Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I ÉT LIV, ÉN TID, ÉT MENNESKE stiller filosoffen og lederen Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression. Undervejs gør han op med begrebet work-life balance og forestillingen om, at en skarpere adskillelse mellem arbejde og fritid kan løse problemet. Det er en illusion, at livet kan deles op i et arbejdsliv og et privatliv, og det er en sproglig manipulation, som fastholder os i en sump af meningsløshed, der i sidste ende gør os syge. Hvordan vi redder os ud af dette eksistentielle morads, giver Albæk flere bud på, men først og fremmest handler det om at kende forskel på tilfredshed, lykke og mening – og sætte sidstnævnte i centrum for tilværelsen. Det handler i sidste ende ikke om at blive tilfreds eller lykkelig, men om at skabe et meningsfuldt liv.
Aldrig har vi været rigere og tryggere og haft flere muligheder her i den vestlige verden, men samtidig er mange plaget af stress, angst og depression. Nye spørgsmål kalder på svar: Hvordan finder du mening i en verden, hvor kampen for overlevelse er afløst af idéen om selvrealisering? Hvordan navigerer du i de nærmest uendelige muligheder og udfordringer, det moderne liv byder på? Der er forbavsende relevante svar på de spørgsmål i den stoiske filosofi, der har sin oprindelse i antikken. Gennem to årtusinder har den hjulpet mennesker til at håndtere alt fra paladsintriger til krigsfangelejre. I bogen vil du på en jordnær, underholdende, provokerende og praktisk anvendelig måde blive introduceret til den stoiske filosofi. Journalist Niels Overgaard opdaterer klassiske dyder som selvbeherskelse, disciplin og visdom til nutiden, og du vil blive klogere på, hvordan de kan bruges til at håndtere moderne udfordringer som sociale medier, smartphones, et travlt arbejdsliv og irrationel terrorfrygt på en måde, der giver dig mulighed for et liv med sindsro, frihed og mening. Men vær forberedt: Det er ikke en filosofi, der stryger dig med hårene. DET HELE HANDLER IKKE OM DIG er også en personlig bog, hvor forfatteren deler ud af sine pinagtige erfaringer fra et anti-stoisk liv og fortæller om, hvordan han i dag forsøger at omsætte filosofien til handling i både arbejds- og privatlivet.
Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.
Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs.
Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning?"Nærmere noget" er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt.Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi.
Gå glip handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget. Denne livskunst er vigtig både for os som samfund og som mennesker. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele.
Stephen Fry indfanger den græske mytologis vindunderlige historier og dens relevans for den moderne læser. De græske myter er blandt de mest indflydelsesrige historier, der nogensinde er blevet fortalt, nedarvet gennem årtusinder. De har inspireret forfattere og kunstnere fra Shakespeare til Michelangelo og fra James Joyce til Walt Disney. Historierne er dybt forankret i den vestlige kulturs DNA og tradition. I Stephen Frys hænder bliver fortællingerne om titanerne og guderne en underholdende og velfortalt indføring i krigsførelse, rivalisering, tilbedelse, erotik, kærlighed, livsvisdom, triumfer og tragedie. "I en tid præget af hastig glemsel og grov overfladiskhed er det en vigtig gestus, Fry gør med Mythos, der sigter efter at genfortælle de vigtigste græske myter, så alle er velkomne; det skal være en fornøjelse. Kan anbefales både til folk og fæ, unge som gamle, vidende såvel som ignoranter." Weekendavisen "Mythos af Stephen Fry er en humoristisk og episk genfortælling af de græske myter ... Mythos var en fremragende læseoplevelse og i skrivende stund årets bedste. Så hvis du er til græske fortællinger, der kan lidt noget andet end Homers trivielle vers, så er Mythos et fint supplement til din samling." Titlen.dk, 5 af 5 stjerner. "En helt fantastisk genfortælling af den lidenskabelige og krigeriske græske mytologi. Stephen Frys store kærlighed til den græske mytologi er tydelig gennem hele bogen, og han sprog er velvalgt, humoristisk uden at dominere …" Lektør "Fornøjeligt uformel, og alligevel fuld af den litterære arv." The Guardian "Perfekt til det 21. århundrede." The Times "Myterne er genfortalt med både humor og med så naturlig en stemme, at det bliver charmerende og en virkelig god læseoplevelse." Litteraterne.com "Den græske mytologis væsen bliver vagt til live og genfortalt på charmerende og levende vis af Stephen Fry." Trolderier.dk, 5 af 5 stjerner "Alt i alt har Stephen Fry skrevet en fremragende bog ... Man behøver ikke at være historisk interesseret for at læse denne bog - den er bare underholdende, fascinerende og fængslende - så sæt i gang ..." Bogfidusen.dk, 6 af 6 stjerner
Bogen Stå fast lærte danskerne at tage nej-hatten på og holde op med at mærke så meget efter hele tiden. I bogen fremhævede Brinkmann menneskets forpligtelser som alternativ til den evige kredsen om selvet og dets udvikling. Men hvad har mennesket pligt til? Hvad er værd at stå fast på? I Ståsteder giver Brinkmann svar på disse spørgsmål ved at pege på ti eksistentielle holdepunkter, som kan give vores liv mening – når vi er holdt op med at jage den evindelige udvikling.I Ståsteder er Brinkmanns udgangspunkt, at vi i moderne tid mangler sans og begreber for indhold, mål og formål i vores aktiviteter. I takt med, at vi er blevet rigtig gode til at måle og veje verden, er vi blevet tilsvarende dårligere til at vurdere værdien af det, vi måler og vejer.Bogens ti ideer viser ti veje til selvudsigt. Selvindsigt er ifølge Brinkmann ikke uvigtigt, men betydningen af indsigt kan man kun forstå, hvis man har udsigt til de steder, man skal stå fast.
Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet? Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre. Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave - kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. DØDEVASKEREN er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.
Den Store bog om Krystallerer er blevet verdens populæreste opslagsbog om krystaller og er solgt på engelsk i mere end en million eksemplarer. Leksikonformatet gør dig straks i stand til at finde en kendt krystal eller identificere en krystal du ikke kender.Den dækker de praktiske og eksotiske egenskaber i hver krystal, herunder de mentale, psykologiske og fysiske effekter samt dens brug ved krystalhealing. Bogen indeholder traditionel og nutidig viden og trækker på Judy Halls 35 årige erfaringer på dette område. Det er en uundværlig opslagsbog for krystalelskere overalt.
Det kan give mening at tage skæbnen alvorligt, mener psykolog og professor Svend Brinkmann, der i sin nye bog fortæller om livstrådens betydning for vores liv.En sommerdag i 2018 modtager Svend Brinkmann et håndskrevet brev fra en læser, Lili på 90 år. De to bliver pennevenner og begynder siden at mødes regelmæssigt i Lilis lejlighed. Her fortæller Lili sin livshistorie: Om forelskelser i tyske soldater under krigen, om angst, sorg, glæde og en stræben efter værdighed gennem hele 33 år i psykoanalyse.Lilis fortælling sætter tanker i gang hos Svend Brinkmann: Har vi glemt skæbnens betydning for vores liv? Er det langt mindre, der er op til os selv og vores frie valg, end vi har lært at tro? Hvad betyder dannelse og værdighed for et menneskes liv – og hvordan kan man forsone sig med sin fortid?Denne bog er på en gang en fortælling om Lilis lange liv og Svend Brinkmanns bud på en psykologi, der tager skæbnen alvorligt. Budskabet er, at vi ikke er enevældige herskere i vores liv. Vi er det liv, vi lever, og som Lilis fortælling illustrerer, får det liv en stor del af sit indhold fra andre menneskers livstråde og fra historiske betingelser og begivenheder.Bogen er således også en kritik af nutidens ideer om det autonome menneske, der kan, hvad det vil. En dosis skæbnetro kan være opbyggelig og dannende – også for moderne mennesker.
Neil Gaiman genfortæller på ægte Gaimansk facon med dybde, passion og humor de fascinerende historier fra den nordiske mytologi. Gaiman forbliver tro mod myterne og formidler dem, så både unge og voksne trækkes ind i de gamle guders magtkampe, deres letantændelige temperamenter og deres forsøg på at narre hinanden og skabe intriger. ”Læser man mere end fire ord, har man vanskeligt ved at stoppe. Man ønsker mere. Man borer sine øjne ind i fortællingen og lader den folde sig ud.” Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner af 6 ”En gedigen genfortælling af de nordiske myter.” Politiken, 4 af 6 hjerter ”Helt igennem fantastisk!” romeoreviews.com "Bogen er yderst underholdende. Den er delt op så hver historie har sit egen afsnit i romanen. De er alle delt op i kapitler så man kan, hvis man har lyst, sagtens læse myterne lidt af gangen. Hvis der skulle komme endnu en bog om mytologi fra Gaimans hånd – vil jeg stille mig som først i køen. Han skriver fremragende." Bogfidusen.dk "Mytologier er fantastiske og Gaiman serverer dem her (i en virkelig god oversættelse af Karen Vad Bruun og Benni Bødker) i et meget spiseligt og fængende sprog. De er let tilgængelige og en rigtig god indgang til mytologien. I øvrigt både for nye, men også læsere, der allerede kender til de mytiske fortællinger. Oplagt julegave, hvis du spørger mig." Trolderier.dk "Guddommeligt." Litteratursiden.dk "En fed læseoplevelse." Evaluciamusicandliterature.com, 4 af 5 stjerner "Ved at fortolke fortællingerne så trofast og med så stor glæde tager Gaiman rollen som skjald og opfordrer os til at sætte os tæt sammen på en kølig vinternat og klukle og undre os sammen med ham." Financial Times "Gaimans genfortællinger burde være alle læseres første bog om nordisk mytologi." KIRKUS
"Min Usynlige Søn" er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk. Som den nyeste sorgforskning viser, er sorg med os resten af livet. Bogen beskriver Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian. Men den er samtidig fyldt med research og interviews med eksperter og andre, som breder perspektivet ud. Sorg er ikke noget, vi skal kureres for, skriver Esben Kjær - sorg er en kæmpe kraft, en livslang transformation af, hvem vi er som mennesker. Bogen hjælper med at svare på det måske vigtigste spørgsmål for nuværende og kommende efterladte: "Hvem vil jeg være, når sorgen rammer mig?" For det gør den. Esben Kjær er forfatter og journalist, han er gift og far til tre børn – to på jorden og ét i himmelen.
Tænk Vildt af Rane Willerslev handler om kreativiteten og dens krise i Danmark. Han mener vi befinder os i en ulykkelig samt langvarig kreativitetskrise som vi hurtigst muligt må komme ud af. De egenskaber der skal til for at få en god samfundsudvikling bliver ikke tilgodeset eller belønnet. I bogen Tænk Vildt fortæller Rane Willerslev om det nulfejlsregimente man har udviklet gennem tiden og dermed også mistet modet til at fejle. Det er uproduktivt og skadeligt hvis vi ikke gør noget ved det og derfor mener han det er på høje tid at vi tænker VILDT! Vi skal væk fra regler, tjeklister mv. I den private og offentlige sektor og i stedet tænke mere frit ikke være hæmmet af autoriteter. I bogen er der en masse spændende peptalks, erfaringer og holdninger omkring nedbrydelsen af hierakier. Vi skal væk fra at basere uddannelsessektoren på konkrete færdigheder og i stedet se på at tænke anderledes, da de basale færdigheder med tiden vil kunne overtages af robotter. Foruden at være en spændende og lærerig bog er Tænk Vildt også skrevet på en humoristisk måde der får dig til at trække på smilebåndet.
A.S. Madsens oversættelse af KORANEN. Vers for vers med den arabiske og danske tekst side om side. Oversættelsen er direkte og ufortolket. Fortolkningen foregår i noterne. KORANEN udgives af Islams Ahmadiyya Bevægelse i Danmark. 1. udgave af Koranen med dansk oversættelse udkom i 1967 og var i 39 år den eneste danske udgave af Koranen. Dette er 5. udgave af bogen. A.S. Madsen blev internationalt kendt på sin oversættelse.
'Jesus Kalder' er en bog med andagter til hver dag i året. Sarah Young har skrevet denne andagtsbog ud fra en lyttende tilgang til, hvad Gud har at sige til os. Efter mange år med envejskommunikation i andagtslivet, besluttede Sarah Young sig for at prøve at sætte sig ned med en blyant i hånden og lytte – lytte til, hvad Gud ville sige til hende. Dette er der kommet en helt speciel andagtsbog ud af.Til hver dag i året er der et kort andagtsstykke, skrevet, som hvis det var Jesus, der talte direkte til dig. Andagterne er solidt funderet i Bibelen, og det, at det er Jesus, der taler direkte, gør det til en meget speciel oplevelse at holde andagt. Det er en god øvelse i at lytte til Gud.
Politikens Ny Filosofileksikon indeholder mere end 2500 person- og begrebsartikler fra oldtidens filosofi og til i dag. Bogen henvender sig til alle med interesse for filosofi, og leverer fyldige portrætter af de største filosoffer som Platon, Aristoteles, Augustin, Descartes, Spinoza, Leibniz, Locke, Berkeley, Hume, Kant, Fichte, Schelling, Hegel, Kierkegaard, Schopenhauer, Nietzsche, Russel, Heidegger, Husserl og Sartre.De filosofiske grundbegreber sættes ind i en såvel historisk som systematisk sammenhæng, og leksikonet er dermed værdifuldt i forbindelse med at få en forståelse af begrebers filosofiske baggrund og fremmedords betydninger. Fx beskrives det absolutte, a priori, deduktion, dialektik, empiriske, etik, for-sig-væren, fænomenologi, idé, metafysik, ontologi, paradigme, sandhed, teleologi, utilitarisme, etc.Bogen har været en klassiker i mere end 25 år, og foreligger nu i en gennemrevideret og større udgave.
Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.
Her er en unik mulighed for at få serveret tre knivskarpe perspektiver på nutiden, fremtiden og vejen dertil. Det er tre af Danmarks absolut skarpeste iagttagere; Tor Nørretranders, Rane Willerslev og Svend Brinkmann, der i denne samtalebog gør status over nutidens radikale tilstand. Med spørgsmål som: Hvad er det for en tid? Hvad kommer vi fra? Hvad går vi til? Og hvordan med os mennesker? Med mennesket, med menneske(lig)heden? tilbyder de tre herrer kritiske og velovervejede nedslag i samfundet af i dag.
Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.
Ny udgave med nyt omslag.Eckhart Tolles bog, NUETS KRAFT, har haft afgørende betydning for mange mennesker, der søger større nærvær og en dybere mening med livet.I EN NY JORD kaster han sit skarpe blik på menneskehedens nuværende situation og beder os indtrængende om at se i øjnene, at verdens problemer har rod i vores egoet og dets stolthed og magtbegærlighed, og at dette fører os længere og længere ud i den rablende og farlige sindssyge. Vi kan imidlertid ændre denne potentielt dystre fremtid ved at flytte vores fokus til nuet og acceptere øjeblikket, som det er – et bevidsthedsskift, som er tilgængeligt for alle her og nu, uanset baggrund, socialt tilhørsforhold og alder.Tolle beskriver, hvordan vores nuværende ego-orienterede bevidsthed fungerer for derefter at indføre os i den ny bevidstheds kvaliteter, hvor utilfredshed, smerte og ligegyldighed erstattes af accept, glæde og entusiasme.
Anja og de afrikanske heksebørn En ærlig og inspirerende biografi om nordjyden Anja, der forfulgte drømmen om at vie sit liv til at hjælpe heksebørn i Nigeria – og i dag er verdenskendt for sin hjælpeorganisation DINNødhjælp. ”Tatoveringerne afspejler det kaos, der har været igennem hele mit liv,” siger Anja Ringgren Lovén i denne åbenhjertige biografi, hvor hun for første gang løfter sløret for de op- og nedture, der har præget hendes liv. Fra opvæksten med en alkoholisk far til morens alt for tidlige død. Om årene med angst og spiseforstyrrelser og viljen til at vende tilbage til livet og realisere sin drøm om at hjælpe andre – og få succes med det. Hun blev med ét verdenskendt i 2016, da fotografiet af hende, der reddede en udmagret tre-årig dreng fra en landsby i Nigeria, gik viralt. Drengen, der fik navnet Hope, var anklaget for at være heks og var blevet udstødt og tortureret af både sin familie og landsbysamfundet. Anja Ringgren Lovén har bevist, at man med vilje og modet til at arbejde i et af verdens farligste lande kan give udsatte børn en tilværelse og uddannelse, de aldrig havde turde håbe på. 2012 blev et afgørende vendepunkt i Anjas liv. Efter at have set en britisk dokumentar om, hvordan heksebørn mishandles i Nigeria, valgte hun at opsige sit job i en tøjbutik i Aarhus, solgte alle sine ejendele, og med penge indsamlet i Danmark rejste hun til Nigeria for at hjælpe disse udstødte børn. Hun var på det tidspunkt i midten af trediverne, single og barnløs og mødte i Nigeria ikke kun sit kald, men også sin store kærlighed, hjælpearbejderen og juristen David Emmanuel Umem. I 2014 fik de sønnen David Junior og har i fællesskab etableret DINNødhjælp, der i dag driver børnecentret Land of Hope i det sydøstlige Nigeria, hvor de såkaldte heksebørn kan leve i trygge omgivelser. Anja har vundet adskillige priser for sit humanitære arbejde, og Dalai Lama har personligt vist hende sin anerkendelse. Heksebørnenes mor er en stærk fortælling om ikke blot at forfølge sine drømme, men også om de personlige omkostninger, det kræver.
En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.
Den Danske Salmebog, der udkom i en ny udgave i 2003, kan nu også fås med noder. Det er første gang siden 1700-tallet, at der nu foreligger en dansk salmebog med noder. I den nye udgave er der enstemmige noder til samtlige 791 salmer i Den Danske Salmebog – og i en række tilfælde er der flere noder til den samme salme. Det gælder, hvor der er flere originale kompositioner til den samme salmetekst.Indbundet i sort kunstlæder.
Lyset i et menneskes hjerte er historien om en ydre og indre rejse. Efter sin læremester Seerens død tager Lars Muhl på en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. I Quamran-ørkenen besøger Muhl hulen, hvor Dødehavsrullerne blev fundet, og gør selv et bemærkelsesværdigt fund, et manuskript med titlen Asaph Muzethis Bog om det uendelig univers indeni. Det bliver starten på en indre rejse – mod afklaring og indsigt i det grænseløse åndelige potentiale, som et menneske rummer, hvis det tør gå bag om den ydre verdens vrimmel. Lyset i et menneskes hjerte henvender sig til alle mennesker, der ønsker at skabe en bedre balance og harmoni mellem den indre og ydre verden – og som har modet til at begive sig ud på rejsen mod lyset i hjertet.
Stifteren af den danske Santiago de Compostela forening, Henrik Tarp har skrevet endnu en pilgrimsbog, så der nu foreligger fire Santiago de Compostela bøger fra hans hånd – foruden bogen om Hærvejen. Alle veje fører altså til Santiago de Compostela – og baggrunden herfor er naturligvis spirituel, selv om mange eller de fleste danskere næppe lader sig mærke dermed.Den portugisiske pilgrimsvej, fra Porto til Santiago de Compostela er en relativt ny-opdaget pilgrimsvej, som er blevet ganske populær de senere år. Det skyldes flere ting, bl.a. er antallet af herberger kraftigt forøget, så der kan vandres med rimelige dagsmarcher hele vejen. En anden grund er nok at afstanden fra Porto til Santiago de Compostela, er sådan, at man kan foretaget hele rejsen på de to uger, altså indenfor en normal ferie. For det tredje er den portugisiske vej nok så krævende som de andre veje. Bogen er den første guidebog på dansk om pilgrimsvejene fra Porto til Santiago de Compostela. Som Tarps andre pilgrimsbøger er bogen fuld af praktiske oplysninger, desuden er der detailtegnede kort over hver dagsrute
Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset – eller på en retræte eller et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget er det en anden sag. Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
“Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem”. Så kontant er meldingen fra Morten Albæk her i bogen.Albæk gør op med folks indbildte tro på, at deres talent bare skal opdages og langer ud efter den manglende selverkendelse, der nærer X Factor og andre lignende konstruktioner i vores omgivelser. For efter Albæks mening er de fleste af os helt gennemsnitlige, fejlfyldte mennesker, som skal arbejde flittigt og gøre vores bedste hver eneste dag, hvis vi skal opleve succes og bidrage positivt til verden.Morten Albæk er Group Senior Vice President i Vestas, anerkendt som en af de mest innovative marketingdirektører i verden og adjungeret professor i Anvendt Filosofi ved Aalborg Universitet.I bogen deler han sine tanker om vigtigheden af at være et helt menneske i en moderne og omskiftelig verden. Han forklarer, hvorfor man hverken kan være en god leder, en god medarbejder eller et godt menneske, hvis man ikke er ærlig i omgangen med sig selv og med andre. De kontante refleksioner sættes løbende i relief med Albæks fortælling om sin egen opvækst og sine personlige erfaringer fra ungdoms- og voksenlivet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.