Alzheimers sygdom og demens

Dementia and other forms of neurodegeneration are not a part of the normal aging process. You should not expect to develop dementia as you grow older. The brain is fully capable of functioning normally for a lifetime, regardless of how long a person lives. While aging is a risk factor for neurodegeneration, it is not the cause! Dementia and other neurodegenerative disorders are disease processes that can be prevented and successfully treated. This book outlines a program that is backed by decades of medical and clinical research that has proven successful in restoring mental function and improving both brain and overall health.You will learn how to prevent and even reverse symptoms associated with Alzheimer's disease, Parkinson's disease, multiple sclerosis (MS), amyotrophic lateral sclerosis (ALS), Huntington's disease, epilepsy, diabetes, stroke, and various forms of dementia.The information in this book is useful not only for those who are suffering from neurodegenerative disease, but for anyone who wants to be spared from encountering these devastating afflictions. These diseases don't just happen overnight. They take years, often decades, to develop. In the case of Alzheimer's disease, approximately 70 percent the brain cells responsible for memory are destroyed before symptoms become noticeable. Once symptoms surface, the brain is already in an advanced stage of degeneration. You do not want to wait until most of your brain has died before you start to do something about it. You can stop Alzheimer's and Parkinson's and other neurodegenerative diseases before they take over your life, but you must start now.

Torkild og Martha er begge sidst i tresserne, pensionerede og flyttet i rækkehus i en mindre østjysk landsby. Omgangskredsen er begrænset og pensionisttilværelsen en stille trummerum. Martha er lungesyg og fordriver mest tiden foran fjernsynet, mens Torkild søger tilflugt i sit haveskur, hvor han omgivet af kolber, reagensglas og kemikalier forsøger at genoplive en gammel drøm som amatøropfinder.Som tiden går, forværres forholdet mellem ægtefællerne. En dag forsvinder Torkilds seks år ældre søster, som han altid har haft et anstrengt forhold til. Torkild har mødt hende kort før hendes forsvinden, og da eftersøgningen er resultatløs, føler han sig sat under mistanke. Kort efter rammer endnu en hændelse nærmiljøet. Det er Torkilds genbo, der pludselig dør. Eller gør han?Mistroen mellem ægtefællerne vokser, Martha søger støtte hos sønnen Tobias, mens Torkild indleder et skæbnesvangert samarbejde med sin nabo, og snart lurer katastrofen lige om hjørnet.Peter Qvist, f. 1955 i Skive. Uddannet læge i Århus 1983. Har foruden klinisk lægearbejde fungeret som
lektor ved SDU og arbejdet med forskning, ledelse og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet.Tidligere udgivelser: Med telt og fiskestang i 10 norske nationalparker, 2013, Fjeld- og vildmarksture, 2016, På næstsidste vers, noveller, 2019, Pletfri, roman, 2020.

Viden er magt!Hvis vi vil tage kontrol over vores liv og de udfordringer vi møder, kræver det, at vi har den nødvendige viden til at gøre det. Det gælder i høj grad inden for et felt som demens.Fakta: (1) Demens er en alvorligt svækkende, uhelbredelig sygdom; (2) demens udvikler sig langsomt og kan starte så tidligt som i 40-50 års alderen; og (3) demensførst manifesterer sig meget senere i livet. Med andre ord: Demens kan være under udvikling længe før vi ved af det, og når vi får diagnosen, er der ingen vej tilbage. På den baggrund er alt, hvad man kan gøre for at forsinke starten eller muligvis helt forhindre sygdommen, af uvurderlig værdi.Det er her, viden kommer ind ...- Viden om hvad den berørte person, hans/hendes familie, venner, og kolleger samt plejepersonale kan gøre for at få det bedste ud af situationen, og frem for alt - Viden om hvad en person, der ikke har sygdommen, kan gøre for at forbedre chancerne for at undgå den i fremtiden.Med dette formål er håndbogen dedikeret til de mange mennesker, som ønsker let adgang til viden om en bred vifte af emner om demens.

I ”Sporændring” tager forfatteren Karen Zubari bladet fra munden.Systematisk og alfabetisk viderebringer hun erfaringer fra en tid som pårørende til en demensramt søster, gode tips og ideer til andre i samme situation, skarpe holdninger til ældreplejen og velmente alvorsord til systemet, suppleret med læserbreve, korrespondance med kommunen og dagbogsnotater.Erindringsglimt fra en periode som hjemmehjælper kaster lys over dilemmaer og minuttyranni, men også værdifulde og livsbekræftende møder med et hav af skæbner.Ældrerådenes rolle får kritiske ord med på vejen, og der stilles spørgsmålstegn ved deres effektivitet som politikernes rådgiver og borgernes talerør.At få ældreplejen på rette spor kræver engagerede pårørende, et personale med interesse og flair for at arbejde med mennesker, synlige og kompetente ledere, konstante og tilstrækkelige budgetter og endelig politikere, der har prøvet på egen krop at arbejde med ældre og ikke bygger deres erfaring på regneark og akademisk sniksnak.Karen Zubari, f. 1953, bor i Rødbyhavn. Foruden tekster til viser og sange skrev hun i 2017 bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?”.

Inspireret af sin fars rørende og tragikomiske telefonbeskeder besluttede Anne Maria Nissen at udgive en bog om sine oplevelser og erfaringer med sin fars Alzheimer sygdom. Bogen med titlen Min fars sidste rejse - og undertitlen Når Alzheimer rammer familien - giver et enestående indblik i den Alzheimer-ramtes tanker og følelser, da hovedpersonen bevarer sit sprog næsten til det sidste. Et eksempel er fra farens første år på plejehjem: Jeg er nu kommet hjem fra, hvor det nu er. Jeg har nærmest indtryk af, at jeg er faldet ned fra himlen. Men det gjorde ikke ondt. Jeg befinder mig blandt rare mennesker, og de siger, det er i Danmark. Jeg er lidt forvirret over verdenshjørnerne, så jeg bliver siddende ganske stille og roligt her. Men hvis jeg kan ringe til dig en gang imellem, vil det være rart.Bogen fortæller om alle de små og store spørgsmål, man som pårørende til en Alzheimer-ramt bliver tvunget til at tage stilling til midt i sorgen, og den belastning, som sygdommen medfører.Desuden indeholder den eksempler på chokerende oplevelser og hændelser, som den pårørende kan blive udsat for, og som skyldes den syges svigtende hjerne. Anne Maria Nissen beskriver sin fars sygdomsforløb som en meget intens tid med stor sorg og meget drama, men også megen glæde og kærlighed.Bogen er først og fremmest skrevet til venner og pårørende til demente, men også plejepersonale kan have glæde af bogen, som rejser spørgsmål om behandling og medicinering af demente på vores plejehjem.”Anne Maria Nissens bog om sin Alzheimer-ramte far er en fortælling om et ondt og uretfærdigt endeligt, men det er også en varm, stærk, og sine steder sjov, kærlighedserklæring. Pårørende, som selv har sygdommen tæt inde på livet, vil kunne genkende og spejle sig i historien.” Forfatter og journalist Lene Møller Jørgensen.Kristeligt Dagblad ⭐⭐⭐⭐

Demens - kommunikation og samarbejde henvender sig til mennesker, der lever eller arbejder med demenshandicappede. Det kan fx være elever, studerende, pårørende, læger, demenskoordinatorer, social- & sundhedshjælpere eller undervisere i kommunikation.Bogen skal være med til at forbedre demenshandicappedes livskvalitet og give redskaber til, at de bliver holdt åndeligt i live gennem hele livet. Den skal udbrede kendskabet til, hvilke kommunikationsredskaber der med fordel kan tages i anvendelse i samværet med demenshandicappede. Mange giver udtryk for, at demens må være en slem lidelse, men det værste er faktisk at blive isoleret, fordi andre ikke kan finde ud af at kommunikere med én. Denne bog er tænkt som hjælp til alle, der ønsker en god kommunikation med demenshandicappede.Der tages udgangspunkt i en psykosocial tankegang, som går ud på, at der så at sige er en mening bag galskaben. Der er altid en årsag til den demenshandicappedes udtryk. Man skal finde denne årsag for at være en virkelig hjælp. Hvis samværet og kommunikationen med demenshandicappede skal lykkes, må det ske på deres præmisser.