Europæisk historie

”Blandt det mest værdifulde, der skrives i Sverige netop nu” – Svenske Dagbladet”Levendegør stor viden og menneskelige erfaringer, så det bliver umiddelbart interessant for læseren og man hele tiden må bladre videre.” – Sydsvenskan”Elegant illustreret og smukt skrevet. Nina Burton bærer sin lærdom med en lethed i et præcist og elegant sprog.” – AftonpostenVINDER AF AUGUST-PRISEN 2016Renæssancens Europa sprudlede af kunst, filosofi og debat. Videnskaben blomstrede, og opdagelsesrejsende gjorde verden større, mens den nye bogtrykkerkunst revolutionerede hele samfundet og satte ild under opgøret med den katolske kirke.Erasmus af Rotterdam var tidens store stjerne. En uhyre produktiv åndsfyrste – han stod i sin levetid alene bag en femtedel af alle bogudgivelser – som prægede politik, kultur og kunst med sit forsvar for humanisme og lærdom. Han rejste rundt mellem alle kontinentets storbyer og samlede tidens store kunstnere og forfattere omkring sig: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Luther, som han endte i en rasende fejde med.Den svenske forfatter Nina Burton tegner et indlevende og mangfoldigt portræt af Erasmus og renæssances Europa. Hun følger ham ved trykmaskinerne, når han utålmodigt venter på den seneste bog, når han portrætteres af tidens store malere, eller når han må flygte fra den katolske kirkes soldater. Man læser hurtigt videre, mens en fjern tid bliver levende for det indre blik.NINA BURTON, født 1946, er dr.phil. i litteraturvidenskab og forfatter til både historiske fremstillinger og lyrik. Hun er medlem af det svenske Videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest Augustprisen for ”Gutenberggalaksens nova”.

Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Omsider udkommer del 1 af genudgivelsen af Claus Deleurans monumentale værk, som desværre forblev uafsluttet.

Den 1. september 1870 ændrede det centrale slag i den fransk-preussiske krig stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie, og Den katastrofale triumf er Niels Bo Poulsens fortælling om en konflikt, der med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap. Og om en preussisk sejr, der på sigt skulle vise sig katastrofal. Det er også en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage på fransk side, og dansksindede sønderjyder var efter 1864 borgere i Preussen.

Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange. Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901. I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

Skæbnekamp er beretningen om krigen på Østfronten mellem Hitlertyskland og Sovjetunionen set fra den sovjetiske side af fronten. Ud over de militære krigsbegivenheder kaster Niels Bo Poulsen blikket ind i krigstidens sovjetiske samfund og beskriver blandt andet livet for befolkningen under tysk besættelse, dagligdagen for russerne på den sovjetiske hjemmefront, styrets fortsatte undertrykkelse af sin egen befolkning. Et detaljeret, men også kritisk billede af Sovjetunionen i krig – og en fortælling, der trækker historien op til i dag, hvor Den Store Fædrelandskrig i nutidens Rusland er blevet ophøjet til en hellig fortælling, som ikke må udfordres.

Første bind i Den europæiske filosofis historie. Antikken.Den europæiske filosofis historie - Antikken er en fremstilling af den antikke filosofis historie fra de ældste græske tænkere til og med Augustin.

En enestående billedkavalkade, der levende beretter om de livligste 100 år i Københavns Havns historie. Kåre Laurings tekst knytter de 150 detaljerige, stoflige billeder fra 1840 og frem til besættelsen sammen til en stemningsmættet fortælling, fra dengang havnen faktisk var en havn.

It was one of the most searing images of the twentieth century: two young boys, two princes, walking behind their mother's coffin as the world watched in sorrow and horror. As Diana, Princess of Wales, was laid to rest, billions wondered what the princes must be thinking and feeling, and how their lives would play out from that point on. For Harry, this is that story at last. With its raw, unflinching honesty, Prince Harry shares a landmark publication full of insight, revelation, self-examination, and hard-won wisdom about the eternal power of love over grief.-- From jacket flap.

Efter at have kortlagt Tysklands brudlinjer i sin populære Den korte historie om Tyskland, vender James Hawes nu blikket mod sit hjemland, England. De eneste lande i Europa, der er lige så splittede af geografi og historie, er Italien og Tyskland, og ingen af dem har det dybeste skel af dem alle – den 1000 år gamle kulturelle kløft, som løber mellem de jævne englændere og deres eliter. Tag med på en hæsblæsende tur gennem historien, fra Cæsar til Brexit via emperiet og verdenskrigene, hvor Hawes opdager et England meget anderledes end det, vi troede, vi kendte. Det solide ø-rige, der er så stædigt selvstændigt, og som bryster sig af at have opfundet parlamentet, er faktisk præget af dybe skel, der truer nationens eksistens – skel, der er geografiske, klassemæssige, politiske og økonomiske.

Med dette fjerde bind i den britiske historiker Ian Kershaws bud på en samlet historie om Europa i det 20. århundrede er vi nået frem til oliekrisen i 1973. Herfra bevæger fremstillingen sig op til vor tid og beskriver undervejs en række skelsættende begivenheder i nyere europæisk historie. Der var slående succeser efter de fleste målestokke – sovjetblokken gik i opløsning, diktaturer forsvandt, og Tyskland blev genforenet. Men de indbyrdes forbundne kriser fra 2008 og frem var en meget klar advarsel til europæerne om, at der ikke var nogen garanti for fortsat fred og stabilitet. I Vendepunkter, som udgør afslutningen på Ian Kershaws monumentale firbindsværk om Europa i det 20. århundrede, giver han et storslået vue ud over den verden, vi lever i, og hvor den kommer fra. Ved hjælp af eksempler fra hele Europa vil han med disse fire bind have os til at tænke over, hvad Europa er, og hvad det vil sige at være europæer.

Hvordan gik det til, da de første kristne munke kom til Norden og mødte vikingerne med deres tro på Odin, Thor og Valhalla? Ved at følge den franske munk Ansgar tegner forfatter Torben Bramming et levende portræt af dem tidlige middelalders Europa og overgangen til kristendom i Danmark. Nordens apostel, som Ansgar siden skulle blive kaldt, voksede op i Picardiet, det flade, frodige landskab mellem det nuværende Belgien og Paris. Som munk blev han i år 826 opfordret af Ludvig 1. til at bryde op fra den trygge hjemstavn for at rejse mod nord og udbrede det kristne budskab til de barbariske, hedenske vikinger. Flere gange på rejsen mister han alt, hvad han ejer og har med, men gennem en række drømmesyn ledes han videre på vejen, indtil han når frem og kan begynde sin mission. Ansgar rummer i sig både en Frans af Assisi og Frodo Sækker. En mand, der nødig vil forlade sit kloster og sted, men af sit kald og sine visioner er drevet ud på lange, farefulde rejser. Spændingen mellem den kristne forkyndelse og den nordiske krigerkultur og religion har været stor. Ansgar skulle prædike paradiset over for Valhalla, skæbne over for forsyn, mirakler over for fornuft. Gennem rejser rundt i Danmark, Sverige og Nordtyskland lykkes dem ham langsomt at bygge menigheder op, og han grundlægger en kirke i Slesvig samt i Ribe, lige ved siden af den nuværende domkirke. De seneste 10 år er området blevet udgravet og har vist en lang række kristne vikingegrave midt i byen, som har været med til at skrive historien om og datere kristendommen længere tilbage, ca. 100 år før de store Jellingestene blev rejst. Med "Nordens apostel" tegner Torben Bramming et levende billede af den tidlige middelalders politiske og religiøse kampe. En eventyrlig fortælling om mødet mellem syd og nord, mellem kristendom og vikingetro. OM FORFATTEREN Torben Bramming (f. 1964) er præst ved Ribe Domkirke, leder af Taarnborg i Ribe og teolog med speciale i kirkehistorie. Han er forfatter til en række bøger, bl.a. ”Brorson – sjælens digter” (sm. med Bente Bramming) og den roste ”Rantzau – den hellige kriger” fra 2016.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Henriette Harris, kendt for sin anmelderroste ”Berlin Berlin”, der kom i 2009 og stadig er en eftertragtet guide for dem, der virkelig vil lære den tyske hovedstad at kende, inviterer i sin nye bog læserne med til seks tyske byer. Harris rejser både i det gamle øst og i det nye vest og tager os med til byerne Lübeck, München, Weimar, Leipzig, Bonn og Frankfurt am Main. For Tyskland er ikke bare Berlin. Tyskland er Europas største land, og et land, hvor fortid og nutid krydses tydeligere og trækker dybere spor end andre steder. Harris har rejst Tyskland tyndt og fortæller skæve, interessante, morsomme og alvorlige historier om mennesker, der er knyttet til steder, som er gået over i historien. Gennem sine mange møder med mennesker, både afdøde og nulevende, folder Harris også i denne bog historien ud og giver stumme rejseindtryk mæle. Og de seks udvalgte byer er alle en rejse værd! Hver by har i Harris’ bog et kulturhistorisk tema. I München er det den moderne kunst. I Weimar oplever vi byens vanskelige balancegang mellem glorværdig national stolthed og afgrundsdyb gru, mellem Goethe og Schiller på den ene side og den berygtede koncentrationslejr Buchenwald på den anden. I Leipzig fortæller Harris om den fredelige revolution i 1989 og om byens fornemme status som musikby. I Bonn, den vesttyske Forbundsrepubliks hovedstad indtil 1999, ånder fortidens glans stadig den besøgende i nakken. Muslimer udfordrer og beriger den tidligere hovedstad, og Harris ser på integrationen af de mennesker, der i dag udgør ti procent af byens befolkning. I Lübeck er perspektivet selvfølgelig Thomas Manns Nobelprissaga ”Huset Buddenbrook” og den driftige hansestad, der også var Manns oprindelse. I Frankfurt am Main får vi et indblik i byens jødiske kultur i dag og i den fortid, som er til stede over alt i byen. I ”Tyskland er et land for voksne” skriver Harris skarpt og veloplagt og med sin nysgerrighed og formidable evne til at komme ind på de væsentlige – både de mest spændende og ofte også de mest problematiske og smertelige – sider af de byer, hun besøger, åbner hun læserens øjne for det moderne Tysklands mangfoldighed.

Palnatoke er blevet landsforvist af kong Harald, bare fordi han aflivede Leirekongen Gorm den Unge – og en hel del andre – i sit raseri over at være blevet ydmyget og skamferet i et sjællandsk fangehul. Palnatoke befinder sig nu på Jómsborg, hvor han slikker sine sår, mens hans to små døtre forsøger at muntre ham op ved at drive ham til vanvid. Dog varer det ikke længe, inden Palnatoke atter tvinges til at tage sin opgave som krigsherre alvorligt og til at hjælpe sin storebror i kampen mod rus-fyrsterne fra Kijev og Holmgård. Det passer ham til gengæld fint, for nu kan han endelig finde ud af, om Jómskrigerne er lige så duelige, som alle siger.

Velkommen til en velfortalt og sansemættet rejse fra London til Samarkand med den berømte Orientekspressen. Orientekspressen var et eksklusivt og legendarisk tog, der i knap hundrede år fra 1883 til 1977 fragtede passagerer mellem Paris og Istanbul. Ruten blev især berømt takket være krimiforfatteren Agatha Christie, der lader et af sine mest berømte mord foregå om bord på netop dette tog. Journalist og forfatter Torbjørn Færøvik rejser i denne bog på sporet af nogle af historiens mest centrale kulturpersonligheder - fra Ernest Hemingway til Stefan Zweig, Imre Kertész og Kemal Atatürk - på en virkelig togtur fra London til Samarkand. Rejsen fører læseren fra det velkendte Europa til det ufremkommelige Centralasien. Undervejs fortæller Færøvik, inspireret af de historiske landskaber, han kan se fra sit togvindue, om store slag og kulturmødet. Og når han slentrer gennem byer som Paris, München, Budapest og Istanbul, blander fortidens bygninger og begivenheder sig med nutidens lugte og lyde. Orientekspressen er en original og velfortalt rejseskildring, der genopliver togturen som langsom og bæredygtig rejseform med tid og plads til at lade sansninger, historiens vingesus og eksistentielle refleksioner rodfæste sig undervejs. Om forfatterenTorbjørn Færøvik, født 1948, er prisvindende norsk forfatter og journalist. Han var i næsten tre årtier journalist ved Arbeiderbladet og udenrigskorrespondent hos NRK mellem 1991 og 1999. Har udgivet flere anmelderroste rejseskildringer og er til dato den eneste norske forfatter, der har modtaget den prestigefyldte faglitterære Bragepris hele tre gange.

En mand og hans kajak. 3500 km ned ad de russiske floder. Et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men teolog ThomasFrank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod. Inspireret af Thor Heyerdahl og Kon-Tiki-ekspeditionen besluttede han sig for at gøre vikingerne rejsen efter fra Sankt Petersborg og de 3500 km til Istanbul. I efteråret 2017 begav han sig af sted – helt alene. Kajakken blev valgt, fordi den minder mest om den bådtype,vikingerne efter alt at dømme benyttede på deres rejse fra Østersøen ned ad de russiske floder. "Min vej mod vikingernes Byzans" beskriver en mand, der er midt i livet, og som i to måneder dagligt kæmper for at overleve i den russiske vildmark. Rejsen har et religionshistorisk formål, men undervejs får den en både fysisk, mental og åndelig dimension. Thomas Frank følger de tydelige spor efter vikingerne og når Istanbul med enerkendelse: Man skal turde sætte sig op imod den officielle historieskrivning. Thomas Frank (født 1969) er teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Dyrker ekstremsport.

Stod Svend Tveskæg bag mordet på sin far Harald Blåtand? Var Frederik 5. festglad drukkenbolt eller alkoholiker? Hvilken rolle spillede Marsk Stig, da Erik Klipping blev dræbt i Finderup Lade? Hvor mange konger giftede sig ’til venstre hånd’?Historikeren Henning Dehn-Nielsens fortæller i bogen her om den danske kongerække og dem, der har regeret Danmark fra vikingetiden til i dag.Bogen kan bruges som opslagsværk af den nysgerrige. Overskuelige stamtavler gør det f.eks. nemt at få familieforholdene på plads. Eller den kan være lystlæsning fra ende til anden for alle dem, der er interesseret i landets historie og ønsker en medrivende fortælling om vores lange kongerække med fokus på de mænd og kvinder, der har regeret i medgang og modgang.Henning Dehn-Nielsen er cand.phil., forfatter og kulturhistoriker. Han har en lang række udgivelser bag sig om bl.a. arkitektur, arkæologi, danmarkshistorien, kirker og klostre, slotte og herregårde samt Sydslesvig og Sønderjylland. Han har desuden bidraget til en lang række leksika og opslagsværker.

H. G. Møllers oversættelse af Den ældre Edda har længe været så godt som umulig at opdrive. Nu genudgives det lille tobindsværk i ét samlet bind. Første afdeling består af 13 gudesange og anden del af 22 heltesange. Den mundtlige tradition, som ligger bag disse sange, går for de ældstes vedkommende tilbage til førkristen tid og Eddadigtene regnes blandt de vigtigste kilder til forståelsen af det førkristne Norden.

”Hvis tyskerne går ind i Belgien, så må I hænge mig fra en lygtepæl!” Sådan sagde Stefan Zweig til sine belgiske venner, da han ferierede i badebyen Oostende i Belgien i 1914. Kort tid efter brød Første Verdenskrig ud, og tyske tropper i tusindvis marcherede gennem Belgien på deres vej til Frankrig. Da Anden Verdenskrig brød ud, var den jødiske Zweig ligeledes uvillig til at tro på, at nazisterne i Tyskland ville bruge deres store tilslutning til at invadere deres naboer. Hans gode ven, den ligeledes jødiske forfatter, Joseph Roth, var overbevist om, at Zweig snart ville blive nødt til at æde sine ord igen.I sommeren 1936 holder Stefan Zweig hof i badebyen Oostende sammen med sin elskerinde Lotte Altman. Den verdensberømte forfatter har en stor flok forfattere og kulturpersonligheder omkring sig, flere af dem er eksilforfattere på flugt fra Hitlers undertrykkelse, og hans bedste ven, Joseph Roth, er også i byen. Solen skinner, drinksene er kolde, og maden på byens bistroer skylles ned med rigelig vin og absint. En skøn sommer for de to venner … hvis ikke det lige var fordi, flere og flere flygtede forfattere og eksilerede tyskere dukkede op med historier om stigende brutalitet og skånselsløshed. Zweig og Roth ved næsten ikke, hvad de skal tro om forholdene i Tyskland: I 1939 dør Joseph Roth i Paris af druk og sygdom, fortvivlet over nazismens fremmarch, og i 1942 tager Stefan Zweig sit eget liv, forfærdet over at leve i en verden, som han mener aldrig vil slippe ud af fascismens greb.Stefan Zweig er formodentligt den mest berømte østrigske forfatter nogensinde med værker som Verden af i går, Stjernestunder, Følelsernes vildveje og Legender. Joseph Roth opnåede ikke i samtiden noget nær sin gode vens berømmelse, men han er i eftertiden blevet fejret som en stor forfatter; mest berømt er romanen Radetzkymarch.

Hvad spiste danskerne i Middelalderen? Var det bare søbemad og smalhans? Danmarks førende madhistoriker, Bi Skaarup, er i denne bog gået på opdagelse i de historiske kilder og har samlet en række opskrifter fra 1200-1600 – og nyskrevet dem til det moderne danske køkken. Det er kager, dyppelse, fisk og flere krydderier, end man skulle tro. Det er dejlig mad.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

De fleste kender historien om dronning Caroline Mathilde og hendes affære med livlægen Struensee. En historie, der endte med Struensees henrettelse og dronningens landsforvisning. Men hvor meget kender vi egentlig til kong Christian 7., der var tredjehjul i dramaet? Med denne bog kommer vi for første gang tæt på den højt begavede og slagfærdige konge, hvis liv gik fra blændende fremtrædender og store forventninger til ensomhed og angst.Ulrik Langen (f. 1966) er Lektor, ph.d. Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, Syddansk Universitet. Han har tidligere skrevet Revolutionens skygger, der indbragte ham prisen for årets historiske bog.

* Tempelridderne begyndte officielt deres aktivitet i Jerusalem i 1118. * Ordenen blev opløst af pave Clement V i 1312. * 18. marts 2014 er det 700 år siden Ordenens sidste stormester, Jacobus Burgundius de Molay, blev brændt på bålet.Ved at studere Tempelridder Ordenens aktiviteter i Spanien har den spanske historiker Juan Garcia Atienza allerede i 2001 afsløret, hvordan Ordenen i hemmelighed arbejder med en plan om at udfase den katolske kirkes kristendom og indføre en kristendom, baseret på det fælles i de tre religioner, Jødedom, Kristendom og Islam.Her påvises, hvordan Ordenen ved Molays henrettelse I 1314 skifter strategi og ændrer sin orientering fra øst mod vest.Ordenen er stiftet på et fundament, der kombinerer militær magt med religion.Men Ordenen føjer hurtigt yderligere en betydningsfuld faktor til sit fundament:Handel og bankvæsen.Religion, penge og militær udgør i dag verdens tre største magtfaktorer – i den nævnte rækkefølge. Bogen påviser, hvordan Ordenen - gennem sin ekstraordinære forståelse for disse faktorers betydning - skaber fundamentet for det, vi i dag kalder ”den vestlige verden” med denne verdens videnskabelige udvikling, religiøse pluralisme og humanistiske menneskesyn.I 2014 har Ordenen arbejdet med sin plan i sammenlagt 896 år.

Tag med på en opdagelsesrejse til de forhenværende østdanske områder i Skåne. Bogen viser vej til interessante og begivenhedsrige lokaliteter, hvor der er mest at opleve, i det danskhistoriske Skåne - med smutture til Bornholm og ind i Blekinge, Småland samt Halland. Man kommer også igennem Helsingør, Hillerød og Roskilde, inden rejsen afsluttes i København med en rundtur i den gamle danske hovedstad for at besøge de steder, som har en forbindelse til Skåne.Findes også i en svensk udgave (9789171662514) som også kan bestilles via Dafolo.

Danskere, som i 1942 og 1943 meldte sig til det nazistiske Frikorps Danmark, kom først til rekrutuddannelse, derefter til fronten. Rekruttiden tilbragte de i "Waldlager", en SS-militærbase i Bobruisk (Hviderusland). Her blev de oplært til at kæmpe i Henrich Himmlers Waffen-SS side om side med værnemagten på Østfronten.   I krigen mod Sovjetunionen gjaldt det for tyskerne om at tilintetgøre den "jødiske bolsjevisme". I den "skæbnekamp" (Adolf Hitler) gjaldt folkerettens og krigens love ikke. Jøderne skulle udryddes, andre civile behandles med hensynsløshed, modstand fra partisaner og andre slås ned med hårdeste hånd. I alle tysk-besatte dele af Sovjetunionen bredte der sig et voldsherredømme uden sidestykke i historien.   Frikorps Danmark befandt sig midt i dette regime af vold og folkedrab – og deltog aktivt. Rekrutternes oplæring inkluderede "kamp mod partisaner", som primært bestod i blodige straffeaktioner imod civilbefolkningen. I "Waldlager" deltog danske frikorpsmænd i driften af en slavearbejdslejr og var med til at dræbe de jøder, som ikke længere var i stand til at arbejde: af 1.500 fanger omkom mere end 1.400 på under et år. I bogen dokumenterer Dennis Larsen og Therkel Stræde danskernes andel i de ofte ubeskriveligt brutale forbrydelser.   For at forstå, hvordan unge danske frivillige - nazister og andre - kunne involvere sig i så hæmningsløs voldsudøvelse, må man se på den større sammenhæng: hvad var det for et miljø, de kom til i "østområderne"? Therkel Stræde og Dennis Larsen beskriver i bogen usminket den politik, som udgør forståelsesrammen for frikorpsfolkenes virke og indskoling i den "voldskultur", som gennemsyrede det tyske herredømme i de besatte sovjet-områder.

Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

8. og nyeste reviderede udgave af Roesdahls samlede fremstilling af en væsentlig periode af Nordens fælles fortid. Bogen giver et nuanceret helhedsbillede af vikingerne, deres levevis og den tid, der lagde kimen til det moderne Danmark og Skandinavien. Roesdahl beskriver vikingernes dagligliv, komplicerede storpolitik, togter, religion, kunst, udbredelse og betydning m.m. Illustreret.

”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det størsteøkonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske statshistorie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogenstat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af demest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien.Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmarkmellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nuudelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat.På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørendebetydning for dansk historie, har begivenhederne kun fåetforholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbethar stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, derbedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning.Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstillingaf krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv,ligesom værket vil være et centralt bidrag i markeringeni 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norgesadskillelse.I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og tilvands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksendeutilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredshedenførste i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmarkblev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den friforfatning, som vi fik i 1849.