Højere uddannelse

Dit studieliv er skrevet til dig, som skal begynde på eller går på en videregående uddannelse. Bogen tager fat på alt det, du ikke ved, du har brug for at vide, når du begynder at studere. Hvad kræver det af dig at være studerende? Hvordan indgår du konstruktivt i gruppearbejde? Hvordan forbereder du dig til dine vejledningstimer? Hvordan får du et godt samarbejde med dine undervisere? Hvad gør du, hvis du får eksamensskræk? Hvordan kan du være med til at skabe et godt studiemiljø? Dette og meget andet kan du få svar på i Dit studieliv. Bogen er skrevet i et tilgængeligt sprog, så du kan læse den i et hug. Samtidig er den nem at finde rundt i, og derfor kan du også bruge den til hurtige opslag, når du står over for en ny udfordring.

I en tid, hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol, dokumentation, evidens og kvalitetssikring mener vi, der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu, og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet, hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner, og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner, hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem, der arbejder i teori og i praksis, og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle, og det gælder en tro på, at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle, så man måske også undgår uheldige situationer, konfrontationer og klagesager.

Lærerkollaps er en personlig fortælling om folkeskolen anno 2024 som bidrag til debatten om skolens fremtid. Bogen er en invitation til at komme med ind bag de normalt lukkede døre til klasseværelset, personalerummet, til forberedelses- og ledelseskontoret. En opfordring til at prøve at forstå, hvorfor folkeskolen er i krise på de områder, der virkelig betyder noget, nemlig børnenes faglige udvikling og dannelse.Forfatteren Anja Rosa Qvists selvbiografiske beretning er en temperaturmåling på og en beskrivelse af problemerne i den danske folkeskole af i dag. Den stiller spørgsmålet – og giver selv svaret på – hvordan det kan være, at en veluddannet, erfaren lærer, der har prøvet stort set det hele – leder, klasselærer, dansk-, historie- og samfundsfagslærer, læsevejleder, ordblindelærer, DSA-vejleder og forfatter til undervisningsbøger – i en forholdsvis ung alder ender i et stresskollaps og langtidssygemelding.Det er ti år siden, vi fik en gennemgribende folkeskolereform, men resultaterne blev langt fra som forventet. Problemerne med mistrivsel vokser, inklusionen halter, de faglige resultater går den forkerte vej. I marts 2024 fjernede regeringen en række af reformens krav med en ny aftale, der mest af alt ligner et forsøg på at skrue tiden tilbage, i stedet for at forholde sig til de egentlige udfordringer.Lærerkollaps er et hårdtslående bidrag til diskussionen om, hvad det er for en skole, vi har, og hvad det er for en, vi burde have. ANJA ROSA QVIST (født 1971) er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, herefter læreruddannet med diplom i ledelse. Hun har tidligere arbejdet som journalist på B.T og Politiken og været ansat som kommunikationschef i Grønland, siden lærer ved flere folkeskoler i perioden fra 2008-2024. Hun var leder på en større byskole fra 2018-2021. I dag er Anja Rosa Qvist selvstændig konsulent. Hun har skrevet i alt ti undervisningsbøger.

Thomas Aastrup Rømer diskuterer i denne bog universitetets idegrundlag. Med udgangspunkt i en række af de filosofiske diskussioner, som universitetet er skabt ved, udarbejdes en skitse til en videnskabelig republik, der er karakteriseret ved nysgerrighed, sandhedskærlighed, politisk uafhængighed, intellektuelt engagement og ansvarlighed.Dernæst diskuteres en række af de universitetsreformer, som har fundet sted i de seneste 50 år. Der argumenteres for, at især reformen i 2003 markerer et opgør med det skitserede idegrundlag.Endelig undersøges i en række kritiske analyser, hvordan denne splittelse mellem ide og politik har materialiseret sig på Aarhus Universitet og på DPU, både generelt og i en række konkrete sager.

Ny og udvidet udgave af bestselleren om de relationer mellem ledere og medarbejdere, der præger livet i organisationer. 2. udgaven indeholder forskellige ændringer. Der er tilføjet et kapitel om ledergruppens særlige funktion og foretaget en omfattende udvidelse og omstrukturering af et kapitel om lederens modenhed. Desuden har hele bogen gennemgået en sproglig opstramning og forkortelse. Ledelse og medarbejdere – samarbejdets psykologi giver læseren en indføring i organisationers uoverskuelige liv. På den ene side er glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater og udfordringen ved at nå nye mål helt afgørende drivkræfter, når mennesker arbejder. Men på den anden side er fænomener som magt og afmagt, konkurrence, ubehag, tvivl og såret selvrespekt lige så almindelige, når mennesker skal samordne aktiviteter og indordne sig under hinanden. Forholdet mellem leder og medarbejdere er således et kompliceret forhold, der skal balancere mellem en række hensyn. Med udgangspunkt i psykodynamiske og systemiske perspektiver giver bogen begreber og metoder til at forstå og arbejde med dette forhold. Bogen er nødvendig læsning for alle der interesserer sig for personaleledelse, erhvervspsykologi og organisationsudvikling. OBS! Ny udgave udkommer januar 2018, benyt SBN 9788759331149

Around the world, people's quest for purpose is at an all-time high. This book meets the moment with new findings about the science of becoming our best selves and why purpose and meaningful work are critical for our physical and emotional health. In Wired to Become, Dr. Andreatta shares the latest scientific findings to craft a new understanding of why society is forever changed. She shares tools you can use to explore and clarify your own sense of purpose and find meaningful work. She also offers several concrete strategies for how we can build purpose-driven organizations, which are the new future of work.

Produktion af viden er en praktisk guide til samfundsvidenskabelig metode.Bogen gennemgår den samfundsvidenskabelige metode i projektarbejdets faser - fra emnevalg og problemformulering gennem det teoretiske arbejde, udarbejdelse af undersøgelsesdesign, operationalisering af de teoretiske begreber, datafangst og dataanalyse til fortolkning og generalisering.Produktion af viden gennemgår metodikken i konkret sammenhæng, giver tips til kreativ anvendelse, advarer om faldgruber og inspirerer ved sine eksempler.Indhold1 Metode og projektarbejde2 Emnevalg og problemstilling3 Teori, begreber og model4 Undersøgelsesdesign5 Operationalisering6 Datafangst og datasæt7 Dataanalysen8 Fortolkning og generalisation

Psykologisk tryghed og kollektiv mestring - vejen til en kollaborativ kultur er skrevet, da vi i uddannelsessystemet samt på skole- og dagtilbudsområdet udfordres af stadig mere komplekse opgaver - fx i forhold til inklusion, frafald, differentiering og fravær.Løsningerne fordrer et godt kollaborativt samarbejde mellem forskellige aktører og fagligheder. Det skal være et samarbejde, som har opgaven i fokus mere end faggrænser.Der vil kun komme mere samarbejde frem over – og der vil også komme mere ad-hoc-samarbejde i form af teaming. Samarbejdet skal gerne udvikle sig til en egentlig kollaborativ kultur og ikke bare et teknisk og instrumentelt samarbejde, der stopper i mødelokalet. Bogen sætter igennem teori, eksempler og mange konkrete øvelser fokus på, hvordan man skaber en tryg og lydhør organisation med frontpersonalets erfaringer med kerneydelsen i centrum. Frontpersonalet – lærerne, pædagogerne, medhjælperne og lederne – er hverdagens helte. De oplever feedback på nye tiltag på egen krop som de første. Hvis vi ikke respekterer dem og via psykologisk tryghed sørger for, at de ikke er bange for at sige deres ærlige mening, så kommer deres helt afgørende hverdagserfaringer ikke op til beslutningstagerne højere oppe i systemet. Frontpersonalet er grundlaget for at skabe kollektiv mestring, som er en fælles tro på, at vi som kollektiv kan gøre en forskel. Vi tror på og har erfaringer med, at vi som personale sammen kan mestre også de omtalte komplekse opgaver, og dét uanset hvilken baggrund eleverne måtte have. Denne kollektive mestring er vigtigere end, hvor dygtig den enkelte medarbejder måtte være rent fagligt. Psykologisk tryghed er nødvendig for, at medlemmerne i en organisation tør overskride ens naturlige anlæg til selvbeskyttelse. Miljøet skal være så trygt, at man for organisationens og eget bedste tør løbe personlige risici. Psykologisk tryghed er nøglen til at skabe en kollaborativ kultur, så samarbejdet ikke bare bliver ren struktur.Den kollaborative kultur skal desuden understøttes af lydhør ledelse, hvor ledelsen lytter proaktivt og reelt bruger andres input til at skabe resultater med kerneopgaven. Bogen henvender sig i særlig grad til medarbejder- og ledelsesteams på skoler, i dagtilbud og i kommuner, der arbejder med kollektivt samarbejde og refleksion (fx i form af professionel kapital, co-teaching eller professionelle læringsfællesskaber) og øget medindflydelse til frontpersonalet (lærerne og pædagogerne). Bogen kan ikke alene læses - men den kan også bruges i det praktiske teamsamarbejde. Bogen er desuden oplagt til lærernes, pædagogernes og ledernes grund- og efteruddannelse.

Med antologien ‘Elevperspektiver’ blev bidragyderne inviteret til at komme med deres bud på, hvordan begrebet ‘Elevperspektiver’ kan forstås og anvendes. Dette kunne enten være som led i deres egen praksiserfaring som lærere eller pædagoger eller baseret på deres egne forskning gennem empiriskforankrede undersøgelser - alt sammen med det mål for øje at komme med bud på forbedringer til skolens praksis baseret på en nysgerrighed på netop elevernes perspektiver fremfor lærernes, pædagogernes eller andre fagprofessionelles ideer og tanker. Bogen er opdelt i tre dele, hvoraf første del er en bred undersøgelse af begrebet ‘elevperspektiver’ - både hvordan det har ændret sig rent historisk, men også hvordan det kommer til udtryk i nutidens skole og hvordan man som fagprofessionel kan tilgå elevernes perspektiv. Anden del går ind i en diskussion om, hvorfor det er nødvendigt og vigtigt at medtænke elevperspektiver i skolen som praksisform. Vi kommer tæt på marginaliserede elever, elevers kamp med kedsomhed og hvor vigtig relationen mellem lærer og elev er for elevernes skolegang. Tredje del er en mere praksisorienteret undersøgelse af, hvordan man kan benytte sig af elevperspektiverne og inkorporere dem til at skabe en forbedret skolegang for eleverne. Med bidrag af: Claus Munch DrejerSøren PjengaardKit Stender PetersenKatrine Cecilie Weiland WillaaTekla CangerLaila Colding LagermannDitte Dalum ChristoffersenLouise KlingeMicki Sonne Kaa SunesenSuna ChristensenPernille RosenkildeAnne Zieler & Marie Abel HesseMette Marie Ledertoug & Nanna Paarup

Inden for de senere år er skolen blevet gradvis meredigitaliseret. Digitaliseringen inviterer til nye læreprocesser, men udfordrerogså didaktik og dannelsessyn. Et nyt fag er under udvikling:Teknologiforståelse. Temanummeret giver bud på, hvor skolen står i forhold til dendigitale udvikling og belyser, hvilke muligheder og udfordringer der ligger i det nye fag.

Fiktion - litteratur og didaktik på læreruddannelsen henvender sig til lærerstuderende i dansk og er skrevet med henblik på det modul, der under forskellige overskrifter på læreruddannelsesstederne beskæftiger sig med fiktionslitteratur. Også dansklærere i grundskolen kan hente inspiration og faglig opdatering i bogen. Fokus i bogen er først og fremmest på skolens mellemtrins- og udskolingsklasserne. Bogen dækker litteraturen som undervisningsfag bredt og giver i ti store kapitler en både praktisk og teoretisk indføring i: - fiktion og fiktionslitteratur - genrer og genrekoder - litterære metoder - tekstanalyse - litteraturdidaktik og -pædagogik - litteraturhistorie, klassikere og kanon - børnelitteratur - digital litteratur og intermedial litteraturdidaktik - skrivepædagogik, bl.a. creative writing - mundtlighed og litteratursamtale Bogen trækker på nyere relevant forskning, særligt inden for litteraturdidaktikken. Hvert kapitel rummer desuden: - teksteksempler fra både dansk og udenlandsk litteratur - analyse- og refleksionsøvelser - didaktisk inspiration i form af en lang række konkrete undervisningsforslag- didaktiske øvelser med afsæt i de didaktiske tilgange, som bogen introducerer til

Bliv et folk Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk. Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag.Iben Benedikte Valentin JensenCand.pæd. og lektor på læreruddannelsen UCC Bornholm. Læreruddannet på Aarhus Seminarium 199i. Tidligere lektor på UC Syddanmark og har desuden været gæstelærer på universiteter i Japan, Storbritannien og Belgien. Flittig bidragyder til den pædagogiske debat i Danmark. Var en af hovedkræfterne bag Forlaget Nyt Askov. Forfatter til blandt andet Tag ansvar: opgør med læringstyranniet (2016) og Find dinfaglige stolthed (2015).Øvrige bidragydere: Simon Lægsgaard, Ewa Smuk, Monika Andersson, Thue Kjærshus

Lær med kroppen Mennesket har en utrættelig lyst til at gribe ud og skabe forbindelse til verden – gennem sansningen, gennem kroppen. Og netop samspillet mellem hånd og ånd har altid været en del af højskolens unikke idégrundlag. I dette bind udfolder Helle Winther en kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring.Helle WintherLektor ph.d. i dans og bevægelsespsykologi ved Institut for idræt og Ernæring, Københavns Universitet. Underviser og forsker i dans, leg, bevægelsespsykologi og kroppens sprog. Tidligere højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Medforfatter og redaktør på bl.a. Fodfæste og himmelkys – undervisningsbog i bevægelse, rytmisk gymnastik og dans (2015) og Kroppens sprog i professionel praksis – om kontakt nærvær, lederskab og personlig kommunikation (2012).Øvrige bidragydere: Trine Sønderholm Larsen, Axel Lund Olsen, Christian Henriksen

Fortæl historierVi forstår os selv og hinanden gennem de små fortællinger.Og vi får en forståelses ramme for vores tilværelse gennem de store. Derfor har den mundtligefortælling altid været en uomgængelig del af højskolen – og er det stadig. Hanne Kirk udfolder fortællingens væsen og muligheder, og fire fortællinger viser forskellige måder, hvorpå den kanbringes i spil i en pædagogisk sammenhæng.Hanne KirkFødt 1966. Uddannet cand.mag. i dramaturgi og historie 1993. Tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole 1991. Højskolelærer 1993-2000.Underviser i dag i Fortælling, Drama og Teater vedDen Frie Lærerskole i Ollerup, samt på Pædagogiskdiplomuddannelse i Anvendt scenekunst og Fortælling. Har undervist i fortælling på en langrække kurser, bl.a. højskolepædagogisk grunduddannelse og er selv fortæller. Forfatter til Fagdidaktik i Teater og Drama (2018).Højskolens 10 budHøjskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvorafdette er bind 7. Hvert bind undersøger et kendetegnved højskolen, dets relevans i fortiden ogfor fremtiden, for Danmark og den omgivendeverden, og hvordan det bringes i spil i højskolenspraksis i dag.

På en sjov og legende måde ruster Innovative læringsforløb dig og dine elever til at sætte et positivt aftryk på verden. Bogen består af 11 konkrete læringsforløb, der giver elever på alle klassetrin motivation og kompetencer til at gøre en forskel. Du kan bruge forløbene, som de er, eller lade dig inspirere af deres forskellige metoder.Eleverne lærer at arbejde innovativt.Eleverne bliver motiveret til at komme med løsninger på aktuelle problemstillinger. Eleverne bliver introduceret til emner som bæredygtighed og klimaforandringer. Eleverne får en følelse af meningsfuldhed i skolearbejdet. Dorthe Junge er uddannet lærer med 14 års erfaring fra folkeskolen og har en mastergrad i forandringsledelse. I dag skaber hun innovation og forandring som leder på Den Grønne Friskole på Amager. Hun har som skoleleder været med til at opbygge tre nye innovative folkeskoler.

Spil og spildynamikker har til alle tider fascineret mennesker. Spil skaber engagement gennem leg, hvor alle kan være deltagere. Spil har klare mål og regler, hvor man kan fejle – og prøve igen. Et godt spil indeholder interessante udfordringer og muligheder for selv at træffe valg. Alt sammen er kendetegn, som også kan genfindes i den gode undervisning. Der kan ligge og tillægges mange meningsfulde former for faglighed i et godt spil. Temanummeret introducerer til feltet i både et alment- og fagdidaktisk perspektiv.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karakterer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksamensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis.Lene TanggaardFødt 1973. Professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, hvor hun forsker i kreativitet og læring. Modtager af Højskolepædagogisk pris i 2017. Forfatter til bl.a. I bad med Picasso – sådan bliver du mere kreativ, Læringsglemsel, Skolens formål – mellem målstyring og kreativitet og Uren Pædagogik.Højskolens 10 bud.Højskolens 10 bud er en serie på 11 korte bøger, hvoraf dette er bind 2. Hvert bind undersøger ét kendetegn ved højskolen, dets relevans i fortiden og for fremtiden, for Danmark og den omgivende verden, og hvordan det bringes i spil i højskolens praksis i dag.Bogen er tosproget, både dansk og engelsk.

Er en samling essay og tekster af Jesper Wung-Sung, der strækker sig over perioden 1993-2017. De omhandler bl.a. kropskultur, kunst, flygtninge, sport, hekse, biblioteker og kunsten at gå som en zombie.

En skole i bevægelse er en skole, der både har mod til at kigge indad og udad. En skole, der både tør flytte sig og stå fast.Med nye perspektiver på arbejdet med læring, trivsel og sundhed gør denne bog os klogere på, hvad der skal til for at skabe sådan en skole. Bogen tager fat i vigtige spørgsmål som, hvordan man skaber et trygt og positivt læringsmiljø, og hvordan man sikrer en god og motiverende undervisningspraksis.Centrale temaer er:Varieret og målstyret undervisningDeltagelseInklusion og eksklusionUnderstøttende undervisningÅben skoleTværfagligt samarbejdeSelvhjulpenhedBevægelseSkolemadAlle temaerne behandles på en praksisnær og praksisrelevant måde. Bogen er derfor oplagt som grundbog på læreruddannelsen og på pædagoguddannelsens specialisering i skole- og fritidspædagogik. Den er desuden relevant i forhold til de praktiske, pædagogiske og didaktiske udfordringer, folkeskolen står over for efter skolereformen.

Kulturforklaring. Uddannelseshistorier om muslimskhed handler ikke om muslimer. Den handler om, hvordan det blev muligt og meningsfuldt overhovedet at omtale grupper af børn i den danske folkeskole som muslimske elever. I 1970 gik det op for det officielle Danmark, at ”gæstearbejdernes” børn var blevet elever i folkeskolen – eller burde blive det. Der blev oprettet modtagelsesklasser og klinikker for ”fremmedsprogede elever”, der blev iværksat skolerejser til ”jugoslaviske elevers” landsbyer og særlige ”tyrkiske pigeklasser”. ”Kineserbørns” spisevaner blev beskrevet pædagogisk, og der blev udarbejdet kommunale rapporter om elevernes ”kulturelle splittelse”. Betegnelserne for eleverne ændrede sig i løbet af årene – fra fremmedarbejderbørn, tosprogede elever til muslimske elever – og det samme gjorde rammerne for at fortolke, beskrive og håndtere dem. Bogen undersøger, hvordan kultur og religion i den proces blev genstand for både interesse og problematisering. Og hvordan dette har været med til at forme det rum, elever, deres forældre og lærere manøvrerer i. Læseren tages med på besøg i de faglige og pædagogiske miljøer, og de uddannelsespolitiske kampe, der er foregået siden 1970. Og læseren får et indblik i bl.a. københavnske klasserum, som de tog sig ud i starten af 2000'erne, hvor begivenhederne omkring 11. september 2001 satte islam på både den nationale og internationale politiske dagsorden. Mette Buchardt er lektor ved Aalborg Universitet. Hun forsker i uddannelses- og velfærdsstats-historie, bl.a. hvordan migration er blevet håndteret i uddannelsessystemet, og den betydning religion er blevet tillagt.

Bogen sætter fokus på, hvordan de videregående uddannelser i disse år forandrersig med nye styringsmekanismer, organiseringsprincipper,kvalitetssikringstiltag og krav til indhold og output.I kølvandet på masseuddannelse og international konkurrence erfulgt målstyring og effektivisering, såvel som markedsgørelse ogliberalisering,som mål for uddannelsernes finansiering og organisering.I dag handler uddannelse mindre om dannelse og social kritikog mere om anvendelighed og umiddelbar relevans.Globaliseringen har medført et forstærket ønske om at kunne sammenligneuddannelser og udveksle studerende og kandidater påtværs af landegrænser. Denne sammenligning sker gennem akkreditering,auditering, ranking, benchmarking og andre former fordeklarering og dokumentation. Det er vanskeligt at afvise behovet fordisse tiltag, men de medfører også en risiko for forfladigelse og overadministration.Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden er en debatbog.Forfatterne repræsenterer forskellige fagligheder, synspunkterpå globaliseringen og kritiske vinkler på videregående uddannelser.Bogen er henvendt til studerende og undervisere på de videregåendeuddannelser, såvel som studieledere, uddannelsesudviklere,politikere,embedsmænd, lobbyister og udviklingskonsulenter,der arbejdermed højere videregående uddannelser. Målet med bogen er atskabe indsigt i uddannelsernes vilkår og udfordringer i globaliseringenstidsalder – som udgangspunkt for debat og udvikling.Uddannelseskvalitet i en globaliseret verden.

At holde skole handler om at ville noget med verden. Og i undervisningen handler dette primært om at have intentioner på børn og unges vegne gennem undervisning. Det normative og det intentionelle er en grundlæggende del af pædagogikkens væsen. Både skolen og den enkelte lærers virksomhed må dermed styres af en pædagogisk rettethed, som til enhver tid er formet af tidligere tiders pædagogiske rettetheder. Med temanummeret præsenteres ni centrale grundfortællinger, som alle danner grundlag for, hvordan vi tænker pædagogik og didaktik i det danske skolesystem i dag.

Mirakler i Mejlgade er fortællingen om en lille gruppe dedikerede mennesker, der besluttede sig for at ændre uddannelse og pædagogik for altid.For første gang nogensinde blev en videregående uddannelse født ud af ungdomskulturen, som den blev levet og følt på gaden, klubscenen og i aktivistmiljøerne i 80'erne og 90'erne. Dette er historien om KaosPiloternes første 15 år.Mirakler i Mejlgade sætter fokus på KaosPiloternes progressive uddannelsesfilosofi, frigørende pædagogik, værdibaserede iværksætteri og holistiske ledelsestænkning.Et uddannelsesmirakel til tiden - dengang som i dag.

Bogens første dele handler om udviklingen af universitetet og om humaniora med fokus på Danmark. Universitetet er i gang med at fjerne det nationale (afnationalisering), det historiske (det posthistoriske universitet), det vil undskylde (afkolonisering), og det vil forberede de studerende på globaliseringen. Aarhus universitet bekender sig nu officielt til den amerikanske, identitetspolitiske treenighed: DEI (diversity, equality, inclusion). Begrebet dannelse er forsvundet fra de humanistiske fag, hvor målet i stedet er omdannelse.Bogens anden del er selvbiografisk og handler om, da jeg læste engelsk på Aarhus universitet fra 1967-1972. Det var et godt studium, som handlede om engelsk sprog og litteratur. Sådan er det ikke længere. England er forsvundet. Nu handler engelskstudiet om alt muligt andet eller om hele verden. Det gør næsten alle humanistiske fag. Og de gør det på engelsk, så på den måde er hele humaniora blevet et stort engelskstudium. Dansk forsvinder som sprog.De sidste dele af bogen handler om engelskstudiet på de danske universiteter (Aarhus, Odense, Aalborg, København), som er præget af luftguitar og phony effects (Hannah Arendt), der skal få studiet til at se ud af noget. Humaniora er blevet en kompensationsvidenskab.

Betina Ingerslev underviser på CBS, hvor hun er kendt som vejlederen, der sørger for, at du får en topkarakter til eksamen. En del af Betinas hemmelighed er hendes vejledninger i, hvordan du skriver en opgave og går til eksamen. I bogen her gør hun nu den viden tilgængelig for alle, der skal skrive et fagligt essay som eksamensform – og måske også skal op at forsvare det mundtligt.Betina Ingerslev forklarer i et klart og enkelt sprog, hvordan det faglige essay skal struktureres, og hvad de forskellige dele af essayet skal indeholde. Betina kommer bl.a. ind på nøgleelementer såsom argumentation, kildebrug, struktur og stil, men ikke mindst hvordan dit essay i sidste ende bliver vurderet af vejleder og censor, og hvad det kræver at få 10 eller 12.Bogen er en lettilgængelig guide til alle, der bakser med essayeksamener. Der er ingen garanti for en topkarakter, men med bogen her kommer du et skridt nærmere.

I Tillid og autoritet i lærerarbejdet udforsker Ole Løw, hvordan tillid og autoritet kan skabes og opretholdes i en skolekontekst. Det er nemlig bogens grundlæggende antagelse, at netop tillid, autoritet og meningsfuldt indhold er selve kernen i undervisningsrelationen.Løw undersøger det komplekse samspil mellem tillid og autoritet i både teori og praksis og inddrager undervejs beslægtede begreber som “anerkendelse”, “sociale relationer”, “etik”, “dømmekraft”, “mening” og “dialog”.I syv korte kapitler anlægges didaktiske, filosofiske, psykologiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Forfatteren inviterer til refleksion og handling i forhold til læserens egen autoritetsudøvelse og berører de fleste af de ni dimensioner, der er beskrevet i den seneste læreruddannelsesbekendtgørelse fra 2023.Tillid og autoritet i lærerarbejdet er skrevet til lærerstuderende, lærere og skolepædagoger samt til andre, der interesserer sig for livet i skolen og i klasserummet.

Dansk: De danske højskoler tiltrækker ikke kun danske unge, men også unge fra hele verden. Det forunderlige er, at uanset kultur eller nationalitet, så trives og vokser de unge i dette miljø, som N.F.S. Grundtvig fik ideen til i det 18. århundrede. Men hvorfor trives de? Hvad er det, der gør højskoleånd til noget særligt? De spørgsmål forsøger Mette Højland, højskolelærer gennem 22 år, at besvare. Bogen kan ses som en gave til alle hendes internationale højskoleelever, som gennem årene har forladt skolen med en kommentar om, at sådan en skole burde de også have i deres hjemland. Men bogen stopper ikke der. Den er en (h)åndsrækning til alle, som ønsker at udbrede højskoleånden til verden, uanset om det er under et baobabtræ på savannen, i en kinesisk storby eller om et dansk køkkenbord. Højskoleånd afhænger ikke af bygninger, men af vilje og indsigt. Det er den vilje og indsigt bogen søger at støtte og videregive. Fortællestilen er både personlig og faglig – levende ord i skriftform.English: The Danish folk high schools attract not only Danish young people, but also young people from all over the world. The wonderful thing is that, regardless of culture or nationality, the young people thrive and grow in this environment, which N.F.S. Grundtvig came up with in the 18th century. But why do they thrive? What makes folk high school spirit special? Mette Højland, a folk high school teacher for 22 years, tries to answer those questions. The book can be seen as a gift to all her international folk high school students who over the years have left the stay with a comment that they too should have such a school in their home country. The book is a verbal reaching out for anyone who wants to spread the folk high school spirit to the world, regardless of whether it is under a baobab tree on the savannah, in a Chinese metropolis or at a Danish kitchen table. Folk high school spirit does not depend on buildings, but on will and insight. It is this will and insight the book seeks to support and pass on. The narrative style is both personal and professional – living words in written form.

Fra praktikere til praktikere: Masser af inspiration og velafprøvede redskaber til at arbejde med co-teaching i skolen.Skab gode rammer for udviklingsarbejdet, lav en årsplan, aftal fælles forberedelsestid, afklar makkerparrets kompetencer og ansvarsområder og følg løbende op med strategimøder. Det ernogle af bogens mange gode anbefalinger fra skoler i Aalborg Kommune, som i over to år har arbejdet med co-teaching i den pædagogiske udvikling af 48 folkeskoler.Bogen er skrevet af alle de mange professionelle, som er dybt involveret i processen – lærere, pædagoger, vejledere, konsulenter og ledere samt bogens hovedforfatter, Micki Sonne KaaSunesen. Alle byder ind med erfaringer, overvejelser, konklusioner og perspektiver.CO-TEACHING OG PROFESSIONELT SAMARBEJDE er praksisnær og fuld af viden og greb til at håndtere arbejdet med co-teaching i praksis. Hvert kapitel giver anbefalinger til, hvordan man kan gribe arbejdet an, og konkrete redskaber til at håndtere udfordringer, som kan opstå undervejs.Bogen er til alle på grundskoleområdet: lærere, pædagoger, pædagogiske konsulenter, psykologer og skoleledere.