Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Identitet handler om, hvem vi er. I dag er mange optaget af at ´finde sig selv´, ´arbejde med sig selv´ og ´udvikle sig personligt´. Hvorfor er vi det, og hvorfor gennemsyrer spørgsmålet om identitet vores tilværelse?
Vi er alle forskellige! Og det afspejles i den grad i vores kommunikation. Grønkjær præsenterer en kommunikationsteori, der har sit udspring i Jungs tanker og typeteori. Med udgangspunkt i en præsentation af hver af de 16 mennesketyper beskrives de vanskeligheder og konflikter, der opstår i kommunikationen mellem forskellige typer, samt de misforståelser og hårdknuder, der opstår, når forskellige typer ikke forstår hinandens grundlæggende træk og handlemåder. Læseren kan samtidig forholde sig til sin egen kommunikationsprofil og få råd til de aspekter, man skal være opmærksom på, når man kommunikerer med andre, og herved komme frem til en forståelse, der fremmer samtalen.
Endelig !! -en hurtig, nem og sjov bog om basal ledelse.Hvis du vil nå op på øverste trin på lederstigen (med andre ord: .... Hvis du vil ha fat i honningen), så følg PlysManglende forståelse af grundlæggende ledelse giver ofte store udfordringer i selv de mest succesrige virksomheder.Med det for øje bruger ManagementkonsulentRoger E. Allen de elskede Peter Plys historier og figurer til at illustrere vigtige forretningsprincipper, såsom etablering af klare mål og stærkt lederskab, behovet for nøjagtige oplysninger og andre forsømte aspekter af forsigtig forvaltning.Denne bestseller giver læseren en fantastisk, skæv, enkel og inspirerende tilgang til ledelsesmæssige problemstillinger, som kombineres med humoristiske sammenligninger og retorik fra den klassiske børnebog.Peter Plys om ledelse er et "must-read" for alle, der søger en ny, men også alternativ inspiration om ledelsesudvikling.Ved at bruge Peter Plys og hans venners oplevelser og historier til at illustrere emner som målformulering, personaleudvikling, nødvendigheden af præcis information og god kommunikation, præsenteres læseren for grundlæggende ledelsesfunktioner på en overbevisende og fængslende måde. En velskrevet og underholdende international bestseller, der helt gør op med japansk ledelsesform, MBA-guruer m.m.
Vi ved i dag, at det er vores egen adfærd og livsstil, der har presset klodens klimasystemer i en grad, så vi nu står i en global nødsituation. Og vi ved, at det vil kræve radikale ændringer i den måde, vi lever, arbejder og bor på, at bremse den alvorlige udvikling.Hvorfor fortsætter de fleste af os alligevel vores liv, som om intet var hændt?Netop fordi vi er mennesker, forklarer psykolog Solveig Roepstorff i denne nye bog, som beskriver den vifte af automatiske reaktioner og adfærdsmønstre, som nyheder om klodens tilstand aktiverer i os, og som– desværre – får os til at gøre alt andet end at handle.I en blanding af indsigter fra internationale studier, klimaaktivister, klientcases og refleksioner, forfatteren selv blev tvunget til at gøre sig, da klimakrisens alvor pludselig kom tæt på, viser denne bog, hvordan optimistiske pointer fra klimapsykologien kan bruges til at løfte os selv og hinanden ud af bekymring og apati og ind i det handlende fællesskab, der kan redde både vores verden og os selv.
Bogen perspektiverer viden om motivation til tre generelle lærerkompetencer, som med stor vægt indgår i læreruddannelse og lærerarbejde. De tre lærerkompetencer knytter sig til lærerens arbejde med henholdsvis relationer, klasseledelse og didaktik. Med viden om motivation, konkretiseret ved de tre lærerkompetencer, kan læreren forholde sig til børn og unges motivation på et grundlag, som er både teoribaseret og praksisnært. Indhold:Anne Kirketerp og Henrik Knoop:Motivation og frihed i pædagogikkenEinar M. Skaalvik og Sidsel Skaalvik: Angsten for at fejleHelle Bjerresgaard: Anerkendelse af elevens bidragMaja Nørgård Jacobsen: Mentalisering i klasserummetSøren Dupont: Atmosfære og relationer i skolen – grundlagt på fænomenologiPer Schultz Jørgensen: Selvstændighedsmotivet. At være undervejs til sig selvLouise Klinge: RelationskompetenceJan Tønnesvang: Psykologiske behov, motivation og vitaliserende miljøerJudy Gammelgaard: Lærerens empatiMalene Fink Ploug og Emma Rikhof: Motivation gennem elevinddragende undervisningTorben Nørregaard Rasmussen: ’Mening’ som motivationsfaktorJohannes Fibiger: Mestring, motivation og medieringKarsten Agergaard: Evalueringsformers betydning for motivationMette Pless: Unges motivation i udskolingen
I socialpsykologien beskriver man, hvordan menneskers sociale relationer og samhandling er grundlag for skabelse af identitet, hverdagsliv og samfund. Det teoretiske omdrejningspunkt er mikrosociologi, hverdagslivsteori og symbolsk interaktionisme.Normer, identitetsdannelse og socialisering foregår som en del af det liv, vi alle lever hver dag uden at reflektere nærmere over det, og derfor tager bogen sit udgangspunkt i en teoretisering af hverdagslivet og dets sociale møder. At tænke socialpsykologisk er en introduktion til fagområdet socialpsykologi og henvender sig især til studerende ved de videregående og mellemlange uddannelser, men kan læses af alle med interesse for dette fagområde.Inger Glavind Bo er cand.scient.adm. med bifag i idéhistorie, ph.d. og lektor i socialpsykologi ved Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Ph.d.-afhandlingen Fra unormal til normal barndom: Et sociologisk studie af børns hverdagsliv i familier (2000).
I løbet af det seneste halve århundrede er der overalt i samfundet sket en mærkelig og dramatisk omvending, som er så udbredt, at den næsten er blevet usynlig. For debatøren, der vil høre, for tænkeren, der vil markere sig, og for kunstneren, der vil anerkendes, er det blevet vigtigt at fremstå som om han står udenfor. Allerhelst er han direkte udstødt af The Establishment, hvor det tidligere omvendt var afgørende netop at kunne henvise til sin høje status, sin autoritet og sin magt. Og samtidig er det blevet vigtigt at definere sig selv og sit arbejde negativt: Man giver med andre ord aldrig et bud på, hvad man går ind for, anser for værdifuldt og bestræber sig på, men taler udelukkende om, hvad man er skeptisk over for, tager afstand fra og aldrig ville røre med en ildtang.Idealet er ikke længere Overlægen, der maner til ansvarlighed, men den romantiske Oprører, som overskrider grænser, for nu at bruge denne negative opbyggeligheds mest skamredne kliche. I syv essays beskriver og analyserer Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen denne negationstænkning og sporer dens rødder i den vitalistiske livsfilosofi og i radikalprotestantismen. De viser, hvordan tankegangen altid smigrer sig af at udmærke nogle få åndsaristokrater, men i virkeligheden er tidens folkelige ideologi. Og de diagnosticerer denne negativisme i den kunstneriske avantgardisme, i den kritiske journalistiks forfald, i universitetsverdenen, i kirkelivet og i den politiske radikalisme på både højre og venstre fløj.Frederik Stjernfelt (f. 1957) er lektor ved Københavns Universitet og redaktør af KRITIK. Han har bl.a. skrevet Billedstorm (sammen med Poul Erik Tøjner, 1989), Formens betydning (1992), Rationalitetens himmel (1997) samt Hadets anatomi og Krigens scenografi (sammen med Jens-Martin Eriksen, 2003-4). Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) har udgivet digtsamlingerne City Slang (1981), Ukendt under den samme måne (1982), Nye digte (1987), Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen (1996) og Det værste og det bedste (sammen med Ib Spang Olsen, 2002), samt poetikken Mit lys brænder (1985) og essaysamlingen En dans på gloser (1996).
I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.
"A thoughtfully curated daily devotional full of inspiring quotes and advice, from the bestselling author of THE DAILY STOIC-for any dad as they navigate the most important journey of their life What does it mean to be a great father? And then, how do you become one? Parenting is a role filled with incredible meaning and purpose, one that men have a responsibility to take seriously. But every father needs guidance. Men need someone to inspire and challenge them to go the distance, because being a parent is something you do every day. Instead of a parenting book you read one time as a sleep-deprived new parent (and instantly forget among all the other things you're now supposed to remember), THE DAILY DAD provides 366 accessible meditations on fatherhood, a manageable slice for each day. From bestselling author Ryan Holiday, a father of two himself, this daily devotional will help dads old and new to find inspiration and advice on a day-to-day basis in the lifelong job of being a dad. Drawing quotes from history, pop culture, literature, and psychological research, each entry will provide a memorable lesson on being the role model your child needs, rooted in timeless principles. From Socrates to Martin Luther King Jr., Jerry Seinfeld to Jesus, THE DAILY DAD will draw on wisdom from mothers and fathers, heroes and celebrities, ancient philosophy and contemporary figures, in order to help each dad face the daily challenges of parenting, and ultimately become the best father they can be"--
Denne bog er lavet på baggrund af en række samtaler mellem den internationalt anerkendte fredsmægler og konfliktekspert, psykologen Marshall B. Rosenberg, Ph.d. og den tyske journalist og kommunikations-træner Gabrielle Seils.»Dette er den vigtigste kommunikations-proces du nogensinde kommer til at lære!«- William Ury, forfatter til bogen Få ´ja´ når du forhandler.»Rosenbergs medfølende og inspirerende budskab skærer lige til benet af vellykket kommunikation«- Anthony Robbins, business coach og forfatter.»Det er især Rosenbergs mange historier og eksempler fra sit eget liv og arbejde, der gør denne bog så levende, så let at forstå ... og så herlig at læse.«- Katrin Schumacher, WDR Radio."Denne bog er en appetitvækker for folk, som ikke kender noget til Ikkevoldelig Kommunikation, som jeg i øvrigt bedst kan lide at kalde "Girafsprog" ... og for mig har den været et behageligt gensyn med en mand, der oprigtigt arbejder på at gøre verden til et bedre sted at være."- Lane Lind
»Paul Leer-Salvesen evner ved interviews og hjælp fra juridiske, teologiske og filosofiske tekster at gøre os klogere på, hvordan vi kan møde konflikter med ikke-voldelige strategier. Derfor er bogen vigtig for os som privatpersoner såvel som for professionelle, der hjælper konfliktende parter med at finde løsninger.« Prof. Dr. jur. Vibeke VindeløvPaul Leer-Salvesen har udgivet en lang række bøger, hvoraf Tilgivelse er udkommet på dansk (Hans Reitzels Forlag, 2004).
En ny sociologi for et nyt samfund er en grundlæggende udfordring af eksisterende sociologiske teorier i traditionen fra Durkheim til Bourdieu – og den første samlede fremstilling af Bruno Latours ideer og det, der er blevet kendt som Aktør-Netværk-Teori. Christian Borch og Mikael Rask Madsen skriver i deres forord: "Vi kan ikke glæde os nok over nu at have dette vigtige værk i dansk oversættelse. Det er ikke Latours første bog på dansk, men det er den, som mest prægnant fremlægger hans sociologiske bidrag og forklarer, hvorfor vi behøver en ny sociologi for et nyt samfund." Latour skelner mellem to forskellige sociologier. Der er på den ene side 'det sociales sociologi' – der følger Durkheims grundlæggende idé om samfundet som et særligt domæne. På den anden side er der Latours egen 'associationssociologi', som dyrker den minutiøse forklaring og undersøgelse af, hvordan det sociale konstant skabes som nye forbindelser eller sammenføjninger. Latour hævder, at en tidssvarende sociologi, bl.a. for at kunne forstå miljøproblemer, er nødt til at betragte ikke-menneskelige 'aktører' som fx objekter og teknologier på linje med mennesker og deres handlinger, kommunikation og symboler. Og hans store fortjeneste er at argumentere konsistent for, hvordan vi kan følge disse aktører og kortlægge deres ageren – og herigennem vise, hvordan det sociale skabes.
I 1990 udkom Bronwyn Davies og Rom Harrés banebrydende artikel om begrebet positionering. De ønskede at finde et mere dynamisk social-psykologisk begreb end rolleteorien til at beskrive, hvordan menneskers identitet og sociale liv udspilles. Det lingvistisk inspirerede positioneringsbegreb peger på, at subjektivitet og identitet er noget, der konstant skabes og forhandles gennem vores positioneringer i de samtaler, vi deltager i.Begrebet positionering har haft en omfattende virkningshistorie og tilbyder os stadig i dag en utrolig anvendelig analyse af enhver form for samtale, idet Davies og Harré medinddrager kontekst, situation, kropssprog, symboler og signaler.Det er første gang, at teksten foreligger i dansk oversættelse. Bogen indledes med en begrebsgennemgang ved oversætter Ole Lindegård Henriksen. Forord ved Thorkild Olsen.Bogens målgruppeDenne bog er til alle, studerende og professionelle, der interesserer sig for kommunikation, sproghandlinger, relationer og identitet.
Det gode liv er tilgængeligt for alle, der er villige til at åbne op for det. Bogen giver dermed indblik i en ny forståelse af livskvalitet.Forfatteren udforsker og beskriver mulighederne for det gode liv, og han ser nærmere på, hvordan vi gennem vores handlinger, valg og tanker selv er herre over vores livsopfattelse.Bogen inspirerer læseren til at udforske sine følelsesmæssige tilstande og sin oplevelse af meningen med livet. Tilgangen det gode livs psykologi er baseret på en dynamisk forståelse af forholdet mellem indre og ydre livsvilkår. Den inddrager både filosofisk, sociologisk og pædagogisk viden for at nuancere billedet af, hvad livskvalitet egentlig er – og hvordan den opnås.Det gode livs psykologi henvender sig til alle, der ønsker en bedre forståelse af, hvordan man fremmer sine muligheder for at leve et godt liv.Peter Clausen er cand.psych. og tidligere lektor i pædagogik og psykologi ved VIA University College – Pædagoguddannelsen Jydsk.
'Everything he writes is an enlightening education in how to be human.' Elizabeth DayTo fix a machine, first you need to find out what's wrong with it. To fix unhappiness, you need to find out what causes it.That Little Voice in Your Head is the practical guide to retraining your brain for optimal joy by Mo Gawdat, the internationally bestselling author of Solve for Happy. Mo reveals how by beating negative self-talk, we can change our thought processes, turning our greed into generosity, our apathy into compassion and investing in our own happiness.This book provides readers with exercises to help reshape their mental processes. Drawing on his expertise in programming and his knowledge of neuroscience, Mo explains how - despite their incredible complexity - our brains behave in ways that are largely predictable. From these insights, he delivers this user manual for happiness.Inspired by the life of his late son, Ali, Mo Gawdat has set out to share a model for happiness based on generosity and empathy towards ourselves and others. Using his experience as a former Google engineer and Chief Business Officer, Mo shares his 'code' for reprogramming our brain and moving away from the misconceptions modern life gives us.
Ordet præstation splitter folk. Nogle taler om ’high performance’ som om præstationer og resultater er meningen med livet. For andre er præstation et fyord associeret med forestillinger om folk der bevidstløst spæner rundt i en trædemølle. Begge opfattelser er forfejlede og udtjente. At præstere kan aldrig være et mål i sig selv. Men uden præstationer kommer vi ingen vegne. De udfordringer menneskeheden står over for, kræver at vi præsterer på et ekstraordinært niveau. Derfor må vi nytænke præstation og præstationsledelse og se det i en mere nutidig og menings-fuld kontekst.For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præste-rende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.
En praktisk håndbog skrevet til alle dem, som i deres arbejde har med mennesker – og konflikter - at gøre: undervisere, ledere, læger, sundhedspersonale, socialrådgivere, sagsbehandlere, præster, pædagoger og mange andre. Den røde tråd i bogen er den klassiske ikke-volds tradition samt nyere freds- og konfliktforskning. F.eks Galtung og Ghandi. Konflikt og kontakt er en både pluralistisk og pragmatisk bog. Bogen arbejder med spørgsmål som: Hvordan optrappes en konflikt? Hvordan afspændes en konflikt? Hvordan tackler man interkulturelle konflikter?Hvordan kan man skabe et arbejdsmiljø, der kan rumme og bruge konflikter? »Bogen er dejlig overskuelig og ligetil. Den er dyb og vedkommende; den baseres på en omfattende teoretisk og praktisk indsigt i konflikter ... Ledere skal have begreb om konflikter. Det kan man få i denne bog.«– Steen Hildebrandt, BørsenBirgitte Quist Sørensen, Generalsekretær, Folkekirkens nødhjælp har skrevet en varm anbefaling af bogen i den nye udgave af bogen.
Hvorfor denne bog? Jeg har skrevet bogen på baggrund af mine erfaringer som par- og psykoterapeut siden 1983. Bogen er ment som opslagsværk, der skal hjælpe mennesker med at forstå sig selv og andre bedre. Det kræver en stor viden at forstå sig selv og andre, så kærligheden kan blomstre. Kærligheden har altid været meget gådefuld, og den har optaget mennesker i årtusinder. Jeg prøver med denne bog at give min viden fra mig, som kan bidrage til en større forståelse af kærlighedens gåder. Sexolog, Par og Psykoterapeut Skolen:Carl-Mar Møller har uddannet flere end 500 psykoterapeuter, sexologer og parterapeuter siden 1985.Solgt flere end 40.000 bøger:Tidligere udgivelser: Parterapi (DVD), 2015 Kroppsyke terapi, 2014 Samtalespillet, 2010 Parterapi Metoder, 2008 Kvinder, 2007 Mænd, 2006 Energiens Hemmeligheder, 2005 Selvværdets gåder, 2004 Aben og Rotten, 2003 Bliv en gladere kollega, 2001 Hvordan skaber du stærke børn?, 2000 Seksualitet og følelser, 1998 Bliv en bedre kæreste, 1997 Hvad kvinder ikke ved om mænd, 1996 www.carl-mar.dk 77@carl-mar.dk
Denne bog giver et konkret bud på, hvordan vi med Ikkevoldelig Kommunikation bevidst kan vælge en livsberigende spiritualitet.Marshall B. Rosenberg viser vej til en praktisk spiritualitet. For ham manifesterer det Guddommelige sig i det der sker, når vi overkommer fjendebilleder og kampe og i stedet vælger at møde hinanden med empati og ærlighed.Spiritualitet i praksis er en guide til at integrere spiritualiteten i vores liv og derfra vinde kraft til at skabe konkrete sociale forandringer.Processen, der beskrives i denne bog, anvendes over hele verden i forbindelse med:▶ personlig udvikling▶ uddannelse▶ erhvervsliv▶ socialt arbejde▶ retssystem▶ sundhed▶ familie▶ personlige relationer
At give feedback er at anerkende nogle sider ved en anden. At få feedback er at blive bekræftet og få mulighed for at vokse. God feedback er langt mere end at rose folk, når de har præsteret noget. God feedback handler om nuancer og variation. Derfor er det nødvendigt at have et rigt repertoire af forskellige måder at give feedback på, således at du kan gøre det på en måde, der får folk til at vokse.Feedback er en varm, inkluderende, personlig og inspirerende bog, som tilbyder en palet af muligheder i forbindelse med det at give tilbagemeldinger afhængigt af situation og person - om det er til en ven, en kollega eller om det er til ens egen partner eller barn.Bogen opstiller bl.a. ni regler for god feedback og ser på, hvordan feedback både kan være et værktøj mod mobning og et middel til personlig vækst.
Misforståelser er udbredte. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle for, hvordan vi vælger at handle, og hvad vi tror andre mennesker forventer af os. Som flamingoer handler vi ud fra det indtryk, vi har af, hvad normen er.”Flamingoeffekten” påviser, hvor udbredt og hvor mangesidet fænomenet ’sociale misforståelser’ er i vor indbyrdes omgang med hinanden – og de konsekvenser det har for den enkelte og for samfundet. Et klassisk eksempel er unge som tror, at andre unge drikker langt mere end det faktisk er tilfældet – og det får nogle unge til at drikke mere end de har lyst til.Bogen introducerer begrebet social pejling, som en metode til korrektion af sociale misforståelser – eller rettere, en mangfoldighed af forskellige metoder. Med ”Flamingoeffekten” får du en oversigt over disse metoders anvendelse i praksis og resultaterne heraf, i Danmark såvel som i udlandet. Forfatterne giver en række anbefalinger til, hvordan social pejling kan udbygges, understøttes og integreres i forebyggelsesarbejdet vedrørende risikoadfærd såsom kriminalitet, tobaksrygning, overdrevent drikkeri mv.IndholdsoversigtForordArtikel 1. FlamingoeffektenArtikel 2. Normer og sociale misforståelserArtikel 3. Social pejling – fremgangsmåder og virkningerArtikel 4. HashforsøgetArtikel 5. RingstedforsøgetArtikel 6. Variationer over RingstedforsøgetArtikel 7. Social pejling i trafikkenArtikel 8. Aarhus EksperimentetArtikel 9. Social pejling i skolen – om skolenArtikel 10. Social pejling mod vold og mobningArtikel 11. Social pejling mellem kønneneArtikel 12. Sukkersherifferne ser sødtArtikel 13. Med straf skal stemmer byggesArtikel 14. Miljø, skat og social pejlingArtikel 15. Social pejling på direktionsgangenArtikel 16. Social pejling bag tremmerArtikel 17. Når forebyggelse ikke virkerArtikel 18. DanmarksforsøgetArtikel 19. Social pejling i DanmarkReferencer
Vi lever i individualiseringens tidsalder, mener mange. Men i det daglige er vi alle stadig en del af kollektivet. Gruppen er en fælles livsbetingelse for os alle – uanset om vi indgår i den villigt eller modvilligt, tilfældigt eller planlagt, marginalt eller centralt.Selvom vi indgår i alle disse grupper – i arbejdslivet, på uddannelser, privat og socialt – er det ikke altid lige let at få en gruppe til at fungere, og konflikter er ofte en del af dagligdagen. Samtidig har der indtil nu manglet forskning på dansk om grupper og gruppedynamikker.I bogen Grupper sættes gruppebegrebet under lup af en lang række danske forskere og praktikere. Forfatterne gennemgår både teoretiske fremstillinger af store og små gruppers dynamik og en række konkrete eksempler fra dagligdagen.De konkrete afsnit omhandler: terapi og personlig udvikling i grupper; grupper i arbejdslivet: beslutningsprocesser i grupper, den vanskelige gruppe og gruppedynamikken når man går fra kollega til leder; familie- og venskabsgrupper; klassen og lærerkollegiet som gruppe; politiske grupperinger eksemplificeret ved gruppeudviklingen omkring Ungdomshuset i København og autoritetsprincippet i Kommunistisk Arbejderkreds i 1970’erne.Åse Høgsbro Lading er cand.mag., ph.d. og lektor på RUC. Bent Aage Jørgensen er cand.psych., har privat praksis og er ekstern lektor på RUC.Bogens øvrige bidragydere er: Kristoffer Lande Andersen, Karin Assendrup, Ulla Charlotte Beck, Karin Borg, Kjeld Sten Iversen, Christian Flansmose Jacobsen, Poula Jakobsen, Jan Jensen, Cecilie Bindslev Jørgensen, Jens Karstoft, Klaus Stagis, Ole Thofte og Steen Visholm.
Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv, og med ordvalget ’den nye udviklingspsykologi’ dækkes et behov for en opdateret og ajourført præsentation på dansk med rod i ny international forskning og teoridannelse.Over otte kronologiske kapitler, som dækker aldersspektret for foster til sen alderdom, sætter bogen fokus på centrale livs- og kernetemaer – det gælder blandt andet tidlig tilknytning hos det nyfødte barn, mentalisering og moraldannelse i den tidlige barndom, personlighed og temperament i den mellemste barndom, identitetsudvikling i pubertet og ungdom, arbejds- og familierelationer i voksenalderen og livets afslutning ved sen voksenalder.Bogen er skrevet af professorer i udviklingspsykologi, Dion Sommer og Lars Larsen, og forskningssygeplejerskerne Marianne Eg og Susanne Friis Søndergaard, og bogen henvender sig til studerende på pædagog-, lærer-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne samt til bachelor- og kandidatstuderende på psykologistudier.
Hvordan kommer vi videre med begrebet ’anerkendelse’?Hvordan kan vi kommunikere mere autentisk og tydeligt?Hvordan kan vi kommunikere ud fra vores behov og ønsker?Hvordan kan vi sige nej på en anerkendende måde?Hvordan kan vi lytte empatisk til den andens brokog frustration?Denne bog er en vejviser i anerkendende kommunikation. Den er til dig, der ønsker at arbejde bevidst med din kommunikation. Bogen viser nye veje i vores måder at være sammen og kommunikere på.Forfatteren tager afsæt i det bedste fra Ikkevoldelig Kommunikation og Appreciative Inquiry. På den baggrund skaber hun sine 3 principper i anerkendende kommunikation.Bogen viser, hvordan vi bedre kan identificere de behov og værdier, der er på spil i en samtale eller konflikt og dermed være mere tydelige og autentiske i vores kommunikation med både børn og voksne.Den er skrevet til pædagoger, lærere, terapeuter, psykologer, socialrådgivere og alle andre, der arbejder med – eller bare omgås – mennesker.Ianneia Meldgaard har siden 2007 arbejdet som selvstændig konsulent med kurser, foredrag og coaching for pædagogiske samt social- og sundhedsfaglige personalegrupper. Hun er cand.mag. i kommunikation og musik fra Aalborg Universitet og har mangeårig erfaring med undervisning i begge fag, senest som lektor på Skipper Clement Seminariet i Aalborg (nu Pædagoguddannelsen i Aalborg, UCN).
Hvad betyder hjælpende relationer for ledelse og gruppedynamik? Det er emnet for Edgar Scheins bog. Han undersøger, hvordan hjælpens natur er tvetydig i en organisatorisk sammenhæng. Hvordan kan hjælp hjælpe med at balancere relationer i en organisation, hvordan kan hjælp blive mere hjælpsom, og hvilke sociale dynamikker findes der i hjælpende relationer? Seks ud af seks huer fra borsen.dk. Se også interview med Edgar Schein hos Børsen TV her.
Supervision er et professionelt forum, der skaber plads til det, man ellers er alene med. Under supervision kan man dele vanskelige situationer fra det daglige arbejde, finde rum til oplevelsen af at være sårbar og søgende samt grundlag for at finde nye måder at håndtere stress og belastninger på. Bogen er en grundig indføring i en supervisionsmetode, der har vist sig særligt velegnet til individuel supervision i grupper for ansatte på dag- og døgninstitutioner, i kommuner, på hospitaler og på skoler samt i andre sammenhænge, hvor den menneskelige relation er i fokus. Metoden har vist sig givende såvel for homogene grupper som i tværfagligt samarbejde. Alle supervisionens elementer gennemgås grundigt med mange illustrative eksempler.
Stuart Brown har undersøgt legens betydning for mennesker og dyr og konkluderer, at leg er et vigtigt grundvilkår for menneskets udvikling og overlevelse. Fra den første leg mellem mor og barn til forholdet mellem voksne i forskellige sammenhænge beskrives det, hvordan leg udvikler vores hjerne og fremmer vores retfærdighedssans og empatiske evner. Forfatteren gør op med ideen om, at leg er unyttigt tidsspilde og kun noget man gør for sin fornøjelses skyld og giver forslag til, hvordan legen kan bringes ind i vores liv igen.
Virkningen af tillid er ofte overset i såvel professionelle som private relationer. Stephen M.R. Covey afdækker tilgangen til tillid som den afgørende forskel i den globale økonomi. Han udfordrer den holdning, at tillid er en blød og udelukkende social værdi, og viser, hvordan tillid fungerer som en økonomisk drivkraft – en målbar egenskab der gør virksomheder mere profitable, gør personer mere fremmelige og tilfører forhold af alle slags en udbytterig dynamik.Covey trækker på sin praktiske erfaring som leder af en virksomhed, der under hans ledelse gik fra en aktieværdi på under 3 millioner til 160 millioner dollars. Bogen er bygget op med stribevis af eksempler på vigtigheden af tillid i erhvervsbranchen og viser, hvordan den breder sig som ringe i vandet – også i peronlige forhold.Denne bog kan forandre tilværelser, når den kommer til at skabe tillidsfyldte personlige og professionelle relationer. Covey hjælper os med at forstå, hvordan vi kan pleje og opfordre til umiddelbar tillid i ethvert møde, hvilket er grundlaget for sand og varig succes i livet. En yderst interessant og oplysende læseoplevelse.– Larry King
Gustave Le Bon (1841-1931) er grundlæggeren af den moderne massepsykologi. Hans revolutionære skrift Massernes psykologi er et socialpsykologisk, filosofisk, politisk og litterært mesterværk, som har haft enorm betydning op igennem det 20. århundred og radikalt har ændret hele måden at føre politik på.Foruden at være en nøgle til at orientere sig i vor egen tids massesamfund er Le Bons klassiker et historisk dokument og pligtlæsning for alle, der beskæftiger sig med fascismens, nazismens og kommunismens historie. Anvendt på nutidens forhold giver Le Bons analyser forklaringen på, hvorfor integrationen af indvandrere fra den tredje verden, skabelsen af en europæisk union og indførelsen af et vestligt demokrati i Mellemøsten alle må betragtes som abstrakt-ideologiske eksperimenter, der er dømt til at mislykkes. Med den globale spredning af de forskellige kernekulturers ideer er tværtimod grunden til fremtidens krige og konflikter lagt.Massernes psykologi er samtidig en guldgrube for de mange, der har en praktisk interesse i at styre, manipulere og overtale større grupper af mennesker: politikere, spindoktorer, myndighedspersoner, eksperter, advokater, journalister, marketings- og reklamefolk, virksomhedsmanagers, børs- og finansspekulanter, guruer, undervisere, teamledere, talere, religiøse og politiske agitatorer osv., osv.Ligesom Machiavellis Fyrsten, Det kommunistiske manifest af Marx og Engels og det antisemitiske falsum Zions Vises protokoller hører Massernes psykologi med til den særlige kategori af ikke-religiøse bøger, der har virket langt ud over de intellektuelles rækker og igen og igen er blevet brugt og misbrugt af magtens mænd.”I midten af 1930’erne var jeg fascineret af to bøger: Af Massernes oprør af spanieren Ortega y Gasset og af Massernes psykologi af franskmanden Gustave Le Bon. Jeg følte, at de med deres analyse foregreb den massepsykose, som blev udløst af Hitler og nazisterne. Frem for alt har Le Bon vist sig at være meget fremsynet”.Helmut Schmidt, tysk forbundskansler 1974-82, i bogen Die Mächte der Zukunft, 2004.”Man imponeres over den lethed, hvormed Le Bon så tidligt som i 1895 påviser, hvilke mekanismer der gjorde sig gældende i det nazistiske Tyskland. Her beskrives førernes karakteristika og deres metoder, som var det en efterkrigsskildring af Hitler. De særdeles rammende citater omkring folkeforførerne ligefrem vælter ud fra siderne... Vestlige beslutningstagere, der søger at viderebringe demokrati og menneskerettigheder, samt hele det rationalistiske arvegods til ikke-vestlige kulturer, bør i hvert fald nærlæse Massernes psykologi for at blive opmærksom på de mest indlysende forhindringer for deres forehavende”.Michael Øe - EMU - Gymnasieskolen, oktober 2005.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Gustave Le Bon Helikon
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.