Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lige siden Muhammedkrisen i 2006 har ytringsfriheden været det store debatemne både i Danmark – og der er ingen grund til at tro, det vil ændre sig foreløbig. MEN – ytringsfrihedens historie i Danmark er et stykke enestående eksempelhistorie, hvor man for første gang samlet kan læse om den til alle tider hårde kamp for den frie debat. Fra den Luthersk ortodoksis undertrykkelse af papister, kryptocalvinister og pietister. Og til trykkefrihedskampene der fører frem til grundloven i 1849. Men også den nyere historie er beskrevet. Forsøgene på at gøre arbejder- og bondebevægelsen tavse, og de mange diskussioner om blasfemi- og racismeparagraffen, er samlet i dette storværk. Vi hører om den nationale sikkerhed kontra ytringsfrihed, og bliver grundigt indført i Muhammed-krisen, og de efterveer som vi i dag stadig er påvirkede af. Alt dette er beskrevet i et storværk, skrevet af to af største kapaciteter på området, som i bogens afsluttende del, kortlægger de aktuelle fronter i den standende konflikt om ytringsfriheden. Et uomgængeligt værk for den politiske interesserede læser, som uden tvivl vil vække debat i offentligheden.
Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen "den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab".Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).
En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.
Dagens debatter her i landet om racisme, ghettoer, etnisk opdelte skoler og positiv særbehandling lyder som ekkoer af de etniske og racemæssige problemstillinger, som engang blev betragtet som rene amerikanske fænomener. Det sorte USA bringer læseren helt derind i amerikansk identitetsopfattelse, hvor det gør ondt – til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne og det sorte Amerikas rå virkelighed. Bogen skildrer den afroamerikanske befolknings historie: slaveriet og dets ophævelse, raceadskillelsen, borgerrettighedsbevægelsen i 1950’erne og 1960’erne, Barack Obamas vej til præsidentembedet og raceurolighederne, som igen og igen bryder ud. Det sorte USA opruller et omfattende persongalleri spændende fra aktivister som Frederick Douglass, Rosa Parks, Martin Luther King og Malcolm X til politiske ledere som Thomas Jefferson, Abraham Lincoln, Franklin D. Roosevelt og Barack Obama.
Selvom problemerne er store, er bogen skrevet i en let og debatterende tone. Analyserne er skarpe, kritiske og uden omsvøb.- AkademikerbladetFagprofessionelle på det sociale og pædagogiske område skal sikre, at børns rettigheder bliver inddraget i afgørelser, der angår børn. Det giver denne bog nyttige redskaber til.Børns rettigheder giver konkret viden om børnerettigheder og inspiration til at arbejde med dem i praksis for at kvalificere de beslutninger, der bliver truffet i de kommunale forvaltninger, i skoler og dagtilbud, på institutioner, opholdssteder og i familieretssystemet. Blandt bogens emner er:anbringelserinddragelse og ret til medbestemmelse for børnsamarbejde mellem forældre og forvaltninguacceptabel social kontrolbørnefattigdomskilsmisse.Børns rettigheder sætter desuden fokus på de dilemmaer og udfordringer for sagsbehandlere og pædagoger, som børneperspektivet medfører, og på forhold som økonomi, tilsyn og kontrol, der også påvirker implementeringen af børns rettigheder.
I anden del af sine erindringer fortsætter Lars Hedegaard, hvor han slap. Han er lige vendt hjem fra USA efter skilsmissen. En ny tilværelse skal bygges op. I de kommende årtier bliver han socialdemokratisk spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen. Han graver sig ned i Blekingegadesagen og afslører her i bogen for første gang helt nye aspekter af affæren. Han stifter Trykkefrihedsselskabet og kaster sig ud i kampen for ytringsfrihed. Og han gør op med en venstrefløj, der har glemt, hvad det vil sige at være venstrefløj.
Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.
Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.
Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart. Hans-Jørgen Schanz påtager sig i Frihed at skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortællingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde år siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfølge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Så nok var antikken både Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fælt.Frihed er del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.
Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.
Hadet til jøderne er en gammel historie. historien begynder i 300-talet med at den kristne religion vil være den dominerende. Den udvikler sig til mange forestillinger om jøder, fx at de bruger blod fra kristne drenge til deres usyrede brød. i 1880erne bliver hadet udvidet fra athandle om jøders religion (antijudaisme) til at handle om jøder som sådan. Det bliver til en racisme som får navnet antisemitisme. Den udvikling fuldbyrdes med holocaust eller drabet på op imod 6 millioner jøder under anden verdenskrig.I 1948 erobrer jøder en stor del af Palæstina og får deres egen stat. De ville afskaffe antisemitismen. Men det ser ud til, at den er i fremvækst. hvad er der sket?
Kampen om Taiwans demokrati giver et enestående indblik i det, der kan blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.Kina-ekspert og tidligere topdiplomat Jonas Parello-Plesner er rejst til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever landets konflikt med sin store nabo, Kina.Kinas præsident, Xi Jinping, ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet, og 2027 er sat som tidsfrist for et angreb fra Kina.Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres faste fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Og kamp bliver der, for USA har lovet sin støtte, hvis Kina angriber Taiwan.Globalisering og varestrømme, som vi kender dem i dag, vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil. Derfor bør enhver dansker kende til historien om Taiwan og deres kamp mod den store nabo. Det er historien om, at USA’s magt og den verdensorden, vi kender, rokker på sig – endnu en gang.
Martin Luther King Jr. var den modige leder af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, men i dag er det kun de færreste, der kender mere til ham end hans fire simple ord: “I have a dream”.Som det så ofte sker, når vi kommer til at gøre virkelighedens helte til superhelte og forenkler betydningsfulde mænd og kvinders liv i et forsøg på at sammenfatte den lektie, de forsøgte at lære os, mister vi deres storhed af syne. Så formår vi ikke at ære dem som virkelige mennesker, der opnåede virkelige resultater. Denne fejl er vi så småt ved at begå med Martin Luther King. Tiden er derfor rigtig til at kaste et frisk blik på hans liv, og behovet for det er presserende: Tusinder af tidligere ukendte dokumenter har set dagens lys, og mange af Kings venner, følgere og fortrolige har været ivrige efter at fortælle. Og dem, som stadig kan give førstehåndsberetninger, nærmer sig det punkt i deres liv, hvor de skal høres nu, hvis ikke deres historier skal være tabt for altid.Bogen om King er et omfattende portræt af den ikoniske figur, der dykker ned i og yder retfærdighed til nogle af hans radikale visioner og den betydning han har haft. Bogen kaster ikke blot nyt lys over Kings bemærkelsesværdige karriere, men humaniserer ham på en måde, der gør ham til mere end blot et symbol på håb og trods, men også til en fejlbarlig mand, en humoristisk mand, en familiefar og en ægtemand.
Cobalt Red is a riveting literary piece by the renowned author Siddharth Kara. Published by MACMILLAN USA in 2023, this book offers an immersive reading experience that will leave you breathless and longing for more. The genre of the book is not specified, but knowing Siddharth Kara's previous works, you can expect a well-crafted narrative that delves deep into human emotions and societal issues. Cobalt Red is a testament to Siddharth Kara's storytelling prowess, and it's a book that deserves a spot on every avid reader's bookshelf. Don't miss out on this gem from MACMILLAN USA, one of the leading publishers in the industry.
En dramatisk og rørende opvæksthistorie fortalt af Lily Owen, en begavet, men ensom hvid pige på 14 år, som lever et isoleret og trist liv på en ferskenplantage i South Carolina sammen med sin brutale far. Lily har fået skyld for som fireårig at have dræbt sin mor ved et vådeskud, og hendes tanker kredser bestandigt om hende - hvad skete der egentlig?Lilys eneste ven er familiens sorte husholderske Rosaleen, men den dag de sorte opnår stemmeret i USA, får Rosaleen bank, mens hun er i politiets varetægt. Sammen beslutter Lily og Rosaleen sig for at stikke af. De får et lift til Tiburon, hvor Lilys mor stammer fra, og inviteres til at bo hos biavleren og prædikanten August. Her bliver de klogere på både biavl og livet, men en dag dukker Lilys far op. "Biernes hemmelige liv" er en underholdende sydstatsroman om kærlighed og venskab, tab og bedrag - med raceuroligheder og kampen for borgerrettigheder ulmende i baggrunden.
Revolutionen går igen. Både som kulturel forestilling og som samfundsforandrende praksis. Fra Athen til Tunis, fra Madrid til Caracas og New York forenes almindelige mennesker i protest. De vil ændre deres verden gennem fælles diskussioner, vilje og handling. Deres engagement kan påvirke deres samfund og stater, men også deres kultur, sprog, selvopfattelse og historiske forankring. Måske også vores.Derfor er det blevet påtrængende nødvendigt at spørge, hvad revolutioner er, hvad de udspringer af, og hvad de gør ved menneskers liv, kultur og samfund. Denne bog giver elementer til svar ved at skildre revolution i et bredt, tværfagligt perspektiv. Den viser revolutioners vidt forskellige udtryk i statslige og samfundsmæssige forandringer, kunst, litteratur og menneskelige handlinger og tidsopfattelser. Den drøfter revolutionens komplekse forhold til reform, evolution, kontrarevolution, vold og den moderne verdenshistorie som helhed. Revolutioners geografiske grænser, deres begyndelser og afslutninger samt deres efterliv i historiske tilbageblik tages op til kritisk overvejelse: Er den franske og den russiske revolution nogensinde afsluttet helt, eller føles deres virkninger endnu? Hvad har moderne revolutioner betydet for den tilsyneladende ikkerevolutionære danske historie?Historiske begivenheder og eksempler fra dagligdagen forbindes her med kultur- og samfundsteoretiske perspektiver. Derved vil bogen ikke blot kaste lys på revolutionen som fænomen, men også lade lyset reflektere tilbage på andre fænomener og sammenhænge, der umiddelbart kan synes at være uberørt af revolution.
"11. marts 2020 ændrede Danmark sig radikalt. På grund af frygt for en ny coronavirus gik vi fra en demokratisk stat til en biostat.Biopolitikken er udtryk for en omfattende reduktion af 'borgeren' til biologisk overlevelse. Dermed tages tænkningen og handlingen ud af samfundet. Samfundets dannelse erstattes af 'samfundssind'.Den Store Nedlukning er i hele sin essens et pædagogisk problem, en form for pædagogikkens, lovens og derfor også frihedens afmontering, en fejl i dannelsen."Bogens forfatter Thomas Aastrup Rømer er politolog, filosof og pædagogisk forsker. Fra dag ét har han indsamlet og diskuteret indlæg og artikler om Nedlukningen og formet sine 'smittede tanker' som en dagbog over coronaens første år. Resultatet ser han først og fremmest som et forsvar for menneskets frie samlen sig om samfundets ting, herunder opdragelse og skole, og i videre forstand tanke- og talefrihed.
How Israeli universities collaborate in Israeli state violence against Palestinians
Retten til at tænke og tale frit om religiøse forhold er en konstant kilde til konflikter og magtkampe i international politik og i FN-systemet, hvor menneskerettighedernes indhold og betydning altid er til forhandling. Den historie kaster Kampen om ytringsfriheden lys over. Mandag den 30. november i 2009 udgår en mail fra det amerikanske udenrigsministerium til en række udvalgte amerikanske ambassader over hele kloden. Mailen handler om, at ytringsfriheden er under pres i FN-systemet. At retten til at kommunikere frit om religiøse anliggender er truet af visse muslimske stater, som forsøger at indføre et nyt, globalt forbud imod blasfemiske eller ”religionskrænkende” ytringer. Instruksen er, at disse bestræbelser skal stoppes. Og de skal stoppes nu. Mailen fra Washington er begyndelsen på en hæsblæsende politisk magtkamp i det diplomatiske maskineri i FN-systemet. Endnu et kapitel i en global værdikamp, som dybest set handler om ytringsfrihedens grænser og religionens rolle i det 21. århundrede. En konflikt, som hvert år udkæmpes af stater og statslige diplomater, og som bliver stadig mere aktuel i en digital tidsalder. Men spændingerne mellem religion, blasfemi og ytringsfrihed har været en del af FN’s historie helt fra begyndelsen. Gennem nye data, historisk arkivmateriale, feltarbejde og interviews med centrale diplomater fra hele verden giver denne bog et nyt og anderledes indblik i, hvordan retten til at kommunikere frit om religiøse forhold har været en konstant kilde til konflikter i international politik og i FN-systemet. Og bogen viser, at udfaldet af den globale værdikamp har konsekvenser for virkelige mennesker derude i den virkelige verden.
I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.
FRI OS FRA FRIHEDEN er et hårdnakket forsvar for den personlige frihed og en skarp kritik af, hvad Jacob Mchangama ser som de sidste årtiers løbende politiske underminering af netop den personlige frihed. I præcise og urovækkende kapitler viser chefjurist Jacob Mchangama, hvordan vi siden slutningen af 1960’erne lever støt mere regulerede liv, hvor staten har fået større og større råderum til at gribe ind og detailstyre eller som et minimum overvåge, hvordan vi lever – det gælder lige fra, hvordan vi spiser, over hvordan vi bor, til hvem vi sover med eller taler i telefon med.
Hannah Arendt er en af den politiske idéhistories væsentligste tænkere, og hun har inspireret og provokeret flere generationer af læsere med sine tanker om frihed, vold, revolution, totalitarisme, moral og politik.'Om revolution' er et af Arendts politiske hovedværker. Bogen er en samlet refleksion over forholdet mellem vold og handling, revolution og frihed, politik og privatliv, og den rummer en yderst tankevækkende fortolkning og sammenligning af den amerikanske revolution i 1776 og den franske i 1789. Samtidig udvider bogen vores forståelse af nutidens politik, frihedens vilkår, revolutioners formål og farer samt helt overordnet mennesket som et socialt væsen, der der udøver sin frihed i handling.'Om revolution' ligger i krydsfeltet mellem en række discipliner: politik, historie, filosofi, sociologi og idéhistorie, og værket er blevet læst af såvel forskere som lægfolk med interesse for mange forskellige vidensfelter. Det er et utraditionelt og uregerligt skrift fyldt med skarpe analyser, spidse kommentarer, overraskende konklusioner og samtidsrelevante pointer.Bogen er forsynet med efterskrift af Mikkel Thorup.
Pas på staten – Indfald og udfald om henfald og forfald kaster et kritisk blik på Danmarks udenrigspolitiske vilkår, international politik, menneskerettigheder, retsstat, demokrati, Ruslands ulovlige krig m.m. og udforsker spørgsmål om nationalisme. Gennem dybdegående analyse og refleksion søger forfatteren, Claus von Barnekow at belyse kompleksiteten af disse emner og opfordrer til en nuanceret forståelse af de politiske landskaber, der præger vores samtid.Forhenværende udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller skriver i forordet, ”at Barnekows tekster udmærker sig ved klarhed og korthed. Derfor når han vidt omkring og er altid værd at følge.”Det har visse indlysende fordele, når vor politiske ledere ved, hvad de taler om, og søger at sætte sig ind i en problemstilling, inden politiske holdninger udbasuneres.I Pas på staten kommer vi vidt omkring, og emnerne inkluderer klimaforværring, koranafbrændingsidioti, russisk selvforståelse, Ungarns og Polens undergravning af Europarådet og EU, regerings- og udvalgte politikeres retorik vedrørende retsstat og menneskerettigheder, udenrigspolitiske vilkår for Danmark samt nationalisme.
Menneskerettighederne er kommet i stigende modvind som følge af en række nye samfundsmæssige megatrends, både globalt og i Danmark: Grænseoverskridende trusler fra terror over klima til pandemier. Teknologi og techgiganter, der ændrer radikalt på forholdet mellem det offentlige og det private rum. Voksende individualisering med nye forståelse af forholdene mellem køn, familie og den enkelte. Menneskerettighederne insisterer på, at alle er beskyttet – også de mennesker, vi ikke bryder os om eller er enige med. Menneskerettighederne kan støde sammen med legitime overordnede samfundshensyn og økonomiske prioriteter. Men menneskerettighederne er også selv præget af indre spændinger – f.eks. mellem frihed og beskyttelse. Denne bog analyserer nogle af de menneskeretlige konflikter og dilemmaer, der præger debatten i Danmark – med internationale udblik. Hvordan udfordres, tilpasses, afvejes og fortolkes menneskerettighederne i helt aktuelle konflikter – om efterretningstjenester, overvågning, flygtningestrømme, kunstig intelligens, religionsfrihed, køn og kunstig befrugtning? Bogen kvalificerer, hvordan vi forstår disse emner, og den diskuterer, hvordan vi kan håndtere problemstillingerne.
"This book tells the story, in both English and Arabic, of a land full of people--people with families, hopes, dreams, and a deep connection to their home--before Israel's establishment in 1948, known to Palestinians as the Nakba, or "catastrophe." Denying Palestinian existence has been a fundamental premise of Zionism, which has sought not only to hide this existence but also to erase its memory. But existence leaves traces, and the imprint of the Palestine that was remains, even in the absence of those expelled from their lands. It appears in the ruins of a village whose name no longer appears in the maps, in the drawing of a lost landscape, in the lyrics of a song, or in the photographs from a family album." --
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.