Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I november 2016 døde Peter Øvig Knudsens mor. Allerede samme dag besluttede forfatteren, at han ville skrive en bog om hende – og om at være barn af en psykisk syg. I de følgende måneder gik han i gang med sit dokumentariske arbejde som så mange gange før: Han opsøgte dem, der havde kendt hans mor, og bad om aktindsigt i hendes psykiatriske journaler. Planen var nøgternt og sagligt at undersøge årsagerne til morens depressioner. Samtidig skulle bogen give et billede af de traumatiserende hemmeligheder bag parcelhuskvarterernes pæne facader. Men under arbejdet med bogen begyndte noget at gå i skred i forfatteren: Peter Øvig Knudsen blev ramt af en svær depression og måtte til sidst indlægges på en lukket, psykiatrisk afdeling. Min mor var besat fortæller et stykke danmarkshistorie: Om den generation af kvinder, der trods begavelse og drømme blev husmødre, før kvindekampen slog igennem. Og om de børn, der voksede op i et miljø, hvor de borgerlige normer var vigtigere end børnenes trivsel. Samtidig er bogen en stærkt personlig beretning om at skifte syn på psykisk sygdom og psykiatri, på sin mor og sig selv.
Akut psykiatri giver en oversigt over et stort antal psykiske lidelser, der kort beskrives med symptomer, årsager, forekomst og forløb. For hver sygdom angiver bogen en vejledning i akut diagnostik, akut behandling og visitation. Bogen beskriver ligeledes vurderingen og behandlingen af specielle akutte tilstande i psykiatrien, såsom selvmordsadfærd, aggressiv adfærd, abstinenstilstande, akut psykotisk uro og psykiske symptomer ved medicinske og neurologiske sygdomme. Den nødvendige viden om den neurobiologiske og psykologiske baggrund for akutte psykiske lidelser og tilstande er kort anført. Denne 3. udgave er gennemrevideret og tilpasset de nyeste behandlingsprincipper. Bogen er opdateret med de nye lovregler om tvang i psykiatrien m.v. Akut psykiatri giver talrige informationer og er velegnet til hurtige opslag. Bogen er særdeles nyttig for enhver læge, som får kontakt med patienter med akutte psykiske lidelser, og denne nye udgave vil også, som den tidligere udgave, kunne anvendes af lægestuderende under deres klinikophold, såvel som af sygeplejersker.
Kan psykedeliske stoffer være en måde at tænke anderledes om dødsangst, depression og alderdom på? Ja, kan de ændre vores syn på verden? Michael Pollan tager os på en gribende og fascinerende rejse fra genkomsten af psilocybin og LSD i psykiatrisk forskning og ud mod sindets horisonter og muligheder.Da LSD blev opdaget i 1940’erne, troede lægerne, de stod på tærsklen af en psykologisk revolution. De så overvældende resultater i behandlingen af lidelser som afhængighed og depression – og mulighed for at bruge de psykedeliske stoffer til at undersøge bevidsthedens mysterier. Men optimismen varede ikke ved. Da ungdomsoprøret rullede ind over USA i 1960’erne, blev de psykedeliske stoffer koblet til modkulturen og presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op.Lige indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins.I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser, at dødeligt syge kræftpatienter kan håndtere deres dødsangst efter at være guidet af en psykolog gennem en psilocybinoplevelse. USA’s og EU’s lægemiddelmyndigheder finansierer enorme studier i psykedeliske stoffer, fordi man håber, de kan afhjælpe den truende depressionsbølge, der er ved at slå ind over den vestlige verden. I London er det første center for psykedelisk forskning åbnet. Og på Rigshospitalet undersøger man effekterne på hjernen.I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan på varm, uhelbredeligt nysgerrig og sober vis historien om de psykedeliske stoffer. Han beskriver, hvad der skete, da det første forskningskapitel blev fortrængt, og hvordan det andet folder sig ud lige nu. Han tager os på en rejse ind i en verden af psykologer, shamaner og svampejægere, der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren, når forskerne viser, hvordan det netværk i hjernen, der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.En rapport fra det, der meget vel kan være fremtiden for vores psykologi og vores forskning i bevidsthed.
De Kellerske Anstalter var i mange år navnet på Danmarks største institution for udviklingshæmmede. Eller åndssvage som de blev kaldt. Institutionen kom til verden i 1865 i en baggård i det indre København, men fik hurtigt vokseværk, og inden århundredet var omme, var stenbroen byttet ud med et omfattende anstaltskompleks i Brejning mellem Vejle og Fredericia. De paladsagtige bygninger blev i årenes løb et hjem for mere end 13.000 patienter, og Danmark blev et foregangsland, når det gjaldt systematisk indsamling, overvågning og sterilisation af åndssvage. De Kellerske Anstalter var, med sine isolerede filialer på Livø og Sprogø, den institution som politikere og læger gerne holdt frem som forbillede for resten af Europa. Et bevis på hvor humant Danmark var. Men institutionen skabte ikke kun forbedrede forhold for nogle af landets svageste borgere. Den var også var udtryk for et samfundsmæssigt fravalg og med til at gøre et stadigt bredere spektrum af mennesker til afvigere. I sine velmagtsdage rummede anstalten mennesker, som man i dag ikke ville drømme om at institutionalisere, herunder en far til en dansk statsminister. Den slags kan der være gode grunde til at mindes. Men der kan også være gode grunde til at glæde sig over, at det nu er slut. I 1990 blev institutionen nedlagt. Det siges, at graden af et lands ”civiliserethed” kan måles på, hvordan det behandler sine afvigere. Hvis det er sandt, så er historien om De Kellerske Anstalter et stykke enestående danmarkshistorie.
Man anslår, at godt 87.000 personer har en demensdiagnose i Danmark i 2018. Hvert år får omtrent 7.700 personer stillet diagnosen, og det antages, at 400.000 mennesker er pårørende til en med demens.Med bogen Få det bedste ud af livet med demens vil Strandberg Publishing i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg øge viden om demens hos patienter og pårørende og give dokumenteret vejledning i, hvordan man får det bedste ud af livet med demens.Patienter og pårørende rammes hårdt, når demensdiagnosen stilles. Det er hverken muligt at stoppe eller helbrede sygdommen, og behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. Udfordringen er, især for de pårørende, at finde overskud til at sætte sig ind i sygdommen og de mulige tiltag for at øge livskvaliteten for patienten og pårørende.For at sikre at bogen henvender sig bedst muligt til patienter og pårørende, er skriveropgaven lagt i hænderne på videnskabsjournalist Lise Penter Madsen, som har erfaring med at formidle komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til læsere, der ikke er fagfolk.
En tredjedel af alle danskere kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang i deres liv. Antallet er fordoblet de seneste ti år; stigningen har været størst for børn og unge. Og der er stadig store grupper, som ikke får hjælp. De psykiske sygdomme er nemlig usynlige, hemmeligholdte, tabubelagte og underbehandlede folkesygdomme. Der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at behandle bedre, hurtigere og mere effektivt – for ikke at tale om gevinsten for de syge. Alligevel er psykiatrisk behandling stærkt under finansieret sammenlignet med behandlingen af fysiske sygdomme. Hvordan kan vi acceptere, at psykisk sygdom er stigmatiseret og underbehandlet i Danmark? Merete Nordentoft peger på en lang række områder, hvor vi kan blive meget bedre. Professor Merete Nordentoft (f. 1955) er speciallæge i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center København. Hun har arbejdet med selvmordsforebyggelse, tidlig og intensiv behandling af unge med psykose og har desuden været involveret i undersøgelser af overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelser.
At trappe ud af psykofarmaka – eller psykiatrisk medicin – er ofte en sværere og mere krævende proces, end man forventer. Det gælder fx antidepressiv medicin, benzodiazepiner, antipsykotika og stemningsstabiliserende midler. Bogen er vigtig læsning for alle, der skal igennem et udtrapningsforløb, og for professionelle, der arbejder med mennesker, der er i udtrapning. Men dens nyskabende tilgang til psykofarmaka og psykisk lidelse gør også, at bogen kan læses bredere af enhver med interesse for psykisk lidelse, psykiatri og medicinfri behandling. Anders Sørensen, psykolog, ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka, åbner for ny dialog om psykofarmaka og psykisk lidelse og forklarer den nyeste forskning på en fængende måde. Han giver et forskningsbaseret indblik i, hvordan psykofarmaka virker (og ikke virker), hvad psykisk lidelse er (og ikke er), og hvad der sker i hjernen og kroppen, når man trapper ned. Han peger på, at mange udtrapninger går galt, fordi de foregår for hurtigt – og uden at man får de nødvendige redskaber til at klare sig uden medicin som strategi. Bogen giver konkret og brugbar vejledning i, hvordan man trapper langsomt og sikkert ud, og hvordan man undervejs i processen tackler faldgruber og abstinenser som angst, følelsesmæssige udsving og fysiske symptomer. Men en stor del af bogen handler også om et ofte overset aspekt af udtrapning, nemlig hvordan man håndterer vanskelige følelser, tankemylder og andre psykiske udfordringer i et efterfølgende medicinfrit liv. Her trækker forfatteren på redskaber fra metakognitiv terapi, emotionsreguleringsterapi og traumeorienterede tilgange, som han videreudvikler til udtrapningsprocessen.
Unge, der anbringes uden for hjemmet, har ofte en kompleks problematik, som det ikke tidligere er lykkedes at løse, og mange har oplevet misbrug, overgreb og psykisk mistrivsel. I dag er omkring 3.400 unge anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, hvor personalet er underlagt voksenansvarsloven, som udstikker rammerne for, hvor langt personalet må gå i deres magtanvendelse. Hvis det skal lykkes personalet at hjælpe de anbragte unge, skal de kunne håndtere vanskelige situationer på en ordentlig måde og være ekstremt dygtige til at håndtere trusler og provokerende adfærd, ligesom de skal kunne nedtrappe konfliktsituationer. Og her kommer personalet ofte til kort. Denne bog er en praktisk guide til, hvordan personalet kan håndtere konflikter, nedsmeltninger og vold uden at bruge de særlige beføjelser, som voksenansvarsloven giver. For de er ikke hensigtsmæssige, og der findes velfungerende alternativer. Bogens 13 grundprincipper giver viden om, hvorfor konflikter opstår, og hvordan man som personale løser dem i hverdagen – trin for trin – og minimerer magtanvendelsen. Med udgangspunkt i low arousal-pædagogikken henvender bogen sig til alle faggrupper, der arbejder med anbragte unge, og den opfordrer alle til at tage ansvar for problemer og konflikter, der står i vejen for det professionelle omsorgsarbejde og for de unges trivsel, tryghed og udvikling.
For første gang på dansk præsenteres en selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighedDen traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Denne bog kan vise dig en vej ud af smerten og frem mod et friere og rigere liv.Har du eksempelvis tidligt i livet erfaret, at andre mennesker gør dig usikker og forvirret? Har du ikke lært at trøste og berolige dig selv, men skullet tage dig af de voksnes bekymringer og trivsel? Har du været nødt til at finde en strategi, hvor du kunne finde den tryghed, som du ikke har fået i dine tidlige nære relationer? Med kroppen som gidsel giver dig råd og vejledning til at komme ud af spiseforstyrrelsen eller træningsafhængigheden. Trin for trin får du en omsorgsfuld gennemgang af symptomer, forklaringer og redskaber.Som forælder står du mange gange alene og kan registrere at noget er galt, men hvordan tager du fat om problemet og hvad skal du gøre for at hjælpe dit barn. Gennem bogen får du hjælp til at forstå dit barn, og vejledning til at støtte helingen. Behandlere vil kunne finde redskaber til at arbejde tilknytningsbaseret.Bogens ene forfatter Mia Beck Lichtenstein er psykolog, ph.d. og forsker. Igennem 20 år har hun arbejdet med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed og den psykiske smerte og længsel bag lidelserne. Mia har som fagperson deltaget i TV udsendelser om emnet, bl.a. indenfor sportens verden.Sammen med to tidligere klienter, Hanne og Cecilie, beskriver Mia en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Forfatterne deler, rørende og personligt, deres erfaringer med hungeren efter nærende relationer, livet med smerten, og vejen ud af kropsfængslet gennem trygge relationer.--For nogle er det behov, som spiseforstyrrelsen dækker over, en dyb længsel efter at være forbundet til andre mennesker. En længsel efter at blive værdsat og elsket. Maden og træningen udfylder her et tomrum, hvor nære, tætte og trygge relationer skulle have været. Denne bog er den første af sin slags, fordi den går i dybden med, hvordan utryghed og mangel på omsorg i barndoms - hjemmet kan lægge kimen til en spiseforstyrrelse. - Anne Gaardmand & Morten Elsøe, MadroInstituttet---Privatpraktiserende psykolog Karin G. Rasmussen skriver om Med kroppen som gidsel: "Der har været megen 'berøringsangst' hos fagpersoner og i den offentlige debat de seneste mange år i forhold til at se på forældrenes rolle og ansvar ('skyld' og 'svigt') i udviklingen af psykiske forstyrrelser eller lidelser hos deres børn. Man har selvfølgelig ikke villet ende i 'Mor er roden til alt ondt'-grøften, men det har så betydet, at rigtig meget er blevet gjort til et spørgsmål om genetik og kemi, mens tilknytningens betydning er blevet negligeret."
”Genopbyg, Omprogrammér, Bliv Rask!” fokuserer på: - At genopbygge ernæringstilstand og hele kroppen. - At omprogrammere neurale nervebaner, aflære selvbegrænsning, tvangstræning, anoreksi-genererede tanker og reaktioner i hjernen og erstatte dem med nye uden anoreksimønstrene. Ved at bruge erfaringerne fra sin egen helbredelse og fra andre, som hun har arbejdet med som coach, fører Tabitha Farrar dig igennem processen med at gennemføre din egen personlige helbredelse. Foruden utraditionelle idéer og koncepter leverer denne bog også et ”Værktøjssæt” til at hjælpe med den neurale omprogrammeringsproces samt handlingsbaserede idéer til at hjælpe dig med at spise uden begrænsninger.
Der bruges store ressourcer på at hjælpe mennesker, der lider psykisk. Men hvor meget hjælper det egentlig? Hvad siger de mennesker, vi skal hjælpe, om det, der er vigtigt for dem? Hvad kan vi lære? Birgit Valla tager i denne bog fat på sådanne spørgsmål og giver optimistiske løsninger på, hvordan vi kan gøre psykiatrien bedre. Det at få tilbagemeldinger fra dem, der modtager hjælp, er essentielt. Og det at finde ud, hvad vi skal gøre med denne feedback, er mindst lige så vigtigt. På den måde kan vi forbedre os som terapeuter og som psykisk sundhedsvæsen. Lyt til det, folk fortæller, opsøg ny viden, øv dig, og find modet til at gå nye veje. Potentialet for forbedring er enormt. Birgit Valla er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Hun har stor erfaring med feedbackinformeret arbejde.
This fifth edition contains the latest research on the use of the QCS PAL Instrument and new information on using the PAL Engagement Measure. It features photocopiable activity checklists and plans that help professionals match users' abilities with personal care and leisure activities to aid them in meaningful activity.
Flere og flere børn og unge henvises til psykiatrien, og flere og flere børn og unge angiver i store undersøgelser, at de har et dårligt mentalt helbred. Den psykiske mistrivsel stiger i et omfang, vi aldrig har set før, og vi har ikke en entydig forklaring på det.Professor og overlæge Anne A. E. Thorup argumenterer for, at vi skal gøre op med det individfokuserede perspektiv, der dominerer i børne- og ungdomspsykiatrien. For at vende udviklingen skal vi i højere grad indtænke sociale relationer i det samlede sygdoms- og behandlingsbillede, forebygge mere og gå tværfagligt til værks.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.
Bogen handler om livshistoriefortælling som metode i psykosocialt rehabiliteringsarbejde. Metoden sætter fokus på og skaber sammenhæng i et menneskes samlede liv. Den syge ses som et helt menneske, hvor den dominerende fortælling ikke primært omhandler sygdom.Fortællearbejdet kan hjælpe videre i en recoveryproces og være med til at bryde en sygdomsfortælling, som ellers let kan blive den dominerende selvopfattelse hos mennesker, der på grund af deres sindslidelse er i langvarig kontakt med behandlingssystemer og sociale tilbud.Bogen rummer en række konkrete eksempler på anvendelse af livshistoriefortælling som metode og det udbytte, som fortællingen har haft for både brugere og medarbejdere.Det er en lettilgængelig og praksisorienteret bog om metoden. Den indeholder ni kapitler med fokus på praksiserfaringer fra forskellige målgrupper og forskellige fokusområder. Hertil kommer fire kapitler om teori og etik, og hvordan man kan komme i gang med brug af livshistoriefortælling. Livshistoriefortællinger henvender sig både til fagfolk og studerende inden for de sociale og sundhedsfaglige områder. Det være sig pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter og socialrådgivere, men bogen er også velegnet til brugere og pårørende.Jónas Gústafsson er cand.psych. og specialist i supervision og psykoterapi samt koordinator af Lifo-netværket.
PSYKIATRI – EN LÆREBOG OM VOKSNES PSYKISKE SYGDOMME gennemgår den diagnostiske og behandlingsmæssige praksis, der i dag karakteriserer lægelig og psykologisk behandling af psykiske sygdomme i almen praksis, i psykiatrisk speciallægepraksis, i de psykiatriske ambulatorier og på hospitaler samt i socialpsykiatriske institutioner.Denne 7. udgave er revideret med nyeste lovgivning og opdaterede behandlingsforskrifter i overensstemmelse med nye referenceprogrammer og kliniske vejledninger fra Sundhedsstyrelsen og speciallægeselskaber.Værket fungerer som pensumnær lærebog og opslagsværk til medicinstuderende og læger samt alle, der uddanner sig i sundheds- og socialfag, hvor kendskab til psykiske sygdomme er nødvendigt. Bogen giver gennem ICD-10 en velkondenseret og systematisk indføring i de forskellige sygdomme og behandlingsmuligheder.
Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.
En børnebog til og om børn med forældre, der er ramt af psykisk sygdom. Bogen kan også sagtens læses som et almindeligt eventyr om følelseshåndtering. For børn i alderen 5-10 år og deres forældre.Forfatteren Nikolaj Quaade er læge med speciale i børne- og ungdomspsykiatri.Hvad gør man, når ens mor bliver taget til fange af en stor, grum skygge, og man selv er blevet lillebitte? Det ved Den store Balthazar, men først må man finde ham. Kom med på rejsen, hvor en søn leder efter hjælp til sin mor og på vejen møder alskens godtfolk, som han hjælper, så godt han kan. Men lykkes det ham mon at finde hjælp til sin mor? Og måske også sig selv?Eventyret om Den store Balthazar er fortalt med humor og varme og tackler svære, voksne følelser set med et barns øjne. Eventyret er et oplagt springbræt til samtaler om glæde, tristhed, vrede, farver, fantasi, ansvar, skam og at føle sig forkert. Alt sammen emner, som børn og voksne har godt af at tale sammen om - især småfolk, som vokser op med en forælder ramt af psykisk sygdom.
Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling."Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed.Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.
Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.
Denne bog er en rystende førstehåndsberetning om Jonathan Samuel, der endte som retspsykiatrisk patient, fordi den almene psykiatri omsorgssvigtede. Jonathan Samuel havde i mange år råbt på hjælp, men ingen hørte hans desperation. Han endte med at blive svingdørspatient i den mangelfulde psykiatri. Den almene psykiatri er udsat for en uhensigtsmæssig pengebesparende manøvre, hvor der er ikke tid til helbredende behandling. Der er ikke engang tilnærmelsesvis tid til at stabilisere den psykisk syge, og det har den fatale betydning, at nogle sindslidende udvikler kraftige psykoser og uheldigvis udøver en personfarlig kriminel handling. Jonathan Samuel begyndte at selvmedicinere sig selv med voldsomme mængder alkohol, og det endte med en alkoholpsykose, der førte til, at han handlede utilgiveligt kriminelt. Uddrag af bogenInvestering i mental sundhed omhandler ikke kun en pengeindsprøjtning, for der skal også investeres i tid, tid til at læge det psykisk sårbare menneske, men vi er ved at løbe tør for tidsressourcer! Ingenting kan stå alene, hverken penge eller en seng eller nok ressourcer eller nok omsorgsfulde sundhedspersonaler eller tid, alle disse er dele af en helhed, som skal danne rammen om en psykiatri, der kan bekymre sig, støtte og hjælpe den lidende psykisk syge. Men politikerne fokuserer ikke på mennesket, de vælger tidstyranni, hvor hurtigt kan vi få den sindslidende ud fra den ekstremt dyre psykiatriske afdeling, tiden er knap, der er ikke ordentlig tid til færdigbehandling, man udskriver for hurtigt. Om forfatteren Jonathan Samuel har tidligre udgivet Regnbuen bag facaden, Forbudte følelser og farlige tanker og Den hellige mand.
En omfattende guide til alle, der arbejder med unge med debuterende psykoser samt studerende på professions- og universitetsuddannelser. Bogen kan også bruges som supplement til psykoedukation for brugere og pårørende, da den giver et bredt billede af psykoser og behandlingsmuligheder. Bogen klæder dig på i forhold til vigtige aspekter af en helhedsorienteret indsats i forhold til behandling af psykose, såsom symptomer på psykose, recovery-orientering, traume-informeret tilgang, kognitiv adfærdsterapeutiske samtaleteknikker samt opmærksomhed på sociale aspekter, pårørendesamarbejde og misbrugsproblematikker. Specialiseret behandling af unge med psykoser er skrevet af specialister og faglige eksperter inden for feltet, og indeholder også perspektiver fra brugere og pårørende. Bogen er skrevet på en praktisk og lettilgængelig måde, og hvert kapitel giver værdifulde værktøjer og strategier til sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere og andre professionelle, der arbejder med unge i denne meget vanskelige periode af deres liv.
Gennem hele psykiatrihistorien har behandlingen af psykiatriske patienter mødt modstand og protester. Både i Danmark og i udlandet. Et af de mest kendte danske eksempler er forfatteren Amalie Skrams nøgleromaner om 6. afdeling på Københavns Kommunehospital, hvor lægerne og ikke mindst overlæge Knud Pontoppidan bliver genstand for alvorlig kritik. Senere kom modstanden fra græsrodsbevægelser og patientforeninger, der var stærkt inspirerede af den engelske og italienske antipsykiatribevægelse.I "Modstand mod psykiatri" analyserer tidligere overlæge og professor Per Vestergaard de områder af psykiatrien, som især har været genstand for kritik. Det gælder de nedslidte anstalter, patienternes manglende retssikkerhed, tvivlsomme eller ligefrem farlige behandlingsmetoder og ikke mindst de magtfulde psykiateres dominans. Samtidig ser han på, hvad den moderne psykiatri har lært af denne modstand, og hvilke positive forandringer den har medført for patienterne. Endelig peger han på, at modstanden har ført til en mere åben debat, der i dag inkluderer såvel patienter og pårørende som fagpersoner og politikere. Den debat er et helt nødvendigt grundlag for fremtidige reformer af psykiatrien.
This book delves into the complex world of psychiatric illnesses that continue to evade full medical comprehension. Through poignant case histories, it puts a human face on mental afflictions that all too often defy satisfactory treatment. The author presents compelling narratives of patients wrestling with disorders ranging from depression to schizophrenia, capturing both the uniqueness of each individual's experience as well as the common threads of chaos and suffering that bind them. Interwoven with these intimate portraits is an accessible examination of leading theories on the biochemical basis of mental illness. Though significant knowledge gaps remain, the book brings to light important scientific insights into the genes, pathways, and neurotransmitters that may lie at the root of so much torment. Written with equal parts sensitivity, curiosity and rigor, this work illuminates the lingering mystery of the mind while paying tribute to those who struggle daily with its most devastating failures.
A leading psychiatrist seeks to transform our understanding of mental health care and how it fits into larger social and economic forces—and proposes an effective and compassionate new framework for healing.
Die Bereitstellung von Spiritual Care ist durch die geringe Spiritual Care-Kompetenz unter Gesundheitsfachpersonen eingeschränkt. Das vorliegende Werk beleuchtet Spiritual Care-Kompetenz in der Ausbildung von Gesundheitsfachpersonen: in einer konzeptionellen Untersuchung erfolgt eine Begriffsklärung, in einer anwendungsbezogenen Untersuchung werden zwei Studien zur Spiritual Care-Kompetenz ausgewertet. Zunächst werden Bedeutungsdimensionen herausgearbeitet, die die Spiritual Care-Kompetenz charakterisieren. Sodann zeigt zum einen die Analyse von Interviews, dass die Teilnahme an einem Online-Spiritual Care-Seminar zu Veränderungen in der Spiritual Care-Kompetenz führt. Zum anderen zeigt eine Fragebogenauswertung, dass Spiritual Care-Kompetenz ein veränderbares Konstrukt ist und die Teilnahme am Seminar einen signifikanten Effekt auf die wahrgenommene Spiritual Care-Kompetenz hat. Zusammenführend kann das Gesamtverständnis wie folgt präzisiert werden: Spiritual Care-Kompetenz ist Relations- und Grenzsituationskompetenz und kann durch ein gezieltes Lehrangebot gefördert werden. Diese Ergebnisse sind für das Verständnis von Spiritual Care-Kompetenz im Allgemeinen sowie für die Aus- und Weiterbildung in Spiritual Care im Besonderen relevant.
An insightful memoir with careful reflection on the theory and practice of psychiatry, case studies and selected articles published over a diverse career.
This is the story of mothering a child tormented by mental illness and addiction. Diana provides an inside look at the heartbreak, healing, and acceptance of this tragic journey.
"This book explores the lived experiences of South Asian psychiatrists in the UK through reflective accounts. Discussion covers the negotiation of distinctive cultural identities in their bearing on belonging, identity and marginalisation. It will appeal to readers interested in the unique insights into mental health that these psychiatrists bring"--
The second edition of Managing Clinical Risk is an authoritative guide on how to engage in risk assessment and management practice in evidence-based, accountable and effective ways.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.