Lovgivning om bevaring af historiske bygninger og kulturarv

Noch immer gelten Kirche, Schloss und Fachwerkhaus als Inbegriff des Baudenkmals. Doch wie steht es mit Großwohnsiedlungen, Einkaufszentren oder Campus-Unis? Seit gut zwei Jahrzehnten nimmt die Denkmalpflege in ganz Europa die Bauten der Jahre zwischen 1960 und 1980 verstärkt in den Fokus. Dennoch bleiben sie ein schwieriges Erbe: oft zu groß, schwer zu nutzen und in schlechtem Zustand. So droht die Architektur einer ganzen Generation zu verschwinden, bevor sich die Gesellschaft ihrer potenziellen historischen oder künstlerischen Bedeutung bewusst werden konnte. Welche Werte und Wahrnehmungen knüpfen sich an die Architektur der späten Moderne? Mit welchen Begründungen und Inventarisationsstrategien gelangen Bauten dieser Zeit auf die Denkmallisten? Diesen Fragen geht der Band erstmals im europäischen Vergleich und in interdisziplinärer Perspektive nach. Eine Sammlung von Fallbeispielen ergänzt den Einblick in die Denkmal-Debatten um die Spätmoderne.

Frederiksborg Slot er, sammen med Kronborg, Nordeuropas mest storslåede 1600-talsresidens og modtager hvert år tusinder af besøgende fra hele verden. Slottet, der ligger majestætisk på tre forbundne øer midt i slotssøen, er enestående rigt udsmykket med skulpturer, men store dele af både bygningen og eksteriøret gik tabt ved en brand i 1859, og de omfattende skader nødvendiggjorde gennemgribende genopbygning og restaurering. Restaureringen var i hovedsagen tro mod den oprindelige arkitektur, men samme omhu prægede ikke genopstillingen af de mere end 60 fritstående skultpurer, der oprindelig prydede slottets gårdspladser, marmorgalleri og facader.Denne bog søger at reetablere de ideer og styrende principper der lå til grund for Frederiksborgs skulpturudsmykning på Christian 4.s tid. Samtidig udreder bogen den vidtrækkende inspiration som Christian 4. fik på sine rejser til Berlin, Dresden og især England. I sommeren 1606 besøgte han sin engelske svoger, Kong James 1., og selv om Frederiksborg allerede var under opførelse på dette tidspunkt, gav de ting han så på sit besøg, anledning til grundlæggende forandringer i både anlæg og facader – forandringer der bidrog til, at slottet blev et hovedværk i nordisk arkitektur.Med støtte i mere end hundrede illustrationer, opstalter og grundplaner afdækker Patrick Kragelund i dette arkitekturhistoriske pionerstudie hidtil oversete aspekter af Frederiksborgs bygningshistorie.