Alzheimers sygdom og demens

Essay aus dem Jahr 2018 im Fachbereich Psychologie - Klinische Psychologie, Psychopathologie, Prävention, Note: 0,7, Philipps-Universität Marburg (Erziehungs- und Bildungswissenschaften), Veranstaltung: Biografiearbeit in Theorie und Praxis, Sprache: Deutsch, Abstract: Dieser Essay arbeitet im Folgenden zwei verschiedene Methoden der Biografiearbeit heraus, die das Erinnerungsvermögen bei an Alzheimer-Demenz erkrankten Menschen so lange wie möglich erhalten sollen. Daher ergibt sich folgende Forschungsfrage: Inwieweit können bestimmte Methoden der Biografiearbeit bei demenzerkrankten Menschen angewandt werden, um ihr Erinnerungsvermögen zu fördern?Der Hauptteil bietet zunächst einen grundlegenden Überblick über die Erkrankung, ihren Verlauf und ihre Behandlung. Ebenfalls werden Grundzüge der Biografiearbeit dargestellt. Auf Grundlage dieser Ausführungen werden der sogenannte ¿Erinnerungskoffer¿ sowie gemeinsames Musizieren als Methoden vorgestellt, die sich in der Arbeit mit demenzerkrankten Menschen etabliert haben. In der Betreuung wird auf Biografiearbeit zurückgegriffen, die das Hervorrufen von Erinnerungen zum Ziel hat. Um dies zu gewährleisten, müssen sämtliche Informationen über Interessen sowie der historische und gesellschaftliche Kontext Betroffener zusammengetragen werden. Der Erinnerungskoffer sowie das gemeinsame Musizieren erweisen sich als zielführende Methoden, um Erinnerungen hervorzurufen und Menschen in ihrem Verweilen in der Vergangenheit zu unterstützen. Des Weiteren bieten sie eine optimale Möglichkeit, das Gehirn weiterhin zu trainieren, um seinen geistigen Verfall hinauszuzögern.

Essay from the year 2018 in the subject Health - Nursing Science - Nursing Management, grade: 78.00, , course: LRPM, language: English, abstract: The human behaviour, whether good, bad, or unusual, exhibits the expression of emotional needs and feelings. It is a form of communication, which is presented in innumerable ways. Nevertheless, these behaviours may at times be considered abnormal when the fall short of social expectations. This is exemplified by the loss of memory, concentration and the inability to reason or make rational decisions are some of the socially and clinically significant behaviours in people with dementia. Restless, disturbing behaviours that hinder the creativity, skills along with the coping resources of the caregiver is commonly known as challenging behaviours. A person diagnosed with dementia may display agitation and aggressive behaviours in reaction to various external and internal stimuli. These features are mirrored on Mr. Holt¿s case scenario. The details obtained indicates that the patient was initially fine and considered a model patient, until his behaviours drastically deteriorated and made it difficult for the caregivers to administer standard procedures and treatments. This illustrates the significance of understanding the concepts of challenging behaviours is paramount in behaviour therapies, especially in dementia management.

Comment les soins donnés et reçus au domicile des personnes « démentes » (malades d¿Alzheimer et de troubles apparentés) sont-ils vécus par celles-ci, les proches et les professionnelles qui en prennent soin ? Quelles formes prend leur expérience, selon la diversité des configurations soignantes ? Quelle portée politique a-t-elle ? Qüest-ce qui la favorise ? Pour répondre à ces questions, l¿auteure a mené une enquête ethnographique durant sept années au domicile de personnes « démentes », dans des centres de soins de jours et dans des collectifs en dehors du face à face quotidien.Dans la première partie de l¿ouvrage, les récits issus de l¿enquête suivent le fil du soin, la fragilité de celles et ceux qüil relie, le temps qüil exige et qui parfois permet d¿accorder personnes soignantes et soignées. Par une présence de longue durée au domicile, le nombre et la variété des situations suivies, une attention sensible aux personnes malades, plus difficiles à rejoindre, l¿auteure donne accès à l¿expérience du soin de tou·te·s ses protagonistes. Elle élabore à partir d¿elle les questions morales et politiques qui sont en jeu, trop peu présentes dans nos espaces publics, en s¿inspirant de l¿approche pragmatiste de J. Dewey.Dans la seconde partie du livre, l¿enquête se poursuit dans des lieux permettant une élaboration morale et politique du soin à ses protagonistes : réunions de professionnel·le·s sous différentes formes, temps de parole et de formation offertes par des associations du champ spirituel à des bénévoles et des soignant·e·s ou groupe de travail politique des personnes malades elles-mêmes. Dans quelle mesure ces espaces favorisent-ils la contribution de chacun·e aux soins donnés et reçus, soutenant ainsi le développement d¿un soin démocratique ? Cette contribution dépasse-t-elle le face à face du soin pour porter sur ses conditions collectives ? Des récits de soin supplémentaires sont gratuitement disponibles sur le site www.aufildusoin.be

Nanomedicine-Based Approaches for the Treatment of Dementia explores a wide range of promising approaches for the diagnosis and treatment of dementia. The book begins with introductory sections on dementia and brain ailments that are followed by further chapters that discuss detailed information about challenges of drug delivery across the blood-brain barrier as well as the current status. This book helps readers design and develop novel drug delivery systems and devices for the treatment of dementia that take advantage of recent advances in nanomedical technologies. Numerous drug delivery systems have been developed recently for dementia. Unfortunately, most of them are ineffective since dementia is not a single disease. It is an umbrella term for several neurodegenerative conditions which alter brain functions. Due to this, there is an urgent need for innovative technologies/nano drug delivery systems to improve the targeting and delivery of therapeutic as well as diagnostic agents specifically for treating dementia.

Dementia and other forms of neurodegeneration are not a part of the normal aging process. You should not expect to develop dementia as you grow older. The brain is fully capable of functioning normally for a lifetime, regardless of how long a person lives. While aging is a risk factor for neurodegeneration, it is not the cause! Dementia and other neurodegenerative disorders are disease processes that can be prevented and successfully treated. This book outlines a program that is backed by decades of medical and clinical research that has proven successful in restoring mental function and improving both brain and overall health.You will learn how to prevent and even reverse symptoms associated with Alzheimer's disease, Parkinson's disease, multiple sclerosis (MS), amyotrophic lateral sclerosis (ALS), Huntington's disease, epilepsy, diabetes, stroke, and various forms of dementia.The information in this book is useful not only for those who are suffering from neurodegenerative disease, but for anyone who wants to be spared from encountering these devastating afflictions. These diseases don't just happen overnight. They take years, often decades, to develop. In the case of Alzheimer's disease, approximately 70 percent the brain cells responsible for memory are destroyed before symptoms become noticeable. Once symptoms surface, the brain is already in an advanced stage of degeneration. You do not want to wait until most of your brain has died before you start to do something about it. You can stop Alzheimer's and Parkinson's and other neurodegenerative diseases before they take over your life, but you must start now.

Master's Thesis from the year 2017 in the subject Nursing Science - Dementia, grade: A, University of Chester, course: Masters of Science in Global Health, language: English, abstract: The aim of this research is to measure/identify cognitive, behavioural and psychological effects of music therapy on older adults with dementia. 47.5 million people are affected with age-related neuro-cognitive and behavioural disorder named as Dementia, and 1.9 million people have died due to this disease according to the world health report of 2015 whereas 7.7 million new cases are occurring every year. One in four people aged 85 and over will have different forms of dementia by the end of the year 2050. However, in the year of 2013, this fatal psychological disease lead to 1.7 million annual deaths, whereas in 1990; there were only 0.8 million deaths per annum due to dementia; which indicates that the rate of affected patients and case fatality rate are increasing gradually.Music therapy is a quick form of non-pharmacological, non-invasive intervention for the rising number of demented patients besides the medical as well as pharmacological intervention. Because these traditional interventions have proven their ineffectiveness and handled to side effects of medicine in demented patients. Nationwide, about 10% of the population, develop dementia at some point in their lives. It is a common form of brain defects which occur due to the ageing process and genetic abnormalities. Approximately half of the entire dementia population is over 85 years old and over. 3% individuals aged between 65¿74 years have dementia in 2016; whereas 19% people with this disease aged between 75 - 84 years, which indicates that the percentage of individuals who are getting dementia is proportionate to the gradual increase of their age.By the blessings of modern medicine where more people are living longer, dementia is becoming more and more common in the population which overrides the percentage of cardiac illness, hypertension and other neurological age-related problems. Furthermore, for individuals with a younger age group, dementia is less frequent in the developing countries. Due to decrease risk factors and caring environment for the elderly persons, more carer within the family, family values and morals; dementia has not taken it tolls in countries like Bangladesh. Dementia is an excellent cause of disability among the old in various parts of the world. This fatal disease has increased the economic burden by which costs of care increases by USD 604 billion a year worldwide in 2010.

How can mental health in persons with an intellectual developmental disability be improved? The contributions provide an up-to-date overview on various topics related to mental health in these people. In addition to new diagnostic approaches, innovative therapy methods are presented. The aim is to promote treatment and support in clinical practice and to improve the quality of life. Readers from science and practice, as well as persons involved and their relatives, can expect well-founded knowledge about the latest developments and important suggestions from a wide range of topics, such as autism, Down syndrome, dementia, deafness, trauma, emotional development, sexuality, conflict management, drama therapy etc.

Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som
lektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.Tidligere udgivelser: Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.

Viden er magt!Hvis vi vil tage kontrol over vores liv og de udfordringer vi møder, kræver det, at vi har den nødvendige viden til at gøre det. Det gælder i høj grad inden for et felt som demens.Fakta: (1) Demens er en alvorligt svækkende, uhelbredelig sygdom; (2) demens udvikler sig langsomt og kan starte så tidligt som i 40-50 års alderen; og (3) demensførst manifesterer sig meget senere i livet. Med andre ord: Demens kan være under udvikling længe før vi ved af det, og når vi får diagnosen, er der ingen vej tilbage. På den baggrund er alt, hvad man kan gøre for at forsinke starten eller muligvis helt forhindre sygdommen, af uvurderlig værdi.Det er her, viden kommer ind ...- Viden om hvad den berørte person, hans/hendes familie, venner, og kolleger samt plejepersonale kan gøre for at få det bedste ud af situationen, og frem for alt - Viden om hvad en person, der ikke har sygdommen, kan gøre for at forbedre chancerne for at undgå den i fremtiden.Med dette formål er håndbogen dedikeret til de mange mennesker, som ønsker let adgang til viden om en bred vifte af emner om demens.

I ”Sporændring” tager forfatteren Karen Zubari bladet fra munden. Systematisk og alfabetisk viderebringer hun erfaringer fra en tid som pårørende til en demensramt søster, gode tips og ideer til andre i samme situation, skarpe holdninger til ældreplejen og velmente alvorsord til systemet, suppleret med læserbreve, korrespondance med kommunen og dagbogsnotater. Erindringsglimt fra en periode som hjemmehjælper kaster lys over dilemmaer og minuttyranni, men også værdifulde og livsbekræftende møder med et hav af skæbner. Ældrerådenes rolle får kritiske ord med på vejen, og der stilles spørgsmålstegn ved deres effektivitet som politikernes rådgiver og borgernes talerør. At få ældreplejen på rette spor kræver engagerede pårørende, et personale med interesse og flair for at arbejde med mennesker, synlige og kompetente ledere, konstante og tilstrækkelige budgetter og endelig politikere, der har prøvet på egen krop at arbejde med ældre og ikke bygger deres erfaring på regneark og akademisk sniksnak. Karen Zubari, f. 1953, bor i Rødbyhavn. Foruden tekster til viser og sange skrev hun i 2017 bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?”.

Demens - kommunikation og samarbejde henvender sig til mennesker, der lever eller arbejder med demenshandicappede. Det kan fx være elever, studerende, pårørende, læger, demenskoordinatorer, social- & sundhedshjælpere eller undervisere i kommunikation.Bogen skal være med til at forbedre demenshandicappedes livskvalitet og give redskaber til, at de bliver holdt åndeligt i live gennem hele livet. Den skal udbrede kendskabet til, hvilke kommunikationsredskaber der med fordel kan tages i anvendelse i samværet med demenshandicappede. Mange giver udtryk for, at demens må være en slem lidelse, men det værste er faktisk at blive isoleret, fordi andre ikke kan finde ud af at kommunikere med én. Denne bog er tænkt som hjælp til alle, der ønsker en god kommunikation med demenshandicappede.Der tages udgangspunkt i en psykosocial tankegang, som går ud på, at der så at sige er en mening bag galskaben. Der er altid en årsag til den demenshandicappedes udtryk. Man skal finde denne årsag for at være en virkelig hjælp. Hvis samværet og kommunikationen med demenshandicappede skal lykkes, må det ske på deres præmisser.