Strafferet: forbrydelser mod individer

I sit essay, som er den første samlede fremstilling af #MeToo i Norden, giver lektor og medlem af Det Danske Akademi Marianne Stidsen indblik i bevægelsens aftryk på nordisk kulturliv. Hendes fokus er på tre konkrete sager – om Københavns Universitet, Det Svenske Akademi og Forfatterskolen i Danmark – som hun selv har været med til at debattere.

Den 12. august 2022 befandt Salman Rushdie sig på en scene i byen Chautauqua i Upstate New York, hvor han skulle holde foredrag om forfatteres sikkerhed. En sortklædt mand kom springende fra salen og gik koldblodigt til angreb på Rushdie med en kniv. Han stak ham overalt, han kunne komme til, 15 steder – stikket i det højre øje gik så langt ind, at det skar den optiske nerve over og var millimeter fra hjernen, millimeter fra at slå ham ihjel. KNIV ligner ikke noget Salman Rushdie har skrevet tidligere. Han skriver mere personligt end nogensinde. Og han pakker intet ind. Det er et råt dokument, og det gør indtryk. Bogen er selvbiografisk. Rushdie fortæller om sin barndom, sin familie, sin alkoholiserede far, sine børn og sin kone – og om det had, han oplevede, efter han skrev de Sataniske vers og de ti år, han levede mere eller mindre under jorden i England. Han fortæller også meget direkte om, hvordan flere ikke støttede op om ham på det tidspunkt og mente, han selv var skyld i sin situation – Jimmy Carter og Germaine Greer fx – det nager ham stadig. I 2000 flyttede han til New York og insisterede på at leve en fri tilværelse. KNIV handler om ytringsfrihed og Salman Rushdies insisteren på at leve i frihed, og den handler om at komme igennem en frygtelig begivenhed. Bogen er et stærkt dokument, fuldstændig ublufærdigt. Det er velskrevet og interessant læsning.

The Routledge International Handbook of Homicide Investigation brings together research and personal insights from detectives, practitioners, academics and experts internationally on investigation of homicides.

This book presents a novel and insightful examination of gender-based violence, considering this topic from various perspectives. It encompasses various conceptual discussions and international regulations and trends, while emphasising the legal regulations and practices of select Central and Eastern European (CEE) countries.

Die Arbeit widmet sich der 2016 reformierten Vorschrift des § 177 StGB und analy-siert den Ertrag dieser Reform hin zu einem umfassenderen Schutz der sexuellen Selbstbestimmung durch die Einführung des ¿Nein heißt Nein!¿-Ansatzes in das deutsche Recht. Hierfür analysiert die Autorin nach einer Vorstellung der Norm und ihrer Probleme einerseits bisher zu § 177 StGB n.F. ergangene gerichtliche Ent-scheidungen. Andererseits nimmt sie einen Rechtsvergleich mit Irland als Rechts-ordnung, die schon länger ein Konsensprinzip in der Form des ¿Nein heißt Nein!¿ kennt, vor und analysiert die dort mit der Regelung gemachten Erfahrungen. Schließlich wirft sie auch noch einen kurzen Blick auf ¿Ja heißt Ja!¿-Regelungen, insbesondere an US-amerikanischen Universitäten sowie im schwedischen Straf-recht. Auf der Basis der gefundenen Ergebnisse nimmt die Autorin schließlich eine Be-wertung der Norm vor und stellt weitere Reformüberlegungen de lege ferenda an. Die Arbeit nimmt dabei eine umfassende Analyse des Themas vor. Es werden straf-rechtliche, strafprozessuale, kriminologische und rechtsvergleichende Perspektiven eingenommen und miteinander verknüpft.

"This book traces the emergence of a distinctive kind of gendered policing out of older structures of law enforcement and local government, a process which took place in fits and starts over the seventeenth and eighteenth centuries. It does not provide a comprehensive account of the ways in which early modern law enforcement was shaped by gender. The focus is narrower but it is set in a wide analytical frame, drawing inspiration from feminist scholarship on the shifting relationship between gender and the state, especially Carole Pateman's idea of a transition from paternal to fraternal forms of male power"--

This edited volume represents a joint effort by international experts to analyze the prevalence and nature of gender-based domestic violence across the globe and how it is dealt with at both national and international levels. With studies being conducted in 20 different countries and 4 distinct regions, the contributors to this volume shed light on the ways in which contextual particularities shape the practices and strategies of addressing the socio-cultural and legal problem of gender-based domestic violence in the countries or regions where they do research. Special attention is devoted to developing countries where there is a lack of a consistent legal definition of gender-based domestic violence and where violence against women is widely considered a private matter. The authors of the chapters share a common goal of raising public awareness of the significance in nuanced local experiences of women and other individuals from gender and sexual minority groups facing gender-based violence.Furthermore, the authors attend, analytically, to the newly emerging, overlapping influences of COVID-19 and global warming. Their research findings acknowledge and provide a detailed account of how the two ecological and socio-economic crises can combine to produce economic devastation, disconnect victims from necessary social services and assistance, and create a large degree of panic and uncertainty. In addition, they intend to offer insights into next steps to not only adjust existing public policies, legislation, and social services to the ever-changing national and global contexts, but also to make new ones.The book is intended for a wide range of scholars (both professors and students) and practitioners in a large number of areas, including but not limited to criminal justice, criminology, law, human rights, social justice, social work, nursing, sociology, and political or public affairs.

Elverbakken er en stærk fortælling om uforudsigelig kærlighed, stærk loyalitet og søsterskab på tværs af tid og rum. Celines tilværelse splintres, da hendes mand erklærer, han vil skilles. Med samme slag mister hun også sit arbejde på den skole, hvor han er rektor, og hun og børnene må finde et nyt hjem. De flytter ind i et gammelt hus i landsbyen Sunnanäng ved bredden af Siljansøen – et hus, hvor mange dramatiske kvindeskæbner har udfoldet sig. På husets loft finder Celine en gammel, slidt dagbog. I den beretter enken Emilia om et helt andet liv i en helt anden tid og om det nærtliggende Käringberget, hvor man i 1600-tallet brændte kvinder, man havde dømt som hekse.

This book brings researchers, writers and policy makers into dialogue in an ambitious volume and moves beyond the juridical definitions of justice, coloniality, exploitation and work.

A silent killer stalks the city, targeting those home alone at night killing without pity or remorse. As panic spreads, D.I. Helen Grace leads the investigation, but is herself a hunted woman, her every step dogged by a ruthless killer bent on revenge. As she tracks the murderer, Grace begins to suspect there is a truly shocking home truth that connects these brutal crimes.

Die Verjährung im Strafrecht erschwert und verhindert die Aufarbeitung von systemischem Unrecht. In Österreich wurde sie bewusst eingesetzt, um die NS-Verbrechen nicht verfolgen zu müssen. Dieser Band widmet sich der Entwicklung und den theoretischen Grundlagen des Gedankens der Straffreiheit durch Zeitablauf. Sarah Stutzenstein untersucht das Verhältnis der verschiedenen Strafzwecktheorien zur Begründung der Verjährung. Des Weiteren betrachtet sie die Auswirkungen, die die Verjährung auf die Aufarbeitung von systemischem Unrecht, wie die NS-Verbrechen, die Verbrechen an den Heimkindern sowie die der #metoo-Debatte zugrundeliegenden Straftaten, in Österreich hatten. Reformüberlegungen, um general- und spezialpräventive Zielsetzungen im Bereich der Verjährung besser zu vereinbaren und bestehende Wertungswidersprüche auszugleichen, bilden den rechtspolitischen Abschluss der Untersuchung. This book is concerned with the development and theoretical foundations of a temporal limit to criminal prosecution und punishment in the area of present-day Austria. It examines the relationship between the various theories on the purpose of criminal justice and the justification of periods of limitation. Another aspect of the research focuses on the effects that the limitation periods have had on the social and legal reappraisal of systemic injustice, such as the Nazi crimes and the crimes against children in children's homes, as well as the crimes underlying the #metoo debate in Austria. Reform considerations to better reconcile the interests of victims, rehabilitated offenders and society form the conclusion of the study.