Europæisk historie: reformationen

Ondskaben er blevet umoderne. Vi tror helst på det gode i hinanden, mens vi overlader det til sociologien og psykologien at forklare de ubehagelige sider af livet. Men det får jo ikke det onde til at forsvinde. Hvis alt godt skal strømme fra os selv, risikerer vi at blive slået om kuld, når vi møder egen eller andres hårdhed, løgn og kynisme. Med FRI OS FRA DET ONDE undersøger SØRINE GOTFREDSEN, hvordan det onde er på spil i vores liv i dag, og hvordan vi kan tage kampen op, så vi ikke står alene tilbage med vores skyld. Bogen igennem inddrager hun MARTIN LUTHER. For den tyske reformator var Djævelens spil i verden en lyslevende realitet, og som ung munk pinte han sig selv til større godhed og lydighed for at undslippe fortabelse. Først da han indså, at den frisættende nåde kun kan komme udefra, blev han fri. Martin Luthers tænkning er forankret i Reformationstiden, men hans kamp for det frisatte menneske angår i allerhøjeste grad også vores liv. Gennem eksempler fra litteratur, film og sit eget liv sætter Sørine Gotfredsen Luthers liv og tænkning i spil for at finde svar på, hvordan vi i dag kan blive fri af det onde. SØRINE GOTFREDSEN, født 1967, er journalist, præst og debattør, kendt for sine skarpe iagttagelser og markante holdninger. Hun er forfatter til en række bøger, senest de roste titler ”At leve med Kierkegaard” (2013) og ”Løft blikket” (2015).

Meget få mennesker har haft så stor indflydelse på den vestlige verdens tankegang som Martin Luther. Han levede i Tyskland fra 1483 til 1546 og er kendt som munken og teologen, der med sine nye tanker om kristendommen startede reformationen. På Luthers tid gennemstrømmede religion alle dele af samfundet, og derfor fik de nye tanker afgørende betydning for ændringer i samfundet og opfattelsen af mennesket. For eksempel blev familien etableret som det vigtigste sociale fællesskab.I 2017 er det 500 år siden Martin Luther slog sine 95 teser op på porten til slotskirken i Wittenberg – en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen. Jubilæet vil blive markeret landet over for at fremme forståelsen af og kendskabet til reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed. Sigurd Barrett vil med sin nye bog bidrage til reformationsjubilæet ved med sin kendte, billedrige og fabulerende fortællestil at formidle Luther og reformationen for de små. Bogen er levende illustreret af Stine Rosenberg.

Hovedlinjerne i den kristne kirkes historie beskrives – fra begyndelsen til vore dage.I Martin Schwarz Laustens Kirkehistorie beskrives den kristne kirkes historie, inddelt i de velkendte kirkehistoriske perioder.Blandt hovedtemaerne, som behandles i det kronologiske forløb, er teologiens udvikling i de enkelte tidsaldre, gnostikere og kættere, munke- og nonnevæsenet, paveembedets betydning, den lutherske reformation, kirkernes holdning til det sociale spørgsmål, til nazismen og kommunismen, nutidens økumeniske bestræbelser og moderne amerikansk kristendom.

Da Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser mod den pavelige afladshandel, gav han startskuddet til 1500-tallets kulturrevolution – reformationen. Luther ville give kirken tilbage til menigheden og brød med den middelalderlige kirke, magthaverne og præsteskabet. Nu skulle mennesket frelses ved sin tro alene.Med reformationsbevægelsen kom nye protestantiske kirker i Nordeuropa - og en bølge af forandringer. Præster måtte gifte sig, helgendyrkelse blev afskaffet og gudstjenesten afholdt på nationalsprogene. I stort som småt blev den middelalderlige kirkes gods verdsligt. Det samme blev skole og uddannelse, hjælp til samfundets svage og regulering af ægteskab og seksualitet. Helt frem til oplysningstiden påvirkede reformationen politik, retsvæsen og økonomi, og den satte spor ikke kun i tænkning, kunst og videnskab, men også i ægteskab, familieliv og børneopdragelse.Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution er et vægtigt storværk om Luther og den revolution, hans ideer og budskaber satte i gang. Værket er i to bind, der sælges samlet.

DANSKERNES TO GENNEM 1000 ÅR er en fortælling om, hvordan vi blev dannet som nation og borgere gennem løbende impulser udefra. For 1000 år siden blev vikingekongerne efterhånden overbevist om, at de skulle tilbede én frem for flere guder. Landsbykirken opstår som fælles samlingspunkt i landbrugssamfundet. Den kristne jul overtager den hedenske solfest, men som det ofte er tilfældet, når nye ritualer og traditioner skal finde folkeligt fodfæste, sker det ved, at det nye bygger oven på det gamle. Det næste store brud sker med Reformationen i 1530’erne, hvor den katolske kirke og dens mænd taber til kongemagten, der med Christian 3. gør Danmark protestantisk. Frem vokser forestillingen om det kristne menneske som en god samfundsborger, der gør sin pligt. I 1800-tallet ser vi, at religiøs vækkelse kan gå hånd i hånd med social forandring. Grundtvigs tanker om at oplyse og danne det hele mennesker via fri- og højskoler får enorm indflydelse ikke mindst blandt landbefolkningen. Begrebet nation og folk opstår. Efter Anden Verdenskrig sker der en gradvis sekularisering. Velfærdsstaten kan måske kaldes den nye statsreligion? Senere kommer indvandrere fra ikke-vestlige lande til Danmark med helt nye religiøse og kulturelle traditioner. Er Danmark på vej til at blive multikulturelt? Religionsfrihed er en grundlovssikret borgerrettighed, men som et af de få lande i Europa har vi stadig en officiel binding mellem stat og kirke, men også den er under pres. Det moderne menneske vil selv definere sin religiøsitet og føler sig ikke bundet eller begrænset af dogmer eller kirkelige fællesskaber. Men igen kommer udfordringen fra verden omkring os: Hvad kommer det til at betyde for fortællingen om stat og religion, at vi bliver konfronteret med religiøs motiveret vold og terror? Historien har vist, at religion er et magtfuldt og effektivt middel til at samle et folk. Peter Lodberg, født 1958, er teolog og professor i teologi ved Aarhus Universitet.

Mesterlig biografi om Martin Luther og reformationen i ny udgave med forord af Uffe Østergaard.Kun få andre har som Martin Luther præget europæisk historie. I 2017 fejres 500-året for den reformation, han satte i gang, da han bankede sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.Op til jubilæet udkommer Heinz Schillings mesterlige biografi i ny udgave med forord af Uffe Østergaard. Som præst, professor og reformator svingede Luther krabasken over sin samtid med et svimlende arbejdsraseri, stor sans for alliancer og et polemisk talent af en anden verden. Heinz Schilling får det hele med i denne biografi, der er beskrevet som ”den bedste ikke-teologiske bog om Luther i årtier.” (Süddeutsche Zeitung).”Bør læses af alle med interesse for Vestens historie” 6 stjerner, JYLLANDS-POSTEN”Intet mindre end fremragende” WEEKENDAVISEN”Grundig, indsigtsfuld og suveræn” INFORMATION”Utroligt læseværdig” THE TIMESHeinz Schilling er tysk historiker og mangeårig professor ved Humboldt-universitetet i Berlin. Foruden MARTIN LUTHER er han forfatter til en række anerkendte værker om europæisk historie.

Den augsburgske bekendelse, Confessio Augustana, blev til på Rigsdagen i Augsburg i 1530. Den var oprindeligt blot tænkt som et forhandlingsoplæg, men fik varig betydning som luthersk bekendelse og er et af Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter.Bogen indeholder en dansk oversættelse af bekendelsens latinske tekst med forklarende noter. Til de første 21 af i alt 28 artikler redegør Leif Grane for de enkelte artiklers teologihistoriske baggrund og sammenhæng. Bogen er således også en indføring i den lutherske reformations hovedtanker.Der er her tale om et uændret fotografisk optryk af 1. oplag fra 1994.

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

Pragtværk om nyere dansk kirkekunst i anledning af reformationsjubilæet 2017 skrevet af landets førende kunstkritikere. Redigeres af teolog, kunsthistoriker og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen og biskop emeritus Karsten Nissen.Kunsten og kirken har talt sammen i 2000 år. Til nogle tider frugtbart, til andre tider anstrengt, men de har aldrig kunnet slippe hinanden. I modsætning til andre af tidens reformatorer tillod Martin Luther kirkekunst, hvis den havde et forkyndende element. De protestantiske kirkerum er derfor oftest udsmykket med altertavler og anden kunst. I Danmark er traditionen for at lade moderne kunstnere udsmykke kirkerum stærk og levende."En åben dør, som ingen kan lukke" undersøger forbindelserne mellem den lutherske teologi og nogle af vore stærkeste udtryk for moderne kirkekunst. Gennem lutherske kernebegreber som fx nåde, den direkte adgang og menigheden får tolkningen af de respektive værker nye dybder.Bogen viser og beskriver værker af vores fremmeste kirkekunstnere, heriblandt Peter Brandes, Maja Lisa Engelhardt, Erik Heide, Søren Ulrik Thomsen, Arne Haugen Sørensen, Bjørn Nørgaard og Erik A. Frandsen.

Alle de oldkirkelige og reformatoriske bekendelsesskrifter foreligger nu i ny dansk oversættelse sammen med selve Konkordieformlen fra 1577. Bogen indeholder en smuk samling af de vigtigste reformatoriske skrifter fra både Luthers og Melanchthons hånd i skøn forening. Ordet »konkordie« betyder netop en hjertelig enighed, som man på ny ønskede at nå frem til efter de uenigheder, der var opstået i årtierne efter reformatorernes død. De eksterne skrifter, som Konkordiebogen henviser til, kan frit læses på lutherdansk.dk. Her kan man også søge på alle ord og vendinger.

Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske. Men på hvilken måde befinder vi os i arven fra Luther, og hvilke spørgsmål stiller hans tanker os over for i dag? Med afsæt i fem temaer lægger Frihed – Martin Luther i kortform op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Egnet til studiekredsmateriale. Martin Luther gjorde oprør mod kirkens magt. I vore dage (i DK) opfattes kirken i meget lille grad som en magtfaktor – hverken politisk, samfundsmæssigt eller i forhold til den enkeltes liv. Så hvorfor beskæftige sig med Luther? Har hans betydning ikke sejret sig selv ihjel?Fordi hans opgør viser sig indirekte, ikke bare inden for kirken og teologien, men i hele samfundet og i den måde, hvorpå vi tænker om os selv. Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske.Med afsæt i fem temaer, der hver præsenteres med eksempler fra Luthers egne skrifter, lægger bogen op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Bogen egner sig til studiekreds-materiale eller til den læser, der på egen hånd vil kaste sig ud i Martin Luthers tænkning og dens 500-årige indvirkning på vores liv, tro og samfund.De fem temaer har overskrifterne: Befrielse – Den store forudsætning – Ordet og sværdet – Hverdagen – Forandring kommer udefra.

Vil du vide alt om reformationen? Denne billedrige og unikke guidebog tager dig med rundt til de historiske, teologiske og arkæologiske spor efter reformationen. De er skjult under moderne bygninger og vejbelægning, men de findes, og det handler blot om at se godt efter, når du bevæger dig rundt i Indre København. 1500-tallet er blandt de mest dramatiske perioder i Københavns historie. Især årene fra 1520 til 1540, hvor Martin Luthers reformationstanker slog ind over hovedstaden, og hvor konger kæmpede om magten – mod hinanden og mod den katolske kirke. Det var virkelighedens 'Game of Thrones! Morten Lander Andersen er historiker og en erfaren byvandrer i Københavns mange kvarterer. I bogen her viser han rundt til bl.a. ruinerne under Vor Frue Kirke, Kong Hans Kælder og Konsistoriehuset. Selv der, hvor de fysiske spor er borte, lever fortællingen og historien stadig. Bogen præsenterer fakta og fortællinger, som du kan nyde hjemme fra lænestolen. Men den fungerer også som en praktisk guidebog til at tage med på gåtur og oplevelsesjagt i hovedstaden. Læs om halshugningen af Torben Oxe i 1517, belejringen i 1524, Grevens Fejde, hungersnød og terrorstyre, de første lutheranere, Christian 3.’s proklamation af reformationens gennemførelse på Gammeltorv i 1536 og meget mere. Morten Lander Andersen er cand.mag. i historie og religion. Han arbejder med formidling af historiske emner i København med byvandringer, foredrag og artikler, bl.a. gennem eget firma.

Die Zuwanderung von Griechen ins Alte Reich ist wenig erforscht. Andere konfessionelle Minderheiten, wie etwa die französischen réfugiés oder die böhmischen Exulanten, haben viel mehr Aufmerksamkeit erhalten. Die Analyse des von osmanischen Griechen hinterlassenen Quellenmaterials hat drei Migrationstypen zum Vorschein gebracht: die Almosenfahrer , die Studenten und die Händler . Im Mittelpunkt stehen die Interaktionen mit den Obrigkeiten und kulturellen Eliten im Alten Reich. Diese werden aus drei unterschiedlichen Perspektiven betrachtet, nämlich in ihrer Eigenschaft als interkonfessionelle Kommunikation , als Normenaushandlungen und Normenkonflikte , schließlich als Transfer von Wissen . Die Dokumentation zu den drei untersuchten Migrationsregimen, stammt zu einem beträchtlichen Teil aus gelehrten Zusammenhängen, von Gelehrten und akademischen Institutionen. Trotz erheblicher Unterschiede, was das intellektuelle Profil und das Forschungsinteresse dieser Akteure anbelangt, erkannten sie sämtlich in der Interaktion mit griechischen Migranten aus dem Osmanischen Reich eine große epistemische Chance. Das von den Migranten ,gelieferte' Wissen konnte für ein besseres Verständnis der Bibel eingesetzt werden, zur Erlernung des Neugriechischen, für die Vorbereitung von konfessionspolemischen und missionarischen Praktiken oder für die Sammlung von Wissensschnipseln zu unterschiedlichen Materien der studia orientalia . Es diente insgesamt der Beseitigung des Unwissens, das im Hinblick auf die postbyzantinischen Griechen und ihre Konfessionskultur noch vorherrschte. Das Buch arbeitet ein bisher wenig erforschtes Migrationsphänomen auf und erläutert aus Sicht der Wissens-, Migrations- und Konfessionsgeschichte die besondere Relevanz der Griechen im Alten Reich.

This is a brief biography of Philip Melanchthon, a close friend of Martin Luther's, and translated selections of his work. It is comprised of blog posts on 1517Legacy.com and pairs well with the Thinking Fellows podcasts on Melanchthon.

Die Lutherdenkmäler des gesamten 19. Jahrhunderts werden in dieser Arbeit erstmals historisch eingeordnet und gedeutet. Auf Basis eines umfangreichen Quellenmaterials wird herausgearbeitet, wie Luther zwischen dem 300. und 400. Reformationsjubiläum im Medium Denkmal erinnert wurde. Die Planung, Gestaltung und Einweihung der Standbilder geben Aufschluss darüber, wie politische, gesellschaftliche und kirchengeschichtliche Ereignisse die jeweilige Erinnerung an den Reformator beeinflussten. Die Lutherdenkmäler werden in vier, zeitlich aufeinanderfolgende Phasen eingeteilt, um Entwicklungslinien dieses Mediums bestimmen zu können. So war bis zur Entstehung des deutschen Nationalstaats die Diskussion bestimmt von der Etablierung eines bestimmten Lutherdenkmaltypus. Im Zuge des Lutherjubiläums 1883 kam es zu einem regelrechten Denkmalboom im öffentlichen, städtischen Raum. Es folgte eine dezidiert protestantische Profilierung des Standbilds um die Jahrhundertwende und durch die zunehmende Denkmalkritik und die Kriegsgeschehnisse ist um 1917 ein Neuansatz in der Denkmalkultur Luthers feststellbar. Die Studie leistet einen Beitrag zur Denkmalforschung, Lutherrezeption und protestantischen Erinnerungskultur des 19. Jahrhunderts.

Les ouvrages de référence sur l'histoire de la Réforme protestante sont légion, leur nombre ne faisant que traduire la magnitude d'un séisme spirituel et social qui a changé la face de notre civilisation. Parmi eux, celui de Guillaume de Félice, plus spécialement consacré à l'histoire de la Réforme en France, se distingue par l'intérêt et la passion avec lequel il se laisse lire. Dans un beau français, qui sait aller directement à l'essentiel, l'auteur nous raconte l'épouvantable tragédie de cette longue et barbare persécution des huguenots, qui a ruiné la France, fait la richesse des pays qui ont accueilli ses émigrés, et nourri une des principales racines de la Révolution. Le lecteur ne pourra manquer de faire le rapprochement entre la folle volonté d'antan d'imposer à tout un peuple une religion d'État, et les insupportables prétentions médiatiques d'aujourd'hui à lui dicter ce qu'il doit penser : ce même esprit centralisateur et sorbonnagre, qui ne cherche qu'à asservir, n'a pas cessé d'exister. Pasteur à Bolbec, professeur d'homilétique à la faculté de théologie de Montauban, Guillaume de Félice (1803-1871) reste connu pour avoir rédigé la pétition de 1846 en faveur de l'abolition de l'esclavage. Son Histoire des Protestants de France a été rééditée maintes fois et traduite en anglais. Cette numérisation ThéoTeX reproduit le texte de 1880.

The figure of the "professional" looms large in our contemporary society as an ideal for economic activity and socio-political inclusion, and even as a model for individual self-development. But how and when did this figure arise? And what has led professional activity to become such an essential part of our personal, social, moral, economic, and political life? While Max Weber and others have famously addressed these questions, this book reveals a more nuanced history of the concept of "profession" and "professional duty," and offers the first comprehensive study of the discourse of professional ethics from a historical perspective. Italy, France, Germany, and the United Kingdom provide most of the rich corpus of philosophical, juridical, and theological sources discussed throughout the book in its longue durée journey from Ancient Rome to the present.

Christianity did not reach the modern age by straight paths, but by crooked ones: For two centuries after the Reformation, Catholics and Protestants fought over the truth of their religion. They waged merciless wars and concluded fragile peace treaties. They invested in education and culture. They professionalized clerics and civil servants and tried harder than ever to shape the everyday lives of ordinary people in the villages and towns. They persecuted witches and learned to control the fear of magic.The Enlightenment, the French Revolution and the Napoleonic Wars created completely new conditions for making Christianity plausible for the modern era.The book describes the enormous efforts under which Catholic and Protestant men and women faced the upheavals between the Reformation and the Revolution. Many of these efforts were similar. But their respective 'religious knowledge' developed significantly different.

Studienarbeit aus dem Jahr 2015 im Fachbereich Geschichte Europas - Mittelalter, Frühe Neuzeit, Note: 1,3, Friedrich-Schiller-Universität Jena (Historisches Institut), Sprache: Deutsch, Abstract: Die vorliegende Arbeit befasst sich mit der Debatte um den Deutschen Sonderweg vor dem Hintergrund der Reformation und den Aktivitäten Martin Luthers.Davon ausgehend soll die Diskussion um den deutschen Sonderweg analysiert und unter einer historisch, kritischen Betrachtung eingeordnet werden. Die unterschiedlichen Positionen führender Historiker werden dabei dokumentiert.Der Hauptteil der Arbeit konzentriert sich auf die gesellschaftlichen Entwicklungen im Alten Reich während der Reformationsperiode. Dabei werden die Prozesse der Säkularisierung und der Entwicklung hin zu einem frühneuzeitlichen Staat fokussiert, was eine genauere Betrachtung der involvierten Nationsbildungskonzepte und ihrer Voraussetzungen beinhaltet. Desweiteren werden im Besonderen die sprachkulturellen Transformationsabläufe gekennzeichnet, welche durch Luther und die Verbreitung seiner Schriften vorangetrieben worden waren. Eine individuelle Berücksichtigung dabei erfährt die Dynamik der überkonfessionellen und überregionalen Verwendung des oberdeutsch-sächsischen Kanzleistils und dessen Rezeption. Letztlich soll die Frage geklärt werden, ob Luther und damit die Reformation eine etwaige Nationsspaltung intensivierten oder ob sich die Meriten dieser integrativen Reformationsbewegung zu einer verspäteten Nationstheorie eher diametral positionierten.

Studienarbeit aus dem Jahr 2018 im Fachbereich Geschichte Europas - Mittelalter, Frühe Neuzeit, Note: 1,3, Universität Rostock, Sprache: Deutsch, Abstract: Ziel dieser Arbeit ist es, die Rostocker Reformation in der ersten Hälfte des 16. Jahrhunderts anhand verschiedener Aspekte näher zu betrachten und zu erläutern. Welchen Einfluss übten beispielsweise die Herzöge, der Stadtrat zu Rostock oder die Reformer aus? War die Reformation bis zu diesem Zeitpunkt bereits abgeschlossen oder unterlag sie einem noch länger währenden Prozess? Diesen und anderen Fragen soll nachgegangen werden.Zunächst werden die Stadtgrenzen verlassen, um Rostocks Verhältnis zu den damaligen Landesherren offenzulegen und zu zeigen, welche Einfluss diese auf die Stadt ausüben konnten. Hierbei spielen vor allem die Zentralisierungsbestrebungen der Herzöge eine größere Rolle, da sie das Spannungsverhältnis mit den privilegierten Stadtbürgern der Hansestadt, welche ihren Einfluss und ihre Selbstbestimmung in Gefahr sahen, forcierten. Unter Zuhilfenahme dieser Erkenntnisse wird dann die Reformation in Rostock bis die 40er Jahre des 16. Jahrhunderts chronologisch dargestellt, um diese anschließend zu charakterisieren bzw. zu typisieren. In der Schlussbetrachtung werden die Ergebnisse resümiert und die eingangs erhobenen Fragen beantwortet.

This volume is one of scarce studies of religious literature of the Polish-Lithuanian Commonwealth conducted by scholars from both Poland and Lithuania. What makes this endeavour important is mainly the will to overcome the frontiers and strains of the modern world that encourage exploring separateness instead of the realities of deep mutual interdependency. Lukasz Cybulski and Kristina Rutkovska analyse secular and religious writings of secular authors as well as those belonging to the clergy and religious orders. Their main interest lies in exploring the different genres of early modern Polish and Lithuanian sermons and novels, and in tracing this heritage to its social and literary context through the works' material presence in manuscript form and in print. Other papers in this volume give insights into the origins of vernacular translations of the Holy Scriptures and the controversies surrounding them, as well as into the written testimonies of religious devotion and conversions. The aim has been not only to confront different kinds of texts and experiences, but to situate this heritage in its social and confessional context.

Jewish society in the Ottoman Empire has not been the subject of systematic research. The seventeenth century is the main object of this study, since it was a formative era. For Ottoman Jews, the 'Ottoman century' constituted an era of gradual acculturation to changing reality, parallel to the changing character of the Ottoman state. Continuous changes and developments shaped anew the character of this Jewry, the core of what would later become known as 'Sephardi Jewry'.Yaron Ben-Naeh draws from primary and secondary Hebrew, Ottoman, and European sources, the image of Jewish society in the Ottoman Empire. In the chapters he leads the reader from the overall urban framework to individual aspects. Beginning with the physical environment, he moves on to discuss their relationships with the majority society, followed by a description and analysis of the congregation, its organization and structure, and from there to the character of Ottoman Jewish society and its nuclear cell - the family. Special emphasis is placed throughout the work on the interaction with Muslim society and the resulting acculturation that affected all aspects and all levels of Jewish life in the Empire. In this, the author challenges the widespread view that sees this community as being stagnant and self-segregated, as well as the accepted concept of a traditional Jewish society under Islam.