Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I en verden, hvor vejret ofte føles som en endeløs strøm af regn og blæst, er der brug for noget at grine af. Lad derfor Wulffmorgenthaler kalenderen være din følgesvend gennem 2025.Når hver dag føles som en gentagelse af det foregående i det evige danske efterår, er det godt at have noget at se frem til.Wulffmorgenthaler kalender 2025 er den perfekte måde at navigere gennem årets vigtigste datoer, mærkedage og fødselsdage på, og måske vil du endda se det danske efterår med nye, humoristiske øjne hele året rundt.
Hvor meget kan man vide om en ål? Eller om et menneske?'Åleevangeliet' er en bog om verdens mest gådefulde fisk. I dag er store dele af ålens liv stadig et mysterium. En fisk, som Aristoteles, Sigmund Freud og mange andre forgæves har forsøgt at forstå. I dag er ålen på listen over truede dyr.Men 'Åleevangeliet' er også en bog om forfatteren og hans far, og om hvordan ålen knyttede dem sammen. En historie om livet og hvordan det skal leves. Og om det, der er den sidste og uundgåelige udfordring i livet: Hvordan man håndterer døden.”De er underlige, de ål,” sagde far. Og han virkede altid lidt henrykt, når han sagde det. Som om han havde brug for det gådefulde. Som om det udfyldte en slags tomrum i ham. Og jeg lod mig også overbevise. Jeg besluttede mig for, at man finder det, man vil tro på, når man har brug for det. Vi havde brug for ålen. Tilsammen havde vi ikke været de samme uden den.”
Altings begyndelse er en radikalt anderledes tolkning af menneskehedens historie, som udfordrer vores mest grundlæggende antagelser om, hvordan samfund og stater har udviklet sig siden istiden. Med en ny forståelse af, hvorfor man begyndte at dyrke landbrug og flytte sammen i byer, og hvordan der opstod stater, demokratier og ulighed, afdækker bogen også nye muligheder for, hvordan mennesket kan blive friere. Altings begyndelse forandrer grundlæggende vores forståelse af menneskehedens fortid og viser os en vej frem mod nye former for frihed, og nye måder at indrette samfundet på. Dette er et monumentalt værk med et imponerende intellektuelt vingefang, drevet af nysgerrighed, etik og tro på menneskets muligheder.
Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er både en kritisk gennemgang af den naturforståelse, der dominerede det 20. århundrede og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet afvist eller undertrykt op gennem historien. Det viser sig, at denne understrøm af forskellige natursyn og videnstraditioner er en del af filosofiens og videnskabernes historie og en stadig kilde til fornyelse og inspiration. Naturens lys er en fascinerende fortælling om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den fortrængte historie til orde som en fortløbende fortælling, der lodder dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid. Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet som mag. art. i middelalderens latin fra Københavns Universitet, ph.d. i Science Studies fra Roskilde Universitet, hvor han er lektor i Filosofi- og videnskabs- historie. Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod eller jordens ånd (spiritus mundi) og naturens lys (lumen naturae). Værket viser, at disse traditioner bestræber sig på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl, og beskriver samtidig, hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer, der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets herredømme og naturen som råstof eller materiel ressource.
Trap Danmark 6. udgave, bind 7 giver en omfattende og rigt illustreret, stedsspecifik viden om Lemvig, Struer, Skive og Holstebro Kommuner. I alt har 203 forskere og eksperter bidraget med viden til denne bog om det væsentligste fra Thorsminde til Virksund og fra Fur til Ulfborg.Få viden om de fire Vosborge, flagermusene i Hjerm Kalkmine og fyret på Bovbjerg. Tag med til gravhøjene på Oldtidsvejen og til dans og teater i Holstebro. Bliv klogere på Bang & Olufsen og Spøttrup Borg, og få viden om Limfjordsøsters, Livets gang i Lidenlund og istidslandskabet på kanten af Hovedstilstandslinjen. Læs historien om Maren å a woun, eller tag til Jenlefest i Aakjærs kunstnerhjem. Besøg også Thyborøn, og få indsigt i fiskerimetoder, strandinger og forlis ved den barske Vestkyst.Trap Danmark har det væsentligste med.Fra det mest almindelige til det mest specielle.Opdag Danmark – med Trap.Trap Danmarks indbundne bøger udgør samlet et bogværk på i alt 34 bind, der beskriver alle 98 kommuner og afsluttes med to bind (bind 1 og 2) om hele Danmark. Bøgerne udkommer frem til slutningen af 2021 og indeholder den væsentligste viden om geologi, geografi, biologi, arkæologi, historie, kultur, kunst, arkitektur, etnologi samt samfunds- og erhvervsliv. Bøgerne sælges også enkeltvist.
Denne bog er en lærebog for personer, som skal uddannes i arbejdet med forsøgsdyr i Danmark og Europa. Bogen omhandler alle relevante emner såsom dyreetik og dyreadfærd, forsøgsdyrlovgivningen i Danmark, arbejdsmiljø og håndtering af forsøgsdyr og dyrenes avl, brug, fodring og sygdomme. Også anæstesi, smertebehandling og aflivning af forsøgsdyr gennemgås. Bogen er rettet mod veterinære bachelor studerende samt personer, som deltager i forsøgsdyrkurser i Danmark på EU function ad niveau.
Hvor i hjernen lagres vores erindringer, og hvad er hukommelse egentlig for noget? Hvor meget og hvor godt er det muligt at huske, og hvor galt? Kan man leve et liv uden erindringer? Og kan hukommelsen virke begge veje – også fremad i tid? Vores evne til at huske er siden tidernes morgen blevet betragtet som en magisk egenskab, og de gåder, der omgiver hukommelsen, har alle dage været genstand for fascination. I denne bog foretager søstrene Hilde og Ylva Østby et dybdedyk i hukommelsens væsen og videnskabshistorie. Vi skal blandt andet høre om opdagelsen og navngivningen af den lille søhestelignende hjernedel, der skulle vise sige at være nøglen til mange af hjernens mysterier; Hippocampus betyder hestesøuhyre på latin. Undervejs interviewer de flere af verdens førende forskere på feltet og taler med mennesker, der lever med ekstrem hukommelse eller glemsel, som har falske erindringer og traumeerindringer. De møder fire skakstormestre og en bestsellerforfatter, taler med FN’s klimapanel og sender ti dykkere ned på bunden af Oslofjorden på jagt efter erindringernes natur. At dykke efter søheste er en unik og mindeværdig bog om hukommelsen, som viser os, hvordan hjernen på næsten magisk vis henter information frem og genskaber øjeblikke for os, og hvordan erindringer er en forudsætning for vores evne til at forestille os fremtiden. Men bogen handler i lige så høj grad om, at hukommelsen er en helt igennem upålidelig følgesvend, som lever efter sine helt egne regler, og at der findes erindringer, som vi er bedst tjent med at glemme.
Statistik benyttes i forbindelse med det daglige arbejde i laboratoriet og i forbindelse med planlægning af forsøg, analyse af forsøgsresultater eller metodeudvikling. Kendskab til statistik er nødvendig for forståelsen af publiceret forskningslitteratur og i forbindelse med egen forskning. Denne bog udfylder et behov for let tilgængelig elementær statistik for bioanalytikerstuderende, bioanalytikere, læger, kemikere og andre der arbejder inden for det biomedicinske område. Bogen er tænkt som en praktisk orienteret bog. Meningen er at give læseren en forståelse af, hvilke metoder, man skal vælge, når man har nogle konkrete data at arbejde med. Det er ikke vigtigt at kunne statistiske formler udenad; dem kan man slå op. Det er vigtigt at forstå muligheder, forudsætninger, begrænsninger, og tolkningen i forbindelse med brugen af statistik. Bogens hovedvægt ligger på den parametriske statistik, men nogle af de hyppigst benyttede nonparametriske tests gennemgås også.
Tidsrummet mellem to begivenheder er afhængigt af, hvor hurtigt en observatør bevæger sig. Det er en af de besynderlige konsekvenser af Albert Einsteins specielle relativitetsteori fra 1905, der er en grundsten i den moderne fysik. I Speciel Relativitetsteori forklarer Ulrik Uggerhøj tid og rum. Han udleder bl.a. fundamentet for fænomener som tidsforlængelse, længdeforkortning og Lorentz-transformationerne, undersøger tyngdens indflydelse på tidens gang, sorte huller og gravitationsbølger og præsenterer løsninger på flere af teoriens tilsyneladende paradokser. Bogen indeholder forslag til læseforløb fra gymnasiale studieretningsprojekter til det avancerede universitetsniveau.
Bogen er skrevet til undervisning i naturfagene: fysik, kemi, biologi og geografi. Fokus er på de fagdidaktiske aspekter og spørgsmål, som naturfagene er fælles om. Bogens to forfattere stiller skarpt på fem aktuelle udfordringer – læring, dannelse, motivation, samspil og lærerudvikling – som de mener bør imødegås for at løfte naturfagsundervisningen i Danmark (og internationalt). De diskuterer, hvilke udviklingsspor, der viser sig forude, præsenterer den nyeste forskning og omsætter de vigtigste resultater til pejlemærker og anbefalinger til undervisning i praksis. Bogen inspirerer læseren til refleksion og videreudvikling af egen praksis gennem emner som:Hvorfor undervise i naturfag?Læringsteori og evaluering.Undersøgelsesbaseret undervisning og it.Sprog og kommunikation i undervisningen.Bogen er et bind i serien Didaktik, en række af didaktikbøger til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne samt lærerstuderende. Bøgerne går praktisk til værks og er baseret på den nyeste forskning inden for området. Lars Brian Krogh er lektor, ph.d. i naturfagsdidaktik og ansat ved læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus. Hanne Møller Andersen er lektor, ph.d. i naturfagsdidaktik og ansat ved Aalborg Katedralskole.
"Dykkerens Fiskebog" er uundværlig for dykkere og snorklere som besøger troperne. Især i Thailand, men også i resten af Indo-pacific er bogen et nyttigt redskab til at bestemme de fisk, man ser.I bogen er beskrevet 325 fiskearter med tekst og billeder. Fotografierne er fra Andamanerhavet, så fiskene optræder i deres naturlige omgivelser og de lokale variationer, som findes netop i dette område.I bogen findes desuden et stort afsnit med andre tropiske havdyr, bl.a. koraller, søpindsvin, krabber, muslinger, snegle, havslanger og havskildpadder.I "Dykkerens Fiskebog" er der, for første gang, brugt de officielle videnskabelige danske navne til samtlige fiskearter. Desuden er de engelske og latinske betegnelser medtaget.
2. udgave, der tager højde for de allerseneste forskningsresultater, som ikke alene har revideret opfattelsen af menneskets tidlige udvikling, men også givet nyt syn på de første mennesker i Europa.Gennemgang af grundlæggende begreber inden for evolution, taxonomi og livets opståen samt primaternes evolution og systematikPræsentation af både fossile og genetiske fund, der kan belyse menneskeabernes og især menneskets udviklingBeskrivelse af de forskellige fundlokaliteterForklaringer på, hvordan og hvorfor mennesket opstodTillæg med beskrivelser af menneskets arvemasse samt metode til aldersbestemmelseBogen er skrevet til brug i undervisningen på videregående uddannelser.
Take an exclusive, behind-the-scenes look at the creative process of James Cameron's Avatar: The Way of Water. Packed with hundreds of stunning images and written in collaboration with the filmmakers themselves, uncover the incredible creative and technical skill that went into the making of Avatar: The Way of Water. Featuring stunning concept art and intricate character, creature, and costume designs, uncover the details of Pandora in striking detail.Art of Avatar: The Way of Water is produced in collaboration with James Cameron's production company, Lightstorm Entertainment, and Twentieth Century Film.With a foreword by filmmaker Robert Rodriguez.(c) 2022 20th Century Studios.
A collection of stories from the world of the WITCHER, basis for the game THE WITCHER 3: WILD HUNT. A must-read for fans of the novels and games alike.
Hvad ville der ske, hvis du holdt op med at prøve at nå det hele, så det endelig kunne lykkes dig at nå de ting, der virkelig betyder noget?Det moderne menneske er som besat af vores uendelige to do-lister og overfyldte indbakker, og vi kæmper en evindelig kamp mod distraktionerne og vores svindende koncentrations- evne. Alligevel formår vi sjældent at se sammenhængen mellem de daglige kampe mod tiden og det ultimative time management-problem: spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt skal spendere vores absurd korte tid på planeten – en tid, som i gennemsnit beløber sig til omkring fire tusind uger. Fire tusind uger er en opløft ende, fængslende og dybt realistisk udforskning af netop denne problemstilling. Den afviser vores nyttesløse besættelse af at nå det hele og introducerer os i stedet til red- skaber, der kan bruges til at konstruere et meningsfuldt liv ved at omfavne snarere end benægte dets begrænsninger. Den viser os, at den måde, vi forholder os til tiden på, ikke er uundgåelig og uforanderlig, men resultatet af et valg vi har truffet, både som individer og som samfund. Og at alle disse åbenbaringer kan forandre vores verdenssyn. Med afsæt i lærdom fra gamle og nye filosoffer, psykologer og åndelige vejledere sætter Oliver Burkeman sig med Fire tusind uger for at omstrukturere vores forhold til tid – og for at frigøre os fra dens tyranni.
Insekter er alle steder. De kan leve i skoven, på engen, de dybeste grotter, i døbefonte, computere og i hvalrossers næsebor. De er helt anderledes end os: de bærer skelettet udenpå kroppen, nogle har ører på knæene, nogle tunge under fødderne og nogle øjne på penis. Selv med en hjerne på størrelse med et sesamfrø, kan de genkende ansigter. Der er 200 millioner insekter per menneske, men selvom der er mange, går antallet drastisk tilbage. Uden insekter vil mennesker og dyr dø. Insekter forvandler visne planter og døde dyr til frodig jord. De bestøver planterne og er føde for andre dyr. De er helt nødvendige for os, og de er under pres. De er simpelthen tandhjulene, der får verden til at dreje. Anne Sverdrup-Thygeson har forsket i insekter i mange år og i denne bog kan du læse om, hvad der fascinerer hende - og hvorfor vi skal passe bedre på de små og snedige skabninger.
Tag med den berømte neurolog David Eagleman på en rundtur i det indre kosmos. En rejse gennem ekstremsport, strafferet, folkedrab, hjernekirurgi, robotteknologi og udødelighed. På vejen, midt i uendelige tætte virvar af celler i hjernen og deres milliarder af forbindelser, dukker noget op, du ikke kunne havde forventet at se: DIG! ”I en kubikcentimeter af hjernevæv er der så mange forbindelser som stjerner på Mælkevejen. Vores tanker, vores håb og vores drømme er indeholdt i disse tre pund af vådt biologisk materiale. Jeg håber, at når seerne ser HJERNEN, vil de opdage en ny kærlighed til videnskab og en følelse af ærefrygt for den menneskelige tilstand.” – David Eagleman
Floristen Lars Jon giver her sine bud på smukke og unikke buketter, du kan binde eller samle i flotte dekorative kunstværker. Buketterne er bundet med blomster fra haven og dermed vil du kunne få endnu mere glæde af dit blomsterflor – både ude og inde.Der vil være 25 buketter, som du selv kan skabe – med detaljerede instruktionsfotos, så det er nemt at gå til. Buketterne kan være helt simple med små overraskende detaljer, der gør dem ekstra smukke og elegante.Lars Jon ynder at bruge sæsonens blomster og farver – alt fra forårets tulipaner til efterårets georginer – og sætter dem sammen i forskellige stilarter med forskellige teknikker:Klassisk buket bundet i spiralParallelbundet buketBuket arrangeret i vaseBuket i romantisk biedermeierstilVild buket, der er bundet mere løst.
Matematiske mysterier præsenterer nogle af matematikkens største gåder og mysterier - både løste og uløste. Mange af problemerne har en historie, der går helt tilbage til oldtiden. Det gælder f.eks. problemer med talteorien, egenskaber ved primtal og ligninger.To af de store klassiske problemer er løst for kun få år siden. Fermats sidste sætning blev bevist af Andrew Wiles i 1995 efter mere end 300 års søgen. Poincaréformodningen blev bevist af Grigory Perelman i 2003, efter at det havde stået uløst siden 1904.Det er to ud af en række eksempler på matematiske mysterier, der forklares i bogen af danske matematikere og videnskabshistorikere. Andre emner, der undersøges i bogen, er blandt andet paradokser i sandsynlighedsteorien og mængdelæren, firefarveproblemet samt talteoriens uløste problemer.Matematikkens mysterier er skrevet i en fortællende stil og tilstræber at forklare problemerne og deres løsning uden at kræve stor matematisk baggrundsviden.
Meningen med denne lille bog er at give den interesserede et hjælpemiddel til at blive dus med træerne og buskene, når sommerens klædning af blade, blomster og frugter er faldet, og stammer og grene tegner deres netværk mod himlen eller sneen. Bogen indeholder nøgler over bl.a. vildtvoksende vedplanter, stedsegrønne løvtræer og buske eller nåletræer. Illustreret med mange instruktive tegninger af grene og detailfotografier af nåletræsgrene.
Velkommen til svampenes hemmelige liv.I SVAMPENES RIGE er både en sansefest og den ideelle introduktion til svampenes utrolige verden, idet den:- afslører svampene, som de aldrig tidligere er vist- illustrerer svampenes rige variation gennem mere end 800 fotos- på let forståelig måde gennemgår svampenes biologi og økologi.Med svampeforsker Jens H. Petersens bog opnår svampene endelig den plads i vores bevidsthed, de fortjener.
Er vi selvstændige individer eller blot et produkt af vores omstændigheder? Hvorfor glemmer vi? Kan intelligens måles? Og hvad har kreativitet at gøre med tandstikker?Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, der udforsker psykologiens hovedområder som fx adfærdspsykologi, kognitivpsykologi, socialpsykologi og udviklingspsykologi.Rejsen op igennem psykologiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i pædagogisk psykologi ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, LENE TANGGAARD.Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra psykologiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM PSYKOLOGI de største ideer, der har formet forståelsen af vores indre og ydre verden.Bogen om Psykologi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Psykologi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
”Filosofi betyder kærlighed til viden, og ud fra denne betragtning er vi vel alle filosoffer” – Vincent F. HendricksHvad er sandhed? Hvad er meningen med livet? Hvad er retfærdigt? Og hvordan mon det er at være en flagermus? Alt dette og meget mere får du svaret på i denne fascinerende bog, som udforsker livets store spørgsmål, vi mennesker har stillet os selv gennem historien. Rejsen op igennem filosofiens historie introduceres med et inspirerende forord af professor i formel filosofi, VINCENT F. HENDRICKS, der fortæller om, hvordan hans egen interesse for filosofiens verden opstod, og om hvorfor filosofien er så væsentlig for os mennesker. Skrevet i lettilgængeligt sprog, krydret med flotte illustrationer og oplysende grafikker samt citater fra filosofiens vigtigste personligheder præsenterer BOGEN OM FILOSOFI de største ideer og de begivenheder, der har formet vores verden.Bogen om Filosofi har, som de øvrige titler i STORE IDEER-SERIEN, et letgenkendeligt og nemt overskueligt format, hvor du enten kan læse den fra ende til anden, eller måske bare bladre rundt og slå ned lige der, hvor indholdet pirrer din nysgerrighed.Bogen om Filosofi er en del af den prisvindende og internationalt anerkendte bogserie Store ideer enkelt forklaret, som har solgt millioner af eksemplarer verden over, og nu endeligt er udkommet på dansk i flotte opdaterede udgaver.
Tre af Danmarks dygtigste fagfolk og bedste formidlere, astrofysikere Anja C. Andersen, biolog Anders Kofoed og teolog Pia Søltoft, sætter nye og aktuelle perspektiver på, hvad det vil sige at være et menneske i en verden, der både er præget af nye opdagelser og gamle forestillinger. De diskuterer forskellen mellem tro og videnskab og forholder sig fra hvert deres faglige ståsted til spørgsmål, der knytter sig til liv og eksistens. Resultatet er en tankevækkende, overraskende og morsom bog, som sætter tilværelsen i perspektiv.Søren Flott er journalist, foredragsholder og forfatter og har blandt andet skrevet bøgerne "Danmarks Titanic", "Rejsen mod syd – de danske udvandrere til Argentina" og "Ondskabens psykologi". Han er især begejstret for glemte historier og almindelige mennesker med usædvanlige fortællinger.Anja C. Andersen er astrofysiker og professor ved Københavns Universitet. Hun var fra 2005 til 2017 ansat som lektor ved Dark Cosmology Centre ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, og siden 2017 som professor for offentlighedens forståelse af naturvidenskab og teknologi samme sted. Forfatter til bl.a. "Stjernehimlen. 50+ ting du kan se med en almindelig kikkert", "Big Bang, rummissioner og liv på Mars", "Hvad skal vi med videnskaben?", "En lille bog om Månen" og "En lille bog om universet".Anders Kofoed er evolutionsbiolog og zoolog. Han har arbejdet i Zoo i København og var en af drivkræfterne bag etableringen af Den Blå Planet, det nye udvidede Danmarks Akvarium. Som naturekspert medvirker han ofte i Go’ Morgen Danmark på TV2. Forfatter til bl.a. "Meningen med livet – fra fødsels til død og lidt efter", "Anders Kofoeds store bog om naturen", "Naturen kalder – store oplevelser med Kofoed & Klein" og "Zombiemyren og den hostende snegl".Pia Søltoft er ph.d. i teologi og sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro og Christians Kirke på Christianshavn. Hun var i en årrække leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og lektor i etik og religionsfilosofi. Hun formidler sin viden om Kierkegaard gennem bøger, foredrag, workshops og kurser. Forfatter til bl.a. "Kunsten at blive et ordentligt menneske", "Kierkegaard og kærlighedens kendetegn", "10 ting ledere kan lære af Kierkegaard" og "Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion".
Codependent No More is a riveting book by the acclaimed author, Melody Beattie. This enlightening piece of literature, published in 2023, delves into the complexities of relationships and personal growth. The genre of the book blurs the lines between self-help and psychology, providing readers with a unique perspective on codependency. Beattie's insightful writing style and profound understanding of the subject matter make this book a must-read. Published by Pan Macmillan, Codependent No More promises to be a valuable addition to your collection, offering a new understanding of codependency and the path to overcoming it.
Geralt, the witcher of Rivia, is back - and this time he holds the fate of the whole land in his hands . . .
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.