Europæisk historie: romerne

Det klassiske Rom er vigtig. Imperiet, erobringerne, grusomhederne og udskejelserne er stadig en reference i vores samfund. Myterne og historierne – fra Romulus og Remus til Lucretias krænkede dyd – finder stadig klangbund hos os. Og i dag er de romerske idealer angående statsborgerskab, sikkerhed og individuelle rettigheder samfundsmæssige normer. I SPQR anlægger Mary Beard – en af verdens førende forskere i det antikke Roms historie – et nyt perspektiv ikke kun på den utrolige udvikling fra en ubetydelig landsby i det central Italien til en supermagt, der kontrollerede landområder fra Spanien til Syrien, men også på, hvordan romerne så sig selv og deres resultater, og hvorfor de stadig er vigtige for os. Vi følger tusind års historie, hvor der kastes nyt lys på velkendte forhold fra slaveri til rindende vand, og hvor også demokratiet, religiøse konflikter, social mobilitet og økonomisk udnyttelse udforskes i den store sammenhæng, som Det Romerske Imperium udgjorde. Mary Beard undersøger ikke blot, hvordan vi tænker på det gamle Rom, men udfordrer også de bekvemme historiske forestillinger, der har eksisteret i århundreder. Med et nuanceret blik på klasse, demokratiske kampe, og på hele befolkningsgrupper, som har været udeladt fra den historiske fortælling i århundreder, vil SPQR uvægerligt præge de kommende årtiers opfattelse af romersk historie. SPQR er en forkortelse af Senatus Populusque Romanus (”senatet og det romerske folk”) og er romernes eget udtryk for deres republiks højeste myndighed.

Denne bog fortæller Roms dybt fascinerende historie, om de historiske og politiske strømninger, der har skabt byen, og hvordan forskellige tiders magthavere har formet og omformet den. Bogen er dermed en nøgle til forståelse af en af verdens mest elskede byer, dens historie, arkitektur og monumenter.Rom er ikke bare Italiens hovedstad; den har i 2500 år været et kulturelt, religiøst og politisk omdrejningspunkt for Europa og hele Middelhavsområdet. Først som centrum i Romerriget, et af de største imperier verden har set, og siden som omdrejningspunkt for hele den katolske verden. Med Italiens samling i 1800-tallet blev byen den nye nations helt naturlige hovedstad– hvad kunne den andet med sådan en forhistorie? Bogen fortæller hele historien fra kejser Augustus til i dag. Vægten er lagt på tre markante storhedstider: kejsernes Rom i oldtiden, pavernes Rom i middelalderen og renæssancen og det italienske Rom fra landets samling til efter Mussolinis fald under 2. verdenskrig. Bogen viser, hvordan Roms magthavere fra Augustus til Mussolini gennem byggeprojekter, monumenter og byplanlægning iscenesatte byen som ”Den Evige Stad” og hele tiden refererede til forgængerne.Bogen er henvendt til den historieinteresserede læser og til den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere, end hvad en almindelig rejseguide kan tilbyde.

Bogen bringer antikkens verden til live på dynamisk, åndrig og autoritativ vis.Pompejis ruiner, som blev begravet da det vulkanske bjerg Vesuv eksploderede i 79 e.Kr., udgør det bedste vidnesbyrd vi har om dagligdagen i Romerriget. Denne bemærkelsesværdige bog tager udfordringen op med hensyn til at få disse levninger til at give mening, ligesom den gør op med mange myter: selve datoen for udbruddet, som formentlig fandt sted nogle få måneder senere end almindeligt antaget, eller hygiejnen i badene, som må have været et arnested for bakterier, eller det legendariske antal bordeller, som sandsynligvis blot var et enkelt, eller det enorme dødstal, som muligvis var mindre end ti procent af befolkningen.Et usædvanligt og medrivende portræt af en by i oldtiden, dens liv og fortsatte genopdagelse, af en af Storbritanniens førende antikforskere. "Verdens mest kontroversielle forsker i antikken piller vores filmagtige myter om den romerske by fra hinanden med grundig forskning og medrivende energi (…) I lige dele granskende og animeret.”Daily Mail ”Denne vidunderlige bog vandt Wolfson-prisen, og den udgør et forbillede for raffineret, men tilgængelig formidling om fortiden.” The Guardian ”Mary Beards rundvisning fra soveværelserne til bestyrelseslokalerne i en romersk by er uanstændigt underholdende for en så højlærd og skeptisk afmytologiserende bog.”The Independent ”Et fremragende portræt (…) Dette grundige, livlige studie af livet i byen (…) fokuserer berettiget og konsekvent på den levende by.”Sunday Times ”Antikforskeren Mary Beard har haft det forrygende mens hun rodede rundt i den spøgelsesagtige by, og hun har på storartet vis bragt den til live igen.”Sunday Telegraph ”Hun tilfører et menneskeligt element til Pompeji-forskningens enorme felt (…) Denne fængslende, nysgerrige og kærlige fortælling om Pompeji er et forbilledligt et af slagsen. Beard har fanget essensen af det som var, og som, i vor egen tilværelse i dag, stadig er det samme.”The Times ”Meget læselig og særdeles velunderbygget (…) Beards klarsynede og tilgængelige stil gør denne bog til et overbevisende blik ind i historien.”The Observer

Den komplette biografi om Julius Cæsar, der på bare 30 år gik fra at være aldeles ukendt til at blive en af Roms mest indflydelsesrige personer med magt til at omstyrte den romerske republik. Da han i 44 f.Kr. blev myrdet af oprørte senatorer, herskede han over det mægtige romerske imperium. Cæsar var en af de dygtigste generaler, verden har kendt. Han var en karismatisk leder, charmør og en dygtig politiker. Den intense og dramatiske historie om ham har fascineret generation efter generation.

Rom består, så længe Colosseum står. Sådan lyder et velkendt romersk ordsprog. Og Colloseums mægtige mure rejser sig fortsat midt i den by, der gennem århundreder var centrum i et af verdenshistoriens mægtigste riger. Romerrigets historie skildrer et mere end 1000 år langt, dramatisk forløb, der tager sin begyndelse med Romulus´ grundlæggelse af Rom - ifølge traditionen 21. april 753 f.v.t. Senere voksede byens magt og ambitioner, hvilket førte til erobring af først Italien, og derefter hele Middelhavsområdet. Romerriget var sin tids supermagt, men med tiden blev det enorme rige delt i en vestlig og en østlig del. Nedgangstiden var begyndt. I Romerrigets historie forlader vi romerne i 610 e.v.t., hvor kejser Heraklios besteg tronen i Konstantinopel (nutidens Istanbul). Det officielle sprog var nu blevet græsk, og Det Østromerske Rige havde for alvor lagt afstand til sit vestlige ophav, som mistede sin position. Romerrigets historie viser sammenhængen mellem de politiske begivenheder og de sociale og økonomiske forhold. Erik Christiansen har lagt vægt på at vise, både hvordan romerne selv opfattede deres samtid og fortid, og hvordan eftertiden har søgt at tolke begivenhederne. Store romerske personligheder som Cicero, Cæsar og Spartacus har længe været godt stof i film og romaner - her sættes de ind i deres rette sammenhæng. Bogen er ikke alene en tilgængelig introduktion til alle, der interesserer sig for den romerske fortid og for Romerrigets kolossale indflydelse på europæisk kultur og identitet, men også en grundig håndbog, med arbejdsredskaber som omfattende ordliste og oversigter over forskning og bevarede kilder.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.

Metode i oldtidskundskab er skrevet til eleverne og giver dem en introduktion til de forskellige metoder og faglige tilgange i oldtidskundskab, som de vil støde på i den daglige undervisning og bruge i forbindelse med SRP.Bogens metodiske omdrejningspunkt er nærlæsningen, og de faglige tilgange og metoder, der præsenteres, skal ses i forlængelse heraf. Metode i oldtidskundskab gør metoderne konkrete og spiselige og får eleverne til at øjne fagets muligheder i tværfaglige samspil. Sidst men ikke mindst sikrer de oldtidskundskabs relevans i et stadigt mere tværfagligt og metodeorienteret gymnasium.Den pædagogiske formidling vægtes højt, samtidig med at metoderne er formidlet i deres fulde omfang, selvom de sjældent benyttes sådan i den daglige undervisning. De fleste kapitler gennemgår praktiske fremgangsmåder og analysemodeller til metoderne, som med fordel kan bruges i undervisningen og SRP, som de er, eller revideres, så de passer til et bestemt undervisningsforløb, et bestemt modul eller en bestemt SRP-undersøgelse.Herudover indeholder bogen også en videnskabsteoretisk vinkel, et kapitel om årskarakterer og eksamen samt skriftlighed i forbindelse med SRP. Bagerst ses både en oversigt over mulige faglige samspil til inspiration for eleverne og en omfattende ordliste med begreber til både metode, genrer og monumenter.Mette Sørensen underviser i historie og oldtidskundskab ved Egedal Gymnasium og HF. Kapitlet om skriftlighed er skrevet af Pernille Borch Vinther, der underviser i dansk, latin og oldtidskundskab ved Virum Gymnasium.

Travel back in time in this essential mini encyclopedia to the mighty Roman empire, with all the information you need to know about gods, gladiators, baths, battles, and more! Did you know that audiences of up to 50,000 people watched entertainments in the Colosseum in Rome, and their tickets were numbered pieces of broken pottery? Or that Romans went to public baths to get clean, but there wasn't any soap as they rubbed themselves with olive oil instead. No? Then you need this brilliant mini book to learn the really important facts about one of history's greatest civilisations. Includes pictures, Pocket Eyewitness Ancient Rome uses bite-sized chunks of information, including amazing stats and facts, to make learning fun. Ideal for school projects and homework assignments, Pocket Eyewitness Ancient Rome is the perfect guide for young historians.

AF FORFATTEREN TIL DEN INTERNATIONALE BESTSELLER HERREDØMMET I sin forrige bog, "Herredømmet", fortalte forfatteren Tom Holland den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier. I sin nye bog udforsker forfatteren en anden væsentlig grundkilde i vores kultur og historie: Romerriget."PAX. Krig og fred i Roms guldalder" er et fejende flot epos om verdensriget, da det var på sit højeste og kulminerede. Imperiet strakte sig fra Skotland til Arabien, omfattede op mod en fjerdedel af menneskeheden og var i det hele taget verdens hidtil rigeste og stærkeste.Tidsmæssigt begynder fortællingen i år 69 e.Kr. – året med ikke mindre end fire Cæsarer – og dækker syv årtier. Perioden Pax Romana afsluttes med kejser Hadrians død i år 138 e.Kr. Tom Holland portrætterer Rom i al sin begærlige pragt: Den ene levende scene følger den anden: ødelæggelsen af Jerusalem og Pompeji, opførelsen af Colosseum og Hadrians Mur – den sidste erobrerkejsers, Trajans, togter. Som en anden romanforfatter beskriver Holland både almindelige og excentriske romerske borgere, både slaver og magthavere. Bogens hovedpointe er, at nok var perioden relativt fredelig for indbyggerne i det store verdensrige, men freden havde rod i en hidtil uhørt militær vold og magtanvendelse over for de ydre naboer og fjender. Et forhold, der i længden inviterede til oprør og sammenbrud.Den britiske presse om ”PAX”:”Fremragende: dristig, ambitiøs og lidenskabelig.” Forfatter og historiker Peter Frankopan”En usædvanlig god fortæller med en glimrende sans for detaljer.” The Economist ”En bog, som fuldstændig forandrer læserens forståelse af verden.” Spectator ”Fortællende historieskrivning, når den er bedst.” The GuardianOm forfatteren: Tom Holland, født 1968, er uddannet i litteratur og historie ved Cambridge University. Han er kendt for sit store skønlitterære og faghistoriske forfatterskab, hvoraf "Herredømmet" tidligere er udkommet på dansk (2020). Forfatteren er vært i den populære podcast ”The Rest is History”.

For centuries, Paul, the apostle who ?saw the light on the Road to Damascus? and changed dramatically from zealous Pharisee persecutor to devoted follower of Jesus, has been one of the church's most widely cited early teachers. Yet for leading New Testament scholar and Anglican bishop N. T. Wright, most Bible scholars and pastors have not fully grasped what Paul was actually doing and why.In focusing on Paul's letters and theology, Wright argues, they have, in short, overlooked the essence of the man's life and the extreme unlikelihood of what he achieved. In response, Wright offers a new way of understanding one of the most famous Christian figures. Wright draws attention to Paul the man?the man who survived assassination attempts, imprisonments, and shipwrecks all while inventing new language and concepts for faithfully translating Jesus's story for the Gentile world. In this pioneering new account, Wright celebrates Paul's humanity, arguing that this is the best context for understanding him and ultimately for appreciating how he invented new paradigms for how we understand Jesus. ?The problem,? Wright explains, ?is that while Paul is central to any understanding of early Christianity, we cannot understand him without taking full account of the pre-Christian Jewish beliefs and hopes that he believed had been fulfilled in Jesus.? Only when we consider Paul in this manner can we move on to understanding how he led the way for Christianity to conquer the Roman world.

By the end of the fifth century, Roman rule had vanished in western Europe and much of northern Africa. Applying the scholarship, perspective, and narrative skill that defined his monumental "Caesar," Goldworthy explores how Rome fell.

In the first major work written about Attila in decades, Nick Holmes rewrites the story of Attila and Rome. Contrary to his brutal legend, Attila was a complex and captivating personality. A great warlord who despised ostentation, admired bravery and valued loyalty.He led his steppe nomads further west than Genghis Khan or Tamerlane. He nearly destroyed the Roman Empire. But his vast ambition undid him. This book is a must read for those interested in Rome, the Huns and military history. This is the third volume in Nick Holmes' series on The Fall of the Roman Empire. The first volume, The Roman Revolution, covers the 'crisis of the third century' when classical Rome nearly fell to invading barbarians but was reinvented as a Christian empire. The second volume, The Fall of Rome, covers the period from Constantine to the sack of Rome by the Goths in AD 410. Further volumes will tell the full story of Rome's fall, from its revival under the emperor Justinian to the rise of Islam, the beginnings of Byzantium and the dawn of the Middle Ages.

An introduction to the reader of the many forces that molded early Christianity including the classical pagan world, its prevalent thought processes, its core values, and its cultural behaviors.

Discover what life was like for the first-ever Europeans during the Stone Age. Then, fast forward to the Bronze and Iron Ages when the first advanced civilizations emerged in Europe. You'll discover more about the ancient civilizations of Greece, Rome, and the Northern European barbarians. Next up on your tour of European history, you will enter the gruesome middle Ages, when Vikings and knights were the heroes and villains of the day. The medieval time was also a war-torn period. You will learn about the Norman Conquest, the Crusades, and the Hundred Years' War before finally discovering the grizzly truth of what the Black Death was. Here are just a few of the incredible things you'll discover in this book:What inspired the US Declaration of Independence?Who believed telling the truth was the most important thing, even if it hurts people?Did you know that children as young as four years old once had full-time jobs?Where did the famous phrase "let them eat cake" come from?Who was the most famous short man ever?How did one man's death start a world war?In doing so, they recognized the enormous strategic value of the Cape as global shipping routes were developing and expanding. Possession passed back and forth once or twice, but more or less from that point onwards, the British established their presence at the Cape, which they held until the unification of South Africa in 1910. However, it would only come after several rounds of conflicts.

"How Rome Became Christian: A Guide To Christianity in the Roman Empire" is an informative historical book that explains the spread of Christianity in the Roman Empire.The book covers topics that explain the details of the development of Christianity in ancient Rome. Christianity developed into a powerful force that changed the religious landscape and profoundly impacted the development of Western history. People looking for spiritual fulfillment outside of the boundaries of conventional Roman religions found resonance in the teachings of Jesus Christ and the apostles, who placed a strong emphasis on love, compassion, and salvation.The book covers a variety of topics explaining in detail how Romans became Christians. Here is a Glimpse of a few topics: 1: Overview of the Roman Empire2: Historical Context of Religious Diversity3: Roman Pantheon and Cults4: Judaism in the Roman World5: Formation of Christian Communities7: Spread of Christianity in the Roman Empire These are just a few interesting topics in the book, this guide on How Christianity Spread in the Roman Empire can be a useful informative book in your collection.

Embark on a captivating journey through time and culture with "Unveiling the Heart of Valentine's Day." Delve into the rich tapestry of love as this meticulously crafted non-fiction masterpiece unravels the mysteries and enchantments behind one of the world's most cherished celebrations. From the ancient allure of Rome's passionate rituals to the profound influence of Christian traditions, each chapter unfolds a new facet of love's evolution.Feel the pulse of romance beating through the Renaissance, where the exchange of handwritten sentiments paved the way for today's heartfelt cards. Witness the intoxicating dance of commerce and modernization, from the Industrial Revolution's mass production of tokens of affection to the global embrace of love celebrations. Explore the contemporary landscape where technology, celebrity influence, and science intertwine with matters of the heart."Unveiling the Heart of Valentine's Day" is not just a book; it's a portal to the origins, traditions, and future of love. Engaging narratives and insightful exploration guide you through the cultural transformations and timeless symbols that have shaped this celebration. With vivid storytelling and expert research, this book transcends the ordinary, inviting you to savor the depth and diversity of love across time and borders. A must-read for anyone enamored with the complexities and enduring magic of the world's most celebrated emotion.

Has Boudicca's battle site finally been found?In AD 61 Queen Boudicca led an army of over 100,000 that revolted against Rome and ransacked Camulodunum (Colchester) Londinium (London) and Verulamium (St Albans) killing everyone in their path. Thousands of people were said to have been slaughtered before her vast army was stopped by General Suetonius Paulinus and his legions. Peter takes a look at the many battle site suggestions and argues that the battle could not possibly have occurred in the midlands as some scholars suggest and argues that the battle must have taken place near to Verulamium. (St Albans)Peter Sweeney argues that the battle almost certainly took place on the Dunstable Downs in Bedfordshire, at the crossroads where Watling Street meets with the Icknield Way and just 12 miles from St Albans.In his concise book Peter opens up an interesting debate as to whether this is the actual battle field or not and invites an organised archaeological dig to be carried out to ascertain if it is indeed the place of the battle.

The Cippus of the Forum is reviewed in a new light thanks to the results of laser scanning commissioned by the Soprintendenza di Roma. A synergistic approach to the inscription, with the use of autopsies of the original and reproductions and digital

"...Mais que parlons-nous d'aujourd'hui ? Ce moment est déjà loin de nous ; cette poussière est tombée. Une autre question s'est posée d'elle-même : pourquoi, tandis que l'Angleterre, avec sa constitution informe et vigoureuse, semble braver toutes les secousses, sommes-nous en France impuissants à soutenir nos institutions, si bien conçues en apparence, si rationnelles et si symétriques ? Aussitôt on se met à discuter l'aptitude des Français aux libertés politiques. Sur ce sujet, des traits cuisants pour l'amour-propre national nous sont encore tous les jours décochés à plaisir de l'autre côté de toutes nos frontières. Parmi nous, le fâcheux problème s'agite dans la presse, dans les livres, dans la chaire même, et la plupart le résolvent contre nous, les uns avec joie et ironie, comme un beau résultat, les autres avec l'amertume du regret. À peine posée toutefois, cette question, comme les autres, remonte dans l'histoire et y cherche son explication. Est-il donc vrai que nous soyons tout à fait incapables du plus noble privilège de la nature humaine, de celui qui fait son excellence, de celui qui, dans l'ordre politique, correspond au libre arbitre dans l'ordre moral ? Qui nous a infligé cette déchéance ? Faut-il en vouloir à l'esprit niveleur et centralisateur de la monarchie, qui, dès avant 1789, avait étouffé tous les germes des libertés anciennes avec les usages et les habitudes qui en faisaient la vie ? Faut-il s'en prendre à l'esprit exclusif de la noblesse et aux vues étroites du tiers-état, qui n'ont point su s'associer contre les envahissements de l'administration royale et se fondre dans un même intérêt ?..."

" Lorsqu'à trente ans de distance on parcourt les écrits qui ont fait la renommée de Lamennais, on ne se trouve point toujours dans le passé. Et d'abord, à n'en regarder que la partie politique, il est clair qu'elle renferme tous les éléments de la révolution profonde qui travaille aujourd'hui Rome. Chose singulière, dans les évolutions successives de sa seule pensée, Lamennais a tour à tour formulé et personnifié la signification des trois partis qui se disputent sous nos yeux l'état pontifical, ce sanctuaire déjà rétréci et encore menacé du monde catholique. Dans sa première période, il était le théoricien de ce qu'on pourra désormais appeler l'ancien régime romain. Un pouvoir spirituel absolu tenant sous sa main les princes absolus comme ses ministres pour le bien, dirigeant de haut la politique dans l'intérêt de la religion, réprimant l'hérésie par le concours de la loi civile, et constituant ainsi, par le dogme appuyé sur la force, l'unité des esprits dans les états chrétiens, tel était l'idéal du moyen âge, que l'auteur de l'Essai sur l'Indifférence se proposait alors de perfectionner pour l'avenir, et c'est bien là l'esprit du régime qui succombe en ce moment. - Dans sa seconde période, désabusé des rois et de l'efficacité de la force,..."

" ...D'où a pu venir aux Américains cette confiance extrême en une vocation particulière, cette conviction, si bizarre en présence de leurs faits actuels, qu'ils sont comme un peuple choisi par la Providence pour régénérer les nations ? Elle est provenue d'un faux enseignement historique, longtemps seul répandu parmi eux. Ils s'étaient habitués à considérer leur république comme une création de l'intelligence, comme l'expression d'une théorie de liberté rationnelle et d'égalité morale conçue et réalisée par leurs ancêtres. On comprend en effet que, lorsqu'une nation se fonde dans une fermentation à la fois politique et religieuse, comme ce fut le cas des colonies américaines, formées par l'alliance du calvinisme avec l'élément communal et républicain de l'Angleterre, les deux causes s'unissent et s'entrelacent avec force par leur besoin mutuel et leur danger commun. L'état alors se formule volontiers, au milieu de ses premières épreuves, comme l'expression terrestre de l'église invisible. Plus tard, les orateurs, les prédicateurs et les panégyristes, parlant à la foule aux jours de fêtes et aux anniversaires nationaux, donnent, par un pur besoin oratoire, aux hommes du vieux temps des proportions surhumaines, et à leurs institutions les plus nécessaires et les plus naturelles des raisons idéales..."

" ...Mais c'est dans Sophocle qu'il nous faut chercher la plus haute expression du drame grec : Eschyle, pénétrant dans les arcanes du sanctuaire, y avait saisi la pensée religieuse, et l'avait traînée au grand jour de la vie profane, où la liberté philosophique et artistique s'en emparait. C'était, aussi bien que dans Sophocle, l'esprit d'Homère, esprit novateur, rival du sacerdoce, auquel il retirait l'autorité d'interprétation pour la livrer à tout le monde. Cependant l'¿uvre d'Eschyle ne fut qu'un sublime essai ; ses pièces, extrêmement simples, ne sont en réalité que des épisodes, comme on les appelait, intercalés dans les ch¿urs ; en outre, le merveilleux occupe encore une grande place ; des scènes aussi fantastiques que celles du Prométhée et des Euménides annoncent que le mythe exerce encore une grande influence. Sophocle apparaît, et, comme Neptune, en trois pas il franchit une immensité. Chez lui, le merveilleux, le gigantesque, ne se montrent presque plus sur la scène ; quand des personnages divins s'y présentent accessoirement, comme dans Ajax et dans Philoctète, ils sont rapprochés de l'humanité ; les dieux de Sophocle sont aux dieux d'Eschyle ce que les dieux de Phidias sont aux statues de l'école d'Égine..."

" Qu'Aristophane ait été de son temps une puissance, c'est ce qu'on devrait présumer à le lire, lors même que ses contemporains ne l'auraient point positivement attesté. Un pamphlétaire dramatique (car la plupart de ses pièces sont des pamphlets de circonstance mis en scène, et ne contiennent qu'en germe ce que nous appelons comédie), un pamphlétaire dramatique qui pouvait impunément, dans une ville tiraillée par des partis, des intrigues et des révolutions, assaillir du haut du théâtre les chefs les plus populaires, déchirer la démocratie régnante, insulter aux dieux au milieu de leurs fêtes, dire toutes sortes de vérités déshonorantes aux passions exaspérées, un tel homme assurément s'imposait plutôt qu'il n'était accepté. Aussi dit-il lui-même, avec un légitime orgueil, qu'il s'est fait une réelle importance par son audace à démasquer tous les mensonges des adulateurs du peuple : c'est pourquoi les Lacédémoniens le haïssent, parce qu'il est de leur intérêt que le peuple athénien continue à se laisser flatter et tromper ; c'est pourquoi le roi de Perse, quand il veut savoir la situation des Grecs, s'informe de leur marine premièrement, et en second lieu de l'effet des comédies d'Aristophane..."

" Y a-t-il une philosophie dans Homère ? Trouve-t-on, dans cette poésie grande et simple, les éléments de la fonction rationaliste que la Grèce exerça dans l'histoire ? Y trouve-t-on l'origine intellectuelle de la lutte de l'Europe progressive contre l'Orient enterré dans ses symboles ; lutte continuée, souvent par les armes, toujours par les idées, à travers la monarchie d'Alexandre, l'empire romain et la chrétienté du moyen-âge, jusqu'au temps présent, qui paraît appelé à la finir par la victoire définitive de la civilisation européenne ? Cette question reste encore à traiter.Il faut d'abord signaler dans Homère les traces d'un fait fondamental, reproduit depuis dans la formation des sociétés modernes, mais qui, au temps où nous nous reportons, était nouveau dans le monde, et détermina la destinée toute spéciale de la nation des Hellènes. Je veux parler de la lutte séculaire entre la cité théocratique et la tribu conquérante, entre une autorité de tradition et de pensée, et une liberté d'instinct, de nature, de force ; en un mot, entre le sacerdoce et l'ordre militaire..."

" ...Après Homère, c'est Eschyle qu'il faut interroger sur l'esprit de la Grèce. Moins simple et moins vaste, plus moderne et plus intense, il s'appuie, avec une attitude plus prononcée et un regard plus austère, sur la même pensée fondamentale. L'étude que nous en essayons n'étant point purement littéraire, nous renoncerons, quoique à regret, à nous arrêter sur la considération du style, sur la puissance expressive d'Eschyle, et cependant, chez lui surtout, le langage est l'explosion de la pensée ; on dirait que son émotion comprimée brise la langue d'Homère pour en réunir les débris en mots nouveaux compliqués connue des symboles, et dont l'image multiple se présente comme un groupe de marbre. Sculpture, peinture, musique, mouvement, le relief, la ligne, le rythme, je dirais presque la danse sacrée de sa parole, rendent admirablement, par toutes les ressources de l'expression humaine, la nature et la vie particulière de ses ouvrages. D'une simplicité élémentaire dans la composition du drame, il le remplit quelquefois presque tout entier de lamentations lyriques, longues, obscures, monotones, - et telle est néanmoins la vibration magique qui tremble sur toutes ces cordes, qu'on se sent ému en même temps qu'étourdi, parce que sous le mot rude ou éclatant, sous la vétusté du mythe, sous l'image qui rayonne en passant, il y a toujours ou une prière, ou une indignation, ou une pitié..."

" ... Ainsi, en Toscane comme ailleurs, un antagonisme déjà très animé entre le pouvoir civil et la puissance ecclésiastique se manifestait de lui-même ; un ordre nouveau cherchait spontanément à se dégager de l'ordre ancien. Si les vues particulières des princes lorrains donnaient plus d'activité à cette fermentation, longtemps étouffée par les grands-ducs de la maison de Médicis, il y avait aussi une opinion indigène déjà formée, et qui soufflait dans le même sens. Les ministres de François ne manquaient pas d'ailleurs de rattacher leurs projets à une tradition déjà ancienne, quoique interrompue par les événements, à des actes qui remontaient aux plus beaux temps de la république. Ils rappelaient que, dès 1346, les magistrats s'étaient déjà fatigués de rencontrer trop souvent sur leur chemin une puissance indépendante de l'état, qui s'ingérait dans, les affaires purement civiles, et qu'ils avaient puni sévèrement les agents du saint office pour arrestation arbitraire. On avait même fait alors un règlement remarquable qui limitait les pouvoirs de l'inquisition, supprimait une partie de ses agents, fermait ses prisons, et, pour rendre ces dispositions statues, fondait un corps spécial et permanent de magistrats nommés les quatorze défenseurs de la liberté, chargés d'examiner tous les actes de juridiction émanés de la puissance ecclésiastique..."