Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kompendiet gennemgår systematisk de centrale dele af skatteretten i oversigtsform: Skattepligt til Danmark for personer, selskaber, foreninger og fonde samt international dobbeltbeskatning Den skattepligtige indkomst, herunder beregning af personlige indkomstskatter samt indkomstopgørelsen for personer, selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber, foreninger og fonde Avancebeskatning, herunder aktieavancebeskatning, kursgevinstbeskatning og ejendomsavancebeskatning Fradragsberettigede udgifter og afskrivninger. Kompendiet indeholder mange skemaer, tabeller og figurer, der illustrerer reglernes virke og samspil, samt opgavedispositioner til brug ved udarbejdelsen af skriftlige opgaver, herunder ved eksamen. Nyt i 5. udgave I forhold til 4. udgave er der sket en række opdateringer som følge af lovændringer. Blandt de vigtigste opdateringer er ophævelsen af skattefriheden for danske fordringer, som opfyldte mindsterentekravet, jf. lov nr. 724/1020, og indførelsen af et midlertidigt forhøjet afskrivningsgrundlag for fabriksnye driftsmidler, jf. lov nr. 592/2012. Kompendiet er opdateret til 1. januar 2013, baseret på de lovændringer, der var vedtaget på tidspunktet for manuskriptets aflevering den 20. december 2012. Målgruppe Kompendiet kan anvendes af alle studerende på universiteter og handelshøjskoler m.v., der beskæftiger sig med skatteret, uafhængigt af lærebogsgrundlag. Om forfatteren Henrik Kure (www.henrikkure.dk) er advokat hos Gorrissen Federspiel.
Retten er ikke en præfabrikeret komponent, hvis instruktionsmanual er den juridiske metode. Den er en del af og må forstås på baggrund af det omgivende samfund. Denne bog er et forsøg på at sætte kød på den logiske og politiske kontekst, som en dybere forståelse af retten og juridiske problemer forudsætter kendskab til.Bogens første del forsøger at sætte den juridiske argumentation i et logisk perspektiv og introducerer ved brug af illustrative eksempler nogle af de grundlæggende rationalitetskrav, juridisk argumentation må overholde, samt en række vigtige fejlslutninger, der er af særlig juridisk relevans. Hermed får jurister og jurastuderende vigtige redskaber til at kunne gennemskue argumenter og til selv at kunne argumentere sammenhængende, logisk og overbevisende.Bogen anden del undersøger krydsfeltet mellem ret og politik. Den introducerer og diskuterer en række centrale politisk-juridiske begreber og problemstillinger som straf, prøvelsesret, demokrati og international ret og retfærdighed. Bjarke Viskum er ekstern lektor ved det juridiske fakultet, Københavns Universitet og det juridiske institut, Syddansk Universitet.
Bogen Retssystemet og juridisk metode tilvejebringer en grundlæggende indføring i retssystemets indretning og den juridiske metode. Der sættes fokus på:Ind i retten: at studere jurajuraens discipliner juraens problemstilling informationssøgning den juridiske professionDet retlige landskab: retten og retssystemetretfærdighedregeltyper og reguleringsformål Rettens metode og kilder: retskilderretsforskriftendomme og afgørelserøvrige retskilderinternational ret og EU-retrettens sprogretskilders fortolkningRetten i kontekst: ret og samfundjuristens ansvar og valgretspolitikjuridisk dannelseOm forfatteren Peter Blume,cand.jur.lic.jur., er beskæftiget som professor ved Det Juridiske fakultet ved Københavns Universitet.IndholdsoversigtForord Temaer og spørgsmål Del 1. Ind i retten Kapitel 1. At studere jura Kapitel 2. Juraens discipliner Kapitel 3. Juraens problemstilling Kapitel 4. Juridisk informationssøgning Kapitel 5. Den juridiske profession Kapitel 6. Retten Kapitel 7. Retfærdighed Kapitel 8. Rettens omfang og fornyelse Kapitel 9. Retssystemet og dets institutioner Kapitel 10. Regeltyper og reguleringsformål Del 3. Rettens metoder og kilder Kapitel 11. Den juridiske metode Kapitel 12. Retskilder Kapitel 13. Retsforskriften Kapitel 14. Afgørelsen Kapitel 15. Øvrige retskilder Kapitel 16. International ret og EU ret Kapitel 17. Rettens sprog Kapitel 18. Retskilders fortolkning Del 4. Retten i kontekst Kapitel 19. Ret og samfund Kapitel 20. Ansvar og valg Kapitel 21. Rettens politik – pragmatik og principper Kapitel 22. Retspolitik Kapitel 23. Juridisk dannelse Domsregister Lovregister Stikordsregister
Danske retssystemer og domstole nyder stor tillid, og vi tillægger dem en særlig symbolværdi. Bogen Retssystemers funktion og virke – en grundbog undersøger, hvordan principper for ret og retfærdighed afspejles i retssystemets regulering, struktur og virkemåde. Rettens institutioner er en del af en tradition, kultur og et tankesæt, der samlet er med til at forme et billede af vores retssamfund.Men er der også sprækker i det billede? Med inddragelse af aktuelle debateksempler gives et overblik over opbygningen af domstolene, udformning af dommen, arbejdsgangen i en retssag, retshjælp og sagsomkostninger, konfliktløsning uden for domstolene, forvaltningens klagesystemer, sagkundskab ved domstolene og i forvaltningen.Bogen er pensum på den kandidatuddannelse, der hedder cand.soc. i jura. Uddannelsen er en overbygning, der retter sig mod professionsbachelorer i, f.eks. offentlig administration, finans, international handel og markedsføring samt socialrådgivere.Helle Blomquist (f. 1949) er cand.jur., cand.phil. i historie og ph.d. i jura. Hun arbejder som ekstern lektor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
Den idéhistoriske klassiker Parlamentarismens krise er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme. Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. ANMELDELSER"Hvorfor dog udgive og læse den ærkereaktionære Carl Schmitt i dag? Det er der rigtig gode grunde til... Carl Schmitt præsenterer i Parlamentarismens krise et livskrafigt stykke modoplysning, og hans antiuniversalisme har vel næppe haft større opbakning siden Anden Verdenskrig." - Weekendavisen ♥♥♥♥♥ - Politiken ★★★★★ "Den snart 100 år gamle bog er både original og foruroligende i al sin dramatiske korthed." - Jyllands-Posten (5 stjerner) OM FORFATTEREN Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.
Dette retsfilosofiske storværk er bygget op omkring en række historiske og teoretiske kapitler, der trækker en linje fra antikken, middelalderen og oplysningstiden over bl.a. retspositivismen i første halvdel af det 20. århundrede, den amerikanske pragmatisme og til nyere teorier i europæisk og amerikansk retsfilosofi. Desuden sættes der fokus på centrale temaer som feminisme, retfærdighedsfølelse og retsøkonomi.Bogens kapitler er ledsaget af uddrag fra nogle af de største retsfilosofiske værker igennem tiden. Kapitlerne er skrevet af førende forskere og eksperter på tværs af de danske retsfilosofiske miljøer.I denne anden udgave er der tilføjet fem nye kapitler om hhv. dansk retsfilosofi i det 20. århundrede, forholdet mellem retsfilosofi ogjuridisk metodelære, straf og tvangsfuldbyrdelse, ret og demokrati samt ret og globalisering. Foruden disse nye kapitler er en række kapitler blevet opdateret. De væsentligste ændringer er, at:· de to kapitler om retsrealisme er samlet i et helt nyt kapitel, der er opdateret med de seneste udviklinger inden for retsrealistiskteoridannelse· kapitlet om feministisk retsteori er skrevet om og omhandler nu primært Martha Nussbaum· der er skabt en bedre sammenhæng ved at trække linjer mellem klassisk og kristen naturret og rationalismens og oplysningstidensnaturret (kapitel 2 og 3).Ole Hammerslev er professor ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet.Henrik Palmer Olsen er professor ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.
I denne bog tager Capra og Luisi et opgør med en af videnskabens grundantagelser – at verden er som én stor maskine, vi kan splitte i stumper og stykker. Siden den videnskabelige revolution, hvor denne mekanistiske verdens- og livsforståelse blev grundlagt, har vi forsømt at erkende livet på kloden som ét sammenvævet system. Med det systemiske syn på liv følger en dyb økologisk bevidsthed og en sans for den fundamentale gensidige afhængighed, der er mellem alle fænomener i verden. Det gamle adskillelsesparadigme er ved at falde fra hinanden, og det giver håb om en ny og bedre fremtid. Selvom bogen primært er skrevet til studerende, henvender den sig også til alle, der er interesseret i en forståelse af den nye systemiske livsopfattelse og dennes betydning for en bred række fagligheder – fra politik og filosofi til medicin, psykologi og biologi. FRITJOF CAPRA er stifter af Center for Ecoliteracy i Berkeley, Californien. Han er fysiker og systemteoretiker og har beskæftiget sig med en systematisk undersøgelse af videnskabens filosofiske og sociale implikationer i de sidste 35 år. PIER LUIGI LUISI er professor i biokemi ved universitetet i Rom. Han er kemiker og stod bag de interdisciplinære Cortona-uger, og han beskæftiger sig med eksperimentelle og filosofiske aspekter ved livets oprindelse.
Oversat fra tysk efter ´Grundlinien der Philosophie des Rechts oder Naturrecht und Staatswissenschaft im Grundrisse´ efter Eduard Gans' andenudgave fra 1833, der kombinerede Hegels originaltekst fra 1821 med udtog af eleverne Hotho og Griesheims stenografiske optegnelser fra Hegels forelæsninger 1822/23 og 1824/25. Dette har siden været standardudgaven af dette hovedværk.Et værks såkaldte virkningshistorie kan måles på to måder: den teoretisk-akademiske = dens indflydelse på den faglige diskussion sit felt: dets dagsordensættende effekt over årtier, vs. den praktisk-konkrete, hvor en tekst viser sig at disponere politiske manøvrer. Hegels Retsfilosofi lever op til begge mål - sidstnævnte ved bl.a. (via Monrad) at øve indflydelse på strukturen af den danske Junigrundlov fra 1849. Mest kendt er ellers Marx´(og Engels´) opgør med Hegel og hans spekulativt-idealistiske redegørelse for (= legitimering af) det borgerlige samfund - i sin davarende preussiske udgave heraf. ´Verdensånden gang gennem historie´ havde jo sat både ejendomsretten, familien, samfundet osv. , og heraf fulgte gennem nye dialektiske bevægelser retten, moraliteten, sædeligheden og verdenshistorien. Mere og mere frihed efter Hegels mening - men men... Læs selv efter, og tag livtag med Hegels mange kritikere og ideologiske eftersnakkere. Det borgerlige samfund består, og på mærkværdig vis er Hegel rodet ind i dén historie.
Ny lærebog i erstatningsretDenne bog er udarbejdet til brug for undervisningen i faget ”Erstatning og kontrakt” på jurauddannelsens 2. semester ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Formålet med den erstatningsretlige del af dette fag er at introducere de studerende til de grundlæggende erstatningsbetingelser, hvorfor bogen fokuserer herpå.MålgruppeBogen henvender sig først og fremmest til jurastuderende, men kan også anvendes af viderekomne, der arbejder med erstatningsretlige spørgsmål.Om forfatterenAndreas Bloch Ehlers er dr.jur., ph.d. og professor MSO ved Det Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.
Man må ikke begå vold. Men hvad med alle de kirurger, som hver dag svinger kniven - er de også voldsmænd? Det er de faktisk ifølge nogle meget kloge jurister. Andre vil sige, at det er det rene nonsens. Derfor er det afgørende, hvem der fortolker loven - skal det være få fine paragrafryttere eller det almindelige fodfolk? Spørger vi Gorm Toftegaard Nielsen, professor i strafferet ved Aarhus Universitet, er Europa delt op i en tysk og en engelsk retskultur, mellem elitært tankespind og god gammeldags common sense. Gad vide, hvilken side af loven vi er på?
Denne 3. udgave gennemgår bl.a.:Domstolssystemets opbygning og aktørerne i en civil sagHvilke sager kan behandles af domstolene?Domstolenes saglige og stedlige (samt internationale) kompetenceSagens gang i 1. instansSmåsagsproces og betalingspåkravPræklusion og udeblivelseSamlet behandling af flere kravBevisførelseSagsomkostningerAppel og retskraftVoldgiftKompendiet er primært baseret på Den civile retspleje, 3. udgave, 2015, af Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen, men stoffet er selvstændigt systematiseret. Kompendiet kan derfor anvendes af alle studerende, der beskæftiger sig med civilproces, uafhængigt af lærebogsgrundlag. Kompendiet er ajourført med lovændringer til og med februar 2015.Om forfatterenOliver Machholdt er advokat hos Kromann Reumert.
Kompendiet gennemgår systematisk de centrale dele af IT-retten i oversigtsform:Immaterialret, herunder digitale værker, EDB-programmer, databaser, varemærker og domænenavne,Mellemmandsansvar,Databeskyttelsesret,E-handel, herunder markedsføringsret, digital aftaleindgåelse, den digitale ydelse og digitale betalinger,IT-kontrakter, herunder udviklingsaftaler, driftsaftaler og softwarelicensaftaler.Kompendiet indeholder herudover illustrationer samt dispositioner til opgaveløsning, som er egnet til casebaseret undervisning og/eller eksamen.
Denne bog er med få tilpasninger udgivelsen af ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettighederi tvangsanbringelsessager”, som forfatteren modtog ph.d.-graden på baggrund af i efteråret 2018. Afhandlingen afdækker børns processuelle retsstilling i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager, og det udledes heraf – særligt med inddragelse af forvaltningsretten,socialretten, menneskeretten og andre relevante retsområder – hvilke hensynog retlige værdier der må indgå i vurderingen af, hvorvidt der i visse tilfælde bør fraviges frabarnets parts-inhabilitet i relation til processuelle rettigheder, således at barnet selvstændigt kan udnytte sine partsrettigheder uafhængigt af forældremyndighedsindehaveren.Afhandlingen er delt op i fire analysedele. Del 1 omhandler forældremyndighed og rettighedsbegreber.I del 2 analyseres den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8 og Børnekonventionensart. 3, 9 og 12 med det formål at udlede, hvilke processuelle rettigheder børn erblevet tildelt som følge af henholdsvis inkorporeringen og ratifikationen af konventionerne. Endvidereanalyseres praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med samme formål. Iafhandlingens del 3 analyseres de processuelle rettigheder, som børn er blevet tildelt i serviceloveni relation til tvangsanbringelsessager. Analysen af de enkelte rettigheder er inddelt efterkategorierne; inddragelse og høring, repræsentation og bistand, aktindsigt og klageadgang. Del4 indeholder en perspektivering, der tager udgangspunkt i børns processuelle retsstilling indenfor andre relevante retsområder, og resultaterne heraf inddrages i besvarelsen af spørgsmålet om børns partshabilitet, som i konklusionen bl.a. præsenteres ved formuleringen af retsgrundsætningen om børns partshabilitet.
Charles Louis de Secondat, baron de La Brède et de Montesquieu (1689-1755) er en af de helt centrale skikkelser i oplysningstidens politiske tænkning. Han har haft helt afgørende betydning for de moderne idealer om retsstat og liberalt demokrati.Særligt kendt er han for sin lære om magtens tredeling, som han formulerer i hovedværket Om lovenes ånd. For Montesquieu er magtdeling begrundet i idealet om frihed: Kun ved at begrænse magten, kan vi skabe et samfund, hvor borgerne er frie. Omvendt vil et samfund uden magtdeling nødvendigvis degenerere til et despoti, hvor borgerne er reduceret til herskerens slaver. Denne bog præsenterer Montesquieus politiske filosofi i sin helhed. Den viser, hvordan hans tanker om frihed og magtdeling gradvis opstår i hans tidlige skrifter, og dernæst, hvordan han udfolder dem i Om lovenes ånd. Bogen sluttes af med et uddrag fra Om lovenes ånd, der giver læseren mulighed for selv at stifte bekendtskab med dette hovedværk i europæisk tænkning. Adam Diderichsen, ph.d. i filosofihistorie, er chefkonsulent i dansk politi.
Dette kompendium har til formål at skabe et overblik over pensum i faget Retssystemet og juridisk metode ved den juridiske bacheloruddannelse ved Københavns Universitet. Kompendiet kan desuden generelt anvendes af alle med interesse inden for fagområdet.Kompendiet er anvendeligt ved løsning af øvelses- eller eksamensopgaver og som supplerende læsning sideløbende med undervisningen. Endvidere indeholder kompendiet et omfattende stikordsregister samt fodnoter til lærebogen, der gør det anvendeligt som opslagsværk i en opgave- og eksamenssituation.Kompendiet er ikke at betragte som en erstatning for pensum, men bør anses som et supplement, der skaber en samlet forståelse for faget Retssystemet og juridiske metode.
I Omsorg for Retfærdighed søgte Henrik Zahle at indkredse et mere rummeligt retsbegreb end den abstrakte størrelse, som retsteoretikere traditionelt beskæftiger sig med. Hans emne var dengang den juridiske afgørelsespraksis, og hans metode var at tage udgangspunkt i det praktiske juridiske arbejde, som det opleves og udfolder sig ved domstolene, i administrationen, på advokatkontorerne, i virksomhederne osv.I denne bog er Zahles metode den samme: I en række essays beskriver han dét at forske i jura med udgangspunkt i den juridiske forskning, der faktisk foregår, frem for det mere filosofisk orienterede. Henrik Zahles metode giver anledning til at gå direkte til de problemer, som den aktuelle juridiske forskning står overfor, og som dagligt studeres og diskuteres, og sikrer, at videnskaben ikke fortaber sig i et teoretisk problem uden praktisk betydning.
John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette. John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. VærdirelativismenKapitel 3. Den grundlæggende strukturKapitel 4: KonklusionNøglebegreberJohn Rawls: Retfærdighed som fairnessLitteratur
Denne rigt illustrerede biografi fortæller om den internationalt kendte jurist Alf Ross' personlige og professionelle liv. Bogen er på én gang en biografi og personalhistorie, en teorihistorie og en samtidshistorie. Det er en fortælling om et menneskes stræben mod storhed og konsekvenserne heraf for hans forhold til andre mennesker, herunder hans ægtefælle Else-Merete Ross. Personskildringerne i bogen er baseret på interviews og skriftlige kilder som bøger, kronikker og avisartikler. Men først og fremmest baserer personskildringerne sig på dagbøger og breve skrevet af ægteparret. Bogen er udgivet med støtte fra Dreyers fond.IndholdsoversigtIndledning. En videnskabelig livsanskuelse Kapitel 1. Solen stiger Kapitel 2. Paris, Wien, London og Berlin Kapitel 3. Ydmygelsen Kapitel 4. Kamp, sejr og skam Kapitel 5. Den tyske flygtning Kapitel 6. Krig, socialisme og demokrati Kapitel 7. Kontakten til Norge og rejsen til Amerika Kapitel 8. En moderne videnskabeligt orienteret retsfilosofi Kapitel 9. Else-Merete Ross Kapitel 10. Den gyldne tid Kapitel 11. Efterår Kapitel 12. "Det var det, tak for opmærksomheden" Efterskrift Noter Oversigt over Alf Ross' forfatterskab Kilder og litteratur Personregister
Kompendiet er et supplement til pensum i faget retsfilosofi.Kompendiet danner rammerne for de vigtigste pensumelementer i faget med det formål at give en grundforståelse for faget, så den studerende efterfølgende gennem retsfilosofisk metode kan komme i dybden med pensumteksterne og danne egne indtryk og refleksioner.Kompendiet består af tre elementer:En generel del, der beskriver de overordnede positionerEn konkret del, der går i dybden med de respektive retsfilosoffers teserEn international del´Om forfatterenJøren Ullits Olai Nielsen har skrevet kompendium i retsfilosofi og strafferet, samt indgået forlagskontrakter om kompendium i EU-ret og kompendium i studieteknik.
Bogen giver en solid indføring i de bærende principper i indkomstskatterettenGrundlæggende Skatteret indeholder en solid gennemgang af skatterettens grundprincipper samt en nærmere fremstilling af reglerne om beskatning af fysiske personer, beskatning af erhvervsdrivende, kapitalgevinstbeskatning, beskatning af selskaber m.v.Bogen ajourføres årligt og udkommer i begyndelsen af hvert kalenderår.MålgruppeGrundlæggende Skatteret anvendes som lærebog af jura- og revisionsstuderende. Bogen er også velegnet som håndbog til alle, der har brug for en let og overskuelig introduktion til skatteretten.Om forfatterneJohn Bygholm, cand.merc. i revision, fhv. formand for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Skatteudvalg, medlem af Landsskatteretten.Henrik Gam, fhv. dommer ved Østre Landsret, lic.jur.Jacob Graff Nielsen, dekan og professor i skatteret ved Københavns Universitet, ph.d.
Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.
Underholdningsbranchen udvikler sig løbende og det samme gør de regler, som regulerer branchen. 3. udgave af Entertainmentretten har til formål at beskrive disse regler med særlig fokus på aftalepraksis og de særlige karakteristika, som er gældende i de kreative brancher. I tillæg hertil er der medtaget nye emner, f.eks. gives der et indblik i indholdet af forslagskontrakter, og de væsentligste emner inden for kunstig intelligens beskrives. Der sker også en uddybning af områder såsom TV-formater og musikforlagsaftaler. Samlet set giver bogen en bred indføring i de mange forskellige juridiske problemstillinger, som er gældende for underholdningsbranchen.Målgruppe Bogen henvender sig hovedsageligt til undervisning i Entertainmentret på Københavns Universitet. Herudover er bogen relevant for ikke-studerende, fx advokater, jurister eller andre, der gerne vil have et overblik over reglerne i underholdningsbranchen, da den giver en praktisk indføring i bl.a. film-, bog- og musikkontrakter.Om forfatterne og redaktørerne Bogen er en antologi og er skrevet af en række forfatter, som hver især er eksperter på de områder, som de har beskrevet.Bogen er redigeret af Jakob Plesner Mathiasen og Lasse Lau Nielsen.Jakob Plesner Mathiasen er advokat med speciale i IP- og Entertainmentret. Han har særlig fokus på samspillet mellem IP-rettigheder og ny teknologi, herunder navnlig AI. Jakob er udpeget som sekretær for Dansk Selskab for Ophavsret og har modtaget Koktvedgaard-prisen for sit arbejde inden for Medie- og Entertainmentret. Jakob er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet, blev advokat i 2004 og fik møderet for landsretten i 2008. Jakob har udgivet en lang række bøger og artikler om IP- og Entertainmentret. Jakob var – sammen med Lasse Lau Nielsen – med til at oprette faget Entertainmentret på Københavns Universitet, hvor han underviser som ekstern lektor. Jakob har desuden skabt podcasten ”Entertainmentretten”, hvor han sammen med sin faste medvært, Morten Rosenmeier, kaster sig over de aktuelle problemstillinger inden for retsområdet.Lasse Lau Nielsen har i et lille årti arbejdet intensivt med medie- og entertainmentret og arbejder i dag i Gorrissen Federspiels afdeling for IP og Digital Business, hvor han navnlig beskæftiger sig med spørgsmål relateret til musik, kollektiv forvaltning af rettigheder og kunstig intelligens inden for underholdningsbranchen. Tidligere har Lasse i en længere årrække været ansat i Kulturministeriet, hvor han bl.a. har forhandlet og implementeret et stort antal EU-retsakter på ophavsretsområdet. Han har desuden været forfatter og redaktør på alle tre udgaver af Entertainmentretten og har i flere år undervist i kursusfaget med samme navn på Københavns Universitet.
Den juridiske metode er helt afgørende for den juridiske profession. I Lærebog i juridisk metode præsenteres læseren for de centrale aspekter ved den juridiske metode. Bogen introducerer indledningsvis til retsstatsprincippet og forklarer dette princips betydning for rettens plads i samfundet. Herefter introduceres en række af de grundbegreber og sondringer, som udgør retsstatens byggesten og kernen i opbygningen af vores retssystem, hvor efter følger en mere detaljeret fremstilling af de enkelte retskilder og fortolkningsprincipper. Et centralt element ved den juridiske metode er kendskab til retskilderne og måden de fortolkes på i juridisk praksis. Bogen lægger derfor stor vægt på at fremvise konkrete eksempler fra retspraksis, der illustrerer retskilderne og deres anvendelse i juridisk argumentation, herunder hvordan juridiske argumenter kan optræde i forskellige retoriske former. Faktum har i mange tilfælde stor betydning for afgørelsen af retsspørgsmål, men er ofte underbelyst i den almene retslære. I modsætning til de fleste andre fremstillinger af den juridiske metode indeholder bogen her et selvstændigt kapitel om faktum, som illustrerer de forskellige måder som faktum repræsenteres på i retspraksis. Bogen er skrevet som en lærebog til faget ”Retssystemet og juridisk metode” på Københavns Universitet og retter sig mod studerende, der skal tilegne sig viden om retssystemet, men kan også læses af andre, der er fagligt interesseret i at forstå juraens metodiske grundlag, og hvordan denne metode omsættes i juridisk praksis.
Inwieweit schützen Grundrechte die Bürger gegenüber privaten digitalen Plattformen? Welchen Schutz entfaltet das Recht auf informationelle Selbstbestimmung gegenüber marktbeherrschenden Unternehmen wie Google oder Amazon? Sichert die Verfassung einen Zugang zu Leistungen aus dem Bereich der privaten Daseinsvorsorge? Lars C. Kroemer stellt die Frage der grundrechtlichen Drittwirkung anhand des klassischen Paradigmas, das die Unterscheidung zwischen Grundrechtsverpflichtung und Grundrechtsberechtigung anhand einer Trennlinie zwischen den Ebenen Staat und Gesellschaft verortet. Diese Lesart der grundrechtlichen Rollenverteilung untersucht er kritisch im Hinblick auf ihre normative Verankerung, ihre Wandlungsfähigkeit und ihre Auswirkungen auf die Drittwirkungsdiskurse der aktuellen Zeit.
"With a diverse range of expert contributors, this collection traces how customary international law is practised in international investment law and arbitration. It considers how custom should be interpreted and how its rules and principles should be understood and applied by investor-state arbitral tribunals. Available as Open Access"--
Das vorliegende Buch berücksichtigt neben den drei Kritiken und der späten Rechtslehre Kants Grundlegung zur Metaphysik der Sitten, seine Anthropologie in pragmatischer Hinsicht, den Weltbürgeressay, den Streit der Fakultäten, die Friedensschrift und die Abhandlung über den Gemeinspruch, aus der die Formulierung ,Recht der Freiheit' stammt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.