Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dette er en bog om lederskab i kirken – men den har ikke til formål at forøge ledernes kompetencer, så de kan levere bedre resultater. I stedet er det en vejviser tilbage til den kilde, der alt for ofte bliver glemt og dækket til.Magnus Malm viser, hvordan sekulære lederroller og behovet for at få succes bliver en hindring for en sund og fri udfoldelse af et kristent lederskab. Undervejs tager han fat på spørgsmål som disse:* Hvordan formes en kristen leder?* Hvad er forskellen på gavebaseret og relationsbaseret ledelse?* Hvad betyder følelsen af selvværd for vores lederskab?* Hvad er forskellen på at have kirken som mor og som projekt?* Hvilken betydning har prædikenen i det kristne lederskab?Fri til at tjene bygger på forfatterens næsten tredive års arbejde med retræter og åndelig vejledning for præster og andre medarbejdere i kirken. Det er et arbejde, der voksede frem i sporene efter hans første bog om kristent lederskab, Vejviser, der udkom i 1990.Ud fra disse erfaringer tegner Magnus Malm konturerne af et lederskab i Jesu fodspor, der kan vise vej i en ny tid med store udfordringer for kirken.
En lille ny tosse i verden er en grundig indføring i Frans af Assisis liv og hans samtid. Derudover rummer bogen en grundig beskrivelse af de steder, Frans levede og virkede i. Frans af Assisi er en ikonisk skikkelse fra en tid, der formede den vesterlandske kristenhed. Turister og pilgrimme valfarter i stadig større tal til hans grav, og han er blevet gjort til bannerfører for mangfoldige bevægelser. Men at forstå, hvem han var, er en udfordring. At holde hans historie ud fra sig i en armslængdes afstand, er svært. Og samtidig er det nødvendigt at befri Frans af Assisi for mange lag af fortolkninger, fra fromhedens faste formuleringer til sentimentalitetens ubestemmelighed. Pressen skriver: Det er en væsentlig bog, som forhåbentlig får stor udbredelse blandt dem, som er interesserede i "den lille tosse" fra Assisi. - Assisi-kredsen.dk Værket er så levende, at man får lyst til at rejse til både Rom og Assisi i Italien. - Weekendavisen En velskreven biografi, der giver et væld af historiske oplysninger i tilgift, så man bliver klog på tiden, bevægelserne og det kirkehistoriske. - Bibliotekernes lektørudtalelse Erik Strid har gjort en jætteindsats for at give os muligheden for at lære Frans af Assisi at kende. ★★★★ - Fyns Stiftstidende En lille ny tosse i verden er en imponerende biografi. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Denne biografi er et værdifuldt værk, som beskriver en helgens liv levende og kreativt. - Udfordringen
Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor.Som en følge af sekulariseringen er det ikke detevige liv, men det lange liv, langt de fleste søgerLivets værdi og mening er blevetligefremt proportionalt med dets længdeAt leve er ikke at sikre sig;det er at investere sigSorgen er ikke kærlighedens og glædensmodstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens.Kærligheden koster sorgenNiels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.
Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæfter til en moral, 1983), udgav Simone de Beauvoir i 1946-47 de tre essays, der udgør En tvetydighedens moral.Det store problem var – og er fortsat – hvordan man forener tanken om en almen og forpligtende moral med ideen om mennesket som fri og autentisk eksistens. Beauvoir vedkender sig tvetydigheden og understreger derved det centrale moralske engagement. Som sådan lægger disse essays op til Det andet køn fra 1949.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.
Guds ABC er en poetisk og humoristisk gendigtning af Bibelens første kapitler.Bogen tager dig på rundtur i alfabetet og fortæller samtidig om altings skabelse, de første mennesker på jorden og det forbudte træ, der begynder med K …Guds ABC er en oplagt dåbs- eller fødselsdagsgave. Der er mange timers hyggeligt, lærerigt og meningsfuldt samvær forude!Forfatter Marianne Iben Hansen er kendt for sine rimede/rappede billedbøger – mange børn vil for eksempel kende klassikeren Axel elsker biler. I Guds ABC opruller hun de store eksistentielle temaer om godt og ondt, Gud og menneske, liv og død. Alt sammen med energi, rytme og et glimt i øjet.Illustrator Peter Bay Alexandersen har med stor indlevelse lagt fantasi og farver til de bibelske fortællinger. I 2016 modtog han Blixen-prisen som årets illustrator
Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.
Hvordan kan man være sikker på at man handler rigtigt i vanskelige situationer i professionelt arbejde? Hvilken hjælp kan man hente i regler og retningslinjer, og hvor meget bør man foretage sit eget skøn, når man kommer i tvivl om, hvordan man bør handle? Denne bog handler om, hvordan den professionelle kan reflektere i udfordrende situationer for at handle rigtigt og godt, så målgruppen – det være sig klienter, patienter, borgere, elever eller andre – får tillid til professionen og den professionelle bevarer selvrespekten. Bogen drøfter særlige forventninger og krav til professionsetikken og viser, hvad det vil sige at identificere, reflektere over og håndtere etiske problemstillinger i professionelt arbejde. Der bliver gjort rede for centrale begreber som åbne og skjulte værdier, normer, etik og moral, og læseren får en indføring i centrale etiske teorier: dydsetik, pligtetik, konsekvensetik, diskursetik og relationsetik. Til sidst præsenteres etiske refleksionsmodeller. Bogen henvender sig til studerende og alle professionelle, der arbejder med mennesker. Bogen giver et solidt teoretisk grundlag for refleksion og er en praktisk håndbog i, hvordan man møder professionsetiske udfordringer. Om forfatteren Einar Aadland er docent emeritus ved VID vitenskapelige høgskole i Oslo, hvor han er tilknyttet masteruddannelsen i 'Value Based Management'. Einar Aadland har udgivet bøger, artikler og forskningsrapporter inden for etik og værdier, organisatorisk kultur, videnskabsteori og vejledning. Hans bog Etik. Dilemma og valg (Dansk Psykologisk Forlag, 2000) er flittigt brugt på sundhedsuddannelserne.
Salmebogen er smukt indbundet i naturfarvet lærred med sort præg på front og ryg. Bogen har to bogbånd og er trykt på fint papir. En elegant udgave, der passer ind i enhver bogreols litteratursamling. Denne 3. udgave medtager de autoriserede ritualer for vielse af par af samme køn og for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem par af samme køn.
At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.
Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver: ★★★★ Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst. - Berlingske ★★★★ Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for. - Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik. - Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme. - Weekendavisen Elskelig og veloplagt. - Tidsskriftet Fønix Guf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau. - Bibliotekernes lektørudtalelse ★★★★ - The Good Discussion
Der er masser af kød og blod, hud og hår i kristen kult og myte. Men i Danmark er kristendom blevet til et spørgsmål om etik.Alt er kommet til at dreje sig om det gode, det indre og om danskhed ikke mindst, mens det sanselige og det kropslige er blevet skubbet i baggrunden.Denne bogs essays handler om kristendom. Men på en helt andet måde.KULT OG KANNIBALISME undersøger det kristne måltidsritual i lyset af kannibalisme blandt sydamerikanske indianere. JESUS ER EN FRISURE hvirvler op i historiske forestillinger om Jesus' hår og skæg. DEN HELLIGE FORHUD dykker ned i kulten for Jesus' hellige forhud. SEKTLEDEREN JESUS identificerer den kristne bibels hovedperson i relation til andre healere, guruer og profeter. KROPPEN OG DET KOSMISKE DRAMA ser nærmere på kristne forestillinger om menneskets krop og fordøjelsessystem som en arena for synd og frelse.
"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Dødsbud er en indføring i og en vejledning til hvordan man underretter familier ved pludselige dødsfald. Bogen er et redskab til den svære samtale for præst, politi, forsvar og andre der måtte komme i berøring med den opgave. Når det danske forsvar skal give pårørende meddelelse om en falden soldat, er der altid en præst med. Provst Ulla Thorbjørn Hansen er en af de præster, der har erfaring med at gå med dødsbud, som det kaldes. På baggrund af sin egen erfaring, en Master i sjælesorg og en omfattende interviewundersøgelse af både budbærere og pårørende, udfolder hun, hvordan man bedst muligt formidler et dødsbudskab, så både budbærer og pårørende kommer værdigt, omsorgsfuldt og professionelt gennem den frygtelige situation.
Sigtet med Rygter om Gud er at tegne billeder af kristendommens Gud som værende både grænseløst imødekommende og en tydelig myndighed. Biskop Jan Lindhardt brugte det billede om danskerne, at de var som skrabelodder: Når man kradsede lidt i overfladen, kom der noget kristendom frem. Men hvilket billede af Gud gemmer der sig? Nutidig tale om Gud kritiseres ofte for at have gjort Gud så kærlig, at han virker harmløs. En forestilling om en vattet Gud er ganske rigtigt ikke til gavn, når vi konfronteres med døden og de kræfter, der trækker os mod tilværelsens afgrunde. På den anden side fortæller hospitalspræster samstemmende, at ved kritisk sygdom får patienten påfaldende tit den tanke, at den truende sygdom kan være Guds hævn for begåede fejltrin. Altså en forestilling om en hård Gud – til alt andet end hjælp. Et kapitel i denne bog gengiver en psykologisk analyse af gudsbilledernes menneskelige baggrund, mens hovedparten af bogen belyser forestillingerne om Gud ud fra bibelsk materiale og teologers udsagn fra oldkirken frem til nutiden. Også digtning og kirkekunst indgår i skildringen af, hvordan forestillinger om Gud kan bruges og misbruges. Sigtet er at tegne billeder af kristendommens Gud som grænseløst imødekommende og samtidig med en tydelig myndighed, udtrykt i billeder af Gud som far, faderlig dommer og hyrde – med den indsigt og de færdigheder, der kræves for at være sand far, sand dommer og sand hyrde. Pressen skriver: Det er absolut en anbefalelsesværdig bog. - Tidsskriftet Religion
Tibetansk buddhisme har en udbredelse, som rækker langt udoverTibets egne grænser. I flere årtier er vesterlændinge og andre udlændingedraget mod Indien og Nepal for at studerere buddhisme, og tibetanske lamaerrejser rundt i hele verden for at holde foredrag og undervise.Baggrunden for denne udvikling er delvis en politisk konfliktmellem Tibet og Kina. Den helt særlige udgave af buddhisme, som er blevetudviklet i Tibet gennem næsten 1.500 år, har en global tiltrækningskraft.Tibetansk buddhisme omhandlerbuddhisme, som den er blevet udviklet og dyrket i Tibet. Den indeholder myterom Buddha, fremstillinger af centrale forestillinger og begreber, beskrivelseraf ritualer, digte om religiøse overvejelser og forudsigelser om Dalai Lamasnæste inkarnation. Teksterne afspejler bredden af tibetansk buddhisme, fra sangeom munkenes brug af øl til filosofiske overvejelser over alle modsætningersopløsning i tomhed.Bogen henvender sig primært til religionsundervisningen igymnasiale uddannelser og ved højere uddannelser, men kan også læses af denalment interesserede, der vil i dybden med emnet. Bogen er skrevet af enekspert indenfor området i et formidlingsvenligt sprog.
Troende eller ateist? Fronterne står stejlt over for hinanden, men er det nødvendigt? Nej, siger forfatteren til Tro og tvivl. Der er nemlig meget, der forener troende og ikke-troende, kristne og ateister. Bogen ser på nogle af de ting, der netop kan forene, og på den fælles verden, kristne og ateister kan tage udgangspunkt i. Tro og tvivl indeholder desuden tre længere interviews:Med en troende: sognepræst, ph.d. og forfatter Pia SøltoftMed en frafalden i troen: filosof og forfatter Peter TudvadMed en erklæret ateist: forfatteren Karl Ove Knausgård.
"Troels Engberg-Pedersen er måske den danske forsker og forfatter, der ved mest om den antikke etiske tradition. Han formår med denne bog ikke blot at formidle sammenhængen i traditionen, der går helt fra Sokrates og til den romerske filosofkejser Marcus Aurelius, men også at demonstrere traditionens liv, aktualitet og relevans for mennesker i vore dage. Centralt i den etiske tradition står den indre sammenhæng mellem lykken og det moralske liv. Engberg-Pedersen viser med de græske og romerske filosoffer, hvordan livet ideelt leves i lyset af et samlet greb om det gode liv, der nødvendigvis indbefatter relationer til andre i forpligtende fællesskaber, og hvor man som person bestræber sig på at være den samme over tid. Det er væsentlige budskaber for alle mennesker i en forvirret og forandringsfokuseret tid." Svend Brinkmann Denne bog er 2. reviderede udgave af bogen, som udkom første gang i 1996.
Kører det med dig - eller kører det for dig?Når de små ting forvandler sig til et hav af bekymringer, bliver du tappet for energi og livskvalitet. Så er det på tide at tænke om. Lær at elske de små ting...Richard Carlsons lille, berømte bog, der er solgt i millionoplag verden over, tager afsæt i tiden lige før, man brænder ud. I 100 hjertevarme kapitler øser forfatteren af sine egne og andres erfaringer og fejl og viser en konstruktiv vej til den stille lykke.
Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.
Krop og atmosfærer er en introduktion til den tyske fænomenolog Hermann Schmitz, der er den filosof, som i nyeste tid mest konsekvent har gjort op med sjæl/legeme-dualismen i alle dens former og har fremhævet den grundlæggende betydning af den sansende og følende krop for menneskesynet.Siden Platon er der to fejltagelser, der har bestemt menneskesynet i Europa og Nordamerika. Den ene er, at vores krop udelukkende er blevet forstået som det fysiske legeme, naturvidenskaben har beskrevet. Den anden er, at følelser udelukkende er indre, private sjælelige fænomener. Den sjæl/legeme-dualisme, der ligger bag disse opfattelser, er en intellektuel konstruktion, der har som formål, at mennesket skal underlægge sig kroppen og følelserne og beherske dem. Disse to fejltagelser har haft den skæbnesvangre konsekvens, at mennesket er blevet fremmedgjort over for sin egen krop og sine følelser. Det ensidigt beherskende forhold til krop og følelser har bevirket, at vi ikke kan hvile i vores krop eller i den natur, det er vores vilkår at være omfattet af og leve i. Især religionen, moralen og retten har lidt under den traditionelle fejlagtige forståelse af følelserne, da de ifølge Schmitz er rodfæstede og begrundet i følelsen.
De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hænder og fødder har styr på. Sådan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sætte ord på, men der er mindst lige så meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nævne alt det, vi ikke må vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gøre os klogere på alt det, der er værd at vide. Bare ikke lige hvordan vi cykler.
Reformationen er en vigtig epoke i Danmarks historie – det er her, vor kultur ændres fra et katolsk til et protestantisk grundlag. Martin Schwarz Lausten gennemgår den historiske udvikling på en sådan måde, at bogen kan læses uden større kirkehistoriske eller teologiske forudsætninger. I denne 4. reviderede udgave er der foretaget rettelser og tilføjet nye afsnit om bl.a. Norge, nyere forskning i reformationskirkens teologi, salmesang, ægteskab, synet på jøder og muslimer, kvindens stilling i samfundet og om kirken og kunsten.
Bogen giver en grundig indføring i fagområdet sjælesorg og viser, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske. Hvad sker der, når livet bliver vanskeligt? Hvad gør vi selv, og hvad kan vi gøre, når livet rammer os? Hvordan kan vi støtte og hjælpe hinanden, når livet bliver svært? ’Det nødvendige nærvær’ vil forsøge at give nogle af svarene på spørgsmålene ovenfor – med et skiftende fokus på teori og praksis. Bogen rummer teoretiske afsnit om f.eks. sorgteorier og kommunikationsmodeller, men har også en række case eksempler, der gør den praksisnær. Den handler først og fremmest om, hvordan man kan være sjælesørger for et andet menneske, men der er også hjælp at hente til, hvad man selv kan gøre, når livet opleves vanskeligt. Bogen er skrevet til præster og sundhedspersonale, der i deres arbejde møder sårbare og udsatte mennesker. Men målgruppen er også den frivillige i besøgstjenesten, lederen af en sorggruppe, en kirkeligt ansat som kirke-og kulturmedarbejder, kordegn eller lignende, og de de mennesker, der gerne vil have brugbare redskaber til bedre at kunne hjælpe naboen, veninden eller kollegaen. Rita Nielsen er sygeplejerske, underviser og foredragsholder. Hun har en uddannelse som samtaleterapeut og en master i etik og religionsfilosofi med speciale i åndelig omsorg fra Københavns Universitet. Har udgivet flere bøger om sjælesorg og åndelig omsorg: I dødsskyggens dal (2000/2012), At være sig selv (2005), Livets afslutning (2015) og Venteværelset (2010).
Den idéhistoriske klassiker Parlamentarismens krise er en kras kritik af det repræsentative demokrati og en skarp analyse af de på Carl Schmitts tid aktuelle alternativer til parlamentarismen – nemlig kommunisme og fascisme. Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. ANMELDELSER"Hvorfor dog udgive og læse den ærkereaktionære Carl Schmitt i dag? Det er der rigtig gode grunde til... Carl Schmitt præsenterer i Parlamentarismens krise et livskrafigt stykke modoplysning, og hans antiuniversalisme har vel næppe haft større opbakning siden Anden Verdenskrig." - Weekendavisen ♥♥♥♥♥ - Politiken ★★★★★ "Den snart 100 år gamle bog er både original og foruroligende i al sin dramatiske korthed." - Jyllands-Posten (5 stjerner) OM FORFATTEREN Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.
Kunsten at blive gammel. Skulle det nu være en kunst? Er det ikke noget, man bliver af sig selv, bare man er født tidligt nok? Selvfølgelig kan man ikke læse sig til at blive gammel, men man kan lære at blive ældre på en mere tilfredsstillende og givende måde – både for én selv og ens omgivelser. En af måderne er at (gen)opdage en gammel dyd: sindighed, som ikke har været i særlig høj kurs og derfor er på vej til at glide ud af vores sprog og bevidsthed. Denne lille bog råder bod på dette ved gennem ti trin at vise vejen til et liv med større nydelse, ro og eftertænksomhed i hverdagen. Et mere sindigt liv.
Da Gud var dreng er en vild og rablende billedbog om tiden før skabelsen, om en barndom tilbragt i det rene ingenting. Værket er nomineret til Nordisk Råds Børne- Og Ungdomslitteraturpris 2016Hvordan mon det var, da Gud var dreng, inden han gik i gang med at skabe verden? Dengang der endnu ingenting var, ingen sure voksne, ingen sengetider, men heller ingen hund der kom, når han kaldte. Bare mørke. Og hvad gør man så?Den poetiske skytsengel, Sankt Nielsen, har skrevet en fortælling for børn og voksne til fælles undren og latter. Om ensomheden, friheden og alle de ting, man drømmer om, når der ingenting er, og man bare venter på, at det i det mindste skal blive lyst.Med fantastiske farveillustrationer af Dorte Karrebæk.Pressen skriver:»Som eksistentielle kaospiloter kaster de de mest livstunge spørgsmål på tegne-og skrivebordet. Hvad var der før lyset? Før skaberværket? Før zebraen? Det er interessant og bevægende at følge denne rejse fra start til mål i et lysende magisk billedsprog.«***** – Steffen Larsen, Politiken, 25. november 2015»I sjælden grad vildt og karakterfuldt sprudlende billedbog (…) Det er en grundskøn bog, der både kan finde på og slippe af sted med så skamløse julelege, lige så guddommeligt inspireret som djævelsk realiseret – Det er akkurat den Nielsen, jeg helst vil helgenkåre – døbt i børnebassinet af ingen karrig bæk.«– Lars Bukdahl, Weekendavisen, 4.9.15»En respektaftvingende modig - humoristisk, klog og smuk - nyfortolkning af den bibelske skabelsesberetning.«****** – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad, 26.8.2015»En af den slags børnebøger, den voksne læser også vil finde interesse i.«***** – Per Krogh Hansen, Berlingske, 22.8.2015»Modig og poetisk billedbog.«– Fine Spind, Kultur til børn»En af de mest originale bøger, jeg længe har læst.«– Tore Leifer, Eftermiddag på P1»En helt særlig billedbog, hvor billeder og tekst tilsammen giver anledning til masser af undren, filosoferen over verdens skabelse og verdens tomhed, – og de mange referencer i tekst og billede giver afsæt for en samtale om hvordan vi forvalter verden. Det er en af de bedste billedbøger, der er udgivet i år.« - Bogbotten.dk»Dejlig humor, som rammer både børn og voksne. (…)Selvom sproget og selve historien emmer af fin humor, er denne fint balanceret med en nærmest hjerteskærende fortælling om at være et ensomt barn i mørket.« - Bøgertilbørn.dk»Rablende, poetisk og dybt alvorlig billedbog, der giver et bud på tilværelsen før skabelsen.« – Lektør»Enhver forfatter, der får sin tekst illustreret af Dorte Karrebæk har bare at takke sin gud og skaber - og selvfølgelig allerførst Madam Karrebæk selv«– Kamilla Löfström, Information»En nådeudgave af en børnebog. Den er i sagens natur bælgmørk, og den er grotesk som et Bruegel-maleri sine steder. Det er kun godt. Vilde syner og børn passer godt sammen.«***** – Marie Theilmann, Jyllands-Posten»Karrebæks illustrationer er både grumme og fabulerende og passer perfekt sammen med Nielsens tekst, så vi selv mærker mørket, ser lyset og forstår skabelsens mangfoldighed.«– Hanne Vest, Ugeavisen Svendborg»Som læser kører man aldrig træt i den for en billedbog ret omfattende fortælling.«–Janus Neumann, Bogbotten.dk»Da Gud var dreng er en smuk og fabulerende skabelsesberetning, som afsøger det skabte og intetheden før det skabte […] om du er barn af det 20. eller det 21. århundrede, så læs Da Gud var dreng, og læs den gerne sammen.«–Rikke Schmidt Maltesen, Standart
Uden historier falder livet fra hinanden, og fællesskabet mister betydning. Derfor er det altafgørende, at vi får fortalt vores historier. For først når man kender sin historie, forstår man sig selv. I denne samling livsbetragtninger beskriver ERIK LINDSØ, hvordan vi kan fortælle vores liv – og hvordan vores liv kan få mening af fortællingens kraft.Enhver livshistorie er et tilbageblik, som rummer beretninger om tro, håb og kærlighed – om det største, der findes. Vi fortæller vores lykke og vores ulykke, vores stjernestunder og vores sorger, og vi fortæller dem, så de fletter sig ind og ud af hinanden. Sådan bliver livet til, både når det leves forlæns, og når det forstås baglæns.Når vi fortæller vores liv for hinanden, deler vi også vores skæbne med hinanden, og skæbnefællesskaberne er de stærkeste fællesskaber, der findes. I LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD deler Erik Lindsø rundhåndet ud af de sørgmuntre, morsomme, bevægende og livsnære historier, han har samlet op i litteratur og hverdagsliv. Her er en bog, som oser af en fortælleglæde, der smitter læseren med fortællelyst.ERIK LINDSØ (f. 1954) er højskolemand, kulturjournalist og foredragsholder. Han har tidligere udgivet de populære livsbetragtninger "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder".
Ny paperback-udgave af Sørine Gotfredsens populære bog "At leve med Kierkegaard".Gotfredsen hviler den ellers altid skarpe og polemiske pen, når hun i denne åbenhjertige og personlige bog fortæller om Søren Kierkegaard som guide midt i kærlighedssorger og eksistentiel hjemløshed. Hvilken forskel kan Søren Kierkegaard gøre i dag? Tag Sørine Gotfredsen på ordet og oplev, hvordan Kierkegaard meget konkret møder det moderne menneske og hjælper det til at forstå sig selv.
Hvad skete der i Egyptens mysterieskoler? Hvad underviste man i? Hvilken udvikling medførte det? Og hvorfor var mysterierne hemmelige? Beskrivelse Mysterierne var ganske vist skjulte og hemmelige, men i indvielses-processerne lærte man at løfte sløret, som bestod af myter, legender, allegorier og symbolik − for de skjulte den viden, der førte til åndelig oplysning. Bogen afslører mysteriernes skjulte viden uden at gøre krav på, at sandheden om livet afsløres. Sandheden er ikke noget et menneske finder − det er noget, det bliver. Guder, Gudinder & Gudemennesker gennemgår de gamle egypteres dybe kosmologiske, religiøse, psykologiske og moralske viden, som stammer fra højt indviede, og deres forståelse blev integreret i civilisationen. På denne måde blev mange legender bevaret og vitaliseret, idet de blev gennemsyret med religiøse og filosofiske betydninger. Gudekredsen danner den egyptiske kabbala med ti guder og gudinder. Gudekredsen repræsenterer ikke alene universelle kræfter, kvaliteter og processer, men også den guddommelige hensigt med skabelsen og menneskeheden. De gamle egyptere mente, at mennesket kan forbinde sig med et højere princip og blive en del af en guddommelig oplevelse. Den samme idé møder man i nutidens åndsvidenskab. Egypterne forsøgte at bringe Himlen ned på Jorden. Gudernes kvaliteter skulle udtrykkes i menneskets liv. Landet blev derfor ledet af et visdomshierarki, der bestod af ypperstepræster og -præstinder. Og landets og templernes ledelse var en nøjagtig kopi af det egyptiske gudehierarki. Liv og død er hinandens forudsætninger. Begravelsesritualet havde derfor stor betydning, og i bogen beskrives og fortolkes ritualets forskellige faser − herunder mumificeringen. Bogen giver ikke alene en beskrivelse af, hvordan egypterne balsamerede de afdøde, men også hvorfor. Guder, Gudinder & Gudemennesker afslører i det hele taget sublime makrokosmiske og mikrokosmiske sandheder, som ikke alene giver dyb indsigt i de gamle egypteres livsforståelse, men desuden er relevante for åndeligt søgende i nutiden. INDHOLD: ForordIntroduktionDe tre store skaberguderDen egyptiske gudekredsKhepera - den mystiske skarabæGudernes storfamilieVisdomshierarkietEfterlivets landMumificeringens hemmelighederReligiøs revolutionSymbolernes skjulte sprogIndeks
SIDHE - ELVERKRAFTEN er en forunderlig rejse, som kan bevæge dig i din inderste kerne, fordi den handler om din udvikling gennem tid og rum, der førte til en adskillelse fra ældgamle slægtninge - elverfolket, sidhe. Nu åbnes en særlig mulighed for forsoning, samarbejde og genforening med dem. Det er en beretning fra myternes og de gamle fortællingers verden. Og det er en autentisk rejsebeskrivelse fra det virkelige liv. Bogen har et magisk element, som et drys fra en tryllestav til din indre uskyld og sans for det forunderlige. Den dybeste hemmelighed er nemlig, at du kan vække din indre sidhe, din latente elverkraft, så den kan udfoldes i dit liv. Det lyder eventyrligt. Og det ér eventyrligt. Du rummer magiske kræfter, som skal vækkes i dit hjerte, så du kan drømme, skabe og forme din verden.SIDHE - ELVERKRAFTEN handler om muligheden for at vi sætter en ny kurs, både i os selv, i verden, og i forhold til vores sidheslægtninge. Centralt bag sidhes kontakt med os idag er ønsket om en ny, fælles fremtid til Jordens og alt levendes gavn. Derfor er det en vigtig bog, et vigtigt budskab.* * * * *Søren Hauge (f. 1961) er spirituel underviser, vejleder og forfatter. Han har siden 1981 været aktiv i en lang række netværk og initiativer omkring esoterisk og holistisk spiritualitet. Se mere på www.WiseHeart.dk.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.