Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog er en almen introduktion i dansk sprog på akademisk niveau. Den er en revideret og udvidet udgave af forfatternes grundbog om dansk sprog og sprogbrug, der i en årrække har været et standardværk på seminarer, handelshøjskoler og universiteter.DANSK SPROG henvender sig primært til studerende ved de videregående uddannelser i Danmark. Også danskstuderende ved universiteter i udlandet kan dog bruge den med udbytte, ligesom danske fremmedsprogsstuderende ved hjælp af den kan få en indsigt i deres eget sprog som er værdifuld ved deres øvrige sprogstudier.DANSK SPROG sigter umiddelbart mod anvendelse som lærebog ved danskuddannelsernes hold- eller klasseundervisning, men er også velegnet til mere individuel studiebrug.DANSK SPROG indeholder 11 kapitler: Skriftlig fremstilling Sprogbrugsanalyse Sprognormer Ord, helheder og orddannelse Sætningsled og sætningsskema Juridisk sprogbrug Mundtlig fremstilling Fonetik Referater Fynd (sproglig koncentration) Sproglige termer.Sidst i hvert kapitel giver grundbogen fyldige kommenterede litteraturhenvisninger, og i kapitlet »Skriftlig fremstilling« er der desuden en udførlig oversigt over ordbøger og andre håndbøger til det praktiske arbejde med dansk sprog.Herudover rummer DANSK SPROG både et navneregister og et meget omfattende emneregister. De to registre giver – sammen med alle litteraturhenvisningerne – talrige muligheder for, at læseren også kan bruge grundbogen som fagligt opslagsværk.
I anledning af den seneste reform for læreruddannelsen, LU13, er Matematik for lærerstuderende nu blevet målrettet de nyekrav, og omfanget af systemet er tilpasset modulopbygningen og fagets reducerede timetal. Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse præsenterer fagligt og fagdidaktisk materiale samt tilhørende arbejdsopgaver af et omfang, der på de fleste læreruddannelser vil svare til to moduler efter LU13. Bogens første del omhandler Talsystemer og regneprocesser og den anden del Algebra og funktioner. Den såkaldte stofdidaktik, der er knyttet til de faglige emner, er medtaget i bogen, mens det fagdidaktiske stof, der er fælles for al matematikundervisning, skal søges i to andre bøger i systemet: Fagdidaktikken findes i Delta, og bogen My dækker elever med særlige behov. Til den studerendes øvrige arbejde med undervisningsfagetMatematik 1.-6. klasse er udgivet bøgerne Geometri 1.-6. klasse og Stokastik 1.-10. klasse. I Tal, algebra og funktioner 1.-6. klasse indledes hvert kapitel med en liste over de vigtigste mål for arbejdet med det pågældende kapitel, og det rundes af med en opsamling, der muliggør en evaluering af udbyttet. Således fremhæves det i hvert kapitel, hvilke kompetencer der især sigtes på at udvikle, hvilket er i samklang med de matematiske kompetencer, som står centraltbåde i LU13 og i det aktuelle faghæfte for grundskolen.
Ledelse i praksis, 5. udgave, lærebog, er en dybdegående bog skrevet af den anerkendte forfatter Erik Staunstrup. Denne bog, der blev udgivet i 2021, er en uundværlig ressource for dem, der ønsker at forstå og mestre de mange aspekter af ledelse. Staunstrup tager læseren med på en oplysende rejse gennem ledelsesverdenen, og gennem sin skrivning giver han praktiske råd og indsigter, der kan anvendes i virkeligheden. Med sin unikke tilgang til emnet er denne bog et must for enhver, der ønsker at forbedre sine lederegenskaber. Genren af bogen er ledelse, og den er udgivet af det velkendte forlag Trojka. Med sin nyeste udgave fortsætter Ledelse i praksis med at være en afgørende guide til ledelse i det 21. århundrede.
RST Ressource Stemme Træning + rytmisk improvisation. En helt ny og unik metodik til rytmisk sang udviklet af stemmespecialisten Hans Toft-Olsen. Bogen introducerer det banebrydende Toft-Olsen’s Apple som visualiserer alle stemmens klangfarver i et nyudviklet materiale der giver dig musikalsk overblik og indsigt på en pædagogisk måde. RST hjælper dig ind til kernen af din unikke stemme. Det er simpelt, men ikke let. Bogens tilblivelse er støttet af Statens Kunstråd og anbefales til rytmisk sangundervisning på Konservatorier, MGK, Musikskoler, Højskoler, Folkeskolen mv. Bogens mange øvelser finder du også som video og audio i RST biblioteket på www.rytmisksangteknik.dk Hans Toft-Olsen er en af europas mest nytænkende stemmespecialister og han har undervist, vejledt og trænet flere end 1000 stemmer. Han er tilknyttet Stemmeakademiet, Stemmedoktor samt Det Jyske Musikkonservatorium. Med sin specielle baggrund som både sangpædagog og privatpraktiserende logopæd (talepædagog) er Hans Toft-Olsen vant til at arbejde med rytmisk sang og sangteknik, klangdannelse, støtte, formidling, performance, samt det personlige udtryk på højeste æstetiske niveau. Han har i de sidste 30 år arbejdet med alle stemmetyper, og har via sin unikke viden og tilgang til stemmen, vejledt og undervist både professionelle sangere og skuespillere samt stemmer i erhvervslivet. Beskikket af Kulturministeriet til musikkonservatoriernes censorkorps. Bachelor-, kandidat- og solistuddannelserved musikkonservatorierne og Operaakademiet.
Her foreligger 2. udgave af den velkendte lærebog Patientologi - At være patient, dvs. læren om, hvordan det er at være patient. 2. udgave følger 1. udgavens opbygning og indhold, idet alle kapitler dog er reviderede og opdaterede med hensyn til referencelisterne. Der er desuden et helt nyt kapitel om patienten med anden etnisk baggrund ikke opdaterede. Patientologi er læren om at blive og være patient. Kommende sygeplejersker skal fra starten af uddannelsen udvikle evne til at forstå menneskets livsverden og reaktion på at blive akut, kronisk og livstruende syg eller at blive pårørende til en akut, kronisk eller livstruende syg person. Bogen giver et samlet bud på de aspekter, der hører ind under patientologien, og søger at medvirke til en nuanceret forståelse af patientbegrebet og nutidens patientroller. Bogen indledes med fire autentiske patientfortællinger, som bogens øvrige kapitler referer til under beskrivelsen af mange aspekter af dét at være syg set både med patienternes øjne og gennem teoretiske briller. Resultater af den nyeste danske, skandinaviske og internationale forskning i patientologi er det bærende grundlag i alle kapitler. 2. udgave af bogen er opdateret, referencelisterne ajourførte og er et nyt kapitel om patienten med anden etnisk baggrund end dansk Patientologi som lærebog og er først og fremmest tænkt som et supplement til Sygeplejebogen 1-4. I kraft af sin teoretiske og forskningsbaserede forankring kan Patientologi indgå i sygeplejerskeuddannelsen fra første til sidste dag. Den kan også med udbytte inddrages på de videregående uddannelser inden for sygepleje og læses af sygeplejersker i klinisk praksis.
Ny udgave isbn: 9788712056362 At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde er en lærebog, som omhandler de organisatoriske kompetencer, som det er nødvendigt for alle sygeplejersker at være i besiddelse af, hvis de skal kunne leve op til den del af virksomhedsområdet, der hedder: At lede sygepleje
Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent og er revideret jf. den nyeste bekendtgørelse.Kapitlerne Arbejdsmiljø på klinikken, Ergonomi på klinikken og Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne er bl.a. blevet suppleret med det relevante indhold fra grundforløbshæfterne Arbejdsmiljø, Hygiejne og Ergonomi. Der er desuden tilføjet to nye kapitler: Sundhedsfremme og forebyggelse samt Kost og oral sundhed. Bagerst i bogen findes en ordliste med fagudtryk og ”vanskelige” ord i alfabetisk rækkefølge. Der findes også en litteraturliste med supplerende litteratur, som er opdelt efter emne.Tandklinikassistent – Grundforløb indeholder:Arbejdsmiljø på klinikken af Erling Østergaard og Bo BentsenCariesbehandling af Jette Nedergaard Jørgensen og Helle HornhaverErgonomi på klinikken af Lea SørensenMundhulen af Jan HejleParodontologi af Connie Lutzke og Eva GisselbækMikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne af Lillian Hansen og Erling ØstergaardRadiologisk assistance af Bo Danielsen, Inge-Lise Jensen og Kristine Kjeldmand HansenSundhedsfremme og forebyggelse af Hanne HvidKost og oral sundhed af Mette MøllerFørhen indgik e-læringsprogrammet Tandmorfologi i bogen Tandklinikassistent - grundforløb. Fremover kan adgang til e-læringsprogrammet købes her: skt.academicbooks.dk.Læs evt. mere på www.skt.ku.dk.
Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.
Afventer ny udgave april 2019Sygdomslære – for sundhedsprofessionelle er primært skrevet til sygeplejestuderende med udgangspunkt i den uddannelse, de er i gang med og med sigte på de funktioner, som en sygeplejerske skal varetage efter endt uddannelse. Bogen kan dog udmærket anvendes i de øvrige sundhedsfaglige professionsuddannelser som fx ergo- og fysioterapeut- samt bioanalytikeruddannelsen og er velegnet som opslagsbog for de færdigt uddannedede. Den er primært tænkt som en lærebog, men bl.a et righoldigt stikordsregister og en oversigt over referenceværdierne for de gængse blod- og urinprøver samt andre parakliniske undersøgelser, gør bogen velegnet som opslagsbog. Forfatterne til de enkelte kapitler er alle erfarne klinikere med stor viden inden for deres fagspeciale. De er alle rutinerede undervisere og vante til at formidle deres viden til flere forskellige faggrupper. De har fra starten været meget indstillede på, at målgruppen skulle være bestemmende for formen og indholdet i de enkelte afsnit. Det er i bogens opbygning og indhold forudsat, at de studerende har et vist kendskab til anatomi, fysiologi og biokemi. På samme vis er der ikke mange forklaringer i forbindelse med den farmakologiske behandling, da farmakologiundervisningen forventes at varetage dette.
Thomas Nielsen viser igen sin evne til at formidle svært videnskabeligt stof, så det bliver spændende og læseværdigt for læsere uden særlige forkundskaber.Med Elementær psykologi har Thomas Nielsen begået et storværk om psykologi, psykologiske begreber og temaer. Det er et tilbundsgående og lettilgængeligt opslagsværk til alle, der er nysgerrige efter at vide mere om moderne psykologi.Bogens formål er at få læseren til at tænke psykologisk frem for blot at opliste information om en lang række fakta. Og bogen bør have en fast plads blandt bogreolens andre håndbøger.Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvad er psykologi egentlig? Hvilke forskningsmetoder kan anvendes? Hvad er kognition? Her er artikler om sansehukommelse, problemløsende tænkning, intelligens, selvværd og selvtillid, følelser, stress, angst, positiv psykologi, udviklingspsykologi, gruppeadfærd, om kommunikation, kærlighed, parforhold etc.Thomas Nielsen er lektor i psykologi ved Aarhus Universitet. Hans forskningsområder er ’mennesker og kulturer’, og han har tidligere udgivet flere bøger på Frydenlund. Han modtog i 2007 Psykologilærerforeningens pris for en særlig indsats for undervisningen i psykologi på de gymnasiale uddannelser.
Obstetrik - en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik. Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Målgruppen er primært medicinstuderende, jordemoderstuderende og alment praktiserende læger.
Geriatri er et område, som kræver en tværfaglig indsats, hvor alle bidrager med deres kernekompetencer til opnåelse af et fælles mål. Denne bog er da også skrevet af en tværfaglig forfattergruppe, der omfatter læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter m.fl.Ingen faggruppe dækker hele området, da den geriatriske patient ofte frembyder et særdeles komplekst sygdomsbillede med komorbiditet og flere konkurrerende problemer.Det er ikke alle gamle mennesker, der kan betegnes som geriatriske patienter. Ældre mennesker kan få de samme sygdomme som yngre og blive behandlet på samme måde, som man behandler yngre. Når man taler om geriatriske patienter er det gamle mennesker, der er sårbare og har et komplekssygdomsbillede kombineret med funktionstab og evt. sociale problemer.Kompleksiteten betyder, at de problemer, den ældre kommer med, kan være mangfoldige og mangeartede. Geriatriens kerneopgave er derfor at foretage systematisk og tværfaglig helhedsvurdering og -indsats.Formålet med den helheldsorienterede udredning og behandling er at tilrettelægge et koordineret og sammenhængende forløb, der rækker ud over hospitalet og som sikrer den ældres tilbagevenden til hverdagslivet med mindst muligt funktionstab.Den problemorienterede tilgang til den geriatriske patient består af en målrettet og tidsbestemt indsat i en samarbejdsproces mellem en patient, pårørende og fagfolk, der baserer sig på patientens hele livssituation og inddrager patientens præferencer og beslutninger. Det er en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.Det er denne tilgang til en geriatriske patient, som bogen kapitler behandler ud fra forskellige perspektiver.
”Basal Biokemi – med klinisk perspektiv” er en grundbog i biokemi. Bogen har fokus på dagligdagen i klinikken, sundhed og sygdom - både hvad angår beskrivelsen af emnerne og sprogbrugen. Bogen gør på denne måde biokemi relevant, håndgribeligt og nærværende for læseren.Bogens grundtekst gennemgår systematisk den biokemiske baggrund for kroppens funktioner. Hertil kommer en række bokse; der er kliniske bokse, hvor relevante sygdomme, symptombilleder og behandlinger beskrives i lyset af den biokemiske grundviden, og så er der uddybende bokse med supplerende viden for den særligt interesserede studerende.”Basal biokemi – med klinisk perspektiv” er pensumdækkende på den danske sygeplejerskeuddannelse og er med sin pædagogiske opbygning og læsevenlighed det perfekte redskab for tilegnelsen af stoffet.
Karaktertræk i personligheden spiller en afgørende rolle ikke bare for de traditionelle personlighedsforstyrrelser, men også for psykiske lidelser, mener forfatterne af Personlighedspsykiatri. Denne tilgang er ny, og forfatterne underbygger den med en samlet fremstilling af den nyeste viden og teori om personlighedsudvikling og personlighedsforstyrrelser belyst gennem evolution, temperament, tilknytning, selvudvikling, mentalisering, socialisering og neurobiologi. Bogen består af fem dele. I del 1 drøftes det biopsykosociale grundlag for personlighedspatologi. I del 2 gennemgås de forskellige personlighedsforstyrrelser i forhold til diagnosesystemerne DSM-IV og ICD-10, og selve begrebet personlighedsforstyrrelse problematiseres. Del 3 omhandler personlighedspatologi ved andre tilgrænsende psykiske lidelser: Aspergers syndrom, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse, spiseforstyrrelser, rusmiddellidelser, PTSD, social fobi, dystymi samt følger af somatisk sygdom og hovedtraumer. Del 4 gennemgår principper og anbefalinger for klinisk personlighedsudredning illustreret ved fire længere cases. Endelig omhandler Del 5 behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, herunder medicinsk behandling og virksomme psykoterapier. Personlighedspsykiatri henvender sig til psykiatere, psykologer og terapeuter og kan ligeledes anvendes af studerende på det social- og sundhedsfaglige område. I foråret 2013 udkom den nyeste udgave af diagnosesystemet DSM, DSM-5. Kriterierne for personlighedsforstyrrelser er stort set videreført fra DSM-IV til DSM-5, og på den baggrund har professor Sigmund Karterud skrevet et nyt kapitel til den danske udgave af Personlighedspsykiatri, "Et midlertidigt sammenbrud i DSM-5", hvori han giver sit bud på, hvordan diagnosemanualen vil udvikle sig i de kommende år.
Markedskommunikation handler om al kommunikation mellem aktørerne på et marked. Derfor er der ofte tale om vidtforgrenede processer, hvor budskaber bliver skabt i samarbejdet mellem aktører og sjældent kan styres af én afsender alene. Markedskommunikation i praksis tager udgangspunkt i denne dynamiske kompleksitet og bidrager til en bedre forståelse og håndtering af den – fra det overordnede strategiske niveau til det konkrete operative niveau, fra den spæde idé til det færdige produkt, på tværs af målgrupper, metoder og medier.
Lærebog i Øjensygdomme” er skrevet for medicinstuderende og andre studerende samt færdiguddannede fagprofessionelle inden for øjen- og synsområdet, herunder sygeplejersker og optikere.Bogen dækker fuldt ud pensum i øjensygdomme ved Københavns Universitet. Den kan således også med udbytte benyttes af den færdiguddannede læge i den kliniske hverdag.Bogen findes både som e-bog og trykt bog. Til hvert kapitel er udarbejdet en række pædagogiske spørgsmål og multiple choice opgaver, der skal styrke pædagogikken og læringen. Disse tilgåes via links og QR koder. Bogen indholder:•Basal anatomi, fysiologi og systematisk sygdomslære•Mere end 200 pædagogiske læringsspørgsmål og opgaver•Symptomorienteret diagnostik og behandling•Tværgående afsnit om akutte tilstande•Samvirke mellem intern medicin og øjet•Mere end 200 farvefotografier og tegninger Om bogens forfattere:Henrik Lund-Andersen, Professor, dr. med. ved Københavns Universitet ledende overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervisningsansvarlig. Skrevet lærebog og kapitler om øjensygdomme.Jørgen Villumsen, lektor, dr. med. ved Københavns Universitet. Overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervist medicin studerende og praktiserende læger. Har skrevet lærebøger i praktisk oftalmologi.Pernille Harding Mellerkær, sygeplejerske, diplom i sundhedsformidling og master i Uddannelse og Læring. Uddannelsesansvarlig på Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital.Torben Lykke Sørensen, klinisk forskningslektor, dr.med. ved Københavns Universitet, overlæge ved Øjenafdelingen Roskilde Universitetshospital. Undervisningsansvarlig
Psykologi 1 - Udviklingspsykologi henvender sig til såvel studerende som færdiguddannede sygeplejersker, pædagoger, lærere, radiografer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sundhedsplejersker dvs. relations-professionerne, samt alle andre med interesse for udviklingspsykologi. Bogens formål er at formidle en solid viden om den nyere udviklingspsykologi på en levende og letforståelig måde.Med udgangspunkt i en inddeling af livsforløbet i otte aldre gennemgår forfatteren dels den psykiske udvikling fra spædbarnsalder til alderdom, dels forskellige udviklingspsykologiske temaer f.eks. tilknytning, identitet og autonomi. Bogen bygger især på moderne teori, men inddrager også tidlige store udviklingspsykologiske teorier.Denne kraftigt reviderede udgave er udvidet med syv nye kapitler bl.a. om selvet, empati og søskende. Endvidere er den tilrettelagt efter professionsbacheloruddannelsens krav, hvilket først og fremmest betyder, at teorifremstillingerne er mere eksplicitte end i førsteudgaven.Anne Stokkebæk er cand.psych. og ansat som klinisk psykolog ved Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital. Hun har tidligere undervist i psykologi på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund.
International markedsføring, 6. udgave er udarbejdet til undervisning på erhvervsakademiuddannelser og i overensstemmelse med studieordninger og fagplaner. Lærebog og tilhørende opgavesamling med cases og opgaver er velegnet på uddannelser til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom / merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet markedsføring / marketing indgår i uddannelsesforløbet. Cases og opgaver til International markedsføring, 6. udgave, har til formål at understøtte og perspektivere arbejdet med lærebogens emner. Sammenhængen mellem lærebogens emner og virksomhedens markedsføringsproces er illustreret i lærebogens figur 1.2 side 20.Undervisningsmaterialet omfatter også e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Det er muligt at downloade PowerPoints med alle lærebogens figurer fra bogens website. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget. Juni 2019Forfatterne
Anatomi og fysiologi giver en fyldestgørende, rigt illustreret gennemgang af, hvordan mennesket er opbygget (anatomi) og virker (fysiologi). Den består af følgende kapitler: Celler og væv Bevægeapparatet Luftvejssystemet Karsystemet Lymfekarsystemet Fordøjelsessystemet Kroppens kirtler og væv Urinvejssystemet Nervesystemet Kraniet Hoved- og halsmuskler Mundhulens anatomi og fysiologi Mundhulens nerve- og karforsyning Bogen er udarbejdet til tandklinikassistenter, men kan på grund af sit letflydende sprog og letforståelige illustrationer læses af alle, der har brug for viden om anatomi og fysiologi. Med bogen følger lyd-cd med teksten indlæst.
'Hånd om helheden' handler om samarbejde mellem professioner.- Hvordan fungerer forskellige former for samarbejde?- Hvornår og hvordan skal man samarbejde?Bogens hovedfokus ligger på samarbejdet mellem socialrådgivere, pædagoger og lærere.Hånd om helheden' er en studiebog til bacheloruddannelserne og deres tværprofessionelle element og til efteruddannelse. Den leverer både en global forståelse for det tværprofessionelle samarbejde og giver på mikroniveau redskaber og forståelse for samarbejdet og dets nødvendighed.Redigeret af Bjarne Christensen
Musik bevæger os. Rytmen sætter gang i kroppen. Klange, melodier og harmonier fremkalder følelser. Musik vækker minder og trøster eller opmuntrer os, når vi er alene, og den knytter os sammen med andre, når vi synger, spiller eller lytter i fællesskab. Vi fødes med evnen til at kommunikere musikalsk, og høresansen er den sidste, der slukkes, når vi dør.Musikken har været en del af menneskets liv siden urtiden, og vores omgang med musik vil blive ved med at udvikle sig, så længe der er mennesker til. Men hvordan kan det være, at musikken kan alle disse ting? Hvorfor og hvordan påvirker musik os fysisk, psykisk, eksistentielt og socialt? Og er musik virkelig et ordløst, æstetisk og symbolsk sprog, der kan forstås af alle?Musik og menneske diskuterer disse spørgsmål og formidler den nyeste viden og de nyeste teorier om musikken i menneskers liv.Bogen er den første lærebog i musikpsykologi på et nordisk sprog. Den er bygget op ud fra en teoretisk model, der beskriver musikken som en fysisk kraft, som et sprog med æstetisk betydning og eksistentiel mening - og som en social og kulturel aktivitet.
Den hidtil mest omfattende bog om organismerne og levevilkårene i de ferske vande. Beskriver bl.a.:Planter, smådyr, fisk og fugleGennemgår de fysiske og kemiske forhold i vandet, stoffernes kredsløb og miljøproblemrne over de seneste 100 årBehandler vandmiljøplanerne og andre initiativer til forbedring af de ferske vandes tilstandHenvender sig især til studerende ved universiteterne og andre videregående undervisningsinstitutioner. Kan også bruges af biologer og naturforvaltere.
Perspektiver på organisering og ledelse af sygepleje er en helt ny udgave af Organisering og ledelse af sygeplejen, som genspejler de udviklinger, som er sket inden for organiserings- og ledelsesteori.Bogen er delt ind i tre dele, som indrammer forskellige nedslag på overordnede og aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet.Første del beskæftiger sig med sundhedsvæsenets rammer, bl.a. opbygning, funktion, økonomi samt faglige kompetencer. I anden del præsenteres eksempler på konkrete og afgrænsede felter i sundhedsvæsenet, herunder psykiatrien og primær sundhedstjeneste. Endelig reflekteres der i tredje del over tiltag, vilkår og muligheder for organisering og ledelse af os i sygepleje, og bogen afsluttes med et kapitel om visioner for fremtiden.Bogen er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige eksperter, og kapitalerne kan læses uafhængigt eller i forlængelse af hinanden – alt efter læserens interesser og behov.Bogen henvender sig dels til studerende på sygeplejerskeuddannelsen i både de teoretiske moduler og den kliniske undervisning, dels til færdiguddannede sygeplejersker i klinisk praksis.
Denne antologi består af 10 forskeres præsentation af teorier, der bidrager til bedre organisationskommunikation.Fælles for deres tilgang er et tekstnært fokus på sprogets, kulturens og kommunikationsrådgivningens potentialer. Fire kommunikationsmedarbejdere supplerer med aktuelle eksempler på, hvordan kommunikationsafdelingerne i Novo Nordisk, SKAT, Danmarks Radio og NaturErhvervstyrelsen arbejder med tekst og tale i praksis.Målet er at skabe en inspirerende lærebog og et teoretisk fundament for arbejdet med at analysere, forstå, forbedre og rådgive om kommunikation i, fra og om organisationer, virksomheder og myndigheder."Velkommen til en undervisningsbog, som har mindst lige så stor relevans for den praktiserende kommunikatør og rådgiver, der vil blive klogere på teksten, talen, organisationen og sig selv. Tilsammen bliver bogens 10 kapitler, der alle har en stærk kobling mellem teori og praksis, en 360-graders turné gennem de problemstillinger man bliver konfronteret med i alle organisationer uanset om de er private eller offentlige, store eller små. Og så har forfatterne taget deres egen medicin: man forstår hvad de skriver! "Anne-Marie Skov, Senior Vice President, Group Corporate Affairs, Carlsberg A/S.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.