Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).
Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab.I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen. Jubilæet vil blive markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed. Sigurd Barrett vil med sin nye bog bidrage til reformationsjubilæet ved med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil at formidle Luther og reformationen for de små. Bogen er levende illustreret af Stine Rosenberg.
Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.
Da Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser mod den pavelige afladshandel, gav han startskuddet til 1500-tallets kulturrevolution – reformationen. Luther ville give kirken tilbage til menigheden og brød med den middelalderlige kirke, magthaverne og præsteskabet. Nu skulle mennesket frelses ved sin tro alene.Med reformationsbevægelsen kom nye protestantiske kirker i Nordeuropa - og en bølge af forandringer. Præster måtte gifte sig, helgendyrkelse blev afskaffet og gudstjenesten afholdt på nationalsprogene. I stort som småt blev den middelalderlige kirkes gods verdsligt. Det samme blev skole og uddannelse, hjælp til samfundets svage og regulering af ægteskab og seksualitet. Helt frem til oplysningstiden påvirkede reformationen politik, retsvæsen og økonomi, og den satte spor ikke kun i tænkning, kunst og videnskab, men også i ægteskab, familieliv og børneopdragelse.Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution er et vægtigt storværk om Luther og den revolution, hans ideer og budskaber satte i gang. Værket er i to bind, der sælges samlet.
”Blandt det mest værdifulde, der skrives i Sverige netop nu” – Svenske Dagbladet”Levendegør stor viden og menneskelige erfaringer, så det bliver umiddelbart interessant for læseren og man hele tiden må bladre videre.” – Sydsvenskan”Elegant illustreret og smukt skrevet. Nina Burton bærer sin lærdom med en lethed i et præcist og elegant sprog.” – AftonpostenVINDER AF AUGUST-PRISEN 2016Renæssancens Europa sprudlede af kunst, filosofi og debat. Videnskaben blomstrede, og opdagelsesrejsende gjorde verden større, mens den nye bogtrykkerkunst revolutionerede hele samfundet og satte ild under opgøret med den katolske kirke.Erasmus af Rotterdam var tidens store stjerne. En uhyre produktiv åndsfyrste – han stod i sin levetid alene bag en femtedel af alle bogudgivelser – som prægede politik, kultur og kunst med sit forsvar for humanisme og lærdom. Han rejste rundt mellem alle kontinentets storbyer og samlede tidens store kunstnere og forfattere omkring sig: Hans Holbein, Albrecht Dürer, Thomas More og også Luther, som han endte i en rasende fejde med.Den svenske forfatter Nina Burton tegner et indlevende og mangfoldigt portræt af Erasmus og renæssances Europa. Hun følger ham ved trykmaskinerne, når han utålmodigt venter på den seneste bog, når han portrætteres af tidens store malere, eller når han må flygte fra den katolske kirkes soldater. Man læser hurtigt videre, mens en fjern tid bliver levende for det indre blik.NINA BURTON, født 1946, er dr.phil. i litteraturvidenskab og forfatter til både historiske fremstillinger og lyrik. Hun er medlem af det svenske Videnskabsakademi og har modtaget en række priser, bl.a. Sveriges største faglitterære pris, Stora fackbokspriset, og senest Augustprisen for ”Gutenberggalaksens nova”.
DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.
Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.
Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana, blev til på Rigsdagen i Augsburg i 1530. Den var oprindeligt blot tænkt som et forhandlingsoplæg, men fik varig betydning som luthersk bekendelse og er et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.Bogen indeholder en dansk oversættelse af bekendelsens latinske tekst med forklarende noter. Til de første 21 af i alt 28 artikler redegør Leif Grane for de enkelte artiklers teologihistoriske baggrund og sammenhæng. Bogen er således også en indføring i den lutherske reformations hovedtanker.Der er her tale om et uændret fotografisk optryk af 1. oplag fra 1994.
Godbidder er et delikat udpluk af Luthers bordtaler. Det er den folkelige og frimodige Luther vi møder rundt om spisebordet, og bølgerne går højt når læg & lærd debatterer tidens emner.Luthers hjem i Wittenberg havde mange gæster, og som oftest var middagsbordet fyldt af en broget flok, der havde deres gang i huset. Luthers bidrag til samtalen omkring bordet er særegen derved, at han viser en anden side endden, vi kender fra hans teologiske værker. Udgangspunktet er nok teologien, men de billeder og de udtryk, han benytter til at illustrere, hvordan tilværelsen bør udfolde sig, er farverige og festlige.Godbidder er et lille udpluk af de i alt 6 bind om Luthers bordtaler. Emnerne tæller bla. ægteskab, børn, undervisning, krig, død, kirken og musik. Til sidst i bogen findes opskriften på en menu, som den kunne se ud i Lutherhuset. Den kan inspirere til at afholde en Lutheraften, hvor kirke og kro mødes.
Martin Luther var af bondeslægt, blev student og afbrød et påbegyndt jurastudium for at blive munk. I klosteret kastede han sig over filosofi og teologi, blev præsteviet og professor i teologi ved universitetet i Wittenberg. Under hårde personlige kampe og årelange studier nåede han frem til en ny forståelse af kristendommen. Han krævede ændringer og reformer, og den romersk-katolske kirkes ledelse udstødte ham og dømte ham for kætteri.Professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten har skrevet en fængslende biografi om Martin Luther. En bog om reformationen, men også om Luthers personlighed, hans familieliv og hans syn på datidens politik, erhvervsliv, undervisning og kunst. Bogen er velegnet til brug i studiekredse o.lign.
Reformationen er en vigtig epoke i Danmarks historie – det er her, vor kultur ændres fra et katolsk til et protestantisk grundlag. Martin Schwarz Lausten gennemgår den historiske udvikling på en sådan måde, at bogen kan læses uden større kirkehistoriske eller teologiske forudsætninger. I denne 4. reviderede udgave er der foretaget rettelser og tilføjet nye afsnit om bl.a. Norge, nyere forskning i reformationskirkens teologi, salmesang, ægteskab, synet på jøder og muslimer, kvindens stilling i samfundet og om kirken og kunsten.
Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.
Renæssancen associerer vi med prægtig kunst, arkitektur og grundlæggelsen af moderne videnskab. Perioden fra midten af 1500-tallet til midten af 1600-tallet var således rig på ånd – men også på bestialitet i form af hekseprocesser, der sendte i tusindvis af kvinder på bålet i Europa. Overraskende nok var det ikke gammel folkelig overtro, som drev disse udrensninger, men tværtimod den moderne videnskab, der var besat af magi, astronomi, matematik, astrologi og alkymi. Kongen og trolddommen Christian 4. var ingen undtagelse. Selv flirtede han med den hvide, legitime magi og blev stadig mere overbevist om den sorte magis skadelige virkninger. Han regerede fra 1588 til 1648 og udsendte i 1617 sin trolddomsforordning, som fremover skulle straffe de trolde og hekse, som havde fjernet sig fra kristendommen og stillet sig til rådighed for djævelen. Loven, der skulle legitimere hekseprocesserne, var hermed på plads. Nu manglede han blot at udøve den. Hertil skulle en skikkelse som Albret Skeel vise sig at være den perfekte hofmand. Skeel (1572-1639) var højadelig og nevø af Tycho Brahe – en af den moderne videnskabs fremmeste forkæmpere. Som barn og ung fik Skeel den bedste skolegang og dannelse ved hoffet i ind- og udland. Han var belæst, beherskede adskillige sprog og kom efterhånden tæt på kongen. Christian 4. betroede i 1601 Skeel et af landets fineste embeder som lensmand i Ribe. Heksene og den perfekte hofmand tegner et levende og sanseligt billede af Ribe som en velstående og driftig handelsby med internationalt udsyn og intellektuelle traditioner. Men over byens 4000 indbyggere hvilede en skygge: Som en af de få købstæder i kongeriget havde Ribe vedvarende trolddomsprocesser fra 1572 til 1652; torturen og henrettelserne var særligt slemme her – det ved man fra de velbevarede sagsakter med udførlige vidneudsagn fra de anklagede kvinder. Den forheksede by Den nye lensmand på Riberhus Albret var ingen slet person – Skeel var en dygtig administrator og systemets mand. På sit slot førte han et overdådigt og festligt liv. I årene 1610-15 blev fem kvinder anklaget for trolddom på baggrund af rygter eller angivelser. Lensmandens rolle var tilbagetrukken – han blev først og fremmest konsulteret for sin teoretiske viden fra tidens omfattende litteratur om emnet og skulle sikre, at beskyldninger om trolddom blev prøvet i retten. Heksene og den perfekte hofmand åbner med udgangspunkt i Ribes berømte hekseprocesser for en grusom og myteomspunden periode i danmarkshistorien. Bogen viser, hvordan de jagede kvinder oftest var overbevist om egne magiske kræfter og evner. De var rapkæftede, handlekraftige og snarrådige. Samfundet gjorde gerne brug af deres evner som kloge koner, men hvis høsten slog fejl, eller et barn blev ramt af sygdom, kunne de pludselig risikere at blive holdt ansvarlige. Straffen blev legitimeret af selve kongen og hans udsendte. Kirken og dens præster spillede aldrig nogen større rolle i processerne. Forfatterens skelsættende pointe er, at opgøret med troen på hekse tværtimod begyndte, da først tyske og siden danske teologer appellerede til, at det enkelte menneske måtte lære at se indad og forstå egne fejl og mangler frem for at søge ydre forklaringer på al ulykke. Torben Bramming, født 1964, er teolog med kirkehistorie som speciale. Som mangeårig bestyrer og beboer af Brorsons historiske bispegård Taarnborg har han et indgående kendskab til Ribes historie. Han har tidligere skrevet de anmeldte historiske biografier Brorson – sjælens digter (med Bente Bramming 2015), Rantzau – den hellige kriger (2016) og Da vikingerne mødte korset (2018).
Martin Luther (1483-1546) var med sine 95 afladsteser kontroversiel fra første færd. Men hvem var han? Denne bog præsenterer Luther som teolog og reformator. Og den lader ham træde læseren direkte i møde gennem 68 nyoversatte breve, der er udvalgt, så de dækker hele Luthers voksne liv og viser ham i forskellige roller og situationer – som munk, præst, professor, søn, ægtefælle, fader og ven. Bogens to hoveddele – “Martin Luthers historie” og “Martin Luther: 68 breve” – kan læses hver for sig, men de kan også med fordel læses sideløbende. Læsningen understøttes af bl.a. et fyldigt personregister til brevene. Nåde og fred i Kristus! Sådan begynder Luther ofte sine breve. Ordene er ikke bare bogens hovedtitel, men sammenfatter også, hvad der er hovedsagen i Luthers teologi. Steffen Kjeldgaard-Pedersen, født 1946, dr.theol. 1983, siden 1985 professor ved Københavns Universitet i teologi med kirke- og dogmehistorie som hovedfag, 2002-2013 dekan for Det Teologiske Fakultet. Carl Axel Aurelius, født 1948, teol.dr. 1983, docent i dogmatik ved Lunds Universitet 1989, biskop i Göteborgs Stift 2003-2011, adjungeret professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet.I det hele taget kan jeg kun på det varmeste anbefale, at man ikke blot tænker ”endnu en bog,” men i stedet tager ”Nåde i Kristus!" til sig. Dette spændende samarbejde hen over Øresundsbroen mellem to yderst kompetente Lutherforskere fortjener det.Fyns StiftNåde og fred i Kristus! er et værk, der kun venter på at blive nydt og brugt, en bog der venter på at blive slidt.Noter (Historielærerforeningen) Orker man kun én enkelt bog fra reformationsåret, bør det blive denne. Weekendavisen
Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.
Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.
Hvordan kunne kirken i et landområde, som i næsten 60 år havde været tysk, med ét blive integreret i den evangelisk-lutherske danske folkekirke ved genforeningen i 1920? Det er et af hovedspørgsmålene, som behandles i denne bog. Kirken, præster og menigheder spillede endnu i begyndelsen af 1900-tallet en betydelig samfundsrolle. Forholdet mellem præst og menighed var oftest ganske tæt, så præsten var central for det integrationsarbejde, der skulle finde sted i de sønderjyske sogne med mange nye statsborgere. Ganske vist var den tyske kirke også evangelisk-luthersk, men der var store forskelle i gudstjenesteform, kirkelige handlinger, i forholdet mellem præst, overordnede og menighed. I dette tyske kirkelige miljø var der en anden kultur end i Danmark. Dertil kom, at det nationale og det sprogligeproblem trak sine spor gennem alt. I bogen skildres kirkens forhold før 1920, den interne og offentlige debat om ændringerne, spørgsmålet om, hvorvidt de tyskuddannede præster blot kunne blive siddende. Som et eksempel på denne udvikling er valgt Martin Schwarz (1872-1940), forfatterens morfar, som gjorde hele denne rejsemed: teologisk uddannet ved tyske universiteter, sognepræst i Nordslesvig og genvalgt af sin menighed i Burkal ved Tønder i 1920, nu som dansk folkekirkepræst. I bogen skildres hans uddannelse og præstearbejde i den tyske tid, hans danske embede fra 1920 med ny administration og kolleger, hans teologiskestandpunkt og endelig opgøret med sognets nazisme. Fremstillingen bygger i altovervejende grad på utrykte kilderfra Kirkeministeriets og gejstlige embeders arkiver i Rigsarkivets samlinger og på en række privatarkiver foruden samtidige aviser og tidsskrifter. Martin Schwarz Lausten (født 1938) er dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Medlem af Videnskabernes Selskab siden 1999. Af væsentlige værker er hans udgivelse af 6 bind, som omhandler folkekirkens forhold til de danske jøder.
Martin Luthers opslag af en række teologiske teser i Wittenberg indledte reformationen i 1517, og knap 20 år senere blev den indført i Danmark. Samtidig med og ofte tæt knyttet til reformationen kom en anden europæisk bevægelse til Danmark: renæssancen. Mens reformationen som kongeligt indført lov omfattede alle, var renæssancen et fænomen blandt samfundets elite, der kunne engagere sig i tidens kunstneriske, litterære og filosofiske spørgsmål. Kvindernes renæssance og reformation undersøger, om kvinder var en del af disse bevægelser, og hvordan det i så fald gav sig udtryk. I bogens to dele, "Kvindernes renæssance" og "Kvindernes reformation", præsenterer forfatterne et bredt udsnit af periodens kvinder og deres bedrifter med hovedvægt på perioden 1500-1650.De to dele indledes begge med en introduktion, der opridser den europæiske kontekst med særligt fokus på centrale kvindeskikkelser i samtidens Europa. Bogens artikler repræsenterer forskellige faglige tilgange til periodens musik, litteratur og arkitektur, såvel som til dens sociale, politiske og religiøse liv. Artiklerne i Kvindernes renæssance og reformation udgør således tilsammen en omfattende mosaik over kvinders betydning for renæssancen og reformationen i Danmark.Grethe Jacobsen, dr.phil., er seniorkonsulent og fhv. Førstebibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.Ninna Jørgensen, lic.theol., er lektor emerita ved Afdeling for Kirkehistorie, Københavns UniversitetBogens bidrag er skrevet af Marianne Alenius, Charlotte Appel, Rasmus H.C. Dreyer, Anne Mette Hansen, Grethe Jacobsen, Birgitte Bøggild Johannsen, Ninna Jørgensen, Birgitte Jørkov, Bjarke Moe, Vibeke A. Pedersen, Hanne Kolind Poulsen og Mette Smed.
Luthers salmer på dansk i kommenteret og tekstkritisk udgave. Både original salmen og den danske oversættelse er trykt.For første gang i dansk sammenhæng foreligger her en antologi med Luthers salmer i deres tidligst trykte danske oversættelser og med deres første kendte melodier i dansk brug. Tillige bringes de pågældende Luthersalmers ældste tyske tekstversion og melodi. Bogen er resultatet af den nyeste forskning i Luthersalmernes originalversioner og reviderer på flere punkter den hidtidige viden om Luthers salmers fremkomst og tidligste indsyngning. ★★★★★Samlet udgivelse af Luthers salmer oversat til dansk er en smuk og voluminøs bog, der gør læseren klogere og fortjener en fast plads i bogreolen.Kristeligt Dagblad
Pragtværk om nyere dansk kirkekunst i anledning af reformationsjubilæet 2017 skrevet af landets førende kunstkritikere. Redigeres af teolog, kunsthistoriker og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen og biskop emeritus Karsten Nissen.Kunsten og kirken har talt sammen i 2000 år. Til nogle tider frugtbart, til andre tider anstrengt, men de har aldrig kunnet slippe hinanden. I modsætning til andre af tidens reformatorer tillod Martin Luther kirkekunst, hvis den havde et forkyndende element. De protestantiske kirkerum er derfor oftest udsmykket med altertavler og anden kunst. I Danmark er traditionen for at lade moderne kunstnere udsmykke kirkerum stærk og levende."En åben dør, som ingen kan lukke" undersøger forbindelserne mellem den lutherske teologi og nogle af vore stærkeste udtryk for moderne kirkekunst. Gennem lutherske kernebegreber som fx nåde, den direkte adgang og menigheden får tolkningen af de respektive værker nye dybder.Bogen viser og beskriver værker af vores fremmeste kirkekunstnere, heriblandt Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Erik Heide, Søren Ulrik Thomsen, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen.
For de fleste er det en selvfølge, at vi taler dansk i Danmark. Det danske sprog opfattes som en del af vores identitet, en forudsætning for nationens sammenhængskraft. Derfor kræver vi, at indvandrere lærer dansk, helst omgående og helst til perfektion.Sådan var det ikke for 500 år siden. Dengang dominerede latin i kirken og i den lærde verden. Store dele af rigets befolkning havde et andet modersmål end dansk: plattysk, norsk, islandsk, færøsk. Plattysk var modersmålet i hele Nordtyskland, og det var udbredt overalt i Østersøområdet. Stort set alle danskere kunne forstå plattysk, og i et par århundreder var dansk udsat for en massiv påvirkning fra plattysk. Omkring år 1500 kunne man med god grund vente, at dansk ville blive fortrængt af plattysk inden for få generationer. Sådan gik det ikke, og en af grundene er reformationen. Det er en lang og kompliceret historie, som her fortælles kort og let.Læs Marita Akhøj Nielsens bidrag til Eksistensens serie om reformationen og dens virkningshistorie, og bliv klogere på, hvordan Luthers 95 teser har æren af eller skylden for, at vi taler dansk i dag.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag.Danskerne er glade for staten. Vi betaler vores skat og indretter os efter de fælles regler. Ja, faktisk har der ikke siden Grevens Fejde i 1500-tallet været alvorlige protester mod statens autoritet. Har dette med reformationen at gøre?Martin Luther gik i 1521 ene mand op imod sin samtids mægtigste autoriteter. Han kæmpede for troens frihed og imod, at paven med sværdet i hånd bestemte over menneskers tro og samvittighed.Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag. De ti bud blev rettesnoren for den juridiske lovgivning, og kongens magt var nærmest ubegrænset. Ditlev Tamm peger på, at det er i denne modsætning, vi finder en del af forklaringen på, hvorfor danskerne lige siden 1500-tallet har været så glade for staten. Læs Ditlev Tamms bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og få en forklaringen på, hvorfor det i dag i juridisk forstand er så let at blive skilt.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
En konge, en kejser - og en ydmyg udsending Skal tro og samvittighed spille en rolle i fyrsters og lederes politiske handlinger? Dette eviggyldige dilemma, som i høj grad vækker genklang i vor tids internationale politik, blev skærpet i renæssancen i 1500-tallet, da de europæiske fyrster efter lutherdommens gennembrud blev enten protestantiske eller forblev katolske. Karl 5., hvis tysk-romerske kejserrige var enormt, modarbejdede energisk lutherdommen. Christian 3. havde gennemført den lutherske reformation i kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig og Holsten. For at afværge udenlandske trusler og opnå politiske gevinster valgte han at samarbejde med kejseren. Men i 1540’erne øgede kejseren presset mod de tyske lutheranere, hvilket kulminerede i religionskrig. Christian 3. fastholdt sin politik og nægtede at hjælpe sine tyske trosfæller. Som kongens gesandt til kejseren og de tyske rigsdage skulle den erfarne diplomat Peter Svave arbejde for denne linje. Under sine teologistudier i Leipzig havde Svave knyttet venskaber med Luther og Melanchthon – reformationens største skikkelser. Dr.theol. Martin Schwarz Lausten beskriver levende Svaves sidste rejser til de tyske rigsdage, hvor spændingerne mellem kejseren, de tyske lutheranere og Christian 3. nåede et dramatisk højdepunkt. Svave opnåede at opretholde freden med kejseren i en turbulent tid, hvor krig hørte til dagligdagen, og hvor Svave selv konstant var i konflikt med sin lutherske samvittighed. Bogen er et væsentligt bidrag til forståelsen af troens indvirkning på danmarkshistorien – og af diplomatiets veje og vildveje. Peter Svaves missioner belyser de højspændte konflikter mellem katolicisme og lutherdom i et Europa og et Danmark under forandring. Martin Schwarz Lausten, født 1938, dr.theol. og professor emeritus i kirkehistorie ved Københavns Universitet. Har udgivet en række historiske bøger, senest Biskoppen og jødeforfølgelserne (2020) og Den kirkelige genforening i 1920 (2020). Modtog i 2012 Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for sit enestående formidlingsarbejde i seksbindsværket om forholdet mellem jøder og kristne i Danmark fra middelalderen til nyere tid.
Den første lutherske dogmatik blev udgivet i 1521. Den blev ikke skrevet af Luther, men af en af hans nære medarbejder, Philip Melanchthon, der også stod for udarbejdelsen af Den Augsburgske Bekendelse i 1530. Luther var fuldstændig vild med denne bog. Han var så begejstret for den, at han aldrig selv udgav en egentlig dogmatik. I stedet koncentrerede Luther sig om det pædagogisk formidlende for børn og unge med udgivelsen af Katekismerne. Luther satte Melanchthons evner og forfatterskab utrolig højt og i særdeleshed altså hans troslære Locien. Ifølge Luther formåede Melanchthon at udtrykke reformationens og Luthers egne tanker mere præcist og systematisk end Luther selv. Ved flere lejligheder udtaler Luther, at der kun er to ting, der er nødvendig for at blive en god teolog, nemlig at læse flittigt i Skriften og at studere Melanchthons dogmatik. »Bogen fortjener ikke blot at opnå udødelighed, men også at blive indlemmet blandt kirkens hellige skrifter« skriver Luther i 1525. Bogen bringes nu her i en ny oversættelse fra den latinske originaludgave tilrettelagt for nutidens læsere.
Alle de oldkirkelige og reformatoriske bekendelsesskrifter foreligger nu i ny dansk oversættelse sammen med selve Konkordieformlen fra 1577. Bogen indeholder en smuk samling af de vigtigste reformatoriske skrifter fra både Luthers og Melanchthons hånd i skøn forening. Ordet »konkordie« betyder netop en hjertelig enighed, som man på ny ønskede at nå frem til efter de uenigheder, der var opstået i årtierne efter reformatorernes død. De eksterne skrifter, som Konkordiebogen henviser til, kan frit læses på lutherdansk.dk. Her kan man også søge på alle ord og vendinger.
I 1536 vandt Christian III Grevens Fejde og blev ubestridt konge af Danmark. Straks efter fængslede han de danske bisper og gennemførte reformationen. Traditionelt opfatter vi de turbulente år i 1500-tallet som et endegyldigt brud med fortiden. Men i reformationens tidlige årtier var modsætningerne ikke særligt skarpe, og overgangen til et protestantisk samfund var langt mere glidende, end vi typisk fastholder. Thorkild C. Lyby, peger i Kirkesprængningen og Danmark på kontinuiteten og viser, hvordan reformatorerne ikke ønskede at bryde med traditionen, men derimod ville gøre op med århundreders afsporinger og vildskud for at føre det kristne fællesskab tilbage til dets hellige, oprindelige grundlag. I bogen diskuterer Lyby blandt andet, om det overhovedet giver mening at betegne parterne som "lutheranere" og "katolikker" i reformationskampens tidligere år. Han fremlægger også et hidtil ukendt brev fra Roskilde-bispen Joachim Rønnow til Henrik VIII og argumenterer for en ny forståelse af bispens fængsling.
Bogen ser nærmere på æstetikkens rolle i forbindelse med reformationen. Hvad sker der med religionens betydning for mennesket, når vi lever i et samfund, hvor alt skal måles og vejes? Reformationen erstattede én forestillingsverden med en anden. I stedet for ikoner, vievand og røgelse fyldtes de danske kirker af fællessang, personligt engagement og en ny åndelighed. Men kilden til eftertidens anstrengte forhold til det æstetiske skal ikke søges i Luthers forhold til det sanselige. Den ligger derimod i hans kritik af sværmerne – en protestantisk bevægelse, der dyrkede Helligånd, spiritualisme og mystik. Det er fantasiens andel i det æstetiske, der har anfægtet og stadig gør det; problemet er forestillingen om, at fantasien vildleder erfaringen. Denne forestilling er resulteret i en fantasiforskrækkelse, som spænder ben for den skønhed og erfaring, der kan være forbundet med religion, og som har befordret et samfund, hvor kun det, der kan måles og vejes, har betydning. Men hvad sker der så med troen – når fantasien bliver glemt? Dorthe Jørgensen er professor i filosofi og idéhistorie, Aarhus Universitet, og har doktorgrader i både teologi, filosofi og idéhistorie. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov. Bind nr. 8 i Reformationsserien ★★★★ Det er tydeligvis et stof, forfatteren er dybt fortrolig med og formidler sobert og sikkert. Kristeligt Dagblad
Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske. Men på hvilken måde befinder vi os i arven fra Luther, og hvilke spørgsmål stiller hans tanker os over for i dag? Med afsæt i fem temaer lægger Frihed – Martin Luther i kortform op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Egnet til studiekredsmateriale. Martin Luther gjorde oprør mod kirkens magt. I vore dage (i DK) opfattes kirken i meget lille grad som en magtfaktor – hverken politisk, samfundsmæssigt eller i forhold til den enkeltes liv. Så hvorfor beskæftige sig med Luther? Har hans betydning ikke sejret sig selv ihjel?Fordi hans opgør viser sig indirekte, ikke bare inden for kirken og teologien, men i hele samfundet og i den måde, hvorpå vi tænker om os selv. Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske.Med afsæt i fem temaer, der hver præsenteres med eksempler fra Luthers egne skrifter, lægger bogen op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Bogen egner sig til studiekreds-materiale eller til den læser, der på egen hånd vil kaste sig ud i Martin Luthers tænkning og dens 500-årige indvirkning på vores liv, tro og samfund.De fem temaer har overskrifterne: Befrielse – Den store forudsætning – Ordet og sværdet – Hverdagen – Forandring kommer udefra.
Befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Skyldes det en luthersk arbejdsmoral og næstekærlighed?De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere. Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Bogen ser nærmere på, hvorfor vi danskere blev danske. Hvilken rolle spiller reformationen her, om nogen. Moderne dansk identitet er et resultat af et antal folkelige bevægelser fra vækkelsesbevægelserne fra 1790’erne og politiske partier i 1830’erne og 1840’erne. Disse bevægelser smeltede sammen i grundtvigianismen, Indre Mission, afholdsbevægelsen og socialdemokratiet i 1800- og 1900-tallet under den socialdemokratiske parole ‘Danmark for folket’. At det gik sådan, skyldes hverken Luther eller Grundtvig. Men grundlaget herfor stammer fra Luthers reformation, der blev gennemført mere totalt i Norden end i nogen andre lande i Europa. Det særlige er, at det førte til vækkelsernes oprør mod reformationens statskirke og dens omfattende korps af præster, der var kongens embedsmænd. Med andre ord den særlige danske kombination af demokrati fra neden og respekt for statens autoritet fra oven. Uffe Østergård er professor emeritus i europæisk og dansk historie, CBS og adjungeret professor i moderne historie, Aarhus Universitet. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.Lille, inspirerende bog om Danmarks mentale og politiske udvikling. Uffe Østergård tildeler vækkelsesbevægelserne en stærk rolle i udviklingen af det moderne Danmark.Weekendavisen★★★★Stoffet er formidlet på en slagkraftig og engageret måde, som gør læsningen medrivende.Kristeligt Dagblad
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.