Væbnede konflikter

Hvor lang er en forsyningslinje? Hvad er en black hat?Siden Ruslands invasion af Ukraine i februar 2021 har søofficer og militæranalytiker Anders Puck Nielsen slået sit navn fast i den danske offentlighed. Med stor erfaring, konkret viden og særlige formidlingsegenskaber klæder han dagligt danskerne på til at forstå en ny, kompleks virkelighed, der indbefatter ufred i Europa – og en fremtid, hvor ingen længere kan lade, som om kunsten at føre krig hører til i en en anden tidsalder.I denne veloplagte bog, der er skrevet i samarbejde med forsvarsjournalist og tidligere overkonstabel Kasper Wester, giver Anders Puck Nielsen en introduktion til krig anno 2022, hvor alle kan være med. Gennem konkrete eksempler får læseren indblik i krigens domæner – til lands, vil vands, i luften, i rummet og på nettet. Læseren bliver også klogere på moderne begreber som oprørskrig, informationskrig og atomkrig. Og ikke mindst den krig, alle frygter, nemlig en 3. verdenskrig.Uden at være dommedagsprofet forsøger Anders Puck Nielsen med sin bog at udbrede menigmands kendskab til krig. Som Anders Puck Nielsen slår fast i bogen: Det stærkeste våben mod krig er viden.

Puk Damsgård har flyttet sit skriveværksted til fronten i Mosul i Irak for at skildre krigen og dens skæbner på tæt hold. Den ni måneder lange offensiv mod terrororganisationen Islamisk Stat var den mest omfattende militæroperation i landet, siden den amerikansk-ledede invasion i 2003 – og foregik i den største by, IS nogensinde har kontrolleret. I Den sorte kat i Mosul fortæller hun en række gribende menneskehistorier fra et land, hvor borgerkrig, militser og terrorgrupper siden den amerikansk ledede invasion i 2003 og senere Irak-krigen har sat dagsordenen for millioner af irakere. De seneste år har de forsøgt at opretholde en form for hverdag under terrororganisationen Islamisk Stats kontrol. Med en nærværende og personlig stemme sætter hun ord på, hvad der sker med et land, hvor alle sjæle er til salg i en konstant overlevelseskamp. Hvor tillid bliver ædt op af korruption og krig. Men hun skildrer også de usynlige hverdagsrevolutioner og de mennesker, der søger lyset snarere end løber efter døden. Over en længere periode har Puk Damsgård opholdt sig med en gruppe irakiske soldater for at komme helt ind bag krigens facade. I bogen portrætterer hun blandt andet en ung mands rejse fra tiden efter invasionen, hvor han mistede sine venner i et selvmordsbombeangreb, til den dag han selv tager hævn over fjenden. Hun beskriver en families skæbne under IS herredømme i Mosul og en kunstners fund af en hemmelig violin mellem pistoler og militæruniformer i IS-basaren. Og så jagter hun en sort huskat i Mosuls murbrokker. Endelig tråder Puk Damsgård sin egen historie med Irak, der går langt tilbage. Hun var kun 24 år gammel, da hun i 2003 besøgte Bagdad for første gang og landede midt i en konflikt, der fik betydning for hendes ønske om at dække Mellemøsten. Den sorte kat i Mosul er en fortælling fuld af overraskelser, modsætninger – og mest af alt et vidnesbyrd om menneskets kraft. Om forfatteren Puk Damsgård (f. 1978) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har siden 2011 været DR's mellemøstkorrespondent. Hun har skrevet bøgerne De Renes Land (2009), Ulvehjerter (2011), samt bestsellerne Hvor solen græder (2014) og Ser du månen, Daniel (2015). For sidstnævnte modtog hun blandt andet dansk journalistiks fornemmeste hæderspris, Cavlingprisen 2015 samt Dansk Institut mod Torturs Dignity pris 2016. Hun har derudover vundet talrige andre priser for sit arbejde, deriblandt Læsernes Bogpris 2015 og Publicistklubbens Fortællerpris 2015. Ser du månen, Daniel er indtil solgt til 18 lande og er udkommet i blandt andet USA, Sverige, Japan og Holland.

Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien. For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt. Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995. Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning. Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN. Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud. OM FORFATTERENChristian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud. Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

Den uhyggelige historie om den kaotiske første fase af Holocaust, hvor tyske soldater og politifolk likviderede over en million civile ved nedskydninger bag Østfronten."Da den første lastbil ankom, rystede min hånd en smule. Men mens jeg skød, blev jeg vant til det. Efter den tiende lastbil sigtede jeg roligt og skød med præcision på de mange kvinder og børn – ja endda spædbørn. Jeg huskede mig selv på, at jeg også har to børn derhjemme, og at disse horder ville behandle dem på præcis samme måde – måske ti gange værre."Walter Mattner, politisoldat og familiefar på 36 år, skrev disse linjer hjem til sin kone i Tyskland den 5. oktober 1941. Han var havnet ved en muddergrøft i Hviderusland, midt i nedskydningen af 2.208 jøder. Med blod på hænderne skrev han om sin dagligdag. Om indkvartering og feltrationer. Om rusen under et massemord. Kan ondskab på én gang være så banal og brutal?Gennem øjenvidneberetninger og skæbneskildringer introducerer denne bog patronernes Holocaust – den første kaotiske fase af folkedrabet bag Hitlers Østfront, hvor skrig og skud lød i afsides slugter og skove, og hvor over en million ofre forsvandt i den løse jord mellem Karelske Næs i nord og Krimhalvøen i syd. Journalist og historiker Simon Schultz van Engeland skildrer fem berygtede enheder i den 35.000 mand store hær af dødsgrupper, som udryddelsesarkitekten Heinrich Himmler sendte mod øst, i hælene på det nazistiske felttog mod Sovjet. Det er nådesløs historieskrivning om et barbarisk blodbad af ubegribelige dimensioner – og et absolut lavpunkt i den menneskelige moral.

Suverænt underholdende, intelligent plot og stærke karakterer: Med sin seneste spændingsroman om en modvillig lejemorder med forkærlighed for litteratur demonstrerer Stephen King til fulde, at han er langt mere end blot gysets mester.Billy Summers er lejemorder med hjertet på rette sted. Han likviderer kun onde mennesker, ellers kan han ikke sove om natten. Grundlæggende opfatter han sig selv som en skraldemand med et skydevåben, og han er den bedste i branchen. Nu planlægger han at lægge sit tidligere liv bag sig, når han har fuldført sin sidste mission.Med en dækhistorie som forfatter installerer Billy sig i en lille flække mens han venter på, at det sidste bytte indfinder sig. Billy er en af verdens bedste snigskytter, han er dekoreret krigsveteran fra Irak og en ren Houdini, som forsvinder sporløst, når jobbet er eksekveret. Så hvad kan gå galt?Billy Summers er en roman om kærlighed, hævn og skæbne, og en tvivlsom helts sidste forsøg på at frelse sin sjæl – og så rummer bogen én af de mest uimodståelige og overraskende makkerpar i Kings oeuvre, der drager ud for at hævne en ualmindelig gemen mands forbrydelser.

Han ser aldrig kampvognen åbne ild. Granaten pulveriserer huset under hans fødder. Alt sortner.Den danske soldat Mike har kæmpet i de ukrainske specialstyrker siden bykampene i Kiev mod russiske faldskærmstropper i marts 2022. Krigen igennem har den 32-årige dansker været midt i det, der rammer mediernes overskrifter verden over.Mike er blandt de første soldater, der befrier Butja og med egne øjne ser russernes overgreb på civile. Som teamleder deltager han i generobringen af Kharkiv, de hårde kampe i Bakhmut og evakueringen af civile efter sprængningen af Nova Khakova-dæmningen i Kherson.Politiets efterretningstjeneste advarer Mike, fordi han er på de russiske myndigheders dødsliste. Magtfulde militærbloggere har også udlovet en dusør for billeder af hans lig. I kampgruppen dør flere af kollegerne, og en dag er det Mike selv, som bliver indhentet af krigens konsekvenser.Kriger er en rå fortælling fra hverdagen ved fronten. Det er en unik førstehåndsskildring fra civilisationens yderste grænseland. Hvor verdenshistorien skrives med blod. Og hvor du slår ihjel eller dør.

Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.Kampen er her er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.

Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

Hadet til jøderne er en gammel historie. historien begynder i 300-talet med at den kristne religion vil være den dominerende. Den udvikler sig til mange forestillinger om jøder, fx at de bruger blod fra kristne drenge til deres usyrede brød. i 1880erne bliver hadet udvidet fra athandle om jøders religion (antijudaisme) til at handle om jøder som sådan. Det bliver til en racisme som får navnet antisemitisme. Den udvikling fuldbyrdes med holocaust eller drabet på op imod 6 millioner jøder under anden verdenskrig.I 1948 erobrer jøder en stor del af Palæstina og får deres egen stat. De ville afskaffe antisemitismen. Men det ser ud til, at den er i fremvækst. hvad er der sket?

Kampen om Taiwans demokrati giver et enestående indblik i det, der kan blive verdens næste geopolitiske brændpunkt.Kina-ekspert og tidligere topdiplomat Jonas Parello-Plesner er rejst til Taiwan for at undersøge, hvordan taiwanerne oplever landets konflikt med sin store nabo, Kina.Kinas præsident, Xi Jinping, ser det som sit prestigeprojekt at indlemme Taiwan i fastlands-Kina. ”At samle moderlandet,” lyder sloganet, og 2027 er sat som tidsfrist for et angreb fra Kina.Over for Kina står Taiwans befolkning. Demokratiet og den frie leveform er blevet deres faste fundament. Og det opgiver de ikke uden kamp. Og kamp bliver der, for USA har lovet sin støtte, hvis Kina angriber Taiwan.Globalisering og varestrømme, som vi kender dem i dag, vil blive uigenkaldeligt forandret af et militært sammenstød i Asien, og dansk eksport vil blive hårdt ramt. I et større billede er verdens fremtid på spil. Derfor bør enhver dansker kende til historien om Taiwan og deres kamp mod den store nabo. Det er historien om, at USA’s magt og den verdensorden, vi kender, rokker på sig – endnu en gang.

Korrupte og narkotikapåvirkede politifolk. Hyppige Taleban-­angreb. Nedskydning af skolebørn. Vejsidebomber. Sager om seksuelle overgreb på drenge. Henrettelser på åben gade. Men også venskaber og mødet med en spændende og fremmedartet kultur.I KRIG MED POLITIET er kriminalassistent og krimiforfatter Arne Woythals øjenvidneberetning fra dagligdagen i Helmand-provinsen i Afghanistan. Her fungerede han i 2012 som mentor for kriminalpolitichefen i byen Gereshk.Arne Woythal var en del af POMLT-enheden under Den Britiske Kampgruppe i den internationale ISAF-styrke. POMLT-enheden i Helmand betragtes som den farligste mission, dansk politi nogensinde har deltaget i.

Den internationalt anerkendte foraftter og journalist Åsne Seierstad vender i sin nye bog tilbage til Afghanistan, 20 år efter at hun skrev den internationale bestseller Boghandleren i Kabul, og fortæller historien om dem, der flygtede, og dem, der blev tilbage.Da Kabul faldt, og Taliban overtog magten i Afghanistan i august 2021, fik Jamila plads på det første fly til Norge. Samtidig indtog krigsherren Bashir hendes hjemby. En kvindelig studerende med kun et semester tilbage på universitetet blev sendt hjem. Der fik hun besked på at gifte sig med en ukendt mand.I denne bog rejser Åsne Seierstad tilbage til Afghanistan, 20 år efter Boghandleren i Kabul. Hun fortæller historierne om dem, der flygtede fra Taliban, og dem, der blev tilbage. Det er også fortællingen om, hvordan en ung kvinde, som selv blev nægtet uddannelse, bruger islam til at kæmpe for kvinders rettigheder. Om en ung mand, der stikker af hjemmefra for at blive talibaner og kæmpe i hellig krig. Og en ung kvinde, født, mens vestlige styrker indtog landet, der tror, at hun efter jurastudierne skal ud og arbejde og være en del af samfundet.Afghanerne er et indgående portræt af tre mennesker, som går hver deres vej, og af et land i krig.

"Den kroniske krig" er et stærkt forsvar for Israel. Den går i rette med Vestens naive omgang med den palæstinensiske propaganda. Fakta og overblik er kombineret med en bidende kritik af mediernes vinkling på Israel. Bogens første halvdel følger Israel og landets konflikter siden 1948. Bogens anden halvdel er en række skarpe kommentarer til udviklingen siden 2000. De har tidligere været bragt i JyllandsPosten.

Et ingenmandsland strækker sig gennem de russiske naboregioner. En frygtelig krig udkæmpes her mellem to hære, men også uden for Ukraines grænser kaster konflikten fremtid, alliancer, naboskab, tilhørsforhold og sikkerhedsgarantier op i luften for almindelige mennesker. Frederik Tillitz, Anders Rye Skjoldjensen og Ólafur Steinar Rye Gestsson drager på en journalistisk og fotografisk rejse fra Arktis til Centralasien, hvor de møder de mennesker, der bebor det nyoptrukne grænseland på kanten af Rusland – det ingenmandsland, hvor ideerne om Vesten, Østen og Russkij Mir, Den Russiske Verden, støder sammen i det 21. århundredes hidtil største geopolitiske krise. Ekspeditionen fører dem til Svalbard, Nordnorge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Ukraine, Armenien, Georgien, Aserbajdsjan, Kasakhstan, Usbekistan og Kirgisistan, hvorfra de skildrer kampen om den arktiske undergrund, forfulgte seksuelle minoriteter, livet bag den ukrainske frontlinje, den usikre fremtid for udbryderrepublikkerne i Kaukasus og nye alliancer på stanlandenes stepper. Frederik Tillitz er dansk journalist med fokus på Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen, Anders Rye Skjoldjensen er fotojournalist ansat ved Dagbladet Information, og Ólafur Steinar Rye Gestsson er islandsk fotojournalist. De er alle tre flere gange prisbelønnede, og sammen modtog de i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for reportagebogen Russerne kommer.

Da Rusland den 24. februar 2022 invaderede Ukraine, forlod mange journalister landet, mens Rasmus Tantholdt blev. I krigens første uger var han således den eneste skandinaviske journalist i Kyiv. 65 DAGE I UKRAINE er hans personlige beretning fra en blodig krig, der langtfra er ovre, og som udover at have krævet store menneskelige ofre har vendt op og ned på vores verdensorden. En aktuel fortælling om håbløshed og håb – og om altid at være på menneskenes side, når katastrofen rammer. Fra en af Danmarks mest erfarne udenrigskorrespondenter, der i 2022 modtog årets publicistpris, netop for sin dækning af krigen i Ukraine.

”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen.Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, var til stede i Krudttønden 14. februar 2015, da stedet blev udsat for et terrorangreb. Oplevelsen får ham til at se tilbage på sine fem år som menneskerettighedsambassadør for Frankrig, og i bogen “Jeg har set det samme ansigt overalt” fortæller han i meget personlige og barske erindringsglimt om sine mange møder med umenneskelige grusomheder rundt omkring i nogle af verdens værste brændpunkter. Francois Zimeray har rejst til lande som Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, fordi mennesket er universelt. “Jeg har set det samme ansigt overalt” gør opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden, og bogen er en stærk kamp mod ligegyldighed og glemsel.

I essayet At genkende den fremmede kaster den prisvindende forfatter Isabella Hammad lys over den palæstinensiske friheds kamp i en kulturanalyse, der er lige så bevægende, som den er aktuel.Ni dage før den 7. oktober 2023 afholdt Hammad en mindeforelæsning om Edward W. Said på Columbia University i New York. Forelæsningen var en knivskarp undersøgelse af narrativernes kampplads i konflikten mellem Palæstina og Israel og betydningen af, hvordan vi møder hinanden i sproget. I begyndelsen af 2024 skrev hun et efterord, og tilsammen udgør de en skelsættende vurdering af krigen mod Palæstina og et tidspunkt, der føles som et vendepunkt i fortællingen om menneskehedens historie

Ukrainekrigen har medført en dyb splittelse af venstrefløjen. Krigen i Gaza har skabt yderligere splid, der til dels går på tværs af splittelsen fra Ukrainekrigen.Pludseligt slutter fremtrædende venstrefløjsfolk deres fred med NATO, erfarne antimilitarister vil se tanks ved fronten, og unge aktivister demonstrerer for militære sejre. Er der opstået en venstreorienteret krigsbegejstring?I denne tilsyneladende omvendte verden udforsker Peter Wahl motiver, argumentationsmønstre og holdninger.Med udgangspunkt i den tyske debat, argumenterer han for fornuftbaserede, real-politiske analyser, som erstatning for følelsesbaseret moral og dobbeltmoral.Oversat til dansk giver denne lille bog indsigt i debatten om krig og fred, der endnu i Danmark har svære vilkår.

Described as the "sick man of Europe" by the Great Powers, the Ottoman Empire in the early twentieth century was in terminal decline. The newly independent Balkan states¿Greece, Serbia, Montenegro and Bulgariäeach had significant ethnic populations who had remained under Ottoman rule. Under the guidance of Russia, which had its own interests in south-east Europe, they joined forces against the Ottomans, under the name of the Balkan League, in 1912.In the first phase of the Balkan Wars, Bulgarian, Greek, Montenegrin and Serbian armies fought together against the Ottoman Empire, dealing the Ottomans a heavy defeat in a result that made headlines around the world. In the second phase, the Balkan states fought each other, and Romania also entered the war. In the conflict¿s aftermath, new borders failed to satisfy any of the belligerent parties. Interventions by the Great Powers further increased tensions in the region. As the ultimate result, the first bullet that triggered the First World War was fired in Sarajevo in June 1914.The causes and effects of the Balkan Wars have remained controversial despite the passage of time. In this volume, writers from various Balkan nations and from across various disciplines have come together under the aegis of the Balkan History Association to address little-known and little-studied aspects of the wars. Collectively they analyze a huge range of political, historical, medical, sociological and religious aspects of the conflict. The book, with its ground-breaking content and unique bibliographies, will be an important guide for undergraduate and graduate students studying the political, military and social history of the Balkan Wars and the Balkan nations."The Balkan Wars of 1912/13 were a disaster for the Ottoman Empire, a triumph for the Balkan governments, and a tragedy for the population of the belligerent states.This well structured collection brings together contributors from various backgrounds. Together they help to understand overarching issues far beyond the military event, and especially the still underresearched Ottoman perspective."¿Katrin Boeckh, LMU Munich/IOS Regensburg

Krig, klima og naturen – tre emner, der hver dag fylder vores nyheder. Med vores vestlige briller er der intet, der retfærdiggør et stort nabolands overfald på et mindre, og slet intet, der kan forklare rimeligheden i de tragedier, de mange tabte menneskeliv og de enorme ødelæggelser. Ødelæggelser forårsaget af ønsket om mere magt og ødelæggelser, der i langt højere grad end køernes CO2-udledninger påvirker vores klima. For forfatteren Svenning Svenningsen fylder disse tanker så meget, at han har nedfældet dem i ”Tanker om krig og klima” – en tankevækkende og ærlig digtsamling om de ting, der påvirker vores allesammens hverdag.

Den optimisme, der har præget os europæere i årtier, har i 2022 fået et alvorlig tilbageslag. Den ny krig iværksat af Rusland skaber usikkerhed om vores fremtid. Forfatteren af denne bog giver en samlet vurdering af udviklingen i vores verdensdel siden afslutningen af 2. Verdenskrig. Han tager udgangspunkt i konkrete erfaringer og pointerer, at vi betaler en pris for naivitet over for styret i Kreml. Viggo Fischer påpeger, at vi for længst burde have forstået den fare, vi var stillet overfor. Det gælder også i forholdet til det andet store diktatur, det kinesiske. Men udsigten er ikke alene mørk. Står demokratierne sammen, kan vi være forhåbningsfulde. Læserne tages med på en historisk rejse med nye perspektiver. Også til det store østasiatiske demokrati Japan, der er begyndt at finde sin form som en aktiv deltager i de frie landes samarbejde.Kan vi undgå en ny storkrig? Forfatteren er optimist, hvis demokratierne viser styrke og undgår de fejl, som førte til krigen i 1939. Danmark yder et bidrag ved at styrke sit forsvar, blandt andet med de nye avancerede amerikanske fly, som ses herunder.

Romanen om Absalons liv og død hviler på et stort og dybtgående kendskab til de samtidige kilder, vi har om ham. Det er lykkedes at skabe et portræt af Absalon både som trofast familiemedlem, loyal undersåt for kongerne, ven til Vilhelm af Æbelholt og et dybt religiøst menneske. Det sidste er noget, som savnes i næsten alle moderne fremstillinger af ham - han bliver gjort til kriger­bisp. Romanen viser, at det kun var én side af et kompliceret menneske.

War and Peace in Contemporary India examines the importance of institutions and the role played by international actors in crucial episodes of India's strategic history. The contributions trace India's tryst with war and peace from immediately before the foundation of the contemporary Indian state, to the last military conflict between India and Pakistan in 1999.The focus of the chapters included in this edited volume is as much on India as it is on Pakistan and China, its opponents in war. The chapters offer a fresh take on the creation of India as a regional military power, and her approach to War and Peace in the post-independence period. Importantly, it advances the broader work on Indian strategic history during the Cold War and after, an otherwise under-studied intellectual landscape. The book offers fresh insights based on archival work, as well as a closer conceptual reading of Indian, British and American decision making at times of war and peace in contemporary India.This book will be of great interest to scholars, researchers and students interested in strategic studies, diplomatic and military history, international diplomacy, as well as Indian history and politics.The chapters in this book were originally published as a special issue of the Journal of Strategic Studies.

This book explores the Boycott, Divestment, and Sanctions (BDS) phenomenon - its impact and implications for Israel and the Palestinian-Israeli conflict, as well as the inextricable linkage between its anti-Israeli/anti-Zionist propaganda and antisemitism, unraveled from yet unknown perspectives.