Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Studienarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Jura - Zivilrecht / Arbeitsrecht, Note: 1,3, FOM Hochschule für Oekonomie & Management gemeinnützige GmbH, Dortmund früher Fachhochschule, Sprache: Deutsch, Abstract: Seit einigen Jahren wurden die sozialen Medien immer beliebter und werden nicht nur von Kindern zum Zeitvertreib genutzt, sondern auch von Erwachsenen, welche sich zum Beispiel für potentielle Arbeitgeber präsentieren. Neben den großen und bekanntesten Diensten wie Facebook und Twitter, gibt es weniger bekannte Anbieter wie Xing, die sich auf das Zusammenführen von Arbeitgebern und Arbeitsuchenden spezialisiert haben. Mittlerweile ist jedem bekannt, dass gerade große Unternehmen Headhunter beschäftigen, die vor der Einstellung alle Informationen über einen Arbeitnehmer ausfindig machen. Unvorteilhafte Bilder oder Kommentare können an dieser Stelle schon Grund für eine Ablehnung sein. Nach der Einstellung bedenken viele Arbeitnehmer nicht, dass das Auftreten in sozialen Netzen immer noch Gefahren birgt. Sie fühlen sich sicher und in einem privaten Umfeld, doch beleidigende Kommentare über den Vorgesetzten oder gar geheime Unternehmensdaten zu posten, kann Konsequenzen nach sich ziehen.In dieser Seminararbeit werden drei Fälle zu eben diesem Thema näher behandelt. Das Arbeitsgericht in Duisburg hat am 26.09.2012 über einen derartigen Fall entschieden. Das Arbeitsgericht in Hagen am 16.05.2012 und das Arbeitsgericht in Bochum am 29.03.2012 sowie in Berufung das Landesarbeitsgericht in Hamm am 10.10.2012.
Mange faggrupper risikerer at blive udsat for vold, når de er på arbejde. Men hvis medarbejderen er mentalt forberedt på, at volden kan opstå, kan det være med til at afværge de skader, der ellers kan opstå i forbindelse med volden. Psykolog Bjarne Frøslee Ibsens bog ”Vold på arbejdet - og mental parathed” anviser, hvordan udsatte faggrupper bedst passer på sig selv ved at være mentalt parate til at møde volden. I bogen inddrager Bjarne Frøslee Ibsen nye perspektiver i arbejdet med at forebygge konsekvenserne af vold på arbejdet. De nye tanker er inspireret af arbejdet med mental parathed inden for politiet og militæret. Tankegangen er oprindelig udviklet i militærpsykologisk regi for at understøtte soldatens mentale beredskab forud for kamp. Formålet med bogen er dog ikke at træne pædagogen og sygeplejersken i at blive små jægersoldater, men at understøtte en hensigtsmæssig sikkerhedsadfærd.Bogen henvender sig til faggrupper som pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og fængselsbetjente, der eksempelvis arbejder inden for forsorgsområdet, fængselsvæsnet, socialforvaltningen og parkeringskontrol.Formålet med bogen er ikke at vise, hvordan man forsøger at forebygge, at volden opstår, selv om det også er vigtigt. Men på mange arbejdspladser er det et vilkår, at der under alle omstændigheder opstår voldsepisoder. Hvis medarbejderen derfor er mentalt parat til at møde volden, vil det stille vedkommende langt bedre, end hvis han eller hun ikke er forberedt på, at en voldsepisode kan opstå.Mental parathed handler om hele tiden at være tilpas opmærksom, fokuseret og klar til at handle over for vold, når man er på arbejde. Hvis medarbejderen på forhånd ”ser”, at en situation potentielt kan udvikle sig til vold, har vedkommende bedre muligheder for at håndtere situationen, så skader kan undgås eller minimeres. De teoretiske afsnit bliver garneret med cases og grafisk fremstillinger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.