Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Pædagogisk psykologi

Her finder du spændende bøger om Pædagogisk psykologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 700 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bo Hejlskov Elvén
    208,95 kr.

    Alle mennesker har konflikter. Nogle har flere end andre. I pædagogisk arbejde er det helt centralt at håndtere konflikter på en god og menneskelig måde. Low arousal bygger på etiske principper og et humanistisk menneskesyn. Det er en pædagogisk tilgang, der lægger vægt på retten til selvbestemmelse og respektfuld behandling, uanset alder og funktionsniveau. Her går man ud fra, at alle mennesker gør, hvad de kan for at opføre sig ordentligt og bevare selvkontrollen. Men stiller vi for store krav, opstår der let konflikter. Bogen giver kort og klar viden om konflikthåndtering, og om hvordan du evaluerer situationen og ændrer tilgangen. Bogens cases,gode råd og små opgaver giver dig nye low arousal-baserede strategier, når der er konflikter og ballade i luften. KORT & GODT OM KONFLIKTER & LOW AROUSAL er til dig, der har med mennesker at gøre, og som gerne vil håndtere og forebygge konflikter på en god måde. Bogen er relevant for psykologer, pædagoger, plejepersonale, lærere, forældre og alle andre, der har med mennesker at gøre. Bo Hejlskov Elvén er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholderbåde i Danmark og i Sverige, hvor han bor. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktadfærd og modstand mod personalet. Han er forfatter til en række bøger, særligt om low arousal-pædagogik i skoler og børneinstitutioner, i børnefamilien, i psykiatrien og på specialområdet.

  • Spar 10%
    - Forstå børn, der er svære at forstå
    af Connie Nissen
    314,50 kr.

    Nogle børn har sansemæssige og motoriske udfordringer. De kan have særlige sansemotoriske behov og kan have svært ved at indgå i samspil med andre. Sansemotorik og samspil har fokus på børn, som skiller sig ud fra deres jævnaldrende. Nogle af børnene er vokset op i velfungerende familier, andre har vanskeligheder på grund af for tidlig fødsel. Det kan også være adopterede børn, som har haft en svær start på livet, eller børn, der har været meget syge. I bogen beskrives også børn, der er født ind i dysfunktionelle familier, og som har brug for særlig forståelse, også hvad angår sansemotorik. Sansemotorik og samspil forklarer, hvad der kan ligge bag børnenes vanskeligheder og deres reaktioner. Bogen indeholder mange forslag til aktiviteter, som kan bane vejen for positiv udvikling og gode relationer. I bogen møder du blandt andre Ida, som afviser tæt kontakt med andre, og som hader sand på hænderne, Karla, som er meget motorisk urolig, og Christian, som er den dygtigste i sin klasse, men som ikke kan cykle. Sansemotorik og samspil giver i letforståelig form en indføring i centrale elementer i sanseintegration, motorik, hjernen, nervesystemet, leg og samvær. Den indeholder en række genkendelige cases og giver mange konkrete bud på, hvordan pårørende og professionelle ved hjælp af små ændringer kan skabe bedre muligheder for børns udvikling. Bogen henvender sig til alle voksne, der er i kontakt med børn: lærere, pædagoger, dagplejere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sundhedsplejersker, praktiserende læger, studerende samt forældre og bedsteforældre.

  • Spar 17%
    - Hold op med at udsætte tingene og få mere fra hånden på kortere tid
    af Brian Tracy
    165,95 kr.

    En bog om, hvordan man kan planlægge en effektiv arbejdsdag og sit arbejdsliv. I 21 praktiske og enkle råd viser Brian Tracy, hvad der er afgørende for effektiv planlægning, for at finde sine forcer, sætte sig mål, skelne mellem vigtigheden af opgaver, danne sig overblik, skabe gode arbejdsrammer, lære det man viger udenom, fordi man ikke behersker det, og hvordan man uddelegerer og fokuserer på nøgleresultater.

  • - En bog for forældre og andre voksne
    af Lars Rasborg
    232,95 kr.

    Sunde børns problemer handler om, hvordan forældre under vejledning selv kan hjælpe deres barn, og om, hvordan andre, f.eks. daginstitutionen eller skolen, kan medvirke. Bogen handler desuden om, hvordan sider af børns personlighed i almindelighed kan forstås, og om, hvordan man kan støtte deres udvikling, før der opstår problemer. Bogen bygger på erfaringer fra rådgivning af forædre, som har søt hjæp hos en privatpraktiserende psykolog, og påerfaringer fra rågivning af forædre til adopterede børn, som er præget af, at de har manglet omsorg før adoptionen. Sunde børns problemer udgør et supplement til den personlige kontakt med en kvalificeret rådgiver. Denne kontakt er vigtig for i hvert enkelt tilfælde at vurdere, om bogens metoder er velegnede, og for at udforme metoderne, så de passer til det enkelte barn og familien. Bogen kan forhåbentlig give appetit på de beskrevne tankegange og metoder og støtte forældre og andre, der ønsker at tilegne sig dem. Bogen henvender sig til alle med interesse for børns udvikling. Lars Rasborg har tidligere udgivet Miljøterapi med børn og unge, Akademisk Forlag.

  • Spar 10%
    - Omsorgssvigt i et neuropsykologisk og neuropædagogisk perspektiv
    af Käte From
    297,50 kr.

    Barnets hjerne er sårbar og modtagelig for påvirkninger udefra. Både de gode og de dårlige. Hvis et barn udsættes for omsorgssvigt eller giftig stress i opvæksten, forstyrrer det hjernens udvikling og funktion. Det kan give livslange følgevirkninger. Hjernen kan få uoprettelige skader, der kan have indvirkning på indlæringsevne, adfærd og fysisk og psykisk sundhed hele livet igennem. Nogle følger kan afhjælpes, andre kan ikke, men børnene og de unge kan behandles og støttes med den rigtige viden og tilgang. DEN SÅRBARE HJERNE giver ud fra den nyeste forskning på området en lettilgængelig introduktion til hjernens udvikling og funktion, dvs. den grundlæggende viden, der skal til for at kunne forstå de komplekse mekanismer, der er i spil, når barnet og hjernen får utilstrækkelige udviklingsmuligheder. DEN SÅRBARE HJERNE giver en grundig definition og forståelse af giftig stress og omsorgssvigt. Med afsæt i den nyeste viden på feltet kortlægges det, hvilke konsekvenser utilstrækkelig omsorg kan have hos børn og unge – både hjerneforandringer og kognitive og følelsesmæssige følger. Bogens sidste del beskriver, hvordan omsorgssvigt og giftig stress kan forebygges og opspores – og hvordan følgerne af omsorgssvigt kan behandles. Bogen henvender sig til alle fagpersoner, der er interesserede i en forskningsbaseret gennemgang af hvad omsorgssvigt og understimulering betyder for den udviklende hjerne.

  • - forstå og håndter følelserne i fællesskab
    af Maria Dressler & Camilla Obel
    228,95 kr.

    Hvordan kan barnet rumme sig selv, sin vrede og de andre? Bogen henvender sig den lærer, pædagog eller AKT-vejleder, der vil arbejde med børn og deres stærke følelser.En helt almindelig dag i skolen eller børnehaven er fyldt med følelser. Børnene er glade, kede af det, frustrerede, bekymrede eller bange. De reagerer på vennernes opførsel, og de reagerer på de voksnes – forældre, lærere og pædagoger – sindsstemninger. Følelser er afgørende for vores velbefindede, trivsel og læring. Derfor burde vi voksne have massivt fokus på, hvordan både vi og børnene forstår og håndterer de mange følelser. Men den tid er der ikke, hverken i skolen eller børnehaven.Bogen er en håndbog til lærere og pædagoger, der vil forstå og arbejde med de vrede og udadreagerende børn. Det er også en bog om alle de andre børn, der også bliver vrede – men som bare ikke viser det ved at være vilde og voldsomme.Forfatterne præsenterer både en teoretisk og en metodisk tilgang til vrede samt andre vanskeligt håndterbare følelsesmæssige udtryk og reaktioner. Det kombineres med en lang række øvelser og praktiske anvisninger, som pædagoger og lærere kan anvende direkte i deres arbejde med børnehavens store børn og eleverne i indskolingen.Det handler om at møde børnene, forstå dem og lære dem at forstå sig selv, inden det ender i skole-hjem-samtaler, psykologtimer, specialundervisning eller i værste fald mistrivsel og vold.Maria Dressler er psykolog. Camilla Obel er lærer. Sammen leder de Diamantforløbet i Rødovre Kommune, der er specialiseret i vredeshåndteringsprogrammer, som kan implementeres direkte i praksis.

  • Spar 10%
    - Udfordringer og indsatser
    af Anne Vibeke Fleischer & Käte From
    288,95 kr.

    Forestillingsevnen er central for vores kommunikation og møde med andre. Det er svært, når den er mangelfuld. Men der er hjælp at hente ... Børn og unge med autisme har to væsentlige fællestræk: For det første har de svært ved at indgå i sociale situationer. Og for det andet har de et begrænset udvalg af handlemuligheder, hvorfor de foretrækker forudsigelighed og faste strukturer. Begge træk indgår i autisme-diagnosen. Og disse primære fællestræk har begge baggrund i børnenes mangelfulde forestillingsevne. Den er mangelfuld, men ikke manglende. Det er vigtigt at være opmærksom på. Bogen giver let tilgængelig viden om denne gruppe børns neurologiske og neuropsykologiske anderledeshed, præsenterer en række teoretiske begreber og sætter fokus på, hvilke konsekvenser det har i praksis. Bogen retter sig mod de voksne, der i dagligdagen omgås børn og unge med autisme i alderen 4-17 år. Det er først og fremmest forældre og familie, pædagoger og lærere, men også fysio- og ergoterapeuter og andet sundhedspersonale. Formålet med bogen er at give de voksne, der er tæt på barnet i hverdagen en forståelse af, hvad forestillingsevne er. Og hvordan forestillingsevnen påvirker børn og unges opfattelse af omverdenen, af sig selv og af andre mennesker. Og endelig: Hvordan man kan arbejde med at udvikle forestillingsevnen i dagligdagen.Forestillingsevnen hos børn og unge med autisme handler primært om autisme og om nedsat evne til at danne forestillingsbilleder. De fleste kapitler i bogen vil imidlertid også være relevante for dem, der møder børn og unge med andre slags udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser end autisme. Ved de fleste udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske lidelser ses nemlig overlappende mønstre og fællestræk, herunder nedsat evne til at danne forestillingsbilleder, tænke fleksibelt og acceptere nye måder at gøre tingene på..Om forfatterne:Anne Vibeke Fleischer er cand.pæd.psych. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Har i mange år arbejdet med børn og unge med og uden diagnoser og udviklingsforstyr­relser. I sin private praksis beskæftiger hun sig med undersøgelse, rådgivning og supervision. Forfatter og medforfatter til adskillige bøger, bl.a. Jeg vil ikke i skole og Eksekutive funktioner hos børn og unge.Käte From er cand.psych., autoriseret psykolog, specialist i klinisk børneneuropsykologi. Hun er privatpraktiserende psykolog og beskæftiger sig især med terapi og udredning af børn og unge med særlige udfordringer, udviklingsforstyrrelser og anderledeshed. Hun superviserer og underviser i mange forskellige sammenhænge, og har blandt andet været ekstern lektor i børneneuropsykologi på Københavns Universitet. Hun er også forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. Den sårbare hjerne og Eksekutive funktioner hos børn og unge.

  • Spar 10%
    af Bjarne Nielsen
    314,50 kr.

    I en tid hvor ordet inklusion er på alles læber, spiller PPR en central rolle i at føre den nye inklusionslovgivning ud i livet. Denne håndbog giver præcise svar på hvilke arbejdsopgaver, der kræves og efterspørges af PPR – med respekt for, at PPR er meget forskelligt udviklet i de enkelte kommuner.Bogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virksomhed, den relevante lovgivning og skolens og dagtilbudenes virkelighed og udfordringer, som sætter dagsordenen for forventninger og krav til PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger det enkelte PPR på bedst mulig måde sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver – nu og i fremtiden?PPR-Håndbogen indeholder bl.a. konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og bogens kapitler kan læses uafhængig af hinanden.Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj for PPR’s ledelse og medarbejdere, er bogens overordnede kapitler i høj grad relevante for den brede kreds af PPR’s samarbejdspartnere, deriblandt kommunale ledere og skole- og dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.Med denne bog i hånden, bliver du både klogere på rammerne for PPR’s arbejde og får konkret vejledning og gode råd, som du kan bruge i dit arbejde – på eller i samarbejde med PPR.

  • - Om skolevægring hos børn og unge
    af Anne Vibeke Fleischer
    254,50 kr.

    For nogle børn og unge bliver det for svært at gå i skole. De har skolevægring. Det betyder, at børnene vægrer sig mod skolen. De forsvarer sig og gør modstand mod noget ubehageligt. Altså mod noget, som barnet oplever som ubehageligt. Måske synes de voksne ikke, at det er slemt. Men man må nødvendigvis tage udgangspunkt i barnets virkelighed. Barnets virkelighed styrer barnets adfærd. Skolevægring kan beskrives som undgåelsesadfærd. Barnet undgår skolen, fordi det giver en øjeblikkelig lettelse. Men på lidt længere sigt er det skidt at møde svære situationer med undgåelsesadfærd. Det kommer til at gå ud over skolegang og uddannelse. Bogen handler om børn og unge i alderen 6-16 år. Man regner med, at omkring 5 % af alle børn rammes af skolevægring, så alle lærere og pædagoger har erfaring med børn, der ikke vil i skole. Det er et sammensat problem, der stiller krav til et tæt samarbejde mellem hjem og skole. JEG VIL IKKE I SKOLE henvender sig til forældre, lærere og pædagoger, der er tæt på barnet. Formålet er at give de voksne redskaber og strategier til at få barnet i skole igen. ANNE VIBEKE FLEISCHER er cand.pæd.psyk. og cand.comm., autoriseret psykolog og specialist i neuropsykologi og pædagogisk psykologi. Hun har gennem mange år arbejdet med børn og unge, der har diagnoser og udviklingsforstyrrelser, og med børn og unge uden diagnoser, men med en adfærd, der gør tilværelsen besværlig for dem selv og deres omgivelser. Hun er også forfatter til adskillige bøger,bl.a. Eksekutive funktioner hos børn og unge, Indsigt og adfærd i børnehøjde, Set med børns øjne, Ung med autisme og mere end ti bøger i serien Psykologi for børn.

  • - en studiebog
    af Jens H. Lund
    328,95 kr.

    Tværprofessionelt samarbejde mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere om udsatte børn og unge har længe været en vigtig del af professionel praksis. Grunduddannelserne har samtidig skærpet fokus på Det Tværprofessionelle Element, som i dag er en fast del af uddannelsen til pædagog, lærer og socialrådgiver. Denne antologi introducerer den studerende til en række teoretiske perspektiver på tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge. Begreber som tværprofessionelt samarbejde, udsathed, børneperspektiv, sporing, radikalisering og overgange behandles grundigt i bogens første del. I bogens anden del præsenterer erfarne praktikere eksempler og cases fra tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge i bl.a. boligforeninger, idrætsliv, på det kulturelle område, i det kommunale system og i en række forskellige institutionstyper. Casene repræsenterer forskellige typer af udsathed blandt børn og unge i forskellige aldersgrupper. Bogen retter sig mod Det Tværprofessionelle Element, men kan også anvendes i de øvrige moduler på uddannelserne til socialrådgiver, pædagog og lærer. Der lægges op til kobling, kritisk refleksion og diskussion mellem fagpositioner, og antologien kan derfor bidrage som en fælles reference for studerende ved de tre uddannelser. Desuden er bogen oplagt for institutioner og praktikere som oplæg til inspiration og diskussion af det tværprofessionelle samarbejde om udsathed i praksis. Med bidrag af: Line Svoldgaard Berg, Preben Bertelsen, Rasmus Just Christensen, Mogens Nygaard Christoffersen, Lars Borst Hansen, Lise Lotte Helm, Kirstine Karmsteen, Anette Boye Koch, Jens H. Lund, Mette Meisner, Alex Vejby Nielsen, Kirsten Elisa Petersen, Jan Toftegaard Støckel, Karin Ji Tøttenborg, Anne Marie Villumsen og Lise Ørskov

  • af David J. P. Phillips
    166,95 kr.

    ''A hands-on manual for influencing human happiness through your own biology... It doesn''t get any better than this!'' - Thomas Erikson, author of Surrounded by Idiots: The Four Types of Human Behaviour__________OPTIMIZE YOUR BRAIN AND BECOME THE BEST VERSION OF YOURSELFNeurochemicals affect just about everything in our bodies, including how we think and feel.David JP Phillips, an internationally acclaimed Swedish public speaker and coach, guides you through ways to harness the immense power of your mind and optimize your body''s chemical factory by diving deep into six neurochemicals and how they can transform your life from within.High on Life is a mood manual that will guide you through how to use these six key substances naturally produced by your body to create a unique recipe to transform your life.If you''re struggling to feel motivated or finding it hard to enjoy the small things in life, learning how to balance DOPAMINE will help you feel more motivated. DiaLling up your OXYTOCIN will fill your cup up with compassion, generosity and a sense of connectedness with the world and people around you. If the mood rollercoaster is something you desperately want to get off, focus on SEROTONIN, the hormone that serves as a foundation of long-lasting happiness and harmony.Feeling good but missing that extra nudge to challenge yourself a bit more? CORTISOL produced in small doses can help you break out of your comfort zone - and get excited about it. When nothing really happens, anyone can get a little bit bored. Have a laugh, smile more, or sweat it out and get those ENDORPHINS flowing. Or if you want to walk into an important meeting oozing confidence, TESTOSTERONE is your ally. Just be careful not to boost it when making important life decisions.This book is for everyone who longs to feel high on life - naturally.__________

  • af Jørgen Lyhne
    208,95 kr.

    Hvad er neuropædagogik og neuropsykologi – kort fortalt? Hvilken relevans har disse videnskaber i den pædagogiske verden? Hvad bygger de på fagligt og historisk? Og hvordan kan man arbejde med dem i neuropædagogisk praksis?Neuropædagogik og neuropsykologi handler om at anvende og integrere hjerneforskning i den pædagogiske praksis. Målet er at styrke indsigten i de hjernefunktioner, der er involveret, når et barn eller en voksen har funktionsvanskeligheder. Denne kortfattede introduktion til feltet præsenterer relevant baggrundsviden om hjernens anatomi – og den neuropsykologiske viden bliver omsat til neuropædagogisk praksis med metoder og tilgange til arbejdet med dette spændende og komplicerede område. Bogen henvender sig til studerende og professionelle, der arbejder i en pædagogisk profession, samt til pårørende til et barn, en ung eller en voksen, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af hjerneskade, sygdom eller anden forstyrrelse i de neuropsykologiske funktioner.Om forfatteren:Jørgen Lyhne er neuropsykolog og lektor ved VIA Efter- og Videreuddannelse. Han har i 30 år varetaget videreuddannelse af lærere og pædagoger inden for psykologi, neuropsykologi og specialpædagogik.

  • - og pædagogisk praksis
    af Justin Markussen-Brown
    248,95 kr.

    Gode sprogfærdigheder er vigtige for barnet. Sprog gør, at børn kan indgå i fællesskaber, kan forklare deres meninger og tanker, kan stille spørgsmål om deres omverden – og forstå svarene. Et begrænset talesprog vil samtidig begrænse barnets forudsætninger for gode læsefærdigheder senere i skolen. Pædagogen spiller derfor en vigtig og central rolle, da man som pædagog har mulighed for at understøtte sprogtilegnelsen i den periode af barnets liv, hvor det såkaldte sprogvindue står åbent.Denne bog guider læseren igennem barnets udvikling fra sprogløst spædbarn til konstant spørgende fire­årig, hvis udtale og grammatik er nærmest fejlfri. Bogen begynder ved barnets før-sproglige stadium, hvor kommunikationen består af mange andre udtryk end et egentligt sprog. Derfra fortsætter den med barnets tilegnelse af fonologi, leksikon og grammatik. Den behandler desuden emner som tosprogethed og preliteracy hos førskolebarnet i dagtilbud. Efter hvert kapitel giver forfatteren forslag og anbefalinger til praksis.Bogen har sit teoretiske afsæt i lingvistikken og henvender sig til pædagogisk personale og pædagogstuderende, der ønsker en videnskabelig og evidensbaseret forståelse af sprogtilegnelse. Desuden vil dagplejere og andre, der arbejder med småbørn, finde bogen relevant i sammenhæng med understøttelsen af barnets sprog.Justin Markussen-Brown er dansk-canadisk lingvist og har forsket i danske pædagogers sprogpædagogiske praksis og i effekten af efteruddannelse i sprogpædagogisk praksis. Hans ph.d.-afhandling nåede i top 5 i Ph.d. Cup i 2015, og Justin er kendt for sin letforståelige og -tilgængelige formidling af sprogtilegnelsens kompleksitet.Antal

  • - en håndbog til forældre
    af Juana Jeppesen
    249,95 kr.

    Bogen hviler på følgende grundantagelser. Alle børn skal mødes i udviklingsstøttende samspil med en voksen. Det er de samme grundingredienser som virker udviklingsfremmende – og støttende for alle børn. Og det er afgørende at disse samspil bliver tilpasset barnet med autisme.Bogen har ligeledes det sigte, at give dig en oplevelse af at få viden og indsigt i noget meget komplekst og svært tilgængeligt inden for neuropsykologisk viden. Her beskrevet på en måde, som opleves som let at forstå, og som let at omsætte i en families hverdag.De udviklingsstøttende metoder og strategier i bogen er med udgangspunkt i hverdagsaktivitet, leg og nysgerrig udforskning, og kræver ikke faglig uddannelse for at kunne omsætte. Med viden fra denne bog, skal du blot tilsætte nysgerrighed, tålmodighed og masser af kærlighed. Så har du den perfekte kombination, der støtter dit barns vej ud i livet med muligheder for udvikling af potentiale, kompetencer, håb og drømme.

  • - forstå og håndter følelserne i fællesskab
    af Maria Dressler & Camilla Obel
    237,95 kr.

    Bogen er fuld af øvelser, der lærer de unge at håndtere deres vrede – i fællesskab med deres kammerater.Den består af en teoretisk og metodisk introduktion samt 23 praktiske øvelser. De er målrettet børn og unge mellem 13 og 25 år – både de få, der er på kanten af samfundet og nærmer sig en voldsdom, og alle de andre, der kun bliver vrede engang imellem.Forfatternes budskab er, at når man forstår sine egne og andres følelser og ved, hvorfor man bliver vred, kan man fortælle de andre om det. Og få dem til at forstå, at vreden altid har en årsag.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.Vredeshåndtering for unge er andet bind i Diamantforløbets serie af bøger. Første bind udkom i 2016 og var målrettet de yngste: ’Vredshåndtering i indskolingen og børnehaven’.Maria Dressler er psykolog. Camilla Obel er lærer og tidligere skoleleder. De arbejder i PPR, Rødovre Kommune, hvor de har udviklet Diamantforløbet. Det er landets eneste kommunalt baserede tilbud, der rådgiver om og underviser i vredeshåndtering hos børn og unge. Dressler og Obel holder derfor foredrag og workshops landet over.

  • - Dialektisk adfærdsterapi til BED og bulimi
    af Anne Wennecke Kellner & Thea Balling
    358,95 kr.

    Hvordan kan man behandle spiseforstyrrelser som BED (Binge Eating Disorder) og bulimi? VEJEN UD AF OVERSPISNING præsenterer et praksisnært bud på, hvordan disse spiseforstyrrelser kan behandles. Bogen tager udgangspunkt i en antagelse om, at spiseforstyrret adfærd har en følelsesregulerende funktion og at behandlingen bør rettes mod netop dette ved brug af dialektisk adfærdsterapi (DAT). DAT er en terapeutisk metode, der har fokus på læring af konkrete færdigheder med henblik på håndtering af svære følelser. Læseren følger to casepersoner, som igennem bogen demonstrerer brugen af de dialektiske behandlingsstrategier. Bogen er skrevet med et særligt fokus på at støtte og guide terapeuter, der skal udføre DAT, og der er løbende inspiration og gode råd til den praktiske udførelse. VEJEN UD AF OVERSPISNING er skrevet til alle, som arbejder med patienter med BED og bulimi. Den kan bruges af terapeuter, som har erfaring med behandling af spiseforstyrrelser, men ingen eller begrænset erfaring med DAT. Ligeledes kan den bruges af terapeuter, som kender til DAT, men har sporadisk eller ingen erfaring med behandling af spiseforstyrrelserlser.

  • - At være forældre til et barn med særlige behov
    af Annette Due Madsen
    228,95 kr.

    Som psykolog har Annette Due Madsen i mere end en menneskealderrådgivet om parforhold – og om udfordringerne ved athave et barn med særlige behov. Sidstnævnte mærker hun påegen krop, for hun og hendes mand er forældre til Frederik, derhar et alvorligt udviklingshandicap.Ud fra personlige fortællinger deler forfatteren refleksioner overlivet med et sårbart barn. Fra den første glæde til tiden medængstelse, udredninger og diagnoser til det lange seje træk ihverdagen med de praktiske, følelsesmæssige og eksistentielleudfordringer. Endelig er der de mange bekymringer og overvejelserom det voksne barns fremtid.Bogen er en personlig og professionel håndsrækning til forældre,der pludselig bliver udfordret over evne, og som står udenmanual. Kapitler om sorg, omsorg for søskende, parforhold ogøvrige relationer klæder læseren på til at kæmpe for et værdigtliv til sit sårbare barn.Kamp vil der være, men der er råd og empati at hente, ogsåtil at blive bedst muligt i stand til at møde de forskellige læger,sagsbehandlere, specialskoler og boinstitutioner. Og til at holdesammen på sig selv og familien.UDEN MANUAL henvender sig bredt til forældre og pårørende til etbarn med et udviklingshandicap og andre særlige behov. Bogenvil også være værdifuld for de mange fagfolk og beslutningstagere,som møder disse børn og deres familier.

  • af Louise Bøttcher & Jesper Dammeyer
    298,95 kr.

    Viden og færdigheder om test og udredning er vigtige kompetencer for fagpersoner, som arbejder med pædagogisk psykologiske problemstillinger, fx i en folkeskole eller institution for unge med særlige behov. Bogen behandler, hvordan fagpersoner – på en teoretisk og metodisk velfunderet måde – kan anvende test og andre vurderingsredskaber og metoder til at belyse pædagogiske psykologiske problemstillinger. Derved kan brugen af test understøtte en kvalificeret udredning, hvor individuelle udviklings- og læringsprocesser analyseres i relation til andre mennesker, sociale fællesskaber og den konkrete pædagogiske praksis.Bogen består af to dele. Første del introducerer til (a) pædagogisk psykologisk testning, dvs. videnskaben om, hvordan man måler psykiske funktioner og udvælger gode test og (b) pædagogisk psykologisk udredning, dvs. videnskaben om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af pædagogiske psykologisk testning, altså hvordan test bruges i praksis. Denne første del af bogen behandler testteori, psykometriske egenskaber, testtolkning og forskellige typer af test. Anden del, som er skrevet af en række eksperter fra forskellige områder, består af en række diskuterende og perspektiverende kapitler, som beskæftiger sig med både test og udredning i en større teoretisk og praktisk sammenhæng.Bogen er skrevet til studerende såvel som praktikere, som har brug for viden om testning i en pædagogisk psykologisk sammenhæng. Første del kan bruges som en let tilgængelig introduktion til et spændende og komplekst fagområde, og anden del kan bl.a. bruges til at dykke ned i forskellige mere specifikke pædagogiske psykologiske praksisfelter, hvor testning anvendes.

  • - Om sanser og sanseintegration i et relationelt perspektiv
    af Ida Skytte Jakobsen & Gitte Frost
    278,95 kr.

    Vi sanser, når vi er alene, og vi sanser især, når vi er sammen med andre. At sanse er en livslang og social proces, der begynder allerede i fosterstadiet. Lige så naturlige sansninger kan forekomme, lige så indviklede og frustrerende er de, når de ikke spiller ordentligt sammen med vores sociale liv.Med mange års erfaring som henholdsvis psykolog og fysio- og psykoterapeut giver forfatterne en grundig indføring i sansernes samspil, og hvilke problemer det kan medføre, når sanserne er udfordrede. Ved hjælp af deres forskellige baggrunde udfolder forfatterne sansernes enorme relationelle betydning.Bogen består af teori, cases og praktiske vejledninger til, hvordan man kan hjælpe både børn og unge til en bedre hverdag, når sanserne driller.SANS henvender sig især til professionelle, som i deres daglige arbejde har kontakt med sanseudfordrede børn og unge. Men bogen har også relevans for forældre til børn med sanseudfordringer.

  • - om at bygge stærke mennesker
    af Pia Hass
    224,95 kr.

    Værktøjsbæltet i pædagogik – om at bygge stærke mennesker er skrevet af Pia Hass, konsulent i praktisk pædagogik og familiearbejde. Det er en grundbog i alt det grundlæggende i at bygge stærke mennesker. Bogen er både velegnet til fagfolk og forældre.Denne bog er en personlig og faglig skildring af, hvordan man omsætter pædagogisk teori til praksis. Men det er også en bog, der kommer med et bud på, hvorfor så mange børn og unge mistrives, og hvad du kan gøre med pædagogikken og opdragelsen for at vende den udvikling.Selvom bogen i høj grad er en fagbog, så vil forældre let kunne finde glæde i mange af kapitlerne som retningsgivende i den store opgave, det er at bygge børn stærke. Bogen er moderne og ligetil i sin fortælleform. Og forfatteren er bevidst gået efter, at du som læser kan genkende dig selv i eksemplerne. Den er skrevet, så du får en personlig oplevelse, samtidig med at du bliver klædt teoretisk og fagligt på til at løfte eksemplerne ind i din egen hverdag, hvor det hele hviler på baggrund af den nyeste viden inden for bl.a. pædagogik, psykologi, hjerneforskning, funktionsdiagnoser, følelsesforstyrrelser og meget andet. Om du er pædagog, lærer, sagsbehandler eller anden relationsarbejder, så vil du finde relevans, merværdi, styrke og glæde i Værktøjsbæltet i pædagogik.Bogen er på en gang underholdende og udviklende. Men det er også en arbejdsbog og et opslagsværk, som du kan vende tilbage til og hente inspiration i.

  • af Anne-Mette Sohn Jensen
    278,95 kr.

    Et barn i høj arousal - hvor hjerne og krop er i alarmberedskab - møder du som professionel bedst med compassion, det vil sige med empati, sympati, omsorg og et ønske om at lindre barnets smerte. Det er udgangspunktet for denne bog.I et lettilgængeligt sprog gennemgår Anne-Mette Sohn Jensen den grundlæggende teori bag begreberne arousal og compassion og forklarer, hvorfor børn og unge hidser sig op, og hvordan du får dem til at falde ned igen.Og endnu bedre: Hvordan du skaber rammer, så de ikke flipper ud så ofte. Ved hjælp af fire gennemgående cases - fra indskoling, udskoling på en specialskole, en daginstitution og en døgninstitution - viser hun, hvordan du kan omsætte denne viden til pædagogisk praksis.Hun forklarer desuden, hvad den problemskabende adfærd kan gøre ved dig, og hvordan du kan passe på dig selv og håndtere de følelser, der følger med, når man anvender en compassionbaseret tilgang.Bogen er relevant for alle, der arbejder med børn og unge, som har en adfærd, der skaber problemer for dem selv og deres omgivelser.

  • - Hvordan vi betragter de ting, der end sker, det afhænger helt af de øjne, som ser.
    af Anette Prehn & Jens Hage (illustrator)
    178,95 kr.

    Hvordan vi betragter de ting, der end sker, det afhænger helt af de øjne, som ser.To mælkebøtter bryder gennem jorden i to nabohaver, men modtages vidt forskelligt. Mens Maj er imponeret over den enes vedholdende indsats, finder Hr. Munk straks ukrudtsgiften frem til den anden.Bestseller-forfatter Anette Prehn inviterer i denne rimende billedbog børn og voksne til – på legende vis – at reflektere over deres eget perspektiv. Dermed stimuleres deres kognitive fleksibilitet, og de fornemmer den centrale pointe: “Skift briller, når noget driller.ANBEFALINGER AF HISTORIEN'I denne charmerende historie bringer Anette Prehn en dyb filosofisk og psykologisk sandhed til live. Nemlig den, at vores følelsesmæssige reaktioner på verden omkring os er stærkt formet af, hvordan vi tænker om dét, vi oplever. Denne tidløse indsigt er en gave til både børn og voksne. Den er også kilde til stor kraft, fordi den minder os om, at vi kan forme vores følelsesliv ved at give opmærksomhed til, hvordan vi tænker om os selv, andre og verden omkring os.' - James Gross, professor, Stanford Universitet, USA'Denne herligt enkle historie er en vidunderlig måde at hjælpe børn til at lære om de forskellige måder, vi kan se på verden på. Den vil give næring til mange vigtige samtaler i både familier og skoler.' - David Drake, direktør, Center for Narrativ Coaching, Australien'Picasso sagde, at det tog ham 60 år at lære at se verden som et barn. Vores barndom, der er så rig på naturlig flertydighed, udskiftes lynhurtigt af et voksenliv fyldt med fordomme, hvor vi er fast besluttede på at finde ét rigtigt svar. Udbryderkongen og indbrudstyven minder både voksne og børn om betydningen af at forblive åbne og fordomsfri, når vi kigger på ting. I al ukrudt gemmer der sig så sandelig et naturens mirakel.' - Paul Walton, innovator og direktør, Cello PLC, Storbritannien'Omfortolkning er et af de mest effektive værktøjer, der findes, til at forebygge stress og nedtrykthed i hverdagen. Det lærer os at give næring til flere af de følelser, tanker og handlinger, der skaber mening og glæde i vores liv. Denne lille juvel af en historie er en herlig, begavet og sjov måde at introducere børn (og deres forældre!) til kunsten at reframe. De inspirerende rim appellerer til børns evne til at se magi i hverdagsbegivenheder og hjælper dem med at lægge grundstenen til livslange, hjernesmarte vaner. Jeg håber, der kommer en hel samling af disse omfortolkningshistorier.' - Karen Shue, klinisk neuropsykolog, Brain and Health, Canada

  • - Den gode indkøring - for både børn og voksne
    af Kathrine Mathilde Fagereng
    228,95 kr.

    De fleste børn starter i daginstitution, når de er omkring et år gamle. Dermed forlader barnet de trygge rammer derhjemme for at starte et nyt og spændende liv i daginstitutionen. Overgangen til den nye hverdag skal være tryg og rolig. Det er vigtigt både for barnet og for forældrene og personalet i daginstitutionen. Her har indkøringsperioden en afgørende betydning. Det handler denne bog om. Bogen beskriver i et lettilgængeligt sprog og med mange konkrete eksempler og gode råd, hvordan man kan planlægge og gennemføre opstarten og indkøringsfasen i daginstitutionen. Fokus ligger på tilknytning og tilhørsforhold i indkøringsfasen, men også på de voksne i daginstitutionen, herunder primærpersonens rolle samt det vigtige samarbejde mellem forældrene og personalet. Forfatteren Kathrine Mathilde Fagereng er pædagog, master i børnehavepædagogik og pædagogisk leder af en småbørnsstue i en institution i Tønsberg i Norge. Kapitel 6 om "flerkulturelle perspektiver" er skrevet af Kjartan A. Belseth, pædagog, master i børnehavepædagogik og lektor ved pædagogseminariet ved Høgskolan i Østfold. Bogen er skrevet til personalet i daginstitutionerne og til studerende på pædagoguddannelsen. Håbet er, at den kan bidrage til større viden om børns opstart og indkøring i daginstitutionen – til gavn for både børn, forældre og personale i daginstitutionen.

  • af Anne Vibeke Fleischer Lise Merrild
    248,95 kr.

    To danske, meget erfarne børnepsykologer gennemgår i deres nye bog metoder, som integrerer psykoterapi med neuropsykologi og kognitionspsykologi i det terapeutiske arbejde med børn. Metoder, hvor man arbejder med at udvikle barnets erkendelse og med at ændre negative tænkemåder, således at der skabes mulighed for nye måder at handle på - eller den anden vej rundt: man afprøver nye handlinger og vurderer deres resultater, således at man når frem til en ny måde at tænke sig og omverdenen på.Med basis i en anerkendende holdning viser forfattere med konkrete eksempler, hvordan de forskellige terapeutiske elementer anvendes i praksis, og demonstrerer, at terapi ikke kun finder sted på behandlerens kontor. Der kan gøres brug af terapeutiske elementer i barnets daglige miljø, i hverdagens aktiviteter sammen med andre børn og voksne.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med børn med sociale og emotionelle vanskeligheder, fx psykologer, lærere, pædagoger, psykiatere, læger og sundhedsplejersker samt til forældre, der ønsker indsigt i, hvordan de kan støtte deres barn.

  • - Om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed
    af Margrethe Hjerrild
    298,95 kr.

    Som pædagog har man en vigtig opgave i at rumme og respektere de børn, unge og voksne, man arbejder med. Uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, funktionsnedsættelser, etnicitet, familieforhold, socioøkonomiske forhold, religiøsitet, kulturel baggrund mv. skal pædagogen arbejde aktivt for, at alle inkluderes i fællesskabet og sikres lige muligheder. Det pædagogiske arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed kan imidlertid være forbundet med mange usikkerheder og dilemmaer. Denne bog præsenterer ny viden og forskning og ansporer til både refleksion og handling. Bogen er skrevet til undervisning i køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen. Alle kapitlerne i denne 2. udgave er blevet bearbejdet og opdateret, og der er kommet flere nye kapitler til. Den nye udgave har desuden særligt fokus på, hvordan man kan arbejde normkritisk med køn, seksualitet og mangfoldighed. Med bidrag af: Anja Marschall Anne Louise Stevnhøj Camilla Zakalie Glæsner Charlotte Englund Christian Gerlach Lasse Toft Clemmensen Margrethe Hjerrild Mimi Petersen Mimi Strange Sine Penthin Grumløse

  • - Tryg tilknytning, trivsel og stærkere relationer mellem børn og voksne i dagtilbud
    af Susanne Skaanning
    253,95 kr.

    Vejen til stærke barn-voksen-relationer starter her.Børn er vidunderligt uforudsigelige, forskellige og i hastig udvikling. Uanset din rolle i barnets liv er du med til at forme næste generation af hele mennesker. Men hvordan skaber man en stærk relation til barnet?RELATIONSVEJEN viser en omsorgsfuld og farbar vej til, hvordan man i hverdagen skaber gode, sunde og udviklende relationer mellem sig selv og barnet. Det er fundamentet for et professionelt relationsarbejde – med omtanke og hjertet på rette sted. Et fundament, som både understøtter det gode børneliv og barnets udvikling til en ukendt fremtid med selvværd, selvtillid og tillid til andre.Bogen giver dig professionel og brugbar viden i øjenhøjde og hjælper dig med at gå fra tanke til handling – så du faktisk ser en forandring i det pædagogiske arbejde i hverdagen. Du får viden og værktøjer, der styrker din faglighed, din pædagogiske praksis og dine handlinger – og en vejviser til, hvordan du og dine kolleger kan reflektere over jeres praksis. Og så er du og I godt på vej.RELATIONSVEJEN henvender sig til alle voksne, der arbejder med børn – i daginstitutionen, skolen, fritidsordningen og idrætsklubben. Den kan også bruges derhjemme.

  • - En bog til forældre, lærere og pædagoger om børns grimme sprog, og hvad man kan gøre ved det
    af Heidi Honig Spring
    288,95 kr.

    Hvorfor taler børn grimt? Hvordan skal vi voksne forstå det? Og hvad kan vi gøre ved det?Børns grimme sprog skaber konflikter og sætter følelserne i kog – hos både børn og voksne. Grimt sprog gør andre kede af det, vrede, frustrererede og forargede. Gode grin er der også plads til – heldigvis!DIN STORE LORT! gør op med den traditionelle tilgang, hvor grimt sprog udløser skæld ud, straf og sanktioner. Den giver viden om og perspektiver på, hvorfor børn taler grimt, hvordan vi voksne kan forstå det, og hvad vi kan gøre. For der er altid en grund til, at børn taler grimt – og de voksne kan altid gøre noget.Bogen viser, hvordan de voksne kan bidrage til at lære børnene at kommunikere på en bedre måde og styrke deres sociale færdigheder, så der bliver mindre grimt sprog i hverdagen.Med bogens konkrete øvelser og ideer kan de voksne finde nye veje og løsninger, der hjælper børnene til at bruge sproget på en god måde, som styrker relationerne og giver færre konflikter. Der er også inspiration at hente i bogens mange cases fra børnehaven, skolen, familien, hjemmelivet og fritiden.DIN STORE LORT er BOGEN om grimt sprog til forældre, pædagoger, lærere, andre voksne og professionelle, der arbejder med børn fra 4 år og opefter.

  • af Laura Helena Pimentel da Silva
    158,95 kr.

    I 1995 stiger tre børn og en mor forvirrede ud af en flyvemaskine i Københavns Lufthavn. Laura er den yngste og klamrer sig til sin mor. De er rejst hele vejen fra slummen i Brasilien, fordi moren skal giftes med en dansk mand. Et forhold, der får livslange konsekvenser for børnene.Om morgenen hyler jeg som en ulykkelig dyreunge, når Mama og mine søskende siger farvel i hoveddøren og efterlader mig tilbage i lejligheden sammen med ham. „I må ikke gå fra mig!“ trygler jeg … Jeg hader hende for det. Ved hun slet ikke, hvad det er, han gør ved mig?Kommunebarn er en selvbiografi om massivt svigt. Om at lande i en anden kultur, om overgreb, anbringelse og oprejsning.

  • af Julian Culp, Johannes Drerup & Douglas Yacek
    831,95 - 2.122,95 kr.

  • Spar 10%
    - Professionelt samarbejde om inklusion og læring i skolen
    af Micki Sonne Kaa Sunesen
    288,50 kr.

    Både undervisningen og det pædagogiske udviklingsarbejde bliver bedre, når man er sammen om det. Særligt, når man skal lykkes med inklusion. CO-TEACHING OG MESTRING handler om gode veje til at lykkes med skolens inkluderende praksis. Det er ikke nogen nem opgave, men co-teaching er et godt værktøj i arbejdet frem mod den inkluderende skole. Bogen handler om at mestre i fællesskab – både i og uden for undervisningen – og den viser, hvordan man metodisk og praktisk opbygger mestringsfællesskaber. Begreberne co-teaching og mestring hænger tæt sammen. De professionelle får nye redskaber til at skabe deltagelsesmuligheder for bredt sammensatte elevgrupper. Og det er en stor gevinst for inklusionsarbejdet. CO-TEACHING OG MESTRING indeholder eksempler fra forskning og praksis på, hvordan målrettet co-teaching kan forstås og udføres i skolen, så den både gør en positiv forskel for eleverne og bidrager til, at lærere, pædagoger og lederes ressourcer kommer i spil. Bogen henvender sig til alle med interesse for pædagogisk udvikling og praksis i grundskolen: lærere, pædagoger og ledere, foruden inklusionsaktører, pædagogiske konsulenter og psykologer. Desuden er bogen velegnet til undervisere og studerende især på læreruddannelsen og på videregående pædagogiske uddannelser.Om forfatteren: MICKI SONNE KAA SUNESEN er ph.d. i relationspædagogik, kompetenceudvikling og professionelles læring, selvstændig forsker og konsulent i firmaet Nordic Learning – Research and Education.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.