Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bogen dækker pensum til faget Indkøb på merkonomuddannelsens logistiklinie.Derudover kan bogen med fordel anvendes som et praktisk værktøj til at effektivisere indkøbsarbejdet og dermed forbedre virksomhedens konkurrenceevne.Indholdet retter sig både mod den daglige, praktiske gennemførelse af indkøbsarbejdet og den mere langsigtede styring på de strategiske, taktiske og operationelle niveauer, der udgør rammerne for det daglige indkøbsarbejde, og hvis resultat er en vigtig faktor for virksomhedens succes.
Udnyt din virksomheds fulde potentiale på nettetDenne bog er skrevet i dyb frustration over erhvervslivets digitale status quo. En frustration der bliver stærkere, når vi ser, hvordan klassiske danske virksomheder spilder deres unikke potentiale på internettet. Aldrig før er noget med så endeløse muligheder i den grad blevet misbrugt, spildt og ignoreret. Og det gælder for alle typer virksomheder. Uanset om de laver sko, gaffeltrucks, konsulentydelser, forsikringer eller grillpølser.Der er brug for nye værktøjer, som hører nu- og fremtiden til. Der er brug for større fokus på at skabe værdi, vækst og forretning.Her kan du lære, hvordan du rent praktisk kan arbejde strategisk, med de unikke muligheder nettet tilbyder dig – uanset hvilken type virksomhed, du ønsker at bringe succesfuldt ind i den digitale tidsalder.
Dette er en lettilgængelig, praksisorienteret brugsbog om, hvordan man udvikler organisationen på anerkendende og udforskende måder sammen med kolleger, leder og kunder. Teorien kobles til praksiseksempler, og der gives forslag til, hvordan forskellige HR-indsatsområder som fx tiltrækning, rekruttering, fastholdelse og udvikling, stress, sygefravær og trivsel samt afvikling kan håndteres med afsæt i anerkendende udforskning. Desuden indeholder bogen en række konkrete værktøjer, metoder, modeller, ideer til anvendelsesmuligheder, dialog- og refleksionsøvelser samt inspirationshistorier baseret på flere HR- og organisationsudviklingskonsulenters nyttige erfaringer med tilgangen.Anerkendende HR og organisationsudvikling er primært skrevet til interne og eksterne HR-, personale-, uddannelses-, rekrutterings-, ledelses- og organisationsudviklingskonsulenter i såvel private som offentlige virksomheder. Topledere og ejerledere med det overordnede eller fulde ansvar for organisationsudvikling af deres virksomhed kan også med fordel læse denne bog. Bogen henvender sig også til studerende på handelshøjskolerne og de humanistiske uddannelser.
LØFT - Løsningsfokuseret tilgang - er en alternativ måde at forholde sig til problemløsning og organisationsudvikling på, hvor det handler om at fokusere på, hvad parterne allerede praktiserer af kloge greb, frem for at rette søgelyset mod den adfærd, der ligger til grund for problemet. De løsningsfokuserede principper anvendes i medarbejdersamtaler, til konfliktløsning, ved gennemførelse af arbejdsmiljøundersøgelser eller som grundlag for organisations- og ledelsesudvikling. Bogen giver en ligefrem og lettilgængelig oversigt over de vigtigste elementer i LØFT og henvender sig til alle, der arbejder med at skabe forandring, udvikling eller problemløsning i organisationer.
Antologien samler nogle teoretiske, metodiske og praktiske perspektiver på supervision. Bogen beskriver de systemiske, narrative og eksistentielle tilgange og udfolder en række perspektiver på organisatorisk kompleksitet, kompetenceudvikling, relationen mellem supervision og organisation samt evaluering af supervision.
Er der behov for at forny den organisationskonsultative praksis og skabe målbare resultater samtidig med at arbejde lærende? Det mener forfatterne til Action Learning Consulting, hvis titel henviser til en ny tilgang i konsulentpraksis, som på en og samme tid samtænker organisatorisk læring og resultatorienterede forandringsprojekter.Managementkonsulentens blik for strategi, styring og struktur integreres med proceskonsulentens optagethed af personlig mening og kunnen, teambaseret engagement og organisatorisk handlekraft. Bogen overskrider en traditionel tvedelt konsulentpraksis og introducerer et nyt paradigme for måden, hvorpå forandringsagenter bistår virksomheder i transformation, og den indeholder en bugnende værktøjskasse af forståelser og metoder til at drive forandringer med denne kompleksitetsteoretisk funderede, holistisk orienterede konsultationstilgang.Action Learning Consulting henvender sig til konsulenter, ledere og andre, der arbejder med udvikling af arbejdspladser, og som oplever, at eksisterende tilgange til organisationsudvikling har for ensidigt fokus på læring, samspil og kultur eller for snævert fokus på struktur, systemer og bundlinjetænkning.
Innovation er kreative udviklingsprocesser, der fører frem til et værdiskabende resultat. Arbejdet med innovation består af både rationelle og fantasibårne processer og kræver derfor en særlig form for ledelse, som denne bog fokuserer på:- Hvordan får du andre til at udvikle gode ideer og følge de innovative mål, du har sat?- Hvordan leder og fordeler du arbejdet, så de konkrete og de fantasibårne dele af innovationsarbejdet spiller sammen og fører til det bedste mulige resultat?- Hvordan bevarer du som leder kontakten til din egen vision, dine faglige ambitioner og den lystfyldte, legende kreativitet, som meningsfuld innovation bygger på?Bogen er bygget op som 10 gode råd - et for hvert kapitel. De gode råd illustreres med cases og uddybes ved hjælp af psykologiske og ledelsesteoretiske pointer. Hvert kapitel foreslår en konkret metode, du kan bruge i din egen praksis, og afsluttes med et par spørgsmål, du som innovationsleder med fordel kan stille dig selv.
I bogen gøres rede for, hvad coaching er, hvordan coaching kan bidrage til læring og udvikling. Hvilken betydning coaching har for ledelse, samarbejde og teamudvikling og ikke mindst, hvordan man kan lære coaching og anvende den i praksis som leder, medarbejder, underviser, træner og rådgiver.Forfatterne kommer fra såvel idrættens verden som fra erhvervslivet og har hentet deres viden og erfaring fra bl.a. skiløb, supervision, volleyball, lederudvikling, sejlsport og teambuilding.
En dialog kan forklares som et nysgerrigt samarbejde, hvor vi bruger hinandens forskelligheder til at blive klogere, træffe gode beslutninger eller håndtere konflikter. I dialogen kan vi opleve at tale uden at blive afbrudt, at blive lyttet til med et ønske om at forstå og blive stillet spørgsmål ud fra en ægte interesse i det, vi siger. Dialog - en enkel vej til et godt samarbejde er skrevet til ledere, projektledere, HR-partnere og andre, der har indflydelse på, hvordan vi kommunikerer og samarbejder på vores arbejdspladser.
Der er forskel på at gøre ting rigtigt og at gøre de rigtige ting – også i ledelse. Forskellens betydning er temaet for denne bog. Dårligt lederskab skyldes ofte ikke mangel på viden, men mangel på klogskab. Klogskab er evnen til at agere og træffe de rigtige afgørelser i konkrete situationer. Klogskab er en afgørende egenskab i alt lederskab, hvad enten man er økonomichef, butikschef, afdelingssygeplejerske, projektleder, fabrikschef, officer, kontorleder eller skoleleder. I bogen diskuteres de faktorer, der fremmer og hæmmer det gode lederskab, og hvad vi kan lære af de klassiske dyder og dødssynder for netop at fremme 'klogt lederskab'. Bogen henvender sig til ledere, ledelsesundervisere og konsulenter i både den private og den offentlige sektor, studerende i ledelsesrelaterede uddannelser samt mennesker, der interesserer sig for ledelsesfilosofi.
Det er såkaldte andenordensrefleksioner, der er nøglen til at forstå og bearbejde organisationers problemer – og det er gennem refleksionsarbejde, at den adfærd, der bremser eller besværliggør udvikling, kan sættes i spil og håndteres. Det er populært at tale om den reflekterende leder og at kunne forstå sig selv og sin lederrolle. Men det er ikke let i praksis, og mange har bud på, hvordan man reflekterer over sin egen adfærd. Argyris’ kendetegn er, at han baserer sin metode på modeller, der er solidt forankret i mange års forskning i ledelse og ledelsesudvikling. Udvikling og forandring, der lykkes, beror ifølge Argyris på denne systematiske og vedvarende refleksion over egen adfærd.Bogen henvender sig til ledere og udviklingskonsulenter eller forandringsagenter – hvad enten det er interne aktører eller eksterne konsulenter – som arbejder med at lede og udvikle organisationer. Budskaberne er lige relevante, hvad enten det er de løbende forbedringer i det daglige eller større forandrings- og kulturændringsprojekter. Bogens temaer og pointer er spændende og perspektivrige for ledere i både den private og den offentlige sektor, og Argyris bidrager med et væld af illustrative eksempler på udfordringer, når der ledes, udvikles og forandres for organisationer.Fra bogens danske forord af professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universite
Forfatteren er kendt i erhvervs- og medieverdenen, og hans erfaringsgrundlag herfra må formodes at danne basis for denne bog. skønt han overvejende tager udgangspunkt i mennesker, der ønsker en karriereudvikling som ansat i enten privat eller offentlig virksomhed, kan bogens målgruppe snildt udvides til også at omfatte fx politikere, kunstnere og egentlig alle andre, der gerne vil gøre sin person bemærket i en eller anden form for fagligt regi. Bogen er fyldt med gode tips og nyttige redskaber, den er inspirerende, alment tilgængelig og kan anvendes bredt. Bogen fremtræder nydeligt og overskuelig med en fyldig litteraturliste. Der findes ikke andet om emnet på dansk. - Lektørudtalelse.Læs mere: www.peterhorn.dk .
Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i praksis: en introduktion – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 2. Teori og metode i studiet af samarbejdsdrevet innovation i praksis – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 3. Samarbejdsdrevet politikinnovation i Det Etiske Råd: En succes der ikke bliver gentaget – af Susanne Boch Waldorff, Eva Sørensen & Anne PetersenKapitel 4. Magt og afmagt i psykiatrien – Iscenesættelse af samarbejdsdrevne innovationsprocesser – af Lone Thellesen, Per Lykke Hansen & Claus HaveKapitel 5. Offentligt-privat innovationssamarbejde: Konkurrence og alliance – af Dorthe Hedensted Lund & Nana VaabeKapitel 6. Fra samarbejdsdrevet innovation til innovative læreprocesser – af Birthe LundKapitel 7. Samarbejdsdrevet politikinnovation i praksis: Udfordringer og muligheder – af Eva Sørensen & Annika AggerKapitel 8. Innovation i folkeskolen – af Julie Borup JensenKapitel 9. Ledelse af tværgående innovationssamarbejder – Balance mellem det planlagte og det uforudsigelige – af Gitte Miller BalslevKapitel 10. Innovative partnerskaber som mulighedsmaskiner for biblioteker – af Louise Overgaard & Birgit JægerKapitel 11. Organisationsinnovation som symbiotisk evolution. Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd – af Peter AagaardKapitel 12. Bottom-up ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Udsatte Byområder i Københavns Kommune – af Jesper Rohr HansenKapitel 13. TRYK Politi – en succesfuld fiasko – af Troels Schultz LarsenKapitel 14. Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats – af Elisa Kankaala & Andreas Hagedorn KroghKapitel 15. Mellem begejstring og budgetfokus: Offentlige ledere og samarbejdsdreven innovation i en krisetid – af Troels Schultz LarsenKapitel 16. Er der én eller flere tilgange til samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor? – af Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob TorfingOm forfatterne
Hvordan styrer man økonomien i en offentlig institution eller organisation? Hvordan kan faglige og den økonomiske ledelse spille sammen, så man når den bedst mulige opgavevaretagelse og mest mulig nytte for pengene? I et letlæst sprog behandler bogen hele processen fra budget til anskaffelse af ressourcer over aktiviteter til frembringelse af organisationens ydelser og opfyldelse af organisationens mål, herunder styring af ressourcer, kapacitet, aktiviteter og mål. Den behandler modeller til fordeling af omkostninger til de forskellige ydelser og introducerer til udgiftsbaserede regnskaber og de ”nye” omkostningsbaserede regnskaber. Bogen handler ikke kun om den aktuelle økonomistyring, men giver også et bud på, hvordan økonomistyringen kunne og måske burde gribes an. Den henvender sig til alle, der beskæftiger sig med økonomi i den offentlige sektor.
Praktisk it-projektledelse henvender sig til såvel nybegyndere som garvede projektledere. Bogen er et landkort over en spændende verden: ledelse af it-projekter.Med udgangspunkt i bogens mottoer, f.eks. rettidig omhu, samtale fremmer forståelsen og forskellighed gør stærk, gennemgår bogen de discipliner som kan gøre et it-projekt til en succes.Bogen er spækket med små historier, anekdoter og citater, der gør den fornøjelig at læse, og som gør det let at huske pointerne, også når bogen er lagt væk.Praktisk it-projektledelse bygger på PIP-modellen, nemlig at projektlederen skal have fokus på både Produkt, Interessenter og Proces.Vægten lægges på de bløde sider af projektlederens arbejde, da det er altafgørende for projektets succes at projektets interessenter tilgodeses.Med Praktisk it-projektledelse ved hånden er det - om ikke en smal sag - så dog en overkommelig opgave for den nye it-projektleder at styre uden om alle de fælder, faldgruber og farer, der er for at køre projektet, økonomien og sig selv i sænk.
Organisationer er alle vegne. Vi studerer i dem, arbejder i dem og køber varer og ydelser hos dem. Men hvor kommer de fra, hvordan ser de ud i dag, og hvordan bliver de i fremtiden? Hvorfor har de så meget indflydelse på vores liv, og hvad påvirker dem? Kan de forbedres, så de passer bedre til vores behov og ønsker? I Organisationsteori. En meget kort introduktion diskuterer Mary Jo Hatch organisatoriske begreber og processer med et tværfagligt blik. Tankevækkende læsning for alle ledere og medarbejder - og ikke mindst for dem, der bliver den en dag.
Unplugged ledelse er til dig, der hellere vil lede gennem personlig autenticitet end organisatorisk magt. Med unplugged ledelse opdager du dig selv, får tingene gjort, kommunikerer forståeligt og laver motiverende aftaler. Du tager dig tid til at lede og udviser den opmærksomhed, der er forudsætningen for, at små uhensigtsmæssigheder ikke udvikler sig til store problemer.Bogen præsenterer de ti erkendelser, som er en forudsætning for at kunne udleve og få succes som den moderne, unplugged leder, der tør gå på scenen uden backingkor og specialeffekter.
Balanced scorecard er et strategisk ledelsesværktøj, der giver ledelsen overblik over virksomhedens processer, kunder og markeder samt de organisatoriske kompetencer. Ved at sætte konkrete mål og fokusere på kritiske succesfaktorer kan virksomheden opnå excellente resultater.Per Nikolaj Bukh og Karina Dkovvang Christensen giver en grundig gennemgang af, hvordan man arbejder med balanced scorecard, og de vejleder gennem bogen læseren i, hvilke processer det er vigtigt at fokusere på. Organisationer og virksomheder er forskellige, og derfor skal hver enkelt organisation eller virksomhed arbejde forskelligt med balanced scorecard. Forfatterne giver råd og inspiration til dette arbejde.Med mere end 15 års praktisk erfaring med teknikkerne har forfatterne bistået et stort antal offentlige og private virksomheder med at udvikling og implementere nye ledelses- og styringsmodeller baseret på balanced scorecard.
Noget tyder på, vi mangler redskaber til at eksistere på bølgelænge med vores postmoderne samtid. Vi er ikke udviklet til psykologisk, og for den sags skyld fysisk, at være fuldt ud 'etableret' til at følge med, samt begribe nutidens forandringslogikker og pluralitet. Psykologiens bidrag til forståelsen af det menneskelige arbejdsliv dækker en lang række fagområder, hvilket afspejles i bogens 15 kapitler. Du vil indledningsvis blive introduceret til en samfunds- og kulturanalytisk tilgang, som udspringer af et historisk tilbageblik over arbejds-, organisations- og ledelsespsykologiens udvikling gennem de sidste ca. 150 år. Nogle af de emner, som behandles i bogen, er: Jobtilfredshed Arbejdsmotivation Psykisk arbejdsmiljø Stress Udbrændthed Teamwork og gruppepsykologi Organisationspsykologi – med fokus på organisationskultur og meningsdannelse Forandring i organisationer Diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen Læring i organisationer Jobanalyser Jobdesign Ledelsespsykologi Bogen bidrager kritisk til belysningen af menneskets vilkår i arbejdslivet.Igennem arbejdet forandrer mennesket både sig selv og sine omgivelser – vi frembringer en psykologisk verden når vi arbejder. Bogen taler menneskets sag, men af hensyn til organisationerne og samfundet. Lars Paludan-Müller er BA i psykologi. OBS! Der er ingen ændringer mellem 1. og 2. udgave. Det er kun bogens udstyr, der er ændret.
Den traditionelle forståelse af 'leder' og 'medarbejder' er under opbrud. Bogen demonstrerer, at en frisættende ledelsespraksis skaber markant hurtigere og mere gnidningsfrie forløb, når forandringer og nye strategier skal implementeres.Det giver både øget effektivitet og bedre trivsel, når medarbejderne integreres i ledelsesprocessen. Men hvordan kan man overskride adskillelsen mellem 'leder' og 'medarbejder' og forbinde styring og faglighed? Hvordan kan man integrere medarbejdernes viden, erfaringer og ideer i organisationens strategiske arbejde uden at give køb på ledelsesretten? Hvad sker der, når medarbejdere integreres i træning og udvikling af ledelse? Og hvordan læres ledelse mest effektfuldt? For at løse disse udfordringer, som både offentlige og private virksomheder står over for, er det nødvendigt at bryde vores vaneforestillinger om forholdet mellem dem, der leder, og dem, der udfører. Med afsæt i erfaringer fra to konkrete udviklingsprojekter udvikler bogen et begreb om frisættende ledelse - en beskrivelse af kunsten at integrere medarbejdere i ledelsesprocesser. Frisættende ledelse anviser en række metoder til at eksperimentere med og opbygge en frisættende ledelsespraksis. Forfatterne diskuterer desuden, hvordan begrebet udfordrer fænomener som selvledelse, innovation, social kapital og styringstænkning.Bogens tre forfattere er alle enten partnere eller konsulenter i Perspektivgruppen, hvis kernekompetencer er inden for organisationspsykologi, forandringsprocesser og anerkendende ledelse i såvel det private som det offentlige erhvervsliv. Mads Ole Dall er cand.mag. i samfundsfag og idéhistorie, Timo Klindt Bohni er cand.psych., og Frank Iversen er master i organisationspsykologi.
Elena, believing she was helping her boyfriend, Stefan, is tricked by his brother Damon into exchanging blood with him - little realising that this will transform her into a vampire too. Now crazed with her own wild craving for blood, it is up to Stefan to save her - but first he must find a way to end his feud with Damon...
HJERNEPAUSER er en veldokumenteret kur mod træthed, stress, mangel på energi og svigtende koncentrationsevne. Nyeste forskning viser, at pauser i arbejdstiden gør mennesker mere effektive – og kvaliteten af arbejdet bliver højere. Hjernepauser er lovlig hjernedoping, helt gratis og uden bivirkninger. Men i en verden, hvor tempoet er højt, er pausen forsvundet ud af mange menneskers liv. I PAUSE POWER udfolder Pia Hauge pausens glemte kvaliteter med afsæt i hjerneforskning og pauseeksperimenter fra små og store danske arbejdspladser. Bogen indeholder masser af hverdagseksempler samt en konkret guide til effektive pauser på jobbet og efter fyraften. I bogen får du:¦ Inspiration til et bæredygtigt arbejdsliv og privatliv¦ Trin for trin-guides til ledere og medarbejdere¦ Cases fra danske virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, der allerede brugerhjernepauser til at løfte produktivitet, innovation og arbejdsglæde
Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.
Ny opdateret 2023 udgave: Vi mennesker lever ofte med bekymringer og har vaner der understøtter disse i dagligdagen. Det hæmmer vores evne til at tænke positivt, i muligheder - og i konkrete mål.... men sådan behøver det ikke være."Lev livet uden bekymringer" - giver hjælp og råd til, hvordan du kan eliminere dårlige vaner såsom, angst og frygt - og i stedet opleve en bekymringsfri tilværelse ved at tænke anderledes.Bogen giver råd, vejledninger og praktiske lektioner i forhold til, hvordan du ændrer en dagligdag med søvnløshed, melankoli og træthedsfølelse til i stedet at tænke positivt og styre herimod ønsker og mål. Med enkle teknikker får læseren hjælp og anvisninger til ændre sit mindset, som bl.a. giver en evnen til at tænke positivt, fjerne bekymringer, sikrer bedre relationer til dine omgivelser får dig til at arbejde mere effektivt i dit professionelle og private liv.Dale Carnegies er internationelt anderkendt for sine bøger, som er udgivet i mere end 40 lande verden over, anvendes bredt inden for personlig udvikling og kommunikation og ledelsesudvikling.Blandt Dale Carnegies bøger, som også er udgivet på Paludans forlag, findes andre store klassiske bestsellere som ”Vind Venner – indflydelse og fremgang ”, og ”Hvordan du bliver en effektiv taler”.
Danmark er et af verdens mest lige samfund – det er fortællingen om vores land. Men faktisk er det i mange år gået den forkerte vej med uligheden, og i coronatiden og med inflationen er det blevet værre: De, der havde mest, har fået mere. De, der havde mindst, har fået sværere ved at få pengene til at passe.Bogen her handler om økonomisk ulighed – at nogle danskere har og tjener mange flere penge end andre – men det hænger sammen, viser det sig, med mange andre former for ulighed; f.eks. når store kulturforskelle gør det svært at skifte miljø, når fattige lever kortere og er mere syge end rige, når kvinder stadig tjener mindre end mænd, og når indvandrere har sværere ved at komme i arbejde.I bogen giver Birthe Larsen, økonom og lektor ved CBS, et øjebliksbillede af den danske (u)lighed. Hvorfor er vi blevet mindre lige? Hvad kan man gøre for at skubbe til balancen? Skal man gøre noget?Birthe Larsen (1966) er lektor i økonomi ved CBS. Har en master i økonomi fra London School of Economics og en ph.d. fra Københavns Universitet. Akademisk direktør for Danish Inequality Platform fra 2018 til 2022.Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.
Hvad skulle det være? En Angel’s cocktail med signalstofferne dopamin, serotonin og endorfin? Eller trænger du mere til en Devil’s cocktail med kortisol som hovedingrediens? Kroppens signalstoffer er altafgørende for, hvordan vi har det. Derfor er de også nøglen til, hvordan vi optimerer vores mentale velbefindende. ''Følelsernes kemi'' er en effektiv guide til, hvordan vi kan arbejde med vores følelser for at opnå en større mental balance. Det er en bog til alle, der længes efter at føle sig høj på livet med livets egne kræfter. Om forfatteren:David J.P. Phillips (f. 1976) er forfatter, coach og foredragsholder. Han er vokset op i Sverige med en svensk mor og en engelsk far og har hele sit professionelle liv arbejdet med kommunikation. I 2008 grundlagde han virksomheden Presentation Skills, som specialiserer sig i præsentationsteknik og ledelse. I 2015 fik Phillips sit internationale gennembrud med sin TEDx Talk ”How to Avoid Death by PowerPoint”, der også udkom som bog. Med udgangspunkt i sin egen depression undersøgte og afprøvede han menneskets unikke evne til selvhelbredelse ved bevidst at aktivere de naturlige stoffer, vi alle har i kroppen, og som kan have en helbredende effekt.
Forfatteren af "Steve Jobs" og andre storsælgende biografier går tæt på en af vor tids mest fascinerende og kontroversielle opfindere – Elon Musk, en grænseoverskridende visionær, som har bragt verden ind i en æra af elbiler, privat rumforskning og kunstig intelligens.Walter Isaacson har fulgt Musk og menneskerne omkring ham gennem to år. Resultatet er blevet en fyldestgørende biografi om en excentrisk personlighed, der deler vandene med sin radikale risikovillighed og i sidste ende rejser spørgsmålet: Er Musks dæmoner også en forudsætning for nytænkning og fremskridt?Om forfatteren:Walter Isaacson (f. 1952) er professor i historie, journalist samt forfatter og er især kendt for at være en af vor tids største biografister med fokus på at portrættere visionære og innovative personligheder, der har sat deres præg på verden.
When Michael Lewis first met him, Sam Bankman-Fried was the world's youngest billionaire and crypto's Gatsby. CEOs, celebrities, and leaders of small countries all vied for his time and cash after he catapulted, practically overnight, onto the Forbes billionaire list. Who was this rumpled guy in cargo shorts and limp white socks, whose eyes twitched across Zoom meetings as he played video games on the side?In Going Infinite Lewis sets out to answer this question, taking readers into the mind of Bankman-Fried, whose rise and fall offers an education in high-frequency trading, cryptocurrencies, philanthropy, bankruptcy, and the justice system. Both psychological portrait and financial roller-coaster ride, Going Infinite is Michael Lewis at the top of his game, tracing the mind-bending trajectory of a character who never liked the rules and was allowed to live by his own-until it all came undone.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.