighedsområdet og tilstødende arbejdsområder kan defineres og udvikles med henblik på at skabe større kvalitet i arbejdet med socialt udsatte børn og unge.